Referat
Økonomi- og Planudvalget mandag den 26. maj 2014 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Resume

Med baggrund i beslutning om at undersøge muligheden for at ombygge Svømmehallen som et OPP projekt, vurderes det at være hensigtsmæssigt at fremskynde renovering af 50 meter bassin, til lukkeperioden i sommeren 2014.                     

Sagsfremstilling

Kommunale Ejendomme har haft en konsulent til at udarbejde en tilstandsvurdering af bassinerne i Svømmehallen, hans observationer er kortfattet beskrevet i Bilag A. Det er især 50 meter bassinet der har behov for en snarlig renovering, hvor glasfiber overfladerne er stærkt nedslidte. Skaderne er primært mellem glasfiberbeklædning og betonkonstruktion, som kan konstateres på et areal på væggen ud mod vejen på ca. 8-9 m², samt i overgangen mellem bund og væg på hele bagvæggen i den lave ende af bassinet.
Der kan endvidere konstateres omfattende skader i form af revnedannelser og afskalninger i overgang mellem væg og bundareal på hele bagvæggen inklusive selve trappenedgangen i den lave ende af bassinet.
Renoveringen bliver generelt udført med glasfiber, hvor der kan konstateres gennemgående skader, mens overfladerne bliver påført et 2 komponent miljøvenligt epoxysystem. 
I Danmark findes der ifølge vores rådgiver kun et firma som kan udføre renovering af de glasfiber overflader Svømmehallen består af. Dette firma har forstået tidligere renoveringer i svømmehallen, firmaet hedder Glasfiber DK. Aftale med dette firma indgås med udgangspunkt i tidligere renoveringer, med fremskrivning/ indeksering af prisen til nutids værdi.              

Økonomi

I investeringsoversigten er der i 2014 afsat 6,1 mio. kr. til Svømmehalsombygningen. For at renovere 50 meter bassinet er der behov for, at der frigives 1,5 mio. kr. af disse midler.           

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der frigives kr. 1.5 mio. til arbejdet      

Beslutning

Tiltrådt        

Bilag