Der vedhæftes oversigt over klagesager til ankenævn på ydelsesområdet for juni og juli måned.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning

Erhvervsområdet Pilemølle Erhverv skal forsynes med fjernvarme, og økonomien skal håndteres.

Byrådet har i forbindelse med salget af grundene i Pilemølle Erhverv på byrådsmøde den 4. december 2018 besluttet, at de nye grundejere i Pilemølle Erhverv har pligt til at deltage i udgifterne forbundet med etablering af fjernvarme til området. Valg af tilslutning til fjernvarme er frivillig.

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) er nu i gang med at forsyne området, og der opkræves forsyningsbidrag til denne etablering af fjernvarmeforsyningen med samlet kr. 1.700.000. Forsyningsbidraget skal betales af kommunen, som derefter opkræver de forholdsmæssige andele hos de nye grundejere. Kommunen skal derfor foretage et udlæg, der udlignes successivt frem til den sidste grund er solgt.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives anlægsbevilling på 1,7 mio. kr. til betaling af forsyningsbidrag til fjernvarmeetablering i Pilemølle Erhvervsområde med finansiering modsvarende indtægt, hvorfor der samtidig søges anlægsbevilling på 1,7 mio. kr. i indtægt fra betaling hos køberne af parceller i Pilemølle Erhverv.

Tiltrådt

VEKS opkræver udgiften til forsyningsbidrag på samlet 1.700.000 kr. excl. moms til etablering af fjernvarmeforsyning, beløbet betales i 2020. Der søges om en tilsvarende anlægsbevilling som en indtægt, som dækker betalingen fra køberne af parcellerne i Pilemølle Erhverv (heraf forventes ca. halvdelen af indtægten at komme i 2020 og de resterende indtægter opkræves i forbindelse med indgåelse af salgsaftaler på de resterende parceller).

Det indstilles, at borgmesteren bemyndiges til at indgå aftale om køb af ejendom.

Forslag til kommunernes budget for 2021 og overslagsårene 2022-2024 skal udarbejdes af Økonomi- og Planudvalget senest den 15. september. Budgetforslaget skal undergives 2 behandlinger i byrådet med mindst 3 ugers mellemrum. Budgetforslaget for 2021 og overslagsårene 2022-2024 forelægges til Byrådets 1. behandling.

Budgetforslaget for 2021 og overslagsårene 2022-2024 og tilhørende budgetredegørelse og notat om usikkerhed om bundlinjen i overslagsårene, er uddelt til Byrådet på mødet den 11. august 2020. Materialet er også vedlagt sagen.

Budgetforslaget er gjort tilgængeligt for de høringsberettigede parter, råd og nævn med frist for høringssvar den 31. august 2020. De indkomne høringssvar vil herefter blive udsendt til byrådet.

Budgetforslaget fremlægges til Byrådets 1. behandling. Partierne i byrådet indbydes efterfølgende til drøftelser om budgettet.

Der afholdes budgetseminar den 9. september 2020.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at 1. behandlingen sker på ekstraordinært byrådsmøde den 24. august 2020.

at der afholdes budgetseminar for byrådet den 9. september 2020.

at eventuelle spørgsmål mv. der ønskes drøftet på budgetseminaret skal være borgmester og kommunaldirektør i hænde senest den 31. august 2020.

at budgetforslaget sendes til 2. behandling i byrådet, som sker på byrådets møde den 6. oktober 2020.

Formuleringen om ansættelse af en medarbejder til 500.000 kr. skal justeres, så beløbet også kan anvendes til køb af konsulentydelser.

Tiltrådt.

Budgetforslaget indeholder en positiv ubalance på 20,2 mio.kr. i 2021.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Byrådet har i budgetforliget for 2020 ønsket en kvartalsvis rapportering om udgifter til administration i kommunen. Den kvartalsvise rapportering siden 2018 fortsættes således i samme form. I vedlagte bilag redegøres for udgifter til administration i 2. kvartal 2020.

Samlet set udgør forbruget til "administration" i 2. kvartal 102 mio. kr., svarende til 48,3 % af det korrigerede budget.

Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og -områder, jf. retningslinjerne i Social- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte notat, hvor forbruget i 2. kvartal 2020 på de forskellige udgiftsområder er vist.

Den kvartalsvise rapportering om administrationsudgifter følger samme form som tidligere år.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at rapporteringen om administrationsudgifter pr. 2. kvartal 2020 tages til efterretning.

Tiltrådt

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Budgetforliget for 2020.

Byrådet har i budgetforliget for 2020 ønsket, at den kvartalsvise rapportering om sygefraværet fortsætter. I vedlagte bilag redegøres for sygefravær i 2. kvartal 2020. Den gennemsnitlige sygefraværsprocent pr. 30. juni 2020 var på 3,8 %.

I vedlagte oversigt er vist sygefraværet for de forskellige overenskomstgrupper i 2. kvartal 2020, svarende til den måde, som sygefraværet er registreret på i kommunens lønsystem.

Som det fremgår, udgjorde sygefraværet 3,8 % i 2. kvartal 2020, hvilket er lidt lavere end i 2. kvartal 2019, hvor sygefraværsprocenten var 3,9 %. Sygefraværet er faldet væsentligt siden 1. kvartal 2020, hvor det udgjorde 5,2 %. Traditionelt er sygefraværet dog relativt højt i årets første kvartal.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sygefraværsoversigten pr. 30. juni 2020 tages til efterretning.

Udvalget ønsker en oversigt over årsager for sygefravær på pædagogområdet.

Tiltrådt

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Budgetforliget for 2020.

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Social- og Indenrigsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet pr. dag pr. 30. juni 2020 er opgjort til 272,9 mio. kr. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 104 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet pr. dag for perioden 2017 – 2020.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2017 til 2020. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Som det fremgår af tabellerne, er likviditeten på det højeste niveau i mange år - det gælder både den faktiske og den gennemsnitlige likviditet. Dette skyldes primært, et ekstraordinært højt korrigeret anlægsbudget på 152. mio. kr. brutto, og et meget begrænset forbrug på 19,7 mio. kr. i 1. halvår (24 mio. kr. pr. 31.7). Netto (udgifter minus indtægter) resterer der knap 105 mio. kr. på anlægsbudgettet i år.

For så vidt angår driften, udgjorde forbrugsprocenten pr. 1. halvår 45,9 % af det korrigerede nettobudget på 1,8 mia. kr.

En stor del af likviditeten er således "bundet" i allerede afgivne bevillinger i år, og er således ikke udtryk for disponible midler.  

I forbindelse med budgetopfølgningen i foråret, blev ultimo likviditeten 2020 skønnet til at udgøre 202 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsopgørelse 2. kvartal 2020 tages til efterretning.

Tiltrådt

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

Kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september 2020 meddele regionen deres stillingtagen til forslaget til udviklingsbidrag i Regionens budgetforslag 2021 - 2024.

Udviklingsbidraget i Region Hovedstadens budgetforslag svarer til det i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner forudsatte, og udgør 113 kr. pr. indbygger.

Region Hovedstaden har i brev af 10. august 2020 fremsendt budgetforslag 2021 - 2024. Budgetforslaget er førstebehandlet i Regionsrådet den 18. august 2020. Kommunalbestyrelserne i regionen skal meddele deres stillingtagen til udviklingsbidraget.

Udviklingsbidraget svarer i Ishøj til 2.615.000 kr. Beløbet er ikke indregnet i det foreliggende budgetforslag, men det vil blive indarbejdet imellem 1. og 2. behandling af budgettet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udviklingsbidraget tages til efterretning, og at dette meddeles Regionsrådet.

Udviklingsbidraget på 113 kr./borger tiltrædes.

Tiltrådt.

Udgift til udviklingsbidrag til Region Hovedstaden vil blive indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag for 2021 med 2.615.000 kr., hvilket vil reducere den positive ubalance.

I henhold til Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Lov nr. 537 af 24. juni 2005) varetager regionerne også regionale udviklingsopgaver, som finansieres af kommunerne.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, som udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.

Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Tiltrådt

Der fremlægges forslag til whistleblowerordning (bilag 1) for Ishøj Kommune efter høring af MED-organisationen.

Ishøj Byråd har den 5. maj 2020 principbesluttet, at der pr. 1. januar 2021 skal etableres en whistleblowerordning i Ishøj Kommune efter inddragelse af MED-organisationen.

Administrationen har udarbejdet det vedhæftede notat (bilag 2), som redegør for de retlige rammer for en whistleblowerordning og skitserer forskellige muligheder for, hvordan en whistleblowerordning kan etableres i Ishøj Kommune.

Notatet har været drøftet i Koncernledelsen samt på HovedMED i juni 2020. På baggrund af notatet er HovedMED fremkommet med høringssvar til byrådet (bilag 3). Drøftelserne og høringssvaret har dannet grundlag for det forslag til whistleblowerordning, der nu fremlægges.

Hovedpunkterne i forslaget er følgende:

• At der etableres en whistleblowerordning i Ishøj Kommune pr. 1. januar 2021, hvor kommunens ansatte og samarbejdspartnere kan anmelde ulovlige forhold og andre uregelmæssigheder.
• At whistleblowerordningen forankres hos borgerrådgiveren, som screener henvendelserne og vurderer, om de falder indenfor whistleblowerordningens anvendelsesområde, og om det skønnes muligt at dokumentere forholdet.
• At kommunaldirektøren herefter har det formelle ansvar for at anmeldelserne realitetsbehandles og undersøges af de relevante personer (afhængig af anmeldelsens emne og omfang)
• At næstformanden i HovedMED orienteres om de sager, som videresendes til nærmere undersøgelse, og at borgerrådgiveren samt næstformanden i HovedMED ligeledes orienteres om udfaldet af disse sager efter end undersøgelse.
• At borgerrådgiveren kvartalsvis skriftligt orienterer Økonomi- og Planudvalget om antal indkomne sager, og om disse har ført til yderligere undersøgelser, og at en samlet opgørelse ligeledes tages med i borgerrådgiverens årsberetning til Byrådet.

HovedMED og borgerrådgiveren har anbefalet, at der indkøbes en ekstern whistleblowerportal, som sikrer anmelderen mulighed for anonymitet, og muliggør anonym kommunikation med anmelderen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

• at forslaget til whistleblowerordning for Ishøj Kommune vedtages.
• at der bevilges 50.000 kr. årligt til drift af whistleblowerportal samt undersøgelse af indkomne henvendelser, og at det indarbejdes i budget 2020-2021.

Økonomi- og Planudvalget ønsker at blive orienteret om sager når de er aktuelle, og ikke hvert kvartal.

Tiltrådt.

Lennart H. Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Det er ikke muligt at præcist at vurdere de samlede udgifter til den foreslåede whistleblowerordning.

Administrationen har modtaget to tilbud på eksterne whistleblowerportaler. I begge tilbud er prisen på etablering af whistleblowerportalen på ca. 10.000 kr. og selve abonnementet koster ca. 20.000 kr. årligt.

Hertil kommer udgifterne til nærmere undersøgelse og sagsbehandling af anmeldelserne.

Hvis whistleblowerfunktionen, som foreslået, forankres hos borgerrådgiveren, vil den indledende screening og administration af sagerne medføre et øget ressourcetræk på borgerrådgiveren, som vil gå fra behandlingen af borgerhenvendelserne.

Herudover må det forventes at skulle bruges administrative ressourcer internt i kommunen, samt evt. ekstern revisor-, advokat- eller konsulentbistand til undersøgelse og behandling af de sager, som skal undersøges nærmere.

Ressourceforbruget til ovenstående vil afhænge af hvor mange anmeldelser, der kommer, samt kompleksiteten heraf. Ressourcetrækket i forbindelse med whistleblowerordningen vil formentligt også variere fra år til år.  

Databeskyttelsesreglerne, de forvaltningsretlige regler samt reglerne om offentlig ansattes ytringsfrihed

Alle kommuner skal hvert 3. år indberette en ligestillingsredegørelse.

Ifølge ligestillingsloven skal redegørelsen behandles og godkendes af byrådet.

Ligestillingsredegørelsen indeholder bl.a. svar på spørgsmål om kønssammensætningen blandt medarbejderne. Formålet med ligestillingsredegørelsen er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling.

Redegørelsen indeholder tabeller med fakta om kønsfordelingen i kommunen blandt henholdsvis topchefer, chefer, ledere og personale.

Som noget nyt indeholder ligestillingsredegørelsen et specifikt tema indenfor ligestilling i kerneydelser (årets tema). Med ligestilling i kerneydelser menes, om de borgerrettede ydelser imødekommer mænd og kvinders adfærd og præferencer i lige høj grad, så ydelsen tilgodeser begge køns behov. I 2020 er der særligt fokus på kommuners beskæftigelsesindsats overfor indvandrerkvinder og -mænd fra ikke -vestlige lande.

Der er også tabeller med fakta til at belyse ovennævnte område.

Data i tabellerne er på forhånd indsat af det ansvarlige ministerium og stammer fra henholdsvis Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Danmarks Statistik og Jobindsats.dk.

Ligestillingsredegørelsen dækker perioden 1. november 2017 – 31. maj 2020.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ligestillingsredegørelsen godkendes.

Tiltrådt

Ligestillingslovens § 5 og 5a.

I forbindelse med planlægningen af etape 1, ombygning af Brohuset, har administrationen i samarbejde med husets fremtidige brugere, entreprenørteamet, afklaret og planlagt endelig indretning og økonomi. Nogle opgaver, der var tiltænkt udført i etape 2, er nødvendige at udføre i etape 1, hvorfor der søges om omprioritering af midler mellem etape 1 og 2 (budgetmæssigt er begge dele i 2021).

På budgetseminaret d. 17. juni 2020 fik Byrådet en overordnet oversigt over økonomien for de forskellige etaper ved renoveringen af Brohuset. Byrådet gav i april 2020 anlægsbevilling til igangsættelse af projektering og udførelse af renovering af etape 1.

I forbindelse med projekteringen og den endelige indretning, er økonomien gennemgået. Derfor peges der på, at ændringer af el-installationer er nødvendige at udføre i etape 1 og ikke som først planlagt i etape 2, da flytning af transformerstationen skal flyttes under etape 1. Det vurderes, at der skal fremrykkes 1,2 mio. kr. fra etape 2 til etape 1.

Herudover er der andre opgaver, der er nødvendige af udføre i etape 1. Dette drejer sig primært om opgaver ifbm flytning af Seniorværkstedet. Dels er seniorværkstedets udsugning et dyrt system, der også er dyrt at flytte og desuden har seniorværkstedet nogle andre tekniske løsninger, som er nødvendige at udføre anderledes, for at lovliggøre dem, når de flyttes til Brohuset. Dette gør, at der ligger en merudgift på ca. 0,5 mio. kr. Denne del forventes indeholdt i den økonomi, der ligger til uforudsete udgifter. Det forventes dermed ikke, at der skal søges om ekstra finansiering til dette.

Desuden er der i forbindelse med projekteringen foretaget en prioritering, så det samlede budget i etape 1 kan overholdes. Det betyder, at der ikke foretages renovering af gulve og vægge i salen, og der ikke indkøbes et gardin til afskærmning i salen, hvilket har været et brugerønske. Der sker fortsat renovering af belysning og etablering af teleslynge i salen, som er vigtige ifht indeklima og handicaptilgængelighed. Der har været et brugerønske om at etablere ventilation i forenings- og netværksområdet. Der er alene økonomisk råderum til at etablere ventilation i køkkenområdet. Der etableres også ventilation til sundhedsfunktionerne på første salen i etape 1.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der fremrykkes 1,2 mio. kr. fra etape 2 til etape 1 til gennemførelse af tekniske installationer. At der søges supplerende anlægsbevilling til ombygningen af Brohuset på 1,2 mio. kr. til anvendelse i 2021 med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb til Brohuset etape 2 i 2021.

Tiltrådt.

Det vurderes, at der skal fremrykkes 1,2 mio. kr. fra etape 2 til etape1. Dermed øges det samlede budget for etape 1 fra 37,2 mio. kr. til 38,4 mio. kr. ud af den totale anlægsøkonomi for hele Brohuset på 208 mio. kr.

Der søges supplerende anlægsbevilling til etape 1 af ombygningen af Brohuset på 1,2 mio. kr. til anvendelse i 2021 med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb til Brohuset etape 2 i 2021. Der flyttes ikke budgetmæssigt mellem budgetårene ved forslaget, der søges alene anlægsbevilling til at udføre tekniske opgaver samlet i etape 1 i 2021.

På baggrund af den besluttede disponeringsplan for Brohusets etape 1 er der i dialog med brugerne udarbejdet en opdateret disponeringsplan, som indeholder forslag til endelig indretning af forenings- og netværksområdet med tilhørende fællesarealer. Derudover beskrives forslag til den fremtidige anvendelse af kantinearealet og etableringen af en ”brobygger” funktion i Brohuset.

Dette punkt fremlægges som enslydende dagsordenspunkt for Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Disponeringsplanen for de 4 etaper i ombygningen af Brohuset blev godkendt af Ishøj Byråd den 24. juni 2019. På byrådsmødet d. 7/4-20 blev der givet anlægsbevilling til etape 1 til forenings- og netværksområdet i stueplan, og d. 2/6-20 besluttede byrådet at udvide etape 1 med sundhedsfunktioner på 1. sal. Hele Brohus-projektet blev drøftet på byrådsseminaret den 17. juni 2020.

Byrådet har besluttet, at brugerne inddrages etapevis i den endelige indretning med udgangspunkt i disponeringsplanen. For etape1 er brugerne inddraget i foråret 2020, og der er udarbejdet forslag til opdateret disponeringsplan for etape 1.  Dialogen har handlet om, hvordan de nye faciliteter kommer til at fungere i praksis samt indretning af køkken- og fællesområder.

De nuværende brugere af Foreningslokalerne på Vejlebrovej 45B og Seniorlokalerne på Vejlebrovej 105 er blevet hørt. Derudover er repræsentanter for de kommende kommunale funktioner i Brohuset blevet hørt.

Som en del af renoveringen i etape 1 indgår det nuværende kantineområde. Der lægges op til, at der etableres et fælleskøkken og et anretterkøkken. Dialogen med brugerne har vist, at fælleskøkkenet i Brohuset kan have mange forskellige brugere, fx botræning og undervisning i sunde madvaner eller aktiviteter i de sociale foreninger og netværk. Køkkenfaciliteterne kan ikke bookes til kommercielle aktiviteter eller åbne arrangementer, som er offentligt tilgængelige eller minder om café-drift. Fælleskøkkenet kan bookes på samme måde som booking af et foreningslokale. Anretterkøkkenet er primært tiltænkt forenings- og netværksområdet og kræver ikke booking.

På baggrund af brugernes ønsker indrettes et fælles og fleksibelt opholdsområde foran køkkenet. Fællesområderne giver plads og rammer til at være sammen på tværs i Brohuset og understøtter visionen om at skabe grobund for øget sundhed, trivsel og livskvalitet for borgerne.

For at bygge bro mellem brugerne i Brohuset foreslås det, at der etableres en ”Brobyggerfunktion”. Brobyggeren har sin daglige gang i Brohuset og skal fungere som kontaktperson og ”fødselshjælper” for nye fælles aktiviteter. Brobyggeren skal hjælpe til med, at brugerne lærer hinanden at kende og grundlægge nye relationer og samarbejder. Brobyggeren kan fx i samarbejde med de kommunale funktioner og foreninger arrangere temaoplæg/arrangementer om kultur og sundhed, frivillighed, bevægelse, sunde madvaner mv.

Derudover vil en brobygger spille en stor rolle i dialogen med brugerne, som er en løbende opgave i de næste år, herunder udvikling af fælles spilleregler for brugen af de nye fællesarealer. Derfor er det oplagt, at Brobyggerfunktionen etableres samtidig med fællesområderne og fælleskøkkenet.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at

• Etape 1 i stueplan indrettes som anført i den opdaterede disponeringsplan og køkkennotat.
• Der etableres en brobyggerfunktion i Brohuset for en 3-årig periode, med ansættelse fra 1. januar 2021. Finansiering på 600.000 kr. hertil forslås afklaret i budgetprocessen for budget 2021.

Pia Beckmann Skourup (V) afventer stillingtagen til funktionen "brobygger" er beskrevet.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

• Etape 1 i stueplan indrettes som anført i den opdaterede disponeringsplan og køkkennotat.
• Der etableres en brobyggerfunktion i Brohuset for en 3-årig periode, med ansættelse fra 1. januar 2021. Finansiering på 600.000 kr. hertil forslås afklaret i budgetprocessen for budget 2021.

Funktionen som brobygger uddybes således, at synergier og mål for funktionen tydeliggøres nærmere.

Pia Beckmann Skourup (V), afventer stillingtagen til funktionen brobygger, indtil funktionen er beskrevet. Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der indarbejdes tilgængelighed i indretningen både i stuen og 1. sal, samt teleslynge i festsalen.

Der er efterfølgende udarbejdet brobygger funktionsbeskrivelse, som vedhæftes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger følges.

Tiltrådt.

Lennart H. Nielsen (V) kan ikke tiltræde sagen pga. køkkenindretningen.

Sami Deniz (SF) afventer stillingtagen i forhold til brobyggerfunktionen.

Finansieringen af renoveringen af den eksisterende kantine til det nye fælleskøkken, anretterkøkken og opholdsområde indgår i projektets samlede økonomi i etape 1 (dog ikke finansiering af løst inventar).

Brobyggeren er en ny funktion, hvor der skal findes finansiering udenfor anlægsudgifterne til Brohuset. Udgiften skønnes til et årsværk på ca. 600.000 kr. Stillingen foreslås etableret som tidsbegrænset på 3 år, hvorefter den evalueres.

Status på kælderarealet i Brohuset fremlægges til orientering.

På budgetseminaret den 17. juni 2020 fik byrådet en overordnet status på funktioner i Brohuset og udnyttelsen af husets m2. I den forbindelse opstod der et ønske om et indblik i mulighederne for udnyttelsen af kælderen i Brohuset.

Kælderen i Brohuset dækker et areal på 407 m2.

På nuværende tidspunkt er planen for kælderen, at den skal rumme teknikrum, omklædningsrum og depot. Kælderen er ikke egnet til andet end korte ophold grundet manglende dagslys og manglende brandmæssige tiltag, da flugtvejene er aflukkede.

Den nordlige ende af kælderen, 197 m2, er indrettet til herre- og dameomklædningsrum. For at disse kan benyttes på sikker vis, skal der genetableres flugtveje i den pågældende ende af kælderen. Dette er under udarbejdelse.

Ca. 14 m2 af kælderen bruges på nuværende tidspunkt til teknikrum, og det forventes, at der vil være behov for at benytte yderligere kvadratmeter i kælderen til teknikrum, når vi kommer længere med ombygningen. Omkring 35 m2 af kælderen er gangareal.

Dette efterlader ca. 161 m2 i den sydlige ende, hvoraf 43 m2 består af brusenicher og toiletkerner. For at gøre disse m2 brugbare til andre funktioner, kræver det, at afløb afproppes og nicher og toiletter fjernes. Med stor sandsynlighed, vil dele af disse m2 blive inddraget til teknikrum, når processen for ombygningen er nået længere. Dette vides først helt sikkert i løbet af etape 3 (forår-efterår 2023), hvor planlægningen, projekteringen og udførelsen af de sidste indendørs funktioner og elementer i Brohuset finder sted.

Et forslag til benyttelse af de resterende m2 i kælderen er depotrum/opbevaring, hvilket bør kunne etableres uden en større renovering af arealet. Dog skal der også i denne del af kælderen genetableres flugtveje, for at området kan benyttes på sikker og lovlig vis.

Den ovenstående plan for anvendelse af kælderen kan ændre sig, og den endelige beslutning forventes først at kunne træffes i etape 3, hvor forslag til anvendelse fremlægges for Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen om status på kælderarealet i Brohuset til efterretning.

Tiltrådt.

Der arbejdes på at afdække udgifterne til de nødvendige renoveringer af kælder således, at den kan bruges til de nævnte formål. Dette gælder:

• Genetablering af flugtveje
• Afpropning af afløb og nedrivning af nicher og toiletter
• Etablering af teknikrum og depotrum.

Dette vil ske efterhånden, som behovet for udførelsen opstår, og udgifterne vil indgå i prioriteringen af det afsatte budget til Brohuset.

Der skal træffes beslutning om endeligt at vedtage lokalplan 1.80 Boliger ved Gadekæret samt kommuneplantillæg nr. 11. Det indstilles, at behandlingen af lokalplanen udskydes til efter, det har været muligt at afholde et borgermøde.

Lokalplanen omfatter et område beliggende på hjørnet af Ishøj Stationsvej og Ishøj Parkvej i tilknytning til bebyggelsen Gadekæret og muliggør opførelse af ca. 48 boliger i varierende højder fra 2 til 4 etager. Byggeriet øst for Mosegårdsstien opføres som en 2 etages rækkehusbebyggelse, og ovenpå placeres der enfamilieshuse i henholdsvis 1 og 2 plan. Alle boliger er forbundet via broer og opholds- og fællesarealer i flere niveauer. I områdets vestlige del opføres der en etagebebyggelse i 2 etager med mindre boliger.

Som forudsætning for lokalplanen er kommuneplanrammen ændret, således at den geografiske afgrænsning er tilpasset lokalplanafgrænsningen. Derudover er anvendelsen ændret til boligformål, den maksimale højde for bygninger ændret til 14 meter, og den maksimale bebyggelsesprocent ændret til 75.

Det har været muligt at påklage afgørelsen af miljøscreening i fire uger. Afgørelsen er ikke påklaget.

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har været i høring siden 6. februar 2020. I perioden har Ishøj Kommune modtaget høringssvar, der fremgår i høringsnotatet.

Der har været afholdt orienteringsmøde og borgermøde på følgende datoer:

• Bo-Vest afholdt orienteringsmøde for Gadekærets beboere 21. november 2019 i Gadekæret.
• Ishøj Kommune afholdt borgermøde 15. maj 2020 for stueetagen og 1. sal på Ishøj Boulevard 6. Mødet blev afholdt i samlingssalen, og lejlighederne med front ud mod lokalplanområdet blev inviteret.
• Ishøj Kommune inviterede Seniorrådet til et særskilt møde 15. maj på Ishøj Kommunes Rådhus, som de valgte ikke at deltage i.

12. august 2020 var der arrangeret et borgermøde for alle borgere i Ishøj Kommune vedr. lokalplanforslag 1.80. Borgermødet blev aflyst i en officiel pressemeddelelse med den begrundelse, at det var formodningen, at borgermødet ville få et andet fokus end det, der oprindeligt var planlagt og i stedet handle mere om bekymringen for at invitere folk til møde på et plejecenter i en periode med Corona.

Det er aktuelt forventningen, at et borgermøde efter al sandsynlighed ikke vil kunne afholdes i 2020, men må skydes til 2021. Det skal overvejes om lokalplanen skal i fornyet høring ifm. afholdelse af et senere borgermøde i 2021.

Høring af lokalplanforslaget er ifm. med Covid-19 blevet udsat tre gange. Første gang fra 4. marts til 11. maj. Så fra 11. maj til 22. maj og endelig fra 22. maj til 17. august 2020.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at behandlingen af lokalplan 1.80 boliger ved Gadekæret samt kommuneplantillæg nr. 11 udskydes til efter, det har været muligt at afholde et borgermøde, og at lokalplanen sendes i fornyet høring i forbindelse med borgermødet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Ændring i indstilling: indstiller ændres til vedtager.

Tiltrådt.

Planloven.

Der skal træffes beslutning om at igangsætte en helhedsplan for den udvidede bykerne.

I Planstrategi 2016-2028 vedtog byrådet, at ”Vi samler bycenter, stationsforplads og uddannelsesområdet i en udvidet bykerne”. Købet af Brohuset, boligudvikling, ARKENWALK samt letbanens ankomst i Ishøj har aktualiseret at der udarbejdes en samlet plan for bykernen.

Helhedsplanen vil indeholde en samlet vision for bykernen, samt principper og beskrivelser for mulighederne for boligudvikling, mobilitet og det grønne, så der sikres en sammenhængende bykerne med fokus på kvalitet i både det bebyggede og i byrummet.

Helhedsplanen er en ”mellemplan” mellem kommuneplanens visioner og de kommende lokalplaners bestemmelser for området. Helhedsplanen fastlægger principper for den fremtidige planlægning, som vil blive konkretiseret i lokalplaner for de enkelte udviklingsområder. I udarbejdelsen af helhedsplanen vil der blive lagt vægt på baggrundsanalyser såsom Exometrics boligudviklingsrapport, parkerings- og trafikanalyser, visionsoplægget for Den Grønne Forbindelse samt borgerinddragelse. Udarbejdelsen forventes at løbe over efteråret 2020 - foråret 2021.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at igangsætte en helhedsplan for Ishøj bykerne.

Tiltrådt.

Strandparken har mange og store visioner for fremtiden, og bestyrelsen har derfor besluttet at igangsætte et arbejde, der skal videreudvikle Strandparken og dennes rekreative tilbud for både lokale og gæster udefra. NORRØN arkitekter arbejder på en strategisk udviklingsplan samt en samlet identitet for parken, som bygger videre på Visionsplanen fra Hasløv & Kjærsgaard og de nye muligheder i Fingerplanen 2019.

Den strategiske udviklingsplan er et udkast, som er godkendt af Strandparkens bestyrelse.

Strandparkens bestyrelse har igangsat nedenstående arbejde med udvikling af en strategisk udviklingsplan og ny identitet med henblik på i en efterfølgende fase 3 at udarbejde et fælles tværkommunalt projekt.

De 5 kommuner (Strandparkens bestyrelse) ønsker med denne fælles indsats at søge et samarbejde med nogle fonde om at udnytte fingerplanens nye muligheder om at skabe nye rekreative faciliteter i Strandparken for oplandets borgere og i lokalmiljøernes hverdagsliv.

Strandparken ser dette som en unik chance for at revitalisere områdets udgangspunkt og sætte Strandparken på landkortet som et rekreativt tilbud af regional karakter.

I projektets fase 1 og 2 er der arbejdet med at styrke den fælles fortælling om Strandparken og Strandparkens identitet. Dette arbejde er baseret på input fra Strandparkens sekretariat, Strandparkens bestyrelse og planchefer og direktører fra de fem kommuner. Strandparken er opstået som klimasikringsprojekt og er blevet skabt med landskabet, for befolkningen.

Den strategiske udviklingsplan skal sikre en fælles retning og prioritering af de mulige indsatser i parken, så der skabes en retning for, hvordan man forløser de mange potentialer i indsatserne. Udviklingsplanen forankres i en fælles kernefortælling for hele Strandparken, så der skabes en fælles identitet, både grafisk, kommunikativt og fysisk. Udviklingsplanen er således et arbejdsredskab til at skabe overblik og en langsigtet retning for udviklingen i Strandparken.

Projektet fortsætter med fase 3 i efteråret, hvor den strategiske udviklingsplan udmønter sig i en række udviklingsprincipper og konkrete indsatser, som løfter Strandparken som helhed, men samtidig passer til kommunernes konkrete behov. Fase 3 vil blive fremlagt politisk som denne første del.

Sagen bliver behandlet politisk i alle fem kommuner.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der arbejdes videre med strategien for Strandparkens udvikling.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Strandparken forventer ikke, at strategien har økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune.

Det indstilles, at der indgåes kontrakt om etablering af støjvold i etape 2.

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Region Hovedstaden har varslet en besparelse på bus 120 i deres område. Der har nu været en dialog med Movia, de to regioner og nabokommunerne om en fælles fremtidig finansieringsmodel for Ishøj Kommunes del af udgiften, og der er forhandlet en mulig fordeling med Greve Kommune.

De to kommuner, der er direkte berørt af besparelsen, Ishøj og Høje-Taastrup, har begge haft en sag på byrådet i juni vedr. finansiering af bus 120 i de to kommuner. På byrådsmødet i Høje-Taastrup Kommune blev det besluttet at overtage finansieringen af kørslen af bus 120 i kommunen på 300.000 kr. som en teknisk korrektion, så buslinje 120 kan bevares, såfremt de øvrige interessenter tilsvarende vil bidrage til buslinjens bevarelse.

På byrådsmødet i Ishøj Kommune blev det i juni 2020 vedtaget at udskyde beslutningen om finansiering af bus 120 til august og drøfte sagen med Greve og Høje-Taastrup kommuner med henblik på at finde en fælles finansieringsmodel for kørslen i Ishøj Kommune.

Buslinjen har få stop og passagere i Ishøj Kommune og større betydning for Greve og Høje-Taastrup kommuner, hvor passagertallet er større. Det koster 400.000 kr. årligt at finansiere driften af buslinjen i Ishøj Kommune. I 2021 er der dog kun tale om 200.000, da Region Hovedstaden fortsat betaler det første halve år.

Bus 120 er i Greve Kommune finansieret af Region Sjælland, men buslinjen har stor betydning for erhvervsområdet i kommunen. Greve Kommune har derfor en stor interesse i, at buslinjen kan fortsætte til Greve Kommune og bevares som regional buslinje og dermed interesse i at indgå i en fælles finansieringsmodel.

Administrationen i Greve Kommune har på et økonomiudvalgsmøde i august fået bemyndigelse til at indgå i forhandling om en løsning med mulig deling af driftsudgifterne med Ishøj Kommune, så buslinjen kan fortsætte. Der har været en forhandling, og udfaldet er en deling, hvor Greve betaler ¾ af udgiften til driften af buslinje 120 i Ishøj Kommune.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at driftsudgifterne fordeles på den måde, at Ishøj Kommune fremover finansierer 1/4 af ekstraudgifterne til linje 120 mod at Greve Kommune betaler ¾, og at udgiften tages med i budgettet for 2021 og overslagsårene.

Tiltrådt.

Region Hovedstaden stopper deres finansiering af buslinje 120 fra køreplanskiftet i juni 2021. Besparelsen for regionen er på ca. 700.000 kr. om året. Høje Tåstrup Kommune vil gerne overtage deres del af driften på 300.000 kr. om året, hvis der findes en løsning på at fortsætte driften. Ishøj Kommune har sammenlagt årligt driftsudgifter for 400.000 kr., men hvis indstillingen vedtages, skal Greve Kommune fremover finansiere ¾ af disse. Der vil være halv effekt i 2021, da Region Hovedstaden fortsætter deres finansiering frem til juni 2021.

Lov om trafikselskaber.

Der skal tages stilling til Ishøj Kommunes fortsatte deltagelse i GATE21 - Silent City.

Ishøj Kommune er partner i Silent City sammen med Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Køge og Vallensbæk kommuner samt Region Hovedstaden. Silent City blev dannet i 2015, og fælles for kommunerne er, at de er massivt udfordret af trafikstøj fra motorveje, store trafikveje og jernbane.

Silent City tager udgangspunkt i et Living Lab, hvor kommuner, universiteter og virksomheder har mulighed for at teste nye løsninger og indhente og dele ny viden på trafikstøjsområdet. Gate 21 varetager sekretariatsfunktionen. Partnerskabet har et særligt ønske om at påvirke den nationale dagsorden og udvikle konkrete innovative løsninger for støjbekæmpelse.

Indsatserne i 2019 og første halvår 2020 fremgår af bilag.

Partnerne har på nuværende tidspunkt en toårig aftale, som udløber i 2020. Silent City foreslår, at der igangsættes en ny fase 4 af Silent City for perioden 2021 – 2022. De kommende to års arbejde i Silent City er beskrevet i bilag. Arbejdet foreslås styret efter følgende overordnede pejlemærker:

1. Politikere nationalt, regionalt og lokalt inspireres til samarbejde og handling og fremmer konkrete initiativer, som kommer borgere direkte til gavn.

2. Kommunale støjinitiativer kvalificeres og igangsættes, og kompetencerne øges gennem vidensdeling, tværkommunale tiltag og samarbejder med branchen.

3. Silent City Living Lab videreudvikles på basis af partnerskaber og virksomhedsinddragelse, hvor innovative projekter bidrager med ny viden og synlighed for omverdenen.

4. Borgere får øget viden, handler selv og er involveret i at mindske trafikstøj og gener.

5. Ved fortsat deltagelse i internationale projekter og via internationale arrangementer styrkes muligheden for at basere partnernes indsatser og politiske arbejde på nyeste viden indenfor støjområdet. 

Klima- og Miljøudvalget indstiller,

at kommunen fortsætter sit engagement i Silent City i 2021 – 2022

at ”Indsatser i fase 4” for Silent City godkendes som grundlag for det videre arbejde

at der anvendes 50.000 kr. i hvert af årene 2021 og 2022 til finansiering af Silent City kontingentet, finansieret af Økonomi- og Planudvalgets pulje.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Det samlede budget for Silent City er 500.000 kr. om året. Det finansieres via kontingent på 50.000 kr. fra hver kommune og 75.000 kr. om året fra regionen og Vallensbæk Kommune. Kontingentet er i 2019 og i den kommende periode blevet sat ned i lyset af øget regional og ekstern finansiering og flere partnerkommuner.

Tiltrådt

Tiltrådt, idet Økonomi- og Planudvalget ønsker et uddybende juridisk notat.

Status på Ishøj Kommunens fiberstrategi fremlægges til orientering.

Den 3. december 2019 vedtog byrådet en fiberstrategi, der havde til formål at understøtte udrulning af fiber til kommunens borgere, virksomheder og institutioner.

I første halvdel af 2020 har der været fokus på at realisere strategien ved henholdsvis at gøre det let for udbydere at komme i gang med udrulning i Ishøj, ved at facilitere kontakt mellem udbydere, borgere og virksomheder samt ved at sætte Ishøj Fællesantenne til salg.

Administrationen har arbejdet på at gøre det let for udbydere at komme i gang med udrulning i Ishøj ved at understøtte samarbejdet mellem Ishøj Fællesantennes brugerråd og TDC NET. Samarbejdet har kørt siden TDC NET i januar 2020 meddelte, at de ville rulle fiber ud i Ishøj, hvis der blev tilkendegivet interesse fra 80 procent af beboerne i de enkelte områder. Administrationen og brugerrådet har primært haft fokus på at facilitere kontakt og kommunikation mellem TDC NET og kommunens borgere og boligforeninger. Brugerrådet har i en periode fået assistance til kommunikationsopgaver af en ekstern kommunikationskonsulent, der er finansieret af de midler, som byrådet den 7. januar afsatte til en bredbåndskonsulent i 2020.

Administrationen har talt med TDC, som fortæller, at de sidste vurderinger er ved at falde på plads. TDC forventer, at der kommer en konkret udmelding inden udgangen af uge 36.

Der er i øjeblikket åbent for at ansøge om tilskud fra bredbåndspuljen 2020, og enkelte husstande i Ishøj er berettiget til at søge om midler herfra. Der kan gives tilskud til adresser, der ligger i landzone eller i sommerhusområder, og som maksimalt har adgang til 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Der kan ikke gives tilskud til adresser, der ligger i byzone. To borgere har henvendt sig til kommunen for at drøfte, hvordan de kan søge om tilskud. Brugerrådet og administrationen har undersøgt, hvad mulighederne er for, at borgere i Ishøj kan søge tilskud og videregivet denne information til borgerne, som selv er ansvarlige for en evt. ansøgning. Brugerrådet følger mulighederne for at søge puljen.

Økonomi- og Planudvalget tager status til efterretning.

Tiltrådt.

Det er vurderingen, at den aktuelle praksis i Ishøj Kommune, hvor dele af genoptræningsforløb bevilliges som voksenspecialundervisning, er unødvendig bureaukratisk, da den kræver sagsbehandling både i forhold til sundhedslovens §140 og efter lov om specialundervisning for voksne. Da ydelser, som normalt bevilliges som specialundervisning til voksne, lovgivningsmæssigt kan sagsbehandles som en del af genoptræningsforløbet under sundhedsloven, foreslås det at flytte opgaven og tilhørende budget fra Center for Børn og Forebyggelse til Center for Voksne og Velfærd.

I Ishøj Kommune har det i mange år været praksis, at synsfaglige opgaver, audio-/logopædiske opgaver og neuropsykologiske opgaver visiteres under bestemmelserne for voksenspecialundervisning. Denne praksis har også været gældende, når det handler om genoptræning af borgere, som udskrives med en genoptræningsplan (GOP). Det har betydet, at der foruden sagsbehandling i forhold til bestemmelserne om § 140 i sundhedsloven ofte samtidigt har pågået en sagsbehandling i forhold til voksenspecialundervisning.

Det er imidlertid vurderingen, at alle typer af fagligheder, som er nødvendige i forbindelse med genoptræning, kan sagsbehandles og besluttes under sundhedslovens § 140. Det betyder, at det ikke er nødvendigt, at visse fagspecifikke ydelser visiteres som en ydelse under voksenspecialundervisning.

Det er vurderingen, at den nuværende samarbejdsform kræver unødvendigt mange sagsbehandlere, som alle skal indhente alle nødvendige oplysninger i sagen og afgøre sagen under to forskellige bestemmelser, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden. Det skaber ekstra arbejdsgange, og det kræver en ekstra tværfaglig dialog for at sikre en fælles plan for borgeren. Det vurderes derfor, at der aktuelt er for meget parallel visitation og administration samt for meget koordinering i forhold til at sikre en helhedsplan for hjerneskadede borgere.

Der afholdes et evalueringsmøde i juni 2021 mellem relevante fagpersoner og ledere i Center for Voksne og Velfærd og Center for Børn og Forebyggelse. Formålet med dette møde er at sikre, at ændringen lever op til de faglige og administrative forventninger. Resultatet af evalueringen fremlægges for Børne- og Undervisningsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at opgaver og budget for specialundervisning til voksne, når det handler om borgere med en genoptræningsplan, overføres fra Center for Børn og Forebyggelse til Center for Voksne og Velfærd, og at sagen sendes til Handicaprådet til orientering.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Det foreslås, at der nedskrives kr. 507.600 (2020-niveau) fra budget til voksenspecialundervisning i Center for Børn og Forebyggelse, mens budgettet for genoptræning i Center for Voksne og Velfærd opskrives med det tilsvarende beløb. Det foreslås endvidere, at der afgives et budget i Center for Børn og Forebyggelse til administration på kr. 62.400, som overføres til Center for Voksne og Velfærd.

Sundhedslovens § 140 (genoptræning) samt bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 15. juni 2020 orienteret om, at der på finansloven for 2020 er afsat midler til ansættelse af flere lærere i en pulje til generelt løft af folkeskolen. Ishøj Kommune tildeles i 2020 i alt 1.100.000 kr. fra puljen. Midlerne tildeles efter den enkelte kommunes andel af eleverne i 0. til 9. klasse i skoleåret 2018/2019. Elevtallene baseres på folkeskolernes beliggenhedskommune. Ministeriet har oplyst, at Kirkebækskolens elever tæller med i tildelingen i Vallensbæk Kommune.

Center for Borger, Økonomi og IT har gjort opmærksom på, at bevillingsmyndigheden, jf. styrelsesloven § 40, stk. 2 er hos Byrådet. Foranstaltninger, der medfører indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må således ikke iværksættes, før Byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Det indstilles således, at indtægter og udgifter fra puljen bliver optaget på Børne- og Undervisningsudvalgets budgetområde B40 vedrørende folkeskoler i 2020. Der forhandles fortsat om midlerne til et generelt løft af folkeskolen i 2021 og frem.

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 har besluttet at styrke folkeskolen og har til formålet afsat 275 millioner kroner i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem. I 2020 gives tilskuddet til kommunerne med det formål, at det anvendes til ansættelse af flere lærere i folkeskolen. Ishøj Kommune modtager 1.100.000 kr. i 2020, svarende til ca. to lærere. Der er endnu ikke taget stilling til udmøntningen af midlerne fra 2021 og frem.

Af vedhæftede aftaletekst, fremgår det, at midlerne udmøntes via direkte statslig tildeling til kommunerne og dermed uden forudgående ansøgning med henblik på at sikre hurtig udmøntning og begrænse administrationen forbundet herved. Kommunerne skal anvende puljemidlerne til ansættelse af lærere i folkeskolen. Ved folkeskolen forstås alle undervisningstilbud etableret under folkeskoleloven, herunder fx også specialskoler.

I overensstemmelse med bevillingen indstiller administrationen, at midlerne fordeles til folkeskolerne beliggende i Ishøj Kommune efter elevtallet i 0. - 9. klasse pr. 1. juni 2020. Kirkebækskolen får ikke del i midlerne fra Ishøj Kommune, da skolens elevtal indgår i bevillingen til Vallensbæk Kommune. Midlerne anvendes som et generelt løft i den almene undervisning.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 1.100.000 kr. i 2020 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler
• der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 1.100.000 kr. i 2020 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler
• midlerne fordeles til folkeskolerne beliggende i Ishøj Kommune efter elevtallet i 0. - 9. klasse pr. juni 2020.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune modtager 1.1 mio. kr. til ansættelse af lærere i 2020. Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.

Beslutningspunkt:
Forslag fremsættes til, hvordan der kan tilføres flere plejeboliger til kommunen uden at bygge nyt plejecenter. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og sendes efterfølgende til godkendelse i Økonomi- og Planudvalget og Byrådet samt til orientering i Seniorrådet.  

Ishøj Kommune oplever et stadigt stigende behov for plejeboliger til ældre borgere med omfattende pleje- og omsorgsbehov. På Byrådsseminaret d. 18. juni 2020 blev præsenteret muligheder for at tilføre flere plejeboliger til Ishøj Kommune. På baggrund heraf ønskede Byrådet at gå videre med følgende tre muligheder:

• Ældreboligerne på Kærbo og Torsbo omlægges til plejeboliger i takt med, at boligerne bliver ledige.
• Træningscentret på Kærbo omlægges til plejeboliger, når der er etableret en ny træningssal i Brohuset.
• Der udarbejdes en analyse af årsager til, at nogle ældreboliger, særligt i Åparken, er svære at udleje.

I det vedhæftede notat samt bilag uddybes mulighederne for omlægning af Torsbos og Kærbos ældreboliger til plejeboliger samt omdannelse af træningscentret på Kærbo til plejeboliger. Der er udarbejdet et særskilt kommissorium for undersøgelse af udlejningsproblematikken i Åparken. Kommissoriet er ligeledes vedhæftet.

Omlægning af ældreboliger samt ombygning af træningscentret på Kærbo:
Det kræver få ændringer af ældreboligerne på Kærbo og Torsbo, før de er egnede som plejeboliger. Der skal blandt andet etableres kaldeanlæg samt liftsystem. På Torsbo skal der desuden etableres en forbindelse mellem de nuværende ældreboliger og plejehjemsdelen, så de kommende plejeboliger bliver en integreret del af plejehjemmet. Administrationen vil undersøge forskellige scenarier for, hvordan der kan etableres en forbindelse. Scenarierne vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget i løbet af efteråret 2020.

For begge plejehjem betyder det, at vakante ældreboliger fremadrettet ikke udlejes som ældreboliger, men løbende konverteres til plejeboliger, når der er ledige boliger.

I forbindelse med køb af Brohuset etableres et nyt og større træningscenter i regi af Brohuset. Derved kan træningscentret på Kærbo ombygges til 5 nye plejeboliger.

I alt er det muligt på sigt at tilføre 44 plejeboliger til Ishøj Kommune ved at implementere de oplistede tiltag.

Tidsperspektiv
Den gradvise omlægning af vakante ældreboliger forventes at blive en proces, som strækker sig over en årrække, da boligerne kun bliver ledige ved død eller fraflytning. Hvad angår ombygning af træningscentret på Kærbo, forventes dette at ske i 2022 med indflytning i plejeboligerne primo 2023.

Personaleforhold:
Der vil på sigt være behov for at opnormere på personalesiden, da plejeboligbeboere har et stort plejebehov, som ikke kan rummes med den nuværende personalenormering. Det faktiske behov afhænger af, hvor hurtigt ældreboligerne omdannes til plejeboliger. Ligeledes vil der være behov for en opnormering, når der er etableret 5 nye plejeboliger i det nuværende træningscenter på Kærbo.

Vedhæftet er notat om forslag til udmøntning af strategiske pejlemærker inden for ældreområdet samt bilag 1 "plejeboligbehovet i Ishøj Kommune" samt bilag 2 "kommissorium vedrørende tomgangslejligheder i Åparken". Endvidere er vedhæftet slides fra Byrådsseminaret d. 18. juni 2020.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der træffes principbeslutning om:

• At ældreboliger på Kærbo og Torsbo omdannes til plejeboliger, efterhånden som boligerne bliver ledige, og at der derfor fremadrettet ikke udlejes ældreboliger på Torsbo og Kærbo
• At det undersøges, hvilke muligheder, der er, for at etablere en forbindelsesgang mellem de nuværende ældreboliger på Torsbo og plejehjemsdelen
• At træningscentret på Kærbo omdannes til plejeboliger, når den nye træningssal i Brohuset står klar
• At der fremlægges en særskilt sag, hvad angår de økonomiske forhold vedrørende omlægning af ældreboliger til plejeboliger samt omdannelse af træningscentret på Kærbo
• At der i et selvstændigt spor arbejdes med at afdække de faktiske forhold vedrørende udlejningsproblematikken særligt i Åparkens ældreboliger
• At der afsættes en årlig pulje på 800.000 kr. til omlægning af ældreboliger til plejeboliger i perioden 2021-2025, med mulig finansiering fra Økonomi- og Planudvalgets pulje. Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at det understreges, at der bliver behov for personaleressourcer i takt med at ældreboligerne omlægges til plejeboliger.

Sagen sendes til Byrådet. Sagen sendes i Seniorrådet til orientering.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Økonomisk overslag:
Der vil samlet set være en årlig udgift på mellem 500.000 - 800.000 kr. til omlægning af nuværende ældreboliger på Kærbo og Torsbo, samt 6 millioner kr. til etablering af tre fællesrum på Kærbo. Derudover skal medregnes udgift til etablering af forbindelse mellem de nuværende ældreboliger på Torsbo og Torsbos plejehjemsdel.
Det foreslås, at der afsættes en årlig pulje på 800.000 kr.  i perioden 2021-2025 til istandsættelse og lettere ombygning af ældreboligerne. En mulighed kunne være, at puljen finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje.
Hvad angår økonomi for ombygning af træningscentret på Kærbo, vil der blive fremlagt en særskilt sag herom på et senere tidspunkt.