Tiltrådt

2 medlemmer har meldt sig ud af brugerrådet for Ishøj Fællesantenne. Der skal findes erstatninger herfor.

Brugerrådet består af 11 medlemmer, der er valgt i fem ”valg-kategorier”: Rækkehuse, Almene boliger (som er underopdelt i "AAB 55" og "Almene boliger ud over AAB 55"), Etageejendomme (ejer og andel), Landsbylaug og fritstående bygninger (alt vest for motorvejen) samt Ældre- og plejeboliger. Pladserne i brugerrådet er fordelt, så rådets medlemmer som udgangspunkt repræsenterer størrelsen på den medlemsgruppe, de repræsenterer. Det betyder, at selvom det ikke er alle medlemmer af Ishøj Fællesantenne, der er organiseret i en boligbestyrelse el. lign, er alle medlemmer regnet med i fordelingen af pladserne i brugerrådet. Kategorien Almene boliger har i alt 3 repræsentanter i Brugerrådet, hvoraf AAB 55 har de to, og "Almene boliger udover AAB55" har det tredje medlem.

To medlemmer har meldt sig ud af brugerrådet:

-          Bo Hørbye som er valgt i kategorien ”Almene boliger ud over AAB 55”

-          John Christensen som er valgt i kategorien ”Ældre- og plejeboliger”

Proceduren for udpegelse af et erstatnings medlem har hidtil været, at bestyrelserne fra ”valg-kategorien, som det udmeldte medlem har repræsenteret", udpeger et nyt medlem til brugerrådet.

I forhold til de to udmeldte brugerrådsmedlemmer betyder det, at det i kategorien ”Almene boliger ud over AAB 55” er Musvittens bestyrelse (Musvitten er den eneste boligforening i kategorien), der skal udpege en erstatning for Bo Hørbye. I kategorien ” Ældre- og plejeboliger” er det Kærbo og Torsbos pårørenderåd, der skal udpege en erstatning.

Musvittens bestyrelse har oplyst, at de ikke kan finde en erstatning for Bo Hørbye. Pårørende-rådene på Kærbo og Torsbo er fortsat ved at afklare, om de kan udpege en erstatning for John Christensen til brugerrådet.

Brugerrådet foreslår, at valgprocedure ved valg af erstatningsmedlemmer i tilfælde af fremtidige udmeldelser, er at en ny repræsentant vælges indenfor den valgkategori, som medlemmet repræsenterer (den hidtidige procedure fortsættes).

I den konkrete situation foreslår brugerrådet, at den ledige plads i brugerrådet i kategorien "almene boliger ud over AAB 55" vælges blandt medlemmer af IFA, der hverken bor i et boligselskab eller er medlem af en grundejerforening eller et bylaug. Der igangsættes valgprocedure hurtigst muligt. Der tages først stilling til erstatning af evt. andet medlem, hvis det viser sig, at pårørenderådene ikke kan udpege nyt medlem.

Forslag til procedure for valg fremgår af vedlagte bilag.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at den fremtidige procedure ved valg af erstatningsmedlemmer til brugerrådet er, at bestyrelserne i "valgkategorien" vælger et nyt medlem. Hvis der ikke er interesserede kandidater indenfor valgkategorien, indstiller brugerrådet et forslag til valgprocedure i den konkrete situation.

at følge brugerrådets forslag om, at den ledige plads i brugerrådet fra kategorien "almene boliger udover AAB 55" vælges blandt medlemmer af IFA, der hverken bor i et boligselskab eller er medlem af en grundejerforening eller et bylaug

Tiltrådt

Til Økonomi- og Planudvalgets orientering vedlægges de seneste driftstal fra Kabelplus.

Vedlagt er den driftstatus, som Kabelplus hver måned sender til administrationen.

Der har ikke været nogen større ændringer i tallene i 2019.

Økonomi- og Planudvalget tager driftstatus fra Kabelplus til efterretning.

Tiltrådt

Der fremlægges forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2020-2023. I vedlagte notat er der redegjort for status på økonomien i budget 2020 og overslagsårene.

Administrationen påbegynder nu arbejdet med budget 2020 og overslagsårene 2021-2023, og fremlægger her sag om tids- og procesplan. Det er lidt tidligere end sædvanligt, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at der pt. er en større ubalance i 2020 på knap 25 mio. kr., som er stigende i overslagsårene.

På samme vis forventes likviditeten at være under stigende pres i de kommende år, og der tegner sig en række øvrige økonomiske udfordringer, som er beskrevet i vedlagte notat.

Der gøres opmærksom på, at de overordnede budgetforudsætninger, herunder konsekvenserne af den kommende økonomiaftale mellem KL og Regeringen - og dermed hele indtægtssiden, pris- og lønfremskrivning mv. - ikke kendes endnu. Der vil derfor givet ske ændringer som påvirker bundlinjen. Status på budget 2020, som beskrives i notatet, bygger på budgetoverslagsårene, som de tager sig ud i det vedtagne budget for 2019.

Administrationen foreslår, at der alligevel drøftes eventuelle tiltag – som fx ønsker til budgetanalyser, tilvejebringelse af økonomisk råderum, sparerammer og -forslag eller lignende – til imødegåelse af den øjeblikkelige ubalance i budget 2020 og overslagsårene. Budgetsituationen drøftes igen på byrådsseminaret til april.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at der drøftes eventuelle tiltag til imødegåelse af den øjeblikkelige ubalance i budget 2020 og overslagsårene.

at budgetlægningen for 2020 og overslagsårene sker efter rammerne beskrevet i bilag 1, og i tids- og procesplanen beskrevet i bilag 2.

at ændringsforslag til budgettet fra byrådets medlemmer skal fremsendes senest den 20. september 2019.

Tiltrådt

Budgetproceduren har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men er et forsøg på at udvise rettidig omhu.

Lov om kommunernes styrelse, bekendtgørelse om budget og regnskabssystem for kommunerne.

Administrationen har efter sædvanlig praksis foretaget opfølgning på driftsbudgettet for 2019. Der er i den forbindelse konstateret pres på især det sociale område, som vil blive fulgt tæt frem mod budgetopfølgningen til april. Der søges konkret om tillægsbevilling til merudgifter til førtidspension, finansieret af mindreudgifter på Jobcentrets område. Desuden søges om tillægsbevilling til udgiftsneutral budgetomplacering af Ungeenhedens budget, og til en række konti under Jobcentret.

Det er fast praksis, at der i januar foretages en administrativ opfølgning på driftsbudgettet, som kun forelægges politisk, hvis der vurderes at være behov for tillægsbevilling til mer-/eller mindreudgifter, eller behov for at korrigere budgetterne af styringsmæssige hensyn. Formålet med opfølgningen er at vurdere om forudsætningerne fra budgetvedtagelsen i oktober fortsat holder, eller om der fx er sket ændringer i aktiviteten, om der er lovændringer, som ikke er indregnet i budgettet. Det kan også være, at forbruget i regnskab 2018 giver anledning til revurdering af budget 2019.

Centrenes indmeldinger peger især på et udgiftspres på det sociale område; børneområdet, den specialiserede rehabilitering, hjælpemiddelområdet og Borgerstyret personlig assistance ordninger. Udgifterne hertil er inden for serviceudgiftsrammen. Det er endnu tidligt på året, og derfor et lidt usikkert grundlag at vurdere forventede afvigelser på, ikke mindst fordi der er tale om dyre enkeltsager. Administrationen vil derfor frem mod den første ordinære budgetopfølgning i april analysere områderne, og nærmere vurdere et eventuelt tillægsbevillingsbehov.   

Der forventes merudgifter til førtidspension på 3 mio. kr. (netto), som skyldes, at nytilkendelser har en lavere refusionsprocent som følge af ændringer i refusionsordningen. Dette skal til dels ses i lyset af, at Jobcentret vurderer, at der er mindreudgifter inden for de øvrige overførselsudgifter på i alt 5,8 mio. kr. (netto), jf. vedlagte notat fra Jobcentret. Overførselsudgifter er uden for serviceudgiftsrammen.

Det indstilles, at der gives tillægsbevilling på 3 mio. kr. til merudgifter til førtidspension, og tillægsbevilling på mindreudgifter på Jobcentrets områder på i alt 5,8 mio. kr. De resterende 2,8 mio. kr. tilføres kassebeholdningen, med henblik på at kunne finansiere en eventuel negativ midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet til efteråret.

I forbindelse med organisationsændringen i 2018 er det besluttet, at Ungeenheden – inklusiv Ung på Vej - skal høre under Center for Dagtilbud og Uddannelse. Der søges derfor om udgiftsneutral tillægsbevilling/omplacering af budgettet for Ung på Vej fra Center for Voksen og Velfærd, til Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling til merudgifter på 3 mio. kr. netto til førtidspension, og tillægsbevilling til mindreudgifter på 5,8 mio. kr. inden for Jobcentrets områder, jf. vedlagte notat. De resterende 2,8 mio. kr. tilføres kassebeholdningen. Der gives desuden udgiftsneutral tillægsbevilling til omplacering af Ungeenhedens budget fra Center for Voksen og Velfærd til Center for Undervisning og Dagtilbud.

Tiltrådt

Som beskrevet i sagsfremstillingen.

Bekendtgørelse om budget- og regnskabssystem for kommuner.

Det fremgår af lånebekendtgørelsen, at beslutning om optagelse af lån skal være truffet af byrådet senest den 31. marts efter det regnskabsår, hvori de låneberettigede udgifter er afholdt. Eventuelle lån skal tillige være optaget senest den 30. april året efter det regnskabsår, hvori de låneberettigede udgifter er afholdt. Der fremlægges forslag til låneoptagelse vedr. lånerammen for 2018.

Kommunernes adgang til at optage lån - også kaldet lånerammen - fremgår af Lånebekendtgørelsen. Det er begrænset hvilke udgifter, der giver adgang til automatisk låneadgang. Det gælder anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger eller anlæg, og udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter samt indefrysning af ejendomsskatter.

Hvert år opgøres lånerammen med udgangspunkt i de faktiske afholdte udgifter til de relevante områder. Ishøj Kommune har ikke optaget lån i de senere år, primært som følge af en relativ stor kassebeholdning. Investeringerne i Vejlebrovej 45 sætter imidlertid likviditeten under pres, hvorfor administrationen foreslår, at der optages lån i år.

For 2018 er der mulighed for låneoptagelse til ejendomsskatter på 3,45 mio. kr. Til energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger er der mulighed for låneoptagelse på 1,65 mio. kr. Der er desuden mulighed for at låne 3,5 mio. kr. vedrørende Ishøj Varmeværk. Samlet giver det ordinær låneadgang på i alt 8,60 mio. kr., jf. vedlagte opgørelse.

I forbindelse med budget 2018 fik Ishøj Kommune lånedispensation fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder (daginstitution, genoptræningscenter mv.). Lånedispensationen er på 30 mio. kr., og er givet under forudsætning af, at kommunen afholder anlægsudgifter for 84 mio. kr.

Administrationen har bedt Økonomi- og Indenrigsministeriet bekræfte, at lånedispensationen kan anvendes i forbindelse med købet af Vejlebrovej 45, idet der foretages en forholdsmæssig beregning af bygningens kvadratmetre, som skal anvendes til de borgernære områder. Ligeledes er ministeriet blevet bedt om at bekræfte, at den resterende del af lånedispensationen op til de 30 mio. kr., som ikke anvendes i 2018, kan overføres til 2019. Henvendelse til ministeriet er vedlagt som bilag.

Der er endnu ikke svar fra ministeriet, men under forudsætning af positivt svar, vil det være muligt at låne 17,544 mio. kr. vedrørende køb af Vejlebrovej 45.

Det vil i så fald være muligt at låne i alt 26,147 mio. kr. vedrørende lånerammen for 2018.

Det skal oplyses, at der ikke er budgettet med låneoptagelse i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019. Der er derfor ikke budgetlagt med renter og afdrag til nyt lån i 2019 og fremover. Administrationen foreslår, at det nye lån optages med fast rente (pt. 1,19 %) og en løbetid på 25 år. Fast rente vil give budgetsikkerhed i de kommende år. Låneforslag fra KommuneKredit er vedlagt som bilag.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der optages størst muligt lån vedrørende lånerammen for 2018. Lånet optages med fast rente (pt. 1,19 %) med en løbetid på 25 år.

Tiltrådt

Låneoptagelsen vil styrke kassebeholdningen. Udgifter til renter og afdrag indregnes i budget 2020 og fremefter som en teknisk korrektion, og medtages i næste budgetopfølgning for så vidt angår 2019.

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Anlægsprojekter løber ofte over flere år, og det er derfor nødvendigt at videreføre uforbrugte anlægsbevillinger til det efterfølgende regnskabsår. Nogle projekter er ikke færdiggjorte i 2018, men fortsætter i 2019. Der søges om videreførsler af uforbrugte anlægsmidler fra 2018 til 2019 på i alt 20,0 mio. kr. netto.

Det korrigerede anlægsbudget i 2018 - inkl. videreførte projekter fra 2017 - har udgjort 149,6 mio. kr. i udgifter og 34,9 mio. kr. i indtægter. Der er afholdt udgifter til anlæg på i alt 111,6 mio. kr. En række anlægsprojekter. der er bevilget i 2018. er ikke færdiggjorte, men fortsætter i 2019. Efter sædvanlig praksis søges budgetmidlerne hertil derfor videreført til 2019. Dette sker i praksis i form af en tillægsbevilling i 2019. De enkelte anlægsprojekter er oplistet i vedlagte bilag. Samlet set søges der om videreførsel af udgifter på 38,5 mio. kr. og indtægter på 18,5 mio. kr. - i alt 20,0 mio. kr. netto.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling til videreførsel af anlægsbevillinger fra 2018 til 2019 for netto 20,0 mio.kr., svarende til udgifter for 38,5 mio. kr. og indtægter for 18,5 mio. kr.

Tiltrådt

Der gives tillægsbevilling til udgifter på 38,5 mio. kr. og indtægter på 18,5 mio. kr., finansieret af kassebeholdningen.

Bekendtgørelse om budget- og regnskabssystem for kommuner.

Vejlebrovej 45 er overtaget af kommunen. Vi er i gang med at planlægge indflytningen af de første kommunale funktioner. Desuden er navngivningsprocessen igangsat. Status forelægges til efterretning.

Ungeenheden flytter ind på Vejlebrovej 45 den 1. april 2019. Hjemmeplejen flytter ind den 15. juni 2019.

Vedlagt er en plantegning for bygningen, hvor det fremgår, hvor i bygningen hhv. ungeenheden og Hjemmeplejen placeres.

Desuden forhandles der med forskellige sundhedsfaglige aktører om at flytte ind i sundhedshuset på Vejlebrovej 45. Der forhandles bl.a. med 3 læger, som kan flytte ind på første etage af bygningen ud mod Ishøj Stationsvej, dvs. ovenpå hjemmeplejen. Det vil være de første etaper i indflytningen i "Sundhedshuset" i Vejlebrovej 45, som også kan understøtte det tværfaglige fællesskab og skabe synergier med de to funktioner, der flytter ind først og efterfølgende med bl.a. genoptræning og rehabilitering samt hjælpemiddeldepotet, som også forventes at blive placeret i denne ende af bygningen.

Samarbejdet med lægerne omfatter også ansøgning til ministeriets pulje til Sundhedshuse om tilskud til såvel etablering som inventar.

Proces vedr. en navnekonkurrence er sat i gang. Der er udarbejdet en nyhed til kommunens hjemmeside, som ligeledes sendes ud som pressemeddelelse og på de sociale medier. Nyheden skal fortælle borgerne om planerne for Vejlebrovej 45. Nyheden sendes ud tirsdag den 26. februar, og der udskrives efterfølgende en navnekonkurrence, hvor borgerne har mulighed for at sende deres navneforslag ind. Konkurrencen vil forløbe over to uger. De bedste vil blive udvalgt af administrationen, hvorefter de fremlægges for byrådet, som beslutter, hvilket navn bygningen skal have. Der vil blive udloddet 3x2 biografbilletter.

Der vil snarest muligt blive gjort mødelokaler klar, således at administrationen har mulighed for at booke mødelokaler på Vejlebrovej 45, mens 2. sal på Rådhuset bliver renoveret.

Økonomi- og Planudvalget tager ovenstående til efterretning.

Tiltrådt

Der fremlægges en projektbeskrivelse for Vejlebrovej 45 til orientering.

Ishøj Kommune overtog den 31. december 2018 Vejlebrovej 45. For at komme videre med projektet, skal der tages hånd om en række ting, som er beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse.

Økonomi- og Planudvalget tager projektbeskrivelse for Vejlebrovej 45 til efterretning.

Tiltrådt

Som en del af omdannelsen af Det lille industriområde skal bygningen på Industrivangen 8 sælges. I den forbindelse skal det besluttes om Værkstedet, som holder til i lokalerne, fortsat skal tilbydes egne kommunale lokaler og i givet fald, hvor aktiviteten mest hensigtsmæssigt kan placeres.

Værkstedet skal være ude af de eksisterende lokaler den 1. juni 2019. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev det vedtaget at reducere Værkstedets budget. Det betyder, at Værkstedet skal omdannes fra at være en klub med lønnet personale til at blive en forening med én tilknyttet kommunal konsulent. Denne omdannelse er planlagt til at træde i kraft den 1. juni 2019.

Brugerne af Værkstedet benytter primært deres lokaler i tidsrummet fra klokken 15.00 til 24.00. Den daglige brugergruppe er på 30-50 personer, og da mange brugere kommer i bil, er der behov for en del p-pladser.

Vedlagt er et skema, som indeholder ideer til mulige placeringer med angivelse af fordele og ulemper.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Byråd på baggrund af skemaet med fordele/ulemper for mulige placeringer af Værkstedet tager stilling til, hvilken fremtidig placering administrationen skal arbejde videre med, herunder nærmere få belyst de økonomiske konsekvenser af.

Rettelse i indstilling:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at administrationenpå baggrund af skemaet med fordele/ulemper for mulige placeringer af Værkstedet arbejder videre med at, finde egnede lokaler i det store erhvervsområde, herunder nærmere får belyst de økonomiske konsekvenser.

Tiltrådt

Den nøjere økonomi forbundet med en kommende placering er afhængig af, hvilken placering der vælges. Økonomien vil derfor blive fremlagt efterfølgende i forbindelse med endelig beslutning om den fremtidige placering.

Tiltrådt

Tiltrådt

Der skal træffes beslutning om at vedtage Helhedsplan for Ishøj Landsby.

Helhedsplanen har været i høring i 8 uger. Det er kommet 10 indsigelser, hvoraf den ene er fra grundejerforeninger og bylaug i fællesskab. Indsigelserne handler blandt andet om trafikforhold og de kommende ændringer af landsbyens zoneafgrænsning.

Helhedsplanen beskriver baggrunden for de kommende byudviklingsmuligheder, landsbyens potentialer og ønsker fra borgerne. Derudover indeholder den visioner for, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med nye boligområder, klimasikring, vej og trafik, landskab og kulturarv.

Høringsnotat samt indsigelser er vedlagt som bilag.

Link til forslag:
http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/media/92287/Forslag-til-helhedsplan-Ishoej-Landsby.pdf 

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at vedtage Helhedsplan for Ishøj Landsby med de foreslåede ændringer.

Venstres særindstilling fra byrådet skal følge sagen.

"Helhedsplanen anfører bl.a. at denne ikke indeholder bestemmelser, men at Helhedsplanen kan bruges ved udarbejdelsen af fremtidige Lokalplaner. Venstre finder i relation dertil, at dette bør skærpes til, at Helhedsplanen skal bruges som grundlag for udarbejdelsen af fremtidige lokalplaner, således at landsbymiljøet bevares, og at intentionerne, som er anført i Helhedsplanen udmøntes.

Ishøj Kommune er unik med sine 3 landsbyer placeret mellem store grønne arealer, hvorfor fremtidige lokalplaner også skal værne om landsbyernes særpræg, og stille krav til nye boligområder, således at disse udlægges med respekt for det eksisterende og helheden.

Venstre finder, at der i forbindelse med udvikling af de nye boligområder i Ishøj Landsby, skal tages stilling til at bevare og styrke landsbymiljøet, samt de fritliggende grønne arealer omkring dem. Det er vores holdning, at naturen skal understøtte udelivet, og helst være en aktiv del af vores hverdag. Venstre finder endelig, at fremtidige lokalplaner skal sikre, at der ikke sker byfortætning, men samtidig ikke forhindre fornyelse."

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Venstres særindstilling følger sagen.

Der skal træffes beslutning om at opstarte lokalplan 1.89 Boligbebyggelse, Vestervang Nord, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 4.B. 7 – Vestervang.

Fingerplanen gav i 2017 mulighed for at justere de grønne kiler, transportkorridoren og byområdets afgrænsning i Ishøj Landsby. Det betyder, at der nu er mulighed for at ændre zonestatus fra landzone til byzone på flere arealer, og at der kan udstykkes og opføres mellem 50-100 nye boliger. Lokalplanen vil muliggøre ca. 62 af de nye boliger i lokalplanområdet, og der vil i senere lokalplaner kunne blive muliggjort ca. 38 nye boliger andre steder i Ishøj Landsby.

Der er netop udarbejdet en helhedsplan for Ishøj Landsby. En opstart af nye lokalplaner har derfor afventet borgernes høringssvar på helhedsplanen. Byudviklingen i Ishøj Landsby tager udgangspunkt i de visioner og principper, der blev diskuteret i forbindelse med borgermødet i landsbyen, og som efterfølgende blev indarbejdet i helhedsplanen.

Der vil i lokalplanen blive stillet krav til placering og fordeling af boligtyper, med et areal til tæt-lav byggeri (eksempelvis rækkehuse) og resten til parceller, da der er en begrænsning på det overordnede antal af nye boliger i landsbyen.

Stiforbindelser, vejprofiler, klimatilpasning, materialer, bygningshøjder og sammenhænge mellem grønne rekreative områder er temaer, der også vil indgå i den nye lokalplan.

Der vil blive lavet et nyt kommuneplantillæg, hvor ændringer i zonestatus og bebyggelsesprocent vil fremgå. Der vil også blive tilføjet tæt-lav byggeri.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at opstarte udarbejdelsen af lokalplan for Ishøj Landsby med tilhørende kommuneplantillæg.

Ændring i indstilling: indstiller ændres til vedtages.

Tiltrådt

Lennart Nielsen (V) henviser til Venstres særindstilling i sag 42 (vedtagelse af Helhedsplan for Ishøj Landsby).

Ingen økonomiske konsekvenser.

Planloven § 13.

Forslag til Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning "Fingerplan 2019" er sendt i høring til den 21. marts. Kommunen er delvist blevet imødekommet byudviklingsmuligheder ved den nye letbanestation (Ishøj Strand - ARKEN) og har fået afslag på udviklingsmuligheder vest for Winthersminde erhvervsområde og nord for Torslunde Landsby. Det foreslås, at der indsendes et høringssvar, der opretholder kommunens sigte med de ønsker, der blev afgivet til Erhvervsstyrelsen i oktober 2017 forud for udarbejdelsen af Fingerplan 2019.

Der udarbejdes et høringssvar til Fingerplan 2019, der dels udtrykker glæde over, at nogle af vores ønsker er blevet imødekommet, men som også indeholder nogle opmærksomhedspunkter og forventninger til den fremtidige statslige planlægning, samt en mulighed for en dialog omkring placering af en evt. ny brandstation i Ishøj.

Emner i høringssvaret berører:

• Tilfredshed med de nye muligheder i Strandparken
• Afgrænsning af den grønne kile omkring ny letbanestation - arealet forslås udvidet lidt længere ned imod havnen, som det også var ønsket oprindeligt. På den måde vil det følge afgrænsningen på den modsatte side af Skovvej og være en naturlig grænse mellem byen og strandparken
• Gøre opmærksom på, at Ishøj Kommune igennem tiden har "givet" flere arealer til de grønne kiler, end vi har fået igen, og at "regnskabet om de grønne kiler" således i vores optik stadig er i favør til Ishøj Kommune
• Forventning om der i forbindelse med planlægning af Ring 5 sker en revision af transportkorridoren, og at der tages højde for eventuelle indeklemte arealer til byudvikling i forbindelse med næste revision af Fingerplanen  
• Mulighed for areal til brandstation uden for de afgrænsede byområder

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at emnerne til et høringssvar til forslag til Fingerplan 2019 godkendes. Forslag til høringssvar fremlægges på Økonomi- og Planudvalgets møde.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 1. januar 2019. Landsplandirektivet betyder, at Ishøj Kommune skal udlægge et aflastningsområde, hvor det er muligt at placere udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Landsplandirektivet indeholder en minimum- og maksimumstørrelse pr. butik bruttoetageareal. Der ønskes en stillingtagen til de fremtidige butiksstørrelser i aflastningsområdet. Beslutningen vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2019.

Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet fastlægger detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder.

På baggrund af at hovedstadsområdet er et sammenhængende by- og boligområde, er det erhvervsministeren, der fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelcentre og aflastningsområder i et landsplandirektiv for hovedstadsområdet.

Landsplandirektivet har ved denne seneste lovændring fastlagt fire nye aflastningsområder i Hillerød, Lyngby, Ballerup og i Ishøj. Med de tre eksisterende aflastningsområder i hovedstadsområdet udlægges der samlet set syv aflastningsområder.

Aflastningsområdet i Ishøj er afgrænset på bilag 1 og omfatter en del af det store erhvervsområde, hvor der i dag ligger en del større butikker til både udvalgsvarer og pladskrævende varer. I Ishøj fastlægges det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker til 95.300 m2, og der er dermed muliggjort plads til nyudlæg på 33.900 bruttoetageareal. Vi blev ikke imødekommet i forhold til vores ønske om at udvide det maksimale bruttoetageareal til 120.000 m2.

Den enkelte butik skal være på minimum 1.000 m2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.

Størrelser på butikkerne i et aflastningsområde
Byrådet kan selv fastsætte minimums- og maksimumsstørrelserne på butikkerne inden for ovennævnte ramme. Da Ishøj Kommune i oktober 2017 fremsendte sit ønske om aflastningsområde, var det med en fastsat minimumsgrænse på 1.500 m2 og en maksimal grænse på 5.000 m2. Administrationen vil dog anbefale, på baggrund af den redegørelse der følger landsplandirektivet, at Ishøj Kommune følger de størrelser, der er angivet i landsplandirektivet.

Se bilag med notat for uddybning. 

Den til landsplandirektivet tilhørende redegørelse, som ICP (Institut for Centerplanlægning) havde lavet til landsplandirektivet, viser at bymidten vil blive påvirket af, at der udlægges flere aflastningsområder i hovedstadsområdet, men at et aflastningscenter i Ishøj vil gavne handelsbalancen for hele Ishøj. Redegørelsen bygger på en forudsætning om en minimumsstørrelse pr. butik på 1.000 m2.

På baggrund af en drøftelse med henholdsvis ICP og Daugaard Pedersen (der rådgiver virksomheder i forhold til bl.a. placering) er det vurderingen, at konsekvensen for Ishøj Bymidte ikke vil ændre sig til det bedre, hvis minimumsstørrelsen for en butik sættes op til 1.500 m2. Ifølge dem findes der ikke ret mange udvalgsvarebutikker, der ligger imellem 1.000 m2 og 1.500 m2, og dem, der findes vil typisk ikke placere sig i en bymidte, men placere sig i et aflastningsområde. Derfor er det vurderingen, at en minimumsstørrelse på 1.500 m2 i Ishøjs aflastningsområde blot vil betyde, at virksomhederne lokaliserer sig i et andet aflastningsområde, hvor minimumssgrænsen kun er 1.000 m2, hvilket vil have en negativ betydning for handelsbalancen Ishøj.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at følge landsplandirektivets minimumsstørrelse pr. butik på 1.000 m2 bruttoetageareal og den maksimale størrelse pr. butik på 40.000 m2 bruttoetageareal. Beslutningen indarbejdes i Kommuneplan 2019 og de efterfølgende lokalplaner for området.

Udvalget besluttede at sende sagen til byrådet som åben efterretningssag.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget tager, Teknik- og Bygningsudvalgets beslutning til efterretning.

Tiltrådt

Planloven § 5 m.

Der ønskes igangsat en analyse af parkeringsforhold i Ishøj. Analysen vil være to-delt. Den skal dels indeholde en status på situationen i dag, men også give et bud på helhedsorienterede løsningsmodeller for parkering til fremtidige byudviklingsmuligheder. Analysen vil danne grundlag for en drøftelse ved næstkommende byrådsseminar, hvor byudvikling og arealanvendelse skal diskuteres.

Andelen af biler er stigende i Ishøj. Det mærkes i boligområderne, hvor parkering sker udenfor de afmærkede p-pladser og på de kommunale arealer, hvor ansatte og brugere ikke kan få en parkeringsplads, bl.a. pga. af parkering af biler fra boligområderne. Flere boligselskaber har iværksat privat parkeringskontrol på deres arealer, hvilket betyder, at personbiler, varebiler og kassevogne i stedet parkerer på kommunale arealer, eksempelvis ved Strandgårdsskolen, Gildbroskolen og Ishøj Svømmehal.

Det mærkes også i erhvervsområderne, hvor der er problemer med ulovlig lastbilparkering. Det hindrer adgangen til virksomheder og optager pladserne i lange perioder til gene for de lokale virksomheder, som ikke kan bruge pladserne og oplever problemer med udsyn.

Der er tale om en kompleks problemstilling, og der findes nok desværre ikke lette løsninger. En stigning i antallet af biler kan håndteres på flere måder i kommunen. En analyse vil give et kvalificeret grundlag at diskutere parkeringssituationen ud fra. Det vil kunne give os bedre muligheder for at belyse muligheder og konsekvenser og finde de bedst mulige løsninger. Det kunne fx være, at flere grupper anvender de samme parkeringspladser på forskellige tider af døgnet.

En analyse skal give en status på parkeringssituationen i forskellige typer af områder i Ishøj. Kommunen kan pt. trække tal på, hvor mange biler indbyggerne i et givet område har, men her figurerer firmabiler o.l. ikke. Derfor er der behov for en mere dybdegående undersøgelse, idet disse biler er en stor del af realiteten i borgernes hverdag.

Analysen vil derudover belyse forskellige løsningsmodeller, som kan bidrage til en fremtidssikret og helhedsorienteret parkeringsstrategi for Ishøj. En analyse vil således kunne bidrage til diskussionen om, hvilke krav til parkering vi fremover skal stille, når vi skal udvikle i byen. En byudvikling, der både skal håndtere byggeri, biler, grønne områder og bidrage til en bæredygtig udvikling, hvor vi kan øge incitamentet til, at flere anvender den kollektive transport.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der udføres en analyse, som danner baggrund for en drøftelse på byrådsseminaret og efterfølgende beslutning om en parkeringsstrategi for Ishøj Kommune. Udgiften til analysen afholdes af ØPU's pulje.

Teknik- og Bygningsudvalget ønsker at bidrage med op til 150.000 kr. ekstra fra asfaltkontoen til at lave den fyldestgørende undersøgelse, der er modtaget et tilbud på.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges. Udgiften på 200.000 kr. afholdes af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør 5.042.000 kr. Udgiften til analysen udover de 200.000 kr. afholdes af asfaltkontoen.

Tiltrådt

Det vurderes, at en parkeringsanalyse med forslag til løsningsmodeller vil kunne laves for cirka 200.000 kr. Der er konkret modtaget et tilbud på op imod 350.000 kr. for en grundig undersøgelse af problematikken. Det foreslås, at udgiften afholdes af ØPU's pulje.

Lov om offentlige veje.

På baggrund af drøftelser med Hovedstadens Letbane er der udarbejdet et forslag til regulativ for jord fra letbanen, som omfatter rabatjord. Det vil sige den jord, der ligger i rabatten ved siden af vejbanen, og områdeklassificeret jord, som er lettere forurenet jord fra byområder. Regulativet giver ikke anledning til ændringer af nuværende procedurer på jordområdet. Forslaget til regulativ har nu været i 4 ugers offentlig høring, og der er ikke modtaget kommentarer.

Byrådet vedtog på mødet den 6. november 2018, at sende Forslag til Regulativ for jord fra Letbanen i offentlig høring. Der er ikke modtaget kommentarer til forslaget.

Vedtagelsen af et regulativ vil være en forenkling af anmeldelser og prøvetagning af jordflytninger fra den del af anlægsområdet for letbanen, hvor alle kendte forureningskilder og usikkerhed er frasorteret. Ved at lade disse områder omfatte af et jordregulativ, forenkles administrationen af jordflytninger fra letbanen, og yderligere udgifter og gener for naboer og trafik ved jordprøvetagning og analyser undgås.  

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at godkende Jordregulativet for Letbanen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Hovedstadens Letbane skønner, at vedtagelsen af regulativer i alle kommuner langs strækningen vil indebære en samlet besparelse til prøvetagning og analyser på ca. 6 mio. kr. Hertil kommer administrative besparelser hos Hovedstadens Letbane.

Et regulativ vil også betyde en vis reduktion i den ekstra arbejdsbelastning af kommunens miljøafdeling, som Letbaneprojektet medfører.

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, BEK. nr. 1452 af 07/12/2015, § 14.

Ishøj Kommunes regulativ for husholdningsaffald revideres med henblik på, at kommunen kan tilbyde centralt opstillede beholdere til haveaffald i udvalgte boligområder.

Haveaffald hentes enten ved den enkelte havebolig eller i fælles containere ved etageboliger og rækkehuse.

Ved afhentning hos den enkelte havebolig kan borgeren vælge at bundte haveaffaldet med sejlgarn eller benytte papirsække eller beholdere på hjul. Borgeren anskaffer selv sejlgarn, papirsække eller beholder afhængigt af, hvordan borgeren foretrækker at bruge ordningen.

Hos etageboliger og rækkehusbebyggelser med fælles opsamling benyttes mini-containere eller større vip-containere. I dag anskaffer og vedligeholder boligselskabet selv containere til opsamling af haveaffald i henhold til det gældende husholdningsregulativ.

Haveaffaldsordningen ændres således, at kommunen anskaffer og vedligeholder containere til fælles opsamling af haveaffald.

Der er i dag otte boligselskaber, som får afhentet haveaffald i fælles containere. Ved en gennemgang af materiel til haveaffald har Vestbrænding konstateret, at ca. halvdelen af containerne er ejet af kommunen. Vestforbrænding vil kontakte de øvrige boligselskaber, som i dag selv ejer containere til haveaffald med henblik på udskiftning til kommunens materiel.

De nye containere anskaffes på samme vis som indsamling af de øvrige affaldsfraktioner. Det betyder, at mini-containere indkøbes af Vestforbrænding. Vip-containere lejes af Remondis gennem kontrakten for Indsamling på tværs, som dækker indsamling af husholdningsaffald i kommunerne: Furesø, Ballerup, Albertslund, Vallensbæk og Ishøj.

Regulativ for husholdningsaffald ændres, så det fremgår, at kommunen stiller materiel til rådighed til opsamling af haveaffald i fælles containere.

I regulativ for husholdningsaffald § 22.4 ændres følgende:
• Enfamiliehus: Borgeren og grundejeren anskaffer selv papirsække. Borgere og grundejere anskaffer og vedligeholder selv beholdere godkendt af Byrådet.
• Etageboliger og tæt/lav bebyggelse med fælles opsamling: Beholdere leveres og vedligeholdes af Ishøj Kommune.

Forslag til regulativet er vedlagt som bilag og skal i høring i fire uger, hvorefter det bliver fremlagt til endelig vedtagelse.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i høring i fire uger.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Vestforbrænding har vurderet, at ændringen vil medføre en øget driftsomkostning på ca. 20.000 kr. om året. Dette vil blive indarbejdet fra og med budget 2020.

Affaldsbekendtgørelsen.

Godkendelse af nye affaldsordninger for kommunale institutioner og kommunale virksomheder samt vedtagelse af konsekvensændring af regulativ for erhvervsaffald.

Ishøj Byråd besluttede den 2. juni 2015 serviceniveauet for de nye affaldsordninger i husholdningerne, som er en del af samarbejdet med Vestforbrænding om ”Fællesordning for indsamling af affald fra husstande og kommunale institutioner”. Serviceniveauet for kommunale institutioner og virksomheder blev ikke fastlagt på dette tidspunkt, da man ønskede at implementere kildesorteringen gradvist.

Ishøj Kommune skal derfor vedtage et serviceniveau for kommunale institutioner og virksomheder samt et ændret regulativ for erhvervsaffald, så kommunens 54 institutioner og virksomheder er omfattet af kildesortering. Vestforbrænding har udarbejdet et notat til belysning af sagen, som er vedlagt som bilag 1.

Udrulning af nye ordninger til de kommunale institutioner og virksomheder sker i et samarbejde mellem Vestforbrænding og Center for Ejendomme.

Der er i 2017-2018 gennemført forsøg på to institutioner (Ishøj Skole og Firkløveren, og desuden igangsat pilot på Kærbo). Med forsøgene er opnået:
- Erfaringer med valg af indendørssortering.
- Screening af standpladser til nye beholdere.
- Kortlægning af institutionernes affaldsbehov samt viden om hvordan affaldsordninger og gebyrer skal sammensættes.

På baggrund af forsøget er investeringsbehovet for samtlige 54 institutioner og virksomheder i Center for Ejendomme vurderet og er indarbejdet i budget 2019.
Implementering af de nye affaldsordninger til de kommunale institutioner og virksomheder vil blive gennemført i 2019-2020.

Regulativ for erhvervsaffald ændres, så det fremgår, at kommunale institutioner og virksomheder skal kildesortere i følgende fraktioner: rest- og madaffald, papir, plast, glas, metal, pap samt batterier og farligt affald i overensstemmelse med bestemmelserne i Regulativ for husholdningsaffald.

Forslag til Regulativet er vedlagt som bilag 2 og skal i høring i fire uger, hvorefter det bliver fremlagt til endelig vedtagelse. 

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til Regulativ for erhvervsaffald sendes i høring i fire uger.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Udgifter på renovationsområdet:
Der er afsat 250.000 kr. på renovationsbudgettet i både 2019 og 2020 til udrulning og indkøb af mini-containere. Vestforbrænding har vurderet, at omkostninger til udrulning af de nye ordninger udgør 1,1 mio. kr. Derfor vil der blive indarbejdet omkostninger for yderligere 600.000 kr. i budgetforslag 2020.

Renovationsområdets ovenstående udgifter til indsamling af affald fra kommunale institutioner dækkes af gebyrindtægter fra 2019. De nye renovationsgebyrer for kommunale institutioner og virksomheder er vedtaget i forbindelse med budget 2019.

Udgifter for Center for Ejendomme:
Udgifter til etablering af indendørssortering og etablering af standpladser og affaldsskure afholdes af Center for Ejendomme, idet der er afsat pulje hertil i budget 2019.

Affaldsbekendtgørelsen.

Med vedtagelsen af den nye lov om Forberedende Grunduddannelse (FGU) og den sammenhængende kommunale ungeindsat har kommunerne fået et entydigt myndighedsansvar for at gøre unge parate til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Hidtil har ansvaret været delt mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcentrene bl.a. afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation.

På byrådsmødet i oktober 2018 blev det bl.a. besluttet at ophæve UU Center Syd pr. 31. juli 2019, og at Ishøj Kommunes uddannelsesvejledning fremadrettet organiseres i en nyoprettet ungeenhed i Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Målgruppen for den nye ungeenhed er unge under 25 år, og det fremgår af L201, at der skal ske en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunerne på tværs af uddannelse, beskæftigelse og socialindsats.

Den nye ungeenhed placeres på Vejlebrovej 45, så de unge får en nem indgang til ungeenheden.

Administrationen foreslår, at den nye ungeenhed får navnet Ishøj Uddannelse og Job med inspiration fra det timeløse fag i folkeskolen Uddannelse og Job. 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at navnet til den nye ungeenhed bliver Ishøj Uddannelse og Job.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

L 201: Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Som opfølgning på den nye dagtilbudslov, vedtaget den 24. maj 2018, har administrationen nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der har udarbejdet et forslag til retningslinjer for børns overgang fra hjem til dagtilbud via sundhedsplejen. Oplægget er drøftet med dagtilbudslederne og blev sendt i høring i forældrebestyrelserne på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 9. oktober 2018.

Den nye dagtilbudslov indebærer bl.a. fastsættelse og offentliggørelse af kommunes rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser, der medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde kravet i lov om social service om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

Som led i fastsættelse af rammerne, og med henblik på skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud, skal der fastsættes retningslinjer om samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen samt videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange mellem tilbuddene, herunder fra sundhedsplejen til dagtilbud.

Forslag til retningslinjer for børns overgang fra hjem til dagtilbud via sundhedsplejen er vedhæftet dagsordenen. Forslaget beskriver en overgangsmodel for samarbejdet mellem sundhedsplejen, forældrene og dagtilbuddet i barnets overgang fra hjem til dagtilbud. Formålet med retningslinjerne er at have et grundlag for et tværfagligt samarbejde, der understøtter børns overgang fra hjem til dagtilbud.

De indkomne høringssvar fra forældrebestyrelserne er ligeledes vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at retningslinjerne godkendes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Lov 160 af 24. maj 2018, § 3a, stk. 2 og stk. 3, punkt 1, 2 og 3 (lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen).

Lov om social service § 19, stk. 2 (bestemmelsen om en sammenhængende børnepolitik).

Iværksætterkontaktpunktet har som forening købt kurser til iværksættere hos iværksætterhuset (Væksthus Hovedstadsregionen). Med ændringen i det nationale erhvervsfremmesystem, står Erhvervshusene nu for at hjælpe alle virksomheder inkl. iværksættere. Der er derfor ikke længere behov for fælles indkøb af iværksætterydelser. Det indstilles derfor, at Iværksætterkontaktpunktet opløses som forening.

Iværksætterkontaktpunktet er en forening bestående af kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Formålet er at øge antallet af nye levedygtige virksomheder samt medvirke til, at nye virksomheder udvikler sig til større virksomheder gennem koordination og optimering af den lokale iværksætterindsats. Med ændringen i det nationale erhvervsfremmesystem, er der ikke længere behov for fælles indkøb af iværksætterydelser og koordinering af disse.

Medlemskommunerne foreslår derfor, at Iværksætterkontaktpunktet opløses som forening iht. rammen i vedtægterne, herunder:

• Salg af eventuelle aktiver til højestbydende (tlf.nr., hjemmeside, e-mail mv.)
• Forholdsmæssig fordeling af foreningens formue/gæld efter kommunernes befolkningstal

Opløsning af Iværksætterkontaktpunktet behandles tilsvarende i medlemskommunerne.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at Iværksætterkontaktpunktet opløses som forening, og at forventet formue fordeles mellem de otte kommuner jf. vedtægterne.

Tiltrådt

Der er ingen aktiver i foreningen (tlf.nr. og e-mail tilhørende Ishøj Kommune, ingen hjemmeside).

Formue pr. 31/12 2018 udgør kr. 73.892,31.

Heraf skal betales for revision af regnskab 2018, forventet udgift på kr. 6.000,00.

Forventet formue til fordeling mellem de 8 kommuner udgør således kr. 67.892,31.

Iværksætterkontaktpunktets vedtægter § 15.

Godkendelse af vejledning til håndtering af borgere, som unødigt belaster kommunens ressourcer og/eller chikanerer medarbejdere med gentagne henvendelser.

Formålet med vejledningen er, at belyse hvilke muligheder kommunens administration har for at håndtere de ganske få borgere, som gentagne gange retter henvendelse til kommunen med spørgsmål, anmoder om aktindsigt eller klager over kommunen, og som derved belaster kommunens ressourcer i et omfang, som ikke synes proportionalt eller sagligt i forhold til de konkrete sager, som henvendelserne angår.

Dialogen med borgerne er overvejende konstruktiv, og kommunens medarbejdere bestræber sig på loyalt at besvare alle henvendelser. Ishøj Kommunes politik er borgervenlig, og det skal der fortsat værnes om. Dog forekommer det, at enkelte borgere misbruger deres rettigheder, hvilket belaster kommunens ressourcer på bekostning af kommunens øvrige borgere. Der tænkes her på de ekstreme tilfælde, hvor en enkelt borger f.eks. fremsender talrige anmodninger om aktindsigt over en kortere tidsperiode og/eller sender et stort antal henvendelser til kommunen med spørgsmål og klager.

Problemstillingen er ikke særegen for Ishøj Kommune, og vejledningen inddrager derfor også erfaringer fra andre offentlige myndigheder. Vejledningen er delt op i overordnede afsnit - ét afsnit vedrørende tiltag overfor konkrete borgere/henvendelser, samt ét afsnit om mere generelle tiltag Ishøj Kommune kan overveje at bringe i spil for at reducere antallet af disse borgerhenvendelser.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at vejledningen til håndtering af borgere, som unødigt belaster kommunens ressourcer med gentagne henvendelser godkendes.

Tiltrådt

Vejledningen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Der findes dog enkelte borgere, hvor kommunen igennem en årrække har brugt flere årsværk på at besvare gentagne henvendelser om de samme emner.  

Forvaltningsloven, offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

De to bilag supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 1: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk (uddeles på mødet)

Bilag 2: Supplerende nøgletalsnotat.

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Tiltrådt

1. Klagesager fra Boliganvisningen - 3 sager

Ankestyrelsen har bedt Ishøj Kommune om at behandle sagerne igen og træffe en ny afgørelse, da Ankestyrelsen ikke mener, at Ishøj Kommune har overholdt lighedsprincippet.

I forbindelse med flytning via boligselskabernes interne venteliste, er der indgået aftale om, at Ishøj Kommune skal godkende lejemålet, hvis ansøger søger en større eller dyrere bolig. I 2 af sagerne har ansøger (= 1 voksen og 1 barn) boet i en 3-rums bolig og i 1 af sagerne har ansøger (= kun 1 voksen) boet i en 1-rums bolig. I alle 3 sager er der søgt om kommunal godkendelse til en 4-rums bolig, da alle ansøgere allerede har været godkendt af boligselskabet til at søge en 4-rums bolig - via boligselskabets interne venteliste.

I alle 3 sager er ansøgerne godkendt af Boliganvisningen ud fra en økonomisk vurdering, men ud fra de personlige forhold, har Ishøj Kommune givet afslag. Afslaget er givet, da husstanden kun bestod af hhv. 1 og 2 personer, og det blev vurderet, at da Ishøj Kommune igennem de sidste år har haft stor mangel på ledige boliger, så blev en 4-rums bolig i øjeblikket kun godkendt til større børnefamilier.

I henhold til Ankestyrelsens afgørelse, skal Ishøj Kommune i hvert enkelt tilfælde godtgøre, at der i perioden før og efter ansøgningen har været stor mangel på 4-rums boliger, og at der ikke er sket en forskelsbehandling i forbindelse med tildeling af 4-rums boliger til ansøgere, hvor husstanden omfatter 1 voksen – eller 1 voksen og 1 barn.

Boliganvisningen har ikke i hvert enkelt tilfælde dokumenteret, at der har været stor mangel på ledige 4-rums boliger, da det er en større ressourcemæssig opgave, og da Boliganvisningen også har tildelt 4-rums boliger til samme husstandsstørrelse – i tilfælde for evt. at undgå lejetab, så har Ishøj Kommune i disse 3 sager ikke overholdt lighedsprincippet.

Ishøj Kommunes begrænsede mulighed, for at afvise ansøgere ved interne flytninger, er drøftet med boligselskaberne på de årlige styringsdialogmøder, der er afholdt ultimo 2018.

2. Klagesag - Ydelsesteamet

Kontanthjælp iht. LAS § 25 - 225-timers-reglen. Begrundelsen for afgørelse/afslag er, at borger ikke har haft timer nok til, at være berettiget til kontanthjælp. Sagen er ikke revurderet, fordi klagefristen var overskredet. Borgeren har sendt klage til Ankestyrelsen den 18. januar 2019 - Ankestyrelsens svar afventes pt.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt