Københavns Professionshøjskole har henvendt sig til velfærdsdirektøren med henblik på at bistå Professionshøjskolen med en evaluering af Den Sociale Diplomuddannelse og Akademiuddannelsen i Socialt Arbejde. Det indstilles, at velfærdsdirektøren bistår med evalueringen.

Professionshøjskolen skal i gang med en evaluering og uddannelsesgennemgang. Fokus er på uddannelsernes kvalitet og relevans samt udviklingspotentialer. Evalueringen foretages af 2 - 4 eksterne eksperter, der sætter fokus på ca. tre udvalgte temaer angående de to uddannelsers kvalitet og relevans, f.eks. arbejdet med vidensgrundlag.  

Den forventede arbejdsbelastning er samlet set ca. tre arbejdsdage. En af disse dage er et heldagsbesøg på uddannelsen, som forventes at blive den 7. oktober 2021. På besøget drøfter panelet temaer med interne og eksterne repræsentanter fra uddannelsen (ledelse, undervisere, studerende, dimittender og eksterne samarbejdspartnere). Den øvrige arbejdstid forventes anvendt på:

• En kort briefing om opgaven (ca. ½ time) på et digitalt møde i august.
• Læsning af dokumentationsmateriale fra uddannelserne.
• Ca. en times digitalt møde med det øvrige panel inden besøget, hvor panelet udvælger temaerne for besøget.
• Efter besøget en skriftlig godkendelse af en kort rapport, som skrives i Ledelses- og kommunikationssekretariatet på Københavns Professionshøjskole i oktober 2021.

Opgaven som ekstern ekspert bliver honorereret.

Kommunaldirektøren anbefaler, at der gives tilladelse til, at velfærdsdirektøren påtager sig opgaven med at bistå Professionshøjskolen med evaluering af uddannelserne. Dette med baggrund i, at Ishøj Kommune har en interesse i, at begge uddannelser har et højt fagligt niveau, da en del af vores medarbejdere er rekrutteret med baggrund i eller videreuddannet fra uddannelserne.

Som udgangspunkt er det ikke reguleret, hvorvidt en direktør kan tage bijob. Dog fremgår det af styrelseslovens delegationsforbud, at det kun er byrådet, der har ret til at ansætte og afskedige direktører, og at denne rettighed ikke kan delegeres.

Ingen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at velfærdsdirektøren gives lov til at påtage sig bijobbet.

Tiltrådt.

Fagudvalgene drøfter budgettet inden for udvalgets områder på møderne i maj og juni.

Byrådet besluttede på byrådsmødet den 4. maj 2021, at der arbejdes med en spare-/råderumsramme på 30 mio. kr. på serviceområderne. Fordeling af råderumsrammen drøftes på byrådsseminaret ultimo maj, og besluttes endeligt på byrådsmøde i juni.

I sagen beskrives den indledende status for Ishøj Kommunes budget 2022 – 2025, kravene i budgetloven om overholdelse af serviceramme og anlægsramme samt forslag til proces for håndtering af de økonomiske udfordringer.

Ubalancer i Budget 2022

Baggrunden for beslutningen om en råderumsramme er, at der på dette tidlige tidspunkt i budgetprocessen forventes et merforbrug på servicerammen på ca. 20 mio. kr. Hertil kommer, at byrådet ønsker at have prioriteringsmuligheder, hvorfor kataloget skal udgøre 30 mio. kr.

Det forventede merforbrug på servicerammen er sammensat af, at budget 2022 som udgangspunkt viser en overskridelse af servicerammen på 3 mio. kr. i 2022. Derudover er der kendte merudgifter til bl.a. omdannelse af ældreboliger med 6 mio. kr., samt forventede merudgifter på det specialiserede voksenområde i 2021, som forventes at række ind i 2022. Seneste skøn viser merudgifter på 10 - 11 mio. kr. årligt fra 2022. Hvis alle de ovenstående udgifter fastholdes i 2022, vil kommunen overskride servicerammen med ca. 20 mio. kr. i 2022. Det skal bemærkes, at der i ovenstående tal ikke indgår et permanent løft på rengøringsområdet, som byrådet drøftede på budgetseminaret i efteråret 2020. Hvis rengøringsniveauet fra 2021 ønskes videreført i 2022, øges udgiftsniveauet med yderligere 10,2 mio. kr.

Budget 2022 har i udgangspunktet en økonomisk ubalance på 20 mio. kr. (primært pga. højt anlægsniveau og øgede overførselsudgifter), hertil kommer ubalancen på servicerammen, som beskrevet ovenfor. Ishøj Kommunes budget har således en samlet ubalance på ca. 40 mio. kr. i 2022, med et tilsvarende træk på kassebeholdningen.

Overholdelse af service- og anlægsrammen

Budgetloven kræver, at kommunerne overholder service- og anlægsrammen i både budgettet og i regnskabet. En overskridelse medfører både kollektive og individuelle sanktioner.

For at overholde serviceramme skal udgifterne reduceres på områder som fx:

• Undervisning og dagpasning
• Ældrepleje
• Specialiserede børne- og voksenområde
• Rengøring
• Vejvedligeholdelse, asfalt, striber mm.
• Administration.

Med baggrund i ovenstående ubalancer har byrådet besluttet, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for udvalgets områder på møderne i maj og juni med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilke retninger reduktionsforslagene kan formuleres. Administrationen vil til møderne bidrage med indledende eksempler på forslag til reduktionsmuligheder.

Som inspiration til arbejdet er der til sagen bilagt KL’s publikation ”Kend din kommune”, der med nøgletal sammenligner Ishøj Kommunes udgifter med andre kommunernes udgiftsniveauer.

Som konsekvens af byrådets beslutning har administrationen igangsat arbejdet med at udarbejde et beredskab til at håndtere udfordringerne. Dette gøres dels vedrørende driftens serviceudgifter, dels vedrørende vurdering af de budgetterede overførselsudgifter, samt grundlaget for og påbegyndelsestidspunkterne af kommunens anlægsaktiviteter.

Administrationen vil frem mod sommerferien foretage yderligere vurderinger og beregninger af mere teknisk karakter.

Der gives en fornyet status på budget 2022 inden sommerferien.

Bekendtgørelse om budget og regnskabssystem, revision mv.

Administrationen foreslår, at der foretages indledende drøftelser i fagudvalgene af ovenstående, med henblik på at give retning og muligheder, for at skaffe budgetmæssigt råderum og overholde service- og anlægsrammen.

Administrationen forelægger generelle spareforslag på byrådsseminaret den 27. og 28. maj 2021.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at udvalget drøfter budget 2022 inden for udvalgets områder på møderne i maj og juni med henblik på at finde råderum, herunder især forslag til mulige besparelser vedrørende serviceudgifter

at udvalget drøfter, hvilke sigtepunkter administrationen i forberedelse af råderumskataloget skal arbejde efter.

Økonomi- og Planudvalget besluttede at have administrative besparelser som sigtelinje.

Tiltrådt.

Kommunens revision, Deloitte, har afsluttet den revisionsmæssige gennemgang af regnskabet for 2020, og har afgivet sin revisionspåtegning og beretning. Revisionspåtegningen er uden forbehold.

Revisionsberetningen, administrationens svar hertil, indstilling til afskrivninger, og redegørelse for ændring i regnskab 2020 forelægges til godkendelse, hvorved den formelle godkendelse af regnskabet for 2020 sker.

Revisionen forventer at fremsende Revisionsberetningen for 2020 med bilag den 21. maj. Revisionsberetningen skal ifølge Lov om kommuners styrelse udsendes til byrådet inden syv dage fra modtagelsen. Dette forventes at ske pr. mail den 25. maj 2021.  

Revisionens påtegning er uden forbehold.

Revisionen af forvaltningen har givet anledning til én bemærkning. Bemærkningen vedrører takstberegning på pleje- og ældreområdet, hvor revisionen har konstateret, at der ikke er udarbejdet beregningsgrundlag for taksterne. Den administrative procedure har været, at taksterne er blevet prisfremskrevet iht. KL's sats og er på niveau med sammenligningskommuner.

Revisionen af årsregnskabet har givet anledning til 2 bemærkninger. Den ene bemærkning omhandler hensættelse til kommende tjenestemandspension, og har alene beregningsmæssig karakter og ikke drifts- eller likviditetsmæssig betydning. Den anden vedrører manglende afstemning af ældre, lønrelaterede balancekonti. Heller ikke dette har drifts- eller likviditetsmæssig betydning.

Revisionen af de sociale områder har givet anledning til 2 bemærkninger. Den ene bemærkning vedrører afstemning af KSD (kommunes sygedagpengesystem), hvor revisionen har konstateret, at der er en rest saldo, som ikke har været opløst i 2020. Den anden bemærkning vedrører fleksjob og ledighedsydelse, hvor revisionen har konstateret, at Ishøj Kommune har hjemtaget 700.000 kr. for lidt i statsrefusion for 2020. Beløbet berigtiges i Regnskab 2021. Der har ligeledes været bogført udgifter på en forkert konto. Forholdet berigtiges i Regnskab 2021.

Administrationen har korrigeret en fejlregistrering i økonomisystemet omkring kommunens feriepengeforpligtigelse. Korrektionen er sket efter, at byrådet overgav regnskabet til revisionen den 6. april 2021. Redegørelsen for ændringen er vedlagt som bilag.

Administrationens besvarelse på revisionens bemærkninger i Revisionsberetningen er vedlagt som bilag. 

Revisionsberetning med bilag forventes eftersendt fredag den 21. maj.

Der vedlægges desuden oversigt over afskrivninger, som jf. gældende praksis, skal godkendes af byrådet, når beløbet er over 20.000 kr. 

Cirkulære om kommunernes budget og regnskab, revision mv.

Lov om kommunernes styrelse.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

• at årsregnskabet for 2020 og revisionens beretning godkendes,
• at korrektionerne omkring kommunens feriepengeforpligtigelse godkendes,
• at forslag til afskrivninger godkendes.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune har i perioden december 2020 til januar 2021 modtaget decisionsskrivelser (afgørelser/beslutninger) fra forskellige ministerier og styrelser vedrørende disses gennemgang af kommunens revisionsberetninger for regnskabsår 2019. Decisionsskrivelserne forelægges byrådet til efterretning.

Ishøj Kommune har modtaget decisionsskrivelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Ankestyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. Decisionsskrivelserne, som vedlægges i bilag, vedrører kommunens regnskab og revisionsberetning for 2019 inden for de respektive områder.

Decisionsskrivelsen fra Indenrigs- og Boligministeriet er ikke modtaget endnu. Den vil derfor blive fremlagt i en særskilt sag.

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at decisionsskrivelserne tages til efterretning.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd godkendte den 1. december 2020, at de to indkomne ansøgninger til investeringspuljen blev tildelt samlet set 2.700.000 kr. Den samlede investeringspulje var på 2.747.000 kr., hvoraf de 1.090.000 kr. var restpuljen for 2020 og 1.657.000 kr. er investeringspuljen 2021. Projektet i Center for Børn og Forebyggelse, Hjemmebaseret indsats, blev tildelt 500.000 kr., og projektet i Center for Voksne og Velfærd, Bring ressourcerne i spil, blev tildelt 2.200.000 kr. Der gives hermed en kort status på projekterne.

Projektet Bring ressourcerne i spil er en helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats, som skal være med til at forebygge, at målgruppen på et senere tidspunkt ansøger om førtidspension. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed i aldersgruppen 40+ år. Den aktuelle status på projektet er, at det endnu ikke er igangsat, primært med begrundelse i Covid-19 situationen, og sekundært med begrundelse i arbejdet omkring ophør af det forpligtende samarbejde. Da ansøgningen til investeringspuljen blev udarbejdet, var der en forventning om, at projektet kunne igangsættes primo 2021. Den aktuelle Covid-19 situation hindrer, at aktiviteterne i indsatsen kan afholdes, og derfor er projektet udsat. Samtidig vurderes det, at arbejdet med opdeling af opgaver og medarbejdere i forbindelse med ophør af det forpligtende samarbejde gør, at det vil være en fordel, at vente med at igangsætte projektet til, der er etableret et jobcenter i Ishøj. Det bør vurderes på et senere tidspunkt, om projektet evt. bør omorganiseres set i lyset af, at der etableres et Center for Beskæftigelse i Ishøj. Der er i forbindelse med behandlingen af sag om Bekendtgørelse ved midlertidig fravigelse af serviceniveau begrundet i Covid-19 på byrådsmødet den 2. marts 2021 orienteret om, at projektet er på pause.

Projektet Hjemmebaseret Indsats, er en tidlig forebyggelse af mistrivsel hos småbørnsfamilier. Projektet har i forbindelse med planlægning af aktiviteter skiftet navn til Barnet i Midten. Indsatsen indebærer, at den støtte- og ressourcepædagog, som er tilknyttet barnets dagtilbud, arbejder pædagogisk med barnet og dets familie uden for dagtilbuddets rammer. Projektet er startet op pr. 1. april 2021. For de tilførte midler er der pr. 1. april ansat en støtte- og ressourcepædagog i en toårig periode. Efter den toårige periode forventes indsatsen at være selvfinansieret. Opgaven med at varetage Barnet i Midten-forløb er dog fordelt på hele kommunens støtte- og ressourcepædagogkorps. Aktuelt er der opstartet forløb for 6 familier, og der er dialog med yderligere 3 familier om opstart af forløb. Det forventes, at der vil kunne gennemføres forløb for ca. 30 familier om året. Dog må det forventes, at der som følge af covid-19-situationen vil blive gennemført lidt færre forløb i 2021. Der er vedhæftet en kort status på projektet.

I løbet af efteråret vil der blive taget stilling til om projektet Bring ressourcerne i spil, herunder de tildelte midler - 2.200.000 kr., indstilles til en videreførsel i 2022, samt i hvilket regi projektet etableres. De tildelte midler til projektet Hjemmebaseret indsats (Barnet i Midten) forventes afviklet som planlagt.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at status på de to projekter tages til efterretning.

Tiltrådt.

I forbindelse med afviklingen af selskabet modtager ejerkommunerne en udlodning fra HMN Naturgas I/S. Udlodningen er omfattet af de samme modregnings- og deponeringsregler, der fremgår af hhv. lov om naturgasforsyning og udligningsloven, og som også har været gældende ved de seneste års udlodninger fra HMN Naturgas I/S.

HMN Naturgas I/S har på bestyrelsesmødet den 5. marts 2021 samt på repræsentantskabsmødet den 22. april 2021 besluttet, at en udlodning kunne finde sted. Summen af udlodningen er 502 mio. kr., der bliver fordelt efter ejerandele. Ishøj Kommunes andel udgør 1.998.964 kr. svarende til 0,3982 procent af ejerandelen.

Disse midler er imidlertid omfattet af de modregnings- og deponeringsregler, der fremgår af hhv. lov om naturgasforsyning, elforsyningsloven og udligningsloven.

Reglerne medfører grundlæggende, at en kommune, der modtager et provenu i forbindelse med salget, enten skal betales 60 procent af provenuet i statsafgift (1.199.378 kr.), eller skal betale 20 procent af provenuet (399.793 kr.) i statsafgift, og deponere de resterende 80 procent i 10 år med løbende frigivelse (159.917 kr.).

Det vil være økonomisk mest fordelagtigt at betale 20 procent i statsafgift og deponere resten, med løbende frigivelse af 159.917 kr. pr. år i 10 år.

Lov om naturgasforsyning og udligningsloven.

Hvis indstillingen følges, er der ikke nogen økonomi i det her og nu, idet vi skal deponere beløbet, og først får det udbetalt årligt over de næste 10 år med en tiendedel pr. år.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der betales 20 procent i statsafgift og resten deponeres, og at disse frigives over de næste 10 år.

Tiltrådt.

Østsjællands Beredskab (ØSB) blev opløst den 31. december 2019. Der er nu foretaget en endelig revideret boopgørelse, som fordeler aktive og passiver mellem de otte ejerkommuner. Samtidigt er der foretaget en likvidationsopgørelse, der viser at Ishøj Kommune skal indbetale 875.000 kr. til boet.

Økonomi- og Planudvalget behandlede boopgørelsen den 22. marts 2021, men det viste sig efterfølgende, at der var behov for en fornyet behandling af boopgørelsen mellem de otte ejerkommuner i Østsjællands Beredskab.

Konkret har det drejet sig om mellemværendet med Køge Kommune. Køge Kommune ønskede, mens ØSB stadigt virkede, et højere serviceniveau end de øvrige kommuner, og dette serviceniveau skal Køge Kommune betale ekstra for. Se bilag.

Det har efterfølgende vist sig, at de øvrige kommuner har haft fordele ved det forhøjede serviceniveau i Køge Kommune, som f.eks. adgang til benyttelse af køretøjer, hvilket den reviderede boopgørelse er et udtryk for.

For Ishøj Kommune betyder det, at kommunen skal indbetale 875.000 kr. til boet efter ØSB mod 788.000 kr. som oprindeligt forudsat.

Ishøj Kommune har sammen med de tre andre ejerkommuner i Beredskab 4K valgt, at alle kommunernes anlægsaktiver fra ØSB skal overgå til Beredskab 4K. Det medfører dog, at Beredskab 4K ikke kan afslutte sit regnskab for 2020, før alle ejerkommuner i ØSB har vedtaget boopgørelsen efter ØSB.

Lov om kommunernes styrelse.

Den samlede afregning til de otte ejerkommer i ØSB viser et underskud på 2.998.000 kr., som skal indbetales til boet. Dette beløb dækker over forskelle, idet nogle kommuner skal modtage penge efter boet mens andre, som Ishøj, skal betale. Se bilag.

Ifølge likvidationsopgørelsen skal Ishøj Kommune betale 875.000 kr.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 forudså Ishøj Byråd, at der kunne komme en efterbetaling til boet efter ØSB og valgte derfor, at afsætte 1 mio. kr. til en eventuel efterbetaling. Da boopgørelsen har trukket ud til 2021, er denne ekstra bevilling overført til budget 2021, og bevillingen kan nu finde anvendelse.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likvidationsopgørelse og anlægskartotek efter Østsjællands Beredskab godkendes. Godkendelsen er betinget af, at alle otte ejerkommuner i Østsjællands Beredskab godkender den foreslåede likvidationsopgørelse og anlægskartotek.

Tiltrådt.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, der udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.

Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link. De nyeste rapporter fra STAR kan findes via : https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning og videresender til Byrådet.

Tiltrådt.

Status på overgang fra Kabelplus til Stofa fremlægges til orientering.

Den 1. juni kl. 00.00 overtager Stofa ejerskabet af Ishøj Fællesantennes net. Den samme nat skal hele anlægget kobles om fra Kabelplus til Stofa.

Omkoblingen medfører, at alle Ishøj Fællesantennes medlemmer i en periode vil miste internet- og tv-signal. Stofa forventer, at alle deres kunder vil have internetsignalet tilbage kl. 08.00 den 1. juni. Omkobling af tv-pakker vil tage lidt længere tid, og her forventes alle Stofas kunder at have de korrekte tv-pakker senest den 2. juni.

Ishøj Kommune har ikke kendskab til, hvornår der kan forventes signal til de husstande, der ikke skal have Stofa som leverandør.

I forbindelse med omkoblingen skal alle husstande, der i dag får signal fra Ishøj Fællesantenne, genindstille deres tv og internet. For de flestes vedkommende kræver det som minimum, at husstanden anskaffer sig et nyt modem fra den nye leverandør.

Administrationen arbejder på at få en tekniker fra Stofa ud til kommunens plejeboliger den 1. juni, som kan hjælpe beboerne med at genindstille tv og internet.

Den tekniske omkobling natten mellem den 31. maj og 1. juni forventes at blive mere omstændig end ved tidligere omkoblinger, da der denne gang er nogle boligforeninger, der skal kobles til en anden leverandør end Stofa. Det betyder, at der er behov for mere koordinering mellem leverandørerne om adgange og nøgleudveksling, og at der forventes at være flere teknikere til stede i hovedstation og ude i anlægget.

Ishøj Kommunes tekniske rådgiver vil være til stede i forbindelse med omkoblingen for at håndtere eventuelle spørgsmål til teknikken.

Overdragelsesaftale mellem Ishøj Kommune og Stofa.

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning

Tiltrådt.

Til efterretning fremlægges orientering om AAB55’s krav om ejerskab af fiberkabler og fibernoder, der som en del af Ishøj Fællesantennes net befinder sig på AAB55's matrikel. Ishøj Kommune bestrider kravet.

Ishøj Kommune har pr. 1. juni 2021 solgt Ishøj Fællesantenne til Stofa, herunder alle de fiberkabler og fibernoder, der i dag er en del af fællesantennens anlæg.

AAB55 har valgt, at beboerne pr. den 1. juni 2021 forsynes af en anden leverandør end Stofa, og derfor skal boligforeningens anlæg den 1. juni afkobles fra resten af Ishøj Fællesantennes anlæg. I den forbindelse har AAB55 over for Ishøj Kommune gjort gældende, at de fiberkabler og fibernoder, der som en del af Ishøj Fællesantennes net befinder sig på AAB55's matrikel, tilhører AAB55 og ikke Ishøj Kommune, og derfor ikke er omfattet af Ishøj Kommunes overdragelsesaftale med Stofa.

Ishøj Kommune bestrider, at AAB55 skulle have ejerskab til dele af den fiberinfrastruktur, som udgør Ishøj Fællesantennes net. På baggrund af rådføring med kommunens advokat og tekniske rådgiver er det Ishøj Kommunes opfattelse, at de pågældende fiberkabler og fibernoder indgår som en integreret del af den samlede fiberinfrastruktur, der udgør Ishøj Fællesantennes net, og at kablerne er placeret på AAB55's matrikel efter gæsteprincippet med kommunen som ledningsejer. Ishøj Fællesantennes fibernet skal betragtes som ét samlet anlæg, der ikke meningsfuldt kan skilles ad og opdeles på flere ejere. Fibernettet er etableret af Ishøj Kommune, og kommunen har afholdt udgifter til service og vedligeholdelse i hele perioden. Ishøj Kommune har klart tilkendegivet dette over for bestyrelsesformanden i AAB55.

AAB55 har desuden gjort gældende, at Ishøj Kommune har bevisbyrden for, at kommunen ejer de pågældende fiberkabler og fibernoder. Ifølge kommunens advokat er det den, der påstår at have et krav, som har bevisbyrden for, at et sådant krav rent faktisk består. Når AAB55 hævder at have et ejerskab til fiberkabler og fibernoder, som er etableret af Ishøj Kommune, er det således AAB55, der skal løfte bevisbyrden herfor.

På den korte bane arbejdes der på, at AAB55 i samarbejde med kommunen, Stofa og Ishøj Ny Antenneforening finder en midlertidig løsning med henblik på, at der kan ske en gnidningsfri overdragelse af Ishøj Fællesantenne til Stofa den 1. juni 2021, og at ingen borgere eller kommunale institutioner skal opleve at stå uden signal fra den dag.

Uafhængigt af overdragelsesprocessen er administrationen og kommunens advokater i dialog med AAB55 om at løse tvisten om ejerskabet til de specifikke fiberkabler og noder.

Vedtægter for Ishøj Fællesantenne, salgsmateriale for Ishøj Fællesantenne samt overdragelsesaftale med Stofa.  

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning.

Tiltrådt.

Kabelplus og Ishøj Ny Antenneforening planlægger at overføre kunders internetabonnementer direkte fra Ishøj Fællesantenne til Ishøj Ny Antenneforening. Det er kommunens klare opfattelse, at det er i strid med persondatareglerne, og kommunen har derfor bedt Datatilsynet om at vurdere sagen. Sagen fremlægges til efterretning.

Ishøj Kommune har fået kendskab til, at Kabelplus og Ishøj Ny Antenneforening planlægger at overføre borgernes internetabonnementer direkte fra Ishøj Fællesantenne til Ishøj Ny Antenneforening. Det er kommunens opfattelse, at overførslen er i strid med persondatareglerne.

Ishøj Kommune har bedt Datatilsynet om at vurdere sagen og afventer nu tilsynets vurdering.

Det er anden gang på et halvt år, at kommunen beder Datatilsynet om at vurdere Kabelplus’ håndtering af kundedata.

Det er aftalt med Kabelplus, at Kabelplus frem til den 1. juni ikke sender informationer ud til Ishøj Fællesantennes medlemmer, inden kommunen har haft mulighed for at se informationen.

Databeskyttelsesloven.

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning.

Tiltrådt.

Det tiltrædes, at kommunen accepterer et salg i Pilemølle Erhverv på de nævnte betingelser, og at borgmesteren bemyndiges til at forhandle en aftale på plads.

På Økonomi- og Planudvalgsmødet den 26. april 2020 blev det besluttet, at bycenterets nuværende bemanding med to vagter fra kl. 10.00 og helt frem til kl. 03.00 fastholdes til udgangen af 2. kvartal. Denne ordning vurderes fortsat at være nødvendig til og med udgangen af 2021. Der indstilles derfor til en fastholdelse af ordningen i 3. og 4. kvartal.

Det nye vagtselskab er kommet godt fra start med vagtopgaven i bycenteret. Opgavehåndteringen og dialogen mellem vagterne, Danske Shoppingcentre (DSC), politiet og kommunen er rigtig god.

Det er vurderingen fra DSC og administrationen, at den nuværende bemanding med to vagter fra kl. 10.00 og frem til kl. 03.00 fortsat er nødvendig. Både i forhold til håndteringen af den aktuelle Corona-situation, hvor vagterne har en aktiv funktion, og i forhold til at kunne håndtere udfordringer med en gruppe borgere, der hænger ud i centeret og har en uhensigtsmæssig adfærd. Målet med den øgede bemanding og den intensiverede kontakt til denne borgergruppe er at stoppe uhensigtsmæssig adfærd i centret, så det bliver trygt for borgere og beboere at opholde sig i centeret. Dette er særligt vigtigt i vinterhalvåret, hvor udfordringerne med uhensigtsmæssig adfærd i centeret er størst. Derfor vurderes det allerede nu, at det bliver nødvendigt at fastholde ordningen året ud.

DSC's kontrakt med Vagtteam.

Økonomien ved at fortsætte den nuværende bemanding i tidsrummet 10.00-03.00 i 3. og 4. kvartal ligger på ca. 740.000 kr. ekskl. moms, hvoraf kommunens del til vagtordningen i centeret udgør 2/3 af de samlede udgifter.

Hvis vagtordningen forlænges i 3. og 4. kvartal, giver det en merudgift på ca. 500.000 kr. ekskl. moms til Ishøj Kommune - disse midler forslås finansieret over Økonomi- og Planudvalget pulje.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at vagtordningen forlænges til udgangen af 2021, dvs. til og med 3. og 4. kvartal.

at der bevilges 500.000 kr. til håndtering af den udvidede opgave, som finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 1.160.000.

Tiltrådt.

I forbindelse med planlægningen af etape 2, ombygning af Brohuset, har administrationen i samarbejde med husets fremtidige brugere og entreprenør afklaret og planlagt endelig indretning og økonomi. I punktet præsenteres processen. I bilag A præsenteres ændringerne i projektet. De endelige tegninger eftersendes forud for byrådsmødet den 1. juni.

Byrådet frigav i december 2020 anlægsbevilling til projektering (fase 1) af etape 2. Etape 2 består af Genoptrænings- og Rehabiliteringsområde og dertilhørende faciliteter såsom LivingLab & Legetek, omklædning, træningssale, behandlingsrum, hvilerum og kontorer. Projekteringen er gennemført, og projektforslaget fremlægges til godkendelse. I bilag A er det nuværende projekt beskrevet. Efter godkendelsen følger fase 2 (udførelse), hvortil anlægsbevillingen på 50.6 mio. kr. søges frigivet.

Da tegningerne først foreligger efter Økonomi- og Planudvalgets møde, vil de blive eftersendt forud for byrådsmødet den 1. juni.   

Samlet set frigives 50,6 mio. kr. til udførelse af etape 2, som fremgår af investeringsoversigten fra 2021 og 2022. De 50,6 mio. kr. dækker entrepriseudgifter, rådgiverydelser, dækningsbidrag til entreprenør og bygherreudgifter, såsom miljøundersøgelser, byggetilladelse, bygherrerådgivning, inventar mv.

Fremlagte projekt overholder det afsatte beløb på 34 mio. kr. til netto entreprise-udgifter. For at lande her har det været nødvendigt at gøre nogle fravalg (se bilag A). Projektet lever op til lovgivningen, men brugeroplevelsen kan forbedres både inde og ude. Indvendigt kan der evt. sættes ind med flere akustikmæssige tiltag, hvilket vil optimere indeklimaet. Udendørs vil der kunne skabes et mere trygt miljø - særligt i haverummet, hvis der etableres lamper ophængt i wire-system fremfor lygtepæle. Samlet beløber disse tiltag sig til ca. 700.000 kr., og det foreslås, at der allerede nu disponeres midler hertil indenfor puljen til uforudsete udgifter i etape 2, som er en del af de 50,6 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller:

at projektforslag for etape 2 godkendes, og administrationen færdiggør projekteringen og igangsætter ombygningen.

at de 50,6 mio. kr. afsat til selve ombygningen frigives. 25,6 mio. kr. frigives i 2021 med midler fra investeringsoversigten i 2021, de resterende 25 mio. kr. frigives i 2022 med midler fra investeringsoversigten i 2021 og 2022

at der udføres akustiske tiltag inde samt belysningsmæssige tiltag ude, og at dette finansieres indenfor den samlede bevilling.

Tiltrådt.

Center for Kultur og Fritid søger om en bevilling på 565.229 kr. ekskl. moms til møblering af de nye foreningslokaler i Brohuset, som kan ibrugtages i sommeren 2021.

Forenings- og netværksområdet i Brohuset vil fra sommeren 2021 danne rammen om de foreninger, der på nuværende tidspunkt har deres aktiviteter i Foreningshuset. Derudover vil området også skulle huse Ishøj Seniorværksted samt flere netværksgrupper.

I de nye rammer bliver der seks foreningslokaler, en stor sal og fælleskontor til rådighed for brugerne. Derudover vil der være et stort fællesområde, anretter- og fælleskøkken til rådighed.

Det nuværende inventar i Foreningshuset 45 B er gennemgået, og det er her konstateret, at der ikke er tilstrækkeligt anvendeligt inventar at flytte ind i de nye lokaler. Med det nuværende inventar fra Foreningshuset 45 B vil det være muligt at møblere den store sal, men ikke de seks foreningslokaler samt fælleskontoret. På den baggrund ansøges der om en bevilling til indkøb af inventar.

Inventar til lokalerne dækker primært over borde, stole og IT-udstyr. Derudover er der i enkelte lokaler særlige behov, som for eksempel lamper og mobil spejlvæg. Der vil blive opsat en skærm i alle foreningslokaler, som er lette at betjene for brugerne og derudover to infoskærme i fællesområdet. Der er behov for en printer på fælleskontoret, som brugerne har adgang til, ligesom det kendes fra Foreningshuset 45 B. Det udvalgte inventar er tilpasset målgruppen og for at skabe en sammenhæng i hele området, er inventaret afstemt med det nye inventar i fællesområdet, der finansieres via Brohusets rammebevilling.

Tilbud på møbler og it-udstyr samt en plantegning over Forenings- og netværksområdet er vedhæftet dagsordenen.

Den samlede udgift på 565.229 kr. ekskl. moms finansieres fra anlægsbevillingen til ombygning af staldene på Bredekærgård.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at sagen godkendes og finansieres fra anlægsbevillingen fra staldene på Bredekærgård.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede den 19. april 2021 spørgsmålet om faglokaler til håndværk og design.

Udvalget besluttede, at administrationen skal udarbejde budgetforslag for etablering og istandsættelse af håndværk og designlokaler på Ishøj Skole, Vibeholmskolen, og Gildbroskolen. Investeringen i budgetforslaget skal fordeles over 2-3 år.

Administrationen har udarbejdet bilagte forslag til investeringsprojekt vedr. håndværk og designlokaler.

På baggrund af en henvendelse fra Gildbroskolens skolebestyrelse om etablering af håndværk og designlokale besluttede Børne- og Undervisningsudvalget den 21. september, at alle skoler skulle kontaktes for at få et samlet overblik over behovet for ny indretning af faglokaler til håndværk og design.

På baggrund af administrationens dialog med skolerne vurderes, at der kan være behov for at opgradere faglokaler til håndværk og design på Ishøj Skole, Vibeholmskolen og Gildbroskolen. Center for Ejendomme har med udgangspunkt i standarden på håndværk og designlokalet på Vejlebroskolen vurderet, hvad der skal til for at bringe faglokalet på Ishøj Skole, Vibeholmskolen og Gildbroskolen op på samme standard. Prisoverslag og tegninger blev fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget den 19. april. Af prisoverslaget fremgår det, at det vil koste 1.681.790 kr. på Vibeholmskolen, 796.730 kr. på Ishøj Skole og 322.000 på Gildbroskolen at bringe deres håndværk og designlokaler op på niveau med lokalet på Vejlebroskolen.

Udvalget besluttede, at administrationen skal udarbejde budgetforslag for etablering og istandsættelse af håndværk og designlokaler på Ishøj Skole, Vibeholmskolen, og Gildbroskolen. Investeringen i budgetforslaget skal fordeles over 2-3 år.

På baggrund heraf har administrationen udarbejdet bilagte forslag til investeringsprojekt vedr. håndværk og designlokaler over 2, henholdsvis 3 år. Som det fremgår af forslaget, er den estimerede udgift for på Gildbroskolen steget fra 322.000 til 400.000 kr. Det skyldes, at den oprindelige pris angivet for projektet på Gildbroskolen var fra sidste år. Pt. er vi imidlertid i en situation, hvor byggemarkederne har rigtigt travlt, hvilket har medført varslede prisstigninger på materialer på 25 - 30 %. Af den grund er udgiften for etablering af et håndværk og designlokale på Gildbroskolen estimeret højere.

I bilagte investeringsprojekt er den prioriterede rækkefølge på projekterne først Vibeholmskolen, dernæst Ishøj Skole og til sidst Gildbroskolen. Rækkefølgen er begrundet i den vurderede standard på skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at finansiering af udgiften på 1,7 mio. kr. i 2022 og 1,2 mio. kr. i 2023 til istandsættelse af håndværk og designlokalerne på Ishøj Skole, Vibeholmskolen og Gildbroskolen medtages ved de kommende budgetforhandlinger for budget 2022.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Det tiltrædes, at der tilføres yderligere midler til Sydkystens Sejlklubs klubhus.

Der skal træffes beslutning om at opstarte lokalplan 1.96 Boligområde, Ishøj landsby Syd med tilhørende kommuneplantillæg nr. 2.

Fingerplanen gav i 2017 mulighed for at justere byområdets afgrænsning i Ishøj Landsby. Det betyder, at der nu er mulighed for at ændre zonestatus fra landzone til byzone på flere arealer. I 2020 blev lokalplan 1.89 vedtaget, der muliggør, at der kan udstykkes og opføres ca. 80 boliger i Vestervang. Lokalplan 1.96 vil muliggøre ca. 30 boliger i lokalplanområdet, der omfatter Ishøj Søndergade 3 samt Pilemøllevej 6-10.

I 2020 blev helhedsplanen for Ishøj Landsby vedtaget efter en længere proces med borgerinddragelse. Udviklingen i lokalplanområdet tager udgangspunkt i helhedsplanens visioner og principper. I planen samles der blandt andet op på borgernes ønsker for nye boligområder. Her gives der udtryk for, at der fremadrettet skal være boliger for alle uanset indkomst. Bygherre på både Ishøj Søndergade 3 samt Pilemøllevej 6-10 ønsker at opføre private udlejningsboliger, hvilket vil skabe en større variation af boligformer i landsbyen, der i dag primært består af ejerboliger.

Der vil i lokalplanen blive stillet krav til, at der opføres et begrænset antal boliger som rækkehuse eller dobbelthuse, da der er en begrænsning på det overordnede antal af nye boliger i Ishøj Landsby.

Vejprofiler, klimatilpasning, materialer, bygningshøjder, bebyggelsens tæthed og grønne rekreative områder vil blive behandlet i den nye lokalplan.

Der udarbejdes et nyt kommuneplantillæg, hvor anvendelse, zonestatus, bebyggelsesprocent, maksimum bygningshøjde og mulighed for tæt-lav byggeri vil fremgå.

Lokalplanen forventes endeligt vedtaget januar 2022.

Planloven.

Økonomi- og Planudvalget vedtager at opstarte udarbejdelsen af lokalplan for Ishøj Landsby Syd med tilhørende kommuneplantillæg.

Tiltrådt.

Landsbyggefondens midler til den nuværende boligsociale helhedsplan i Vejleåparken udløber ultimo oktober 2021. Den kommende helhedsplan løber fra november 2021 - november 2025, og gælder udelukkende for boligselskabet AAB, afd. 55 i Vejleåparken.

Arbejdet med at udforme den nye boligsociale helhedsplan for AAB i Vejleåparken skrider frem, og kommunen er i gang med at indgå aftaler om de konkrete samarbejder med AAB i regi af helhedsplanen. Der arbejdes på at lande delaftaler for de enkelte samarbejder. I vedhæftede oversigt ses alle de aktiviteter, der er i spil til at løfte de overordnede målsætninger og indsatsområder, som er udstukket fra Landsbyggefonden.

De fire indsatsområder er:

- Uddannelse og livschancer

- Beskæftigelse

- Kriminalitetsforebyggelse

- Sammenhængskraft og medborgerskab

For at sikre en effektiv styring og koordinering på strategisk niveau etableres en ansvarlig boligsocial bestyrelse, svarende til den fungerende, så en entydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer – herunder boligorganisation, helhedsplan, boligafdeling og kommune. Bestyrelsen mødes fire gange årligt. I bestyrelsen vil fremadrettet sidde repræsentanter fra AABs boligafdeling 55, byggechef fra AAB, chef for sociale indsatser fra AAB samt et medlem af Ishøj Kommunes direktion. Den boligsociale leder fungerer som sekretær og indkalder til møderne.

Ved lov nr. 1561 af 18. december 2018 blev almenboliglovens § 91a ændret således, at Landsbyggefonden i årene 2019–2026 inden for en årlig ramme på 380 mio. kr. kan give tilsagn til en boligsocial indsats i udsatte almene boligområder i form af huslejestøtte og boligsociale aktiviteter, lokal organisering mv.

Helhedsplanen er blevet prækvalificeret til at få tildelt 6,5 mio. kr. fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden godkender det endelige beløb på deres repræsentantskabsmøde i juni. Ishøj Kommune bidrager med 800.000 kr. over fire år. Kommunens medfinansiering består derudover også af medarbejdertimer.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Med udgangspunkt i Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpolitik er udarbejdet et udkast til Strategi for Klimatilpasning. Strategien har været i høring hos alle fagudvalg.

På baggrund af Ishøj Kommunes klima- og miljøpolitik skal der udarbejdes i alt fem strategier:

• Strategi for klimatilpasning
• Strategi mobilitet
• Strategi for CO2 reduktion
• Strategi for miljø
• Strategi for natur og friluftsliv

Strategierne skal sætte en politisk ramme og retning for de kommende års arbejde på klimaområdet. Det er tanken, at strategierne også tænkes i en kobling til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Hver strategi vil indeholde en vision for retningen på de kommende års arbejde, en handleplan, hvor igangværende og mulige fremtidige initiativer beskrives, ligesom der i strategierne også er oplistet nogle konkrete handlinger for, hvordan kommunen ønsker at arbejde med strategierne.

I første omgang er udarbejdet strategier for henholdsvis mobilitet og klimatilpasning. De sidste tre strategier udarbejdes i løbet af 2021.

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning beskriver, hvordan Ishøj Kommune i de kommende år vil arbejde med håndtering af vand i natur og byområder. Strategien giver et samlet overblik over kommunens igangværende indsatser på området og lægger op til, at klimatilpasning i Ishøj fremover bruges aktivt som et værktøj til at skabe flere grønne og rekreative løsninger til gavn for kommunens borgere. Som eksempler på konkrete handlinger i strategien kan nævnes, at der ønskes udarbejdet et katalog med idéer til, hvordan kommunen i fremtiden kan støtte borgere og virksomheder i at tage et øget ansvar for håndtering af vand på private grunde og i lokalområderne. Samt, at det i forbindelse med kommunens generelle planlægning af nybyggeri, større renoveringer og befæstning af større arealer sikres, at vand kan løbe hen og opsamles der, hvor det gør mindst skade.

Klimatilpasningsopgaven indeholder en række dilemmaer. Herunder, at udgifterne til klimatilpasningsprojekter skal håndteres på den korte bane, mens fordelene først vil vise sig på lang sigt. Projekter for klimatilpasning skal sættes i gang, før problemerne opstår, og som oftest vil gevinsten vise sig ved, at man undgår en situation, som derfor bliver ved med ”blot” at være en teoretisk mulighed. Problem og gevinst ved projekterne vil ikke nødvendigvis blive tydelig for kommunens borgere, hverken på kort sigt eller lang sigt. Derfor er det vigtigt, at der skabes synergi og anden værdi i klimatilpasningsprojekter såsom etablering af nye rekreative områder. Desuden er der et dilemma omkring afvejning af ønsket om at aflede vand ved hjælp af grønne og rekreative områder, versus ønsket om at udgå forringelser af eksisterende naturområder.

Det er vurderingen, at strategien er tilvejebragt på myndighedernes eget initiativ og ikke er reguleret ved lov, bekendtgørelse, cirkulære eller lign., og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Strategi for Klimatilpasning har været i høring hos alle fagudvalg, og det har resulteret i to forslag til ændringer. Ændringsforslagene er indsat og markeret i den vedlagte strategi.

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget har indstillet, at strategien vedtages, når den har været i høring hos de øvrige fagudvalg.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Strategi for Klimatilpasning vedtages.

Tiltrådt.

Med udgangspunkt i Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpolitik er der udarbejdet et udkast til Strategi for Mobilitet. Strategien har været i høring i alle udvalg.

På baggrund af Ishøj Kommunes klima- og miljøpolitik skal der udarbejdes i alt fem strategier.

• Strategi for klimatilpasning
• Strategi for mobilitet
• Strategi for CO² reduktion
• Strategi for miljø
• Strategi for natur- og friluftsliv

Strategien skal sætte en politisk ramme og retning for de kommende års arbejde på klimaområdet. Det er tanken, at strategierne også tænkes i kobling til FN´s 17 verdensmål for bæredygtighed. Hver strategi indeholder en vision for retningen på de kommende års arbejde, en handleplan, hvor igangværende og mulige fremtidige initiativer beskrives, ligesom der i strategierne også oplistes nogle konkrete handlinger for, hvordan kommunen ønsker at arbejde med strategierne.

I første omgang er der udarbejdet strategier for henholdsvis mobilitet og klimatilpasning. De sidste tre strategier udarbejdes i løbet af 2021.

Strategi for Mobilitet

Strategien for mobilitet beskriver, hvordan Ishøj Kommune i de kommende år vil arbejde for at fremme den bæredygtige omstilling i transportsektoren. Strategien beskriver bl.a. konkrete tiltag, der skal få flere til at cykle, en byplanlægning der skal fremme den kollektive trafik og skabe gode overgange mellem miljøvenlige transportformer samt en plan for udrulningen af ladestandere i kommunen. Strategien indeholder en handleplan, hvor de kommende handlinger på området er opridset. Det er bl.a. handlinger som styrkelse af grønne forbindelser i byplanlægningen, intensivering af indsatsen for at få borgere til at cykle, fokus på gode skift og rigtige forbindelser i den kollektive trafik samt en plan for at styrke ladestander-infrastrukturen til el-biler i kommunen.

Der ligger et iboende dilemma i at lægge en strategi for mobilitet. På den ene side arbejder vi for en fleksibel og fri bevægelighed for alle. På den anden side lægger vi i strategien op til, at vi som kommune ønsker at være med til at påvirke, hvordan borgere bevæger sig og med hvilke transportmidler. Vi har i byplanlægningen et styringsværktøj, og de valg, vi tager i udformningen af vores by, er afgørende for, hvordan vi som borgere og brugere bevæger os. Det vil dermed altid være et valg, om vi vil fremme den bæredygtige transport og i nogle tilfælde favorisere denne omstilling på bekostning af de traditionelle diesel- og benzinudledende køretøjers vilkår.

I nogle tilfælde vil et tilvalg af bæredygtige transportformer uvægerligt betyde en indskrænkning, eller et fravalg, af den traditionelle CO2- tunge trafik. Fx er parkeringsnormen i bykernen et værktøj, vi som kommune kan rykke ved for at styrke incitamentet til at benytte den offentlige transport.

Det er vurderingen, at strategien er tilvejebragt på myndighedernes eget initiativ og ikke er reguleret ved lov, bekendtgørelse, cirkulære eller lign., og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Strategi for mobilitet har været i høring hos alle fagudvalg, og det har resulteret i enkelte ændringer. Ændringsforslagene er indsat og markeret i den vedlagte strategi.

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget har indstillet til, at strategien vedtages, når den har været til høring i de øvrige fagudvalg.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at strategi for Mobilitet i Ishøj vedtages.

Tiltrådt.

På baggrund af regeringens forslag til en ny infrastrukturplan, og de deraf kommende muligheder for en statslig medfinansiering af BRT (Bus Rapid Transit), har Vejdirektoratet og Movia spurgt, om Ishøj Kommune ønsker at indgå i en forberedende analyse af en BRT-løsning på linje 400S mellem Ishøj Station og Bagsværd Station. Den forberedende analyse skal bygge videre på det mulighedsstudie, der allerede er udarbejdet af Movia i samarbejde med Ishøj i 2020.

BRT står for Bus Rapid Transit og er, lidt forenklet sagt, et tog på hjul, hvor bussen kører i egen vejbane og således ikke påvirkes af den øvrige trafik. Anlæg af BRT vil reducere rejsetiden og forventes at kunne tiltrække flere passagerer. Dertil kommer, at etablering af BRT-stationer forventes at udløse de samme muligheder for stationsnær byudvikling, som det kendes fra letbanen og S-togsnettet, såfremt der er ønske herom lokalt.

Den kommende forberedende undersøgelse skal give svar på nogle af de spørgsmål, som mulighedsstudiet ikke har besvaret, men som kommunerne har brug for at have svar på for at kunne tage stilling til BRT.

Der er behov for at undersøge, hvordan den kollektive trafik i ”ringene”, der fordeler trafikken mellem ”fingrene” i hovedstadsområdet, kan blive styrket, herunder Ring 4.

Vejdirektoratet skal med inddragelse af Region Hovedstaden, Ishøj, Høje-Taastrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Furesø og Gladsaxe kommuner samt Movia gennemføre en række analyser, der skal ud-dybe Movias mulighedsstudie og forberede udarbejdelse af et endeligt beslutningsgrundlag for en BRT. Det drejer sig om konkret linjeføring og stationsplacering, trafikale effektvurderinger og udformninger af stationer og knudepunkter. Herudover vil forundersøgelsen også bestå af samfundsøkonomiske analyser.

Anledningen til at sagen behandles i Ishøj Kommune allerede nu er, at der i regeringens udspil til infrastrukturinvesteringsplanen indgår et forslag om, at staten medfinansierer BRT på 400S mellem Ishøj Station og Lyngby Station. Hidtil har Ishøj først været tænkt ind i en etape 2. I forlængelse af det statslige udspil kan Ishøj Kommune nu komme med ind i arbejdet med BRT på lige vilkår med de øvrige kommuner langs strækningen, og dermed øge chancen for at få en del af den statslige medfinansiering til BRT. Hvis Ishøj ikke indgår i den aktuelle forberedende analyse, er det uvist, om staten vil medfinansiere Ishøjs del af strækningen.

Den forberedende analyse gennemføres i løbet af 2021, så der – når statens infrastrukturmidler frigives primo 2022 – kan igangsættes en proces med udarbejdelse af et egentligt beslutningsgrundlag. Analysen udarbejdes under Vejdirektoratets og Movias projektledelse. De øvrige parter, herunder kommunerne og Region Hovedstaden, indgår i projektets styregruppe, og diverse fagspecifikke medarbejdere fra parterne vil indgå i en række tekniske følgegrupper.

Infrastrukturplanen skal forhandles i Folketinget, før den vedtages endeligt. Forhandlingerne forventes afsluttet inden sommerferien.

Sagen har været behandlet i Teknik- og Bygningsudvalget, dog har kommissoriet i mellemtiden ændret projektets navn fra forundersøgelse til forberedende analyse, deraf er ordlyden i sagsfremstillingen ændret en smule.

Foreløbige beregninger af fordelingen af udgifterne til den forberedende analyse viser, at Ishøj Kommune skal finansiere ca. 220.000 kr. af de i alt 5,0 mio. kr., som analysen forventes at koste. Fordelingen er sket på baggrund af antal kilometer BRT samt antallet af kommende BRT-stationer.

Såfremt Ishøj Kommune efterfølgende vælger at gå med i et BRT-projekt, kommer en yderligere medfinansiering af selve anlægget af BRT’en. Staten forventes at afsætte halvdelen af pengene, og dermed skal kommunerne sammen finde de resterende 50 %. Hvor stor udgiften er for Ishøj vides ikke pt., da der ikke er indgået aftale om fordelingen af anlægsudgifterne. Driftsomkostningerne til linje 400S afholdes af regionerne. Det vil de også gøre efter anlæg af BRT.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Ishøj Kommune deltager i den forberedende analyse af BRT på linje 400S, og at finansieringen af analysen på 220.000 kr. drøftes i Økonomi- og Planudvalget.

Lennart Hartmann Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Finansieres via kassebeholdningen.

Tiltrådt.

Pia Skourup (V) afventer stillingtagen.

Center for Park, Vej og Miljø har udarbejdet et nyt forslag til etablering af niveaufrie adgange fra Baldersbækstien til stoppestederne på Ishøj Parkvej og tilføjet to nye strækninger efter møde med Grundejerforeningen Ørnekærgård. Forslag til udvidelse af eksisterende fortov i vestlig side af stamvejen i Ørnekærs Vænge er uændret.

I forbindelse med opførelsen af Bovieran, boliger til 55+ samt rækkehuse, har grundejerforeningen Ørnekærgård fremsendt et ønske om at forbedre adgangsforholdene for fodgængere i og omkring Ørnekærs Vænge, dels ved at skabe en niveaufri adgang til stoppestederne på Ishøj Parkvej, og dels ved at udvide fortovet langs stamvejen i Ørnekærs Vænge.

I dag er det kun muligt at tilgå stoppestederne på sikker vis via trapper fra Baldersbækstien. Såfremt man skal tilgå dem på anden vis, evt. med rollator eller barnevogn, skal man ud og gå på Ishøj Søvej og muligvis også krydse Ishøj Parkvej.

Efter mødet med grundejerforeningen den 23. februar 2021 er der udarbejdet et alternativt forslag til niveaufrie adgange til stoppestederne på Ishøj Parkvej ved Baldersbækstien, samt to nye strækninger i området. Forslag til udvidelse af det vestlige fortov langs stamvejen fastholdes.

Grundejerforeningens alternative forslag til ramper vurderes ikke at fordyre projektet, og derfor fastholdes de overslagsmæssige etableringsomkostninger til kr. 250.000 ekskl. moms.

På mødet med grundejerforeningen blev de to nye strækninger foreslået etableret med fast belægning og belysning.

I forbindelse med etablering af fiber til det nye udstykningsområde har Center for Park, Vej og Miljø valgt at udvide fortovet i vestsiden i forhold til fremtidig drift af området.

Lov om offentlige veje.

Niveaufri adgang

Der er ikke afsat midler i budgettet til etablering af niveaufrie adgange til stoppestederne på Ishøj Parkvej. De beløber sig til ca. kr. 250.000 ekskl. moms.

Øvrige stier

Der er ikke afsat midler i budgettet til etablering af nye stier som overslagsmæssigt beløber sig til ca. kr. 550.000 ekskl. moms. Hvis det er en løsning, som ønskes udført, skal midlerne hertil findes.

Fortov i vestlig side langs stamvejen

Arbejdet er igangsat i forbindelse med etablering af fiber til Bovieran og rækkehusene, og udgiften til en udvidelse af det eksisterende fortov afholdes over Center for Park, Vej og Miljøs driftsbudget.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der etableres niveaufrie adgange til stoppestederne, som Grundejerforeningen har foreslået, og at finansieringen af udgifterne til ramperne, kr. 250.000 kr. ekskl. moms, drøftes i Økonomi- og Planudvalget.
Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Ændring i indstillingen:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den niveaufrie adgang til stoppestederne finansieres over kassbeholdningen. Dog undersøges det, om finansieringen i stedet kan findes via en evt. restbevilling fra ombygningen af staldbygninger på Bredekærgård.

Tiltrådt.

En gang om året fremlægger administrationen en dagtilbudsprognose for Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2021 - 2028. Prognosen fortæller om det fremtidige pladsbehov i dagtilbuddene, som det ser ud med befolkningsprognosens forudsætninger.

Dagtilbudsprognosen konkluderer bl.a., at behovet for vuggestuepladser og børnehavepladser er faldende frem til 2023, hvorefter det stiger frem til 2028. Fra 2028 vil der være behov for at udvide kapaciteten med 10 pladser. På baggrund af prognosen vurderer administrationen dog ikke, at der vil være behov for at etablere en ny institution, som det ellers var forudsat i de foregående års prognoser. Det skyldes, at befolkningsprognosen for 2021 udviser en kraftig nedjusteret forventning til antallet af 0-6-årige børn i forhold til tidligere befolkningsprognoser.

Sagen er forelagt til orientering på Teknik- og Bygningsudvalgets møde den 19. maj.

Formålet med dagtilbudsprognosen er at skabe overblik over udviklingen i behovet for pladser i kommunens dagtilbud. Prognosen danner grundlag for de kommende års normeringer i dagtilbud og dermed også for budgetlægningen. Hertil kommer at prognosen forudsiger om pladsbehovet kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet.

Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2021 - 2028. Befolkningsprognosen udviser en kraftig nedjusteret forventning til antallet af 0-6-årige børn i forhold til sidste og forrige års befolkningsprognose.

Ud over befolkningsprognosen bygger dagtilbudsprognosen på historiske tal for anvendelses-mønstre herunder andelen af kommunens børn, der har været indskrevet i kommunens dagtilbud, aldersfordelingen af børnene i dagtilbuddene og antallet af børn, der passes i andre kommuner og i private pasningsordninger.

Dagtilbudsprognosen viser, at der samlet set forventes at være et overskud af pladser (kapacitet), som stiger frem til 2023. Fra 2023 forventes overskuddet af pladser at falde indtil 2028, hvor der forventes at mangle 10 pladser i forhold til institutionernes nuværende maksimale kapacitet. Administrationen vil følge udviklingen i kapacitetsbehovet med henblik på vurderingen af behovet for etablering af yderligere pladser. Administrationen vurderer dog, på det foreliggende grundlag, at der ikke vil være behov for at etablere en ny institution, som det ellers var forudsat i de foregående års prognoser.

Dagtilbudsprognosen 2021 - 2028 er vedhæftet.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• dagtilbudsprognosen for 2021-2028 godkendes
• der ikke bygges en ny daginstitution som forudsat i budgettet, og at de afsatte midler i budgettet dermed udgår.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune har modtaget midler fra Børne- og Undervisningsministeriets ansøgningspulje til førstehjælpskurser til personale i dagtilbud til projektet Kompetenceudviklende førstehjælp i dagtilbud.

Ansøgningspuljens formål er at styrke fokus på førstehjælp i dagtilbud. Dette skal ske gennem førstehjælpskurser til personale i dagtilbud. Tilskuddet udgør i projektperioden 1. februar 2019 til 31. januar 2022 i alt 105.165 kr.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 14.760 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende dagtilbud.
• der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 14.760 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende dagtilbud.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune modtager midler fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje til forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud under projektet Styrket samarbejde i dagtilbud med børn og familier i fokus. Tilskuddet udgør i projektperioden 1. oktober 2018 til 30. september 2022 i alt 6,2 mio. kr.

Projektet, som varer til udgangen af 2022, har til formål at styrke overgangen for børn fra hjem til dagtilbud via et styrket samarbejde mellem familie, sundhedsplejerske og dagtilbud. Projektet omfatter tidlig opsporing og indsats i dagtilbud i både nogle udgående og hjemmebaserede tilrettelagte indsatser.

Baggrunden for projektet er at styrke forældresamarbejdet og det tværgående professionelle arbejde til gavn for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der er evidens for, at de tidlige opvækstår har stor betydning for børns livsduelighed og samfundsdeltagelse senere hen, og det er en ambition i kommunen at forebygge opståede udfordringer hos børnene inden for almenpædagogisk område, så senere indsatser inden for det specialiserede område så vidt muligt undgås.

Projektet består af en række aktiviteter, og det ses som meget væsentligt at tilpasse den konkrete indsats til det enkelte barns og families behov og ønsker. I den sammenhæng betragtes samarbejdet med og om barnet og familien, som meget vigtigt.

Der er på nuværende tidspunkt kr. 861.482 uforbrugte tilskudsmidler i 2020, som afventer ministeriets accept af at blive overført til 2021. Godkendes overførslen fremlægges særskilt bevillingssag.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 2.014.762 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende dagtilbud.
• der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 2.014.762 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende dagtilbud.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune modtager midler fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn Tilskuddet udgør i projektperioden 1. oktober 2019 til 31. december 2022 8.071.393 kr.

Projektet, som varer til udgangen af 2022, har til formål at styrke kvaliteten i daginstitutionernes indsats for sårbare og udsatte børn i de første 1.000 dage gennem ansættelse af flere pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner. De forventede resultater er, at læring og trivsel fremmes for 0-2-årige sårbare og udsatte børn.

Midlerne tildeles Ørnebo, Femkanten og Piletræet, idet de er blandt de daginstitutioner i landet, der har den højeste andel af børn med fripladser. Midlerne tildeles direkte til den enkelte daginstitution i kommunen. Kommunen kan således ikke fordele tilskuddet til andre institutioner, eller ændre i fordelingen af tilskud mellem de institutioner, som opnår tilskud. Tilskuddet er i 2021 på 824.774 kr. til Børnehuset Ørnebo, 647.612 kr. til Femkanten og 1.066.857 kr. til Piletræet.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 2.539.243 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende dagtilbud.
• der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 2.539.243 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende dagtilbud, og at bevillingen fordeles med 824.774 kr. til Børnehuset Ørnebo, 647.612 kr. til Femkanten og 1.066.857 kr. til Piletræet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Sagen vedrører drøftelse og indstilling i forhold til den forventede genåbning af borgerbetjeningen efter Covid-19, formentlig efter sommerferien. Erfaringerne siden marts 2020 peger i retning af, at kombinationen af digitalisering, telefonbetjening og tidsbestilling i Borgerservice i Ishøj Kommune, kan gøre betjeningen bedre, og nemmere for vores borgere og samarbejdspartnere at få løst deres ærinde, få svar og blive guidet videre til selv at løse de ærinder, de henvender sig for/omkring.

Borgerservice indførte før udbruddet af Covid-19 tidsbestilling som en ekstra mulighed, der blev kombineret med fuld åbning for borgere uden tidsbestilling. Tidsbestillingen omfattede nem-id, ansøgning om pas og kørekort mm. Den ordning har mange borgere været rigtig glade for, fordi de slipper for at stå i kø.

Under Covid-19 er tidsbestillingen med efterfølgende fremmøde, den eneste indgang til Borgerservice. Erfaringerne fra det seneste år vil administrationen gerne arbejde videre med, dels for at udvikle borgerbetjeningen dels for at forberede overgangen til at Borgerservice flytter til Brohuset.

Erfaringer peger i retning af, at borgerne ikke længere står i kø, og at de oplever øget ro og tryghed i betjeningen, fordi de via den telefoniske vejledning er bedre forberedte, og i højere grad medbringer relevante oplysninger og dokumenter. Tidsbestillingen giver tilsvarende medarbejderne bedre mulighed for at forberede og tilrettelægge ekspeditionerne og mulighed for bedre styring og tilrettelæggelse af personaleressourcer.

Erfaringerne peger således i retning af, at Borgerservice, når forholdene normaliseres, arbejder med at udbygge telefonbetjening og tidsbestilling, og skrue ned for fysiske henvendelser uden tidsbestilling.

Fokus for den fremadrettede Borgerservice vil således være på digitale løsninger (fx mail og chat), telefonisk betjening og tidsbestilling. En model vil være, at de 3 indgange suppleres med muligheden for personligt fremmøde, uden tidsbestilling, en dag om ugen.

Erfaringerne fra det seneste år viser, at en meget stor del af borgerhenvendelserne kan løses via telefon og chat, da det ofte er via vores selvbetjeningsløsninger samt råd og vejledning, at borgeren henvender sig. For fortsat at sikre borgerbetjeningen via telefon skal telefonien styrkes yderligere, sammen med vores digitale indgange og vores kollegers digitale kompetencer.

En reduceret grad af personligt fremmøde kan desuden på sigt forventes, at reducere omkostningerne. Tidligere analyser fra KL peger på, at 100 % digital selvbetjening koster 5,- kr. pr. gang, telefonisk henvendelse koster 50,- kr., personligt fremmøde koster 100-, kr. mens skriftlig henvendelse via brev, e-mail og Digital Post koster 120,- kr. Disse kanaler bør naturligt supplere hinanden, men der er markante gevinster både tids- og servicemæssigt både for borgerne og kommunen ved at øge andelen af henvendelser, der håndteres digitalt og pr. telefon. Dette vil således kunne frigøre tid til de mere vanskelige og tidskrævende personlige henvendelser.
Borgerservice indførte før udbruddet af Covid-19 tidsbestilling som en ekstra mulighed, der blev kombineret med fuld åbning for borgere uden tidsbestilling. Tidsbestillingen omfattede nem-id, ansøgning om pas og kørekort mm. Den ordning har mange borgere været rigtig glade for, fordi de slipper for at stå i kø.

Under Covid-19 er tidsbestillingen med efterfølgende fremmøde, den eneste indgang til Borgerservice. Erfaringerne fra det seneste år vil administrationen gerne arbejde videre med, dels for at udvikle borgerbetjeningen dels for at forberede overgangen til at Borgerservice flytter til Brohuset.

Erfaringer peger i retning af, at borgerne ikke længere står i kø, og at de oplever øget ro og tryghed i betjeningen, fordi de via den telefoniske vejledning er bedre forberedte, og i højere grad medbringer relevante oplysninger og dokumenter. Tidsbestillingen giver tilsvarende medarbejderne bedre mulighed for at forberede og tilrettelægge ekspeditionerne og mulighed for bedre styring og tilrettelæggelse af personaleressourcer.

Erfaringerne peger således i retning af, at Borgerservice, når forholdene normaliseres, arbejder med at udbygge telefonbetjening og tidsbestilling, og skrue ned for fysiske henvendelser uden tidsbestilling.

Fokus for den fremadrettede Borgerservice vil således være på digitale løsninger (fx mail og chat), telefonisk betjening og tidsbestilling. En model vil være, at de 3 indgange suppleres med muligheden for personligt fremmøde, uden tidsbestilling, en dag om ugen.

Erfaringerne fra det seneste år viser, at en meget stor del af borgerhenvendelserne kan løses via telefon og chat, da det ofte er via vores selvbetjeningsløsninger samt råd og vejledning, at borgeren henvender sig. For fortsat at sikre borgerbetjeningen via telefon skal telefonien styrkes yderligere, sammen med vores digitale indgange og vores kollegers digitale kompetencer.

En reduceret grad af personligt fremmøde kan desuden på sigt forventes, at reducere omkostningerne. Tidligere analyser fra KL peger på, at 100 % digital selvbetjening koster 5,- kr. pr. gang, telefonisk henvendelse koster 50,- kr., personligt fremmøde koster 100-, kr. mens skriftlig henvendelse via brev, e-mail og Digital Post koster 120,- kr. Disse kanaler bør naturligt supplere hinanden, men der er markante gevinster både tids- og servicemæssigt både for borgerne og kommunen ved at øge andelen af henvendelser, der håndteres digitalt og pr. telefon. Dette vil således kunne frigøre tid til de mere vanskelige og tidskrævende personlige henvendelser.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

At administrationen arbejder i retning af øget tidsbestilling, digital, telefonisk borgerbetjening og at muligheden for personligt fremmøde uden tidsbestilling begrænses.

At administrationen arbejdere videre med de ressourcemæssige konsekvenser af de forskellige indgange for betjening af borgerne.

Ændring i indstillingen:

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at forslaget belyses nærmere, herunder at serviceforringelser holdes op imod potentielle økonomiske gevinster.

Tiltrådt.

Der er ikke nogen klagesager i maj måned.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.