Tiltrådt

Byrådet har i budgetforliget for 2019 ønsket en kvartalsvis rapportering om udgifter til administration i kommunen. Den kvartalsvise rapportering fra 2018 fortsættes således i samme form. I vedlagte bilag redegøres for udgifter til administration i 2. kvartal 2019.

Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og -områder, jf. retningslinjerne i Social- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte notat, hvor forbruget i 2. kvartal 2019 på de forskellige udgiftsområder er vist.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at rapporteringen om administrationsudgifter pr. 2. kvartal 2019 tages til efterretning.

Tiltrådt

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Budgetaftalen for 2019.

Kommunen skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten, opgjort efter kassekreditreglen, til Social- og Indenrigsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver, herunder også overskudslikviditeten som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten. Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv.

Den gennemsnitlige likviditet pr. dag pr. 30. juni 2019 er opgjort til 221,1 mio. kr., inkl. porteføljen i Danske Bank Asset Management (93 mio. kr.). I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet pr. dag for perioden 2016 – 2019.

Gennemsnitlig likviditet pr. dag i mio. kr.

Som det fremgår af tabellen, er den gennemsnitlige likviditet faldende fra 4. kvartal 2018 til 2. kvartal 2019. Den gennemsnitlige likviditet er dog fortsat relativ høj. Den forholdsvis høje likviditet er primært afledt af, at der er afholdt færre anlægsudgifter i 1. halvår 2019 end forventet. Samtidig er det optagne lån vedr. lånerammen for 2018 på 26,1 mio. kr. udbetalt i foråret.

Likviditetsudviklingen i resten af 2019 afhænger i høj grad af anlægsaktiviteten. Pr. august 2019 er der et nettoforbrug på 22,3 mio. kr. på anlæg svarende til 19,20 % af det korrigerede anlægsbudget på 116,1 mio. kr.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2016 til 2019. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet i Ishøj kommune.

Kassebeholdning ultimo kvartalet i mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 30. juni 2019 på 161,3 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Der kan være regningsforskydninger, og overførsler af drifts- og anlægsudgifter fra 2018 indgår ligeledes i likviditeten.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 30. juni 2019 tages til efterretning.

Tiltrådt

Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

Byrådet har ønsket en kvartalsvis opgørelse over sygefraværet for alle personalegrupper. Sygefraværet i 2. kvartal 2019 udgjorde 4 %.

I vedlagte oversigt er vist sygefraværet for de forskellige overenskomstgrupper i 2. kvartal 2019, svarende til den måde, som sygefraværet er registreret på i kommunens lønsystem. Som det fremgår, udgjorde sygefraværet 4,0 % i 2. kvartal 2019, hvilket er lavere end i 1. kvartal 2019, hvor det var 5,7 %. Det gennemsnitlige sygefravær i 2. kvartal 2018 var 3,8 pct.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sygefraværsoversigten for 2. kvartal 2019 tages til efterretning.

Tiltrådt

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Budgetforlig for 2019.

Responsum om juridiske muligheder for overdragelse af Ishøj Fællesantenne til privat antenneforening mv. fremlægges til orientering og drøftelse.

Byrådet har bedt administrationen undersøge to forhold af særlig betydning for Ishøj Fællesantennes fremtid:

1)      Muligheden for at overdrage fællesantennen til en brugerdrevet antenneforening

2)      Muligheden for at udrulle fiber i kommunen

Der findes fortilfælde, hvor kommuner for 10-20 år siden har overdraget deres antenneanlæg til private antenneforeninger. Byrådet har på temamøde haft besøg af Lejre Kabelnet, der netop fortalte om overdragelsen af fællesantennen fra Lejre Kommune. Lejre Kabelnet blev etableret i 2006.

Forudsætningerne for antennedrift har imidlertid ændret sig de seneste 10-20 år. Med tiden er internet blevet en stadig mere central leverance for antenneforeninger og tv en tilsvarende mindre central leverance.

Kommunens advokater Horten har i vedlagte responsum undersøgt Ishøj Kommunes muligheder for at overdrage Ishøj Fællesantenne til en privat antenneforening.

Horten konkluderer, at kommunen har hjemmel til at overdrage tv – delen af Ishøj Fællesantenne vederlagsfrit til en privat antenneforening. Horten konkluderer samtidigt, at dette ikke gør gældende for internetdelen, som kun kan overdrages til markedspris.

Endvidere konkluderer Horten, at kommunen ikke har hjemmel til at fortsætte med at levere internet til kommunens borgere, og derfor bør indstille denne aktivitet ved udløbet af kontrakten med Kabelplus, dvs. 31. maj 2021. 

I responsummet gennemgås tre modeller for Ishøj Fællesantennes fremtid:

1.      Ishøj Kommune fortsætter som ejer af anlægget, men udlejer internetdelen.

2.      Ishøj Kommune sælger Ishøj Fællesantenne til markedspris

3.      Ishøj Kommune overdrager vederlagsfrit anlæggets tv-del til en privat antenneforening og anlæggets internetdel sælges til markedspris.

Brugerrådets forretningsudvalg blev på møde den 19/8 orienteret om udviklingen i sagen, og der er aftalt nyt møde indenfor 14 dage. Endvidere er brugerrådet inviteret til fælles temamøde med økonomi- og planudvalget om fællesantennens fremtid i slutningen af september.

Af Hortens responsum fremgår i øvrigt, at kommunen ikke har hjemmel til via Fællesantennen at udrulle fiber til borgerne, selvom dette forhold ikke behandles udførligt i papiret. Udrulning af fiber til borgerne skal således ske på privat initiativ. Kommunen har alene hjemmel til at udrulle fiber til egne institutioner.

Økonomi- og Planudvalget tager Hortens responsum til efterretning.

Tiltrådt

Fremgår af Hortens responsum.    

DAB har den 25. juni 2019, på vegne af Vildtbanegård afd. 2, fremsendt en ansøgning om etablering af 135 nye parkeringspladser, hvor der ønskes kommunens godkendelse af låneoptagelse på 5,375 mio. kr. med kommunal garanti. 

Afdelingsmødet i Vildtbanegård afd. 2 og selskabsbestyrelsen i Vildtbanegård har på møde - henholdsvis den 21. maj 2019 og den 11. juni 2019 - godkendt anlæg af 135 nye parkeringspladser, som fysisk placeres ved afdelingens adresser. Anlægget betragtes som en ekstraordinær renovering af den eksisterende afdeling. Den samlede anlægsudgift kommer til at udgøre i alt 5,375 mio. kr., hvilket vil medføre en lejeforhøjelse på 0,77 % - svarende til en udgift på 38 kr. pr. måned for en 3 rums bolig på 82 m2. Parkeringsanlæggene vil blive forberedt for opsætning af el-stander til opladning af el-biler.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der godkendes optagelse af lån på i alt 5,375 mio. kr., og at der stilles kommunal garanti på det ansøgte lån - under forudsætning af, at der inden anlæg af ekstra p-pladser indhentes skriftlig godkendelse fra Center for Byudvikling omkring etablering og placering af p-pladserne.

Udsættes til efter p - analyse.

100 % kommunal garanti.

Almenboliglovens § 29 og 98.

DAB har den 27. juni 2019, på vegne af Vildtbanegård afd. 2, fremsendt en ansøgning om kommunens godkendelse af lejeforhøjelse på mere end 5 %. Lejeforhøjelsen gælder kun de lejemål, der ønsker at etablere flisebelægning i for- eller baghave.

Afdelingsmødet i Vildtbanegård afd. 2 og selskabsbestyrelsen i Vildtbanegård har på møde - henholdsvis den 21. maj 2019 og den 11. juni 2019 - godkendt, at lejere, der bor i stueboligerne, kan benytte den kollektive råderet til at etablere flisebelægning i for- eller baghaverne. DAB oplyser, at mange haver lider af sammenpresset jord, hvilket gør haverne svære at holde. Samtidig bebos mange af stuelejlighederne af ældre og svage beboere, der kan have vanskeligt ved at holde en have, hvorfor afdelingen gerne vil tilbyde flisebelægning som en mulighed.

Der stilles et beløb på 742.500 kr. til rådighed for ordningen, der finansieres ved lån i afdelingens egne midler. Tilbagebetaling sker ved et lejetillæg gældende i 10 år i de boliger, der efter "først til mølle" princippet, tilmelder sig ordningen. Der vil kunne etableres ca. 20 flisebelagte haver for beløbet. Haverne er på mellem 18 og 50 m2. Tillægget vil månedligt komme til at udgøre mellem 256 kr. pr. måned og 712 kr. pr. måned i 10 år. Den mulige lejestigning er beregnet for de berørte lejemål (se bilag) - og denne vil udgøre eller overstige 5 %.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kommunen godkender en lejeforhøjelse på mere end 5 %, for de lejemål der ønsker flisebelægning - under forudsætning af, at der inden anlæggelse af flisebelægning indhentes godkendelse fra Center for Park, Vej og Miljø i forbindelse med håndtering af regnvand m.m.

Tiltrådt

Ingen økonomisk betydning for Ishøj Kommune.

Almenboliglovens § 37b og almenlejelovens § 10, stk. 3.

Tiltrådt

Adresser til Brohuset, Vejlebrovej 45.

Vejnavnet Vejlebrovej bibeholdes. Alle indgange i Brohuset får tildelt deres eget husnummer begyndende med det eksisterende husnummer 45 til hovedindgangen (den første indgang ved indkørsel fra Vejlebrovej) og opefter til 59, heriblandt særskilte husnumre til affalds-/miljøstationer.

Rehabiliteringsboligerne får adresse til indgangen 47 efterfulgt af st. -1, -2, -3 mv. Boligernes husnumre skiltes ikke synligt fra vejen, men via indgangen med indvendig skiltning i Brohuset.

Husnumrene 61 og 63 reserveres til eventuelle boligblokke, som kan udvides med A, B, C mv.

Derved udfyldes hullet i husnummerintervallet fra tidligere Vejlebrovej 45 til nabobygningen på Vejlebrovej 65 (Next).

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt

Tiltrådt

Salg af Ørnekærs Vænge Syd, ca. 18.900 kvm. til boligformål.

Kommunen har gennem en længere periode arbejdet for at afhænde et areal til boligformål. Det samlede område udgør ca. 71.000 kvm., hvoraf ca. 23.000 kvm. udgør fredskov og ca. 18.900 kvm. ønskes solgt til boligformål. De tilbageværende ca. 29.000 kvm. forbliver som et grønt areal i arealets sydvestlige del, da det ligger i grøn kile.

Kommunen har indgået en udviklingsaftale med ejendomsudvikler om at udarbejde et skitseforslag, som vil medføre, at der på området etableres en seniorbebyggelse (+55) med 55 lejligheder og et overdækket fællesrum (ca. 1.400 kvm.) samt yderligere 12 rækkehuse. Seniorboligerne vil blive etableret som andelsboliger, mens rækkehusene bliver ejerboliger. Skitseforslaget med den påtænkte bebyggelse er tillige grundlag for et forslag til lokalplan (1.88) for området. Lokalplanforslaget fremlægges til godkendelse på Økonomi- og Planudvalgets og byrådets møde, inden det sendes i offentlig høring. Der er planlagt møde for borgerne i området i høringsperioden.

Arealet udbydes offentligt til salg, hvor budgivere skal imødekomme de rammer, der er beskrevet i udbudsmaterialet, herunder i høj grad i lokalplanforslaget. Ejendomsudvikleren har forkøbsret til arealet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udbudsvilkårene for salg af arealet med bilag godkendes.

Tiltrådt

Det er i udbudsvilkårene forudsat, at kommunens salg af jordstykket vil indbringe netto ca. kr. 15.000.000.

Bekendtgørelse af nr. 799 af 24. juni 2011 - Offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme m.v.

Byrådets endelige godkendelse af projektforslag til varmeforsyning af lokalplanområde 1.88 Ørnekærs Vænge.

Byrådet vedtog på mødet den 25. juni 2019, at projektforslag til fjernvarmeforsyning af lokalplanområde 1.88 "Ørnekærs Vænge" sendes i fire ugers offentlig høring hos berørte grundejere, hvilket er Ishøj Kommune. Der er ikke indkommet kommentarer til projektforslaget, og det kan dermed godkendes endeligt.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at projektforslag til varmeforsyning med fjernvarme af lokalplanområde 1.88 Ørnekærs Vænge godkendes endeligt.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Varmeforsyningsloven.

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 10 i offentlig høring i minimum 8 uger.

Som forudsætning for udarbejdelsen af lokalplan 1.88 Ørnekærs Vænge Syd, er der blevet udarbejdet et kommuneplantillæg, idet en realisering af lokalplanen strider imod den gældende kommuneplanramme 1.B.23.

Kommuneplantillægget betyder følgende:
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 1.88 ændres afgrænsningen af arealet, der bliver omfattet af kommuneplanen. Ændringen af afgrænsningen sker, fordi udpegningen af areal til fredskov over tid har flyttet sig ind på kommuneplanrammens areal.
Området opdeles i tre kommuneplanrammer, der svarer til lokalplanens delområder: 1.B.29 Ørnekærs Vænge rækkehuse, 1.B.30 Ørnekærs Vænge etagebyggeri og 1.F.13 Ørnekærs Vænge grønt område.

Ændringen af kommuneplanrammen betyder:

• Overførsel til byzone
  At kommuneplanramme nr. 1.B.29 og 1.B.30 i lighed med den eksisterende ramme overføres til byzone med en lokalplan. Kommuneplanramme nr. 1.F.13 forbliver i landzone.
• Anvendelse
  At anvendelsen af kommuneplanramme nr. 1.B.30 ændres fra tæt-lav bebyggelse i maksimalt tre etager til etagebyggeri i tre etager. Delområde A viderefører tæt-lav bebyggelse i to etager. Delområde C fastholdes som grøn kile.
• Maksimal bygningshøjde
  At den maksimale højde for etagebyggeriet ændres fra 10 til 15 meter. Dette har kun betydning for den glasoverdækning, som ligger i midten af bebyggelsen. Facaderne på etagebebyggelserne må ifølge lokalplanen ikke overstige 10 meter.
  At den maksimale højde for rækkehusene sænkes fra 10 til 8,5 meter.
• Maksimal bebyggelsesprocent
  At den maksimale bebyggelsesprocent for etagebyggeriet fastholdes på 55 %.
  At den maksimale bebyggelsesprocent for rækkehusene sænkes fra 40 til 25 %.
  For det bebyggede område som helhed (Kommuneplanramme nr. 1.B.29 og 1.B.30) vil den samlede bebyggelsesprocenten ikke overstige 43 %.
• Parkeringsnorm
  Parkeringsnormen for etagebyggeriet sænkes fra 1,5 parkeringsplads per bolig udenfor det stationsnære område til 1 parkeringsplads pr. seniorbolig plus 10 procent til gæsteparkering.
  Parkeringsnormen for rækkehuse udenfor det stationsnære område fastholdes på 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
• Spredningskorridor
  Spredningskorridoren tages ud af lokalplanområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2019 bliver udpegningen af spredningskorridorer vurderet.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 10 vedtages og sendes i offentlig høring i en periode på 8 uger samtidig med lokalplan 1.88 for Ørnekærs Vænge Syd.

Lennart Hartmann Nielsen (V) afventer stillingtagen til sagen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.88 Ørnekærs Vænge Syd i offentlig høring i minimum 8 uger.

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre etagebyggeri med 55 seniorboliger og 12 rækkehuse. Boligerne bliver opført som henholdsvis andels- og ejerboliger.

Etagebyggeriet skal placeres op til den grønne kile. Byggeriet skal opføres som en trelænget bebyggelse i tre etager placeret i en U-form omkring en glasoverdækket vinterhave med en glasfacade mod nord. Vinterhaven bliver byggeriets primære sociale fælles opholdsareal. Byggeriets facader skal udføres i en lys gråbrun teglsten, der giver et spil af jordfarver, som indpasser sig i landskabet rundt om bygningen. Byggeriet indeholder 2- og 3-værelseslejligheder med en altan til hver bolig som sekundært opholdsareal.

Rækkehusene placeres i den nordlige del af lokalplanområdet, og opføres i to rækker med to etager. Alle huse udføres med lyse facadesten og har private for- og baghaver med mulighed for parkering og ophold.

Lokalplanområdet er udfordret i forhold til trafikstøj fra Køge Bugt Motorvej og Ishøj Parkvej. Placeringen af de to bebyggelser har haft stor betydning for, at støjkravene på maks. 58 Db kan overholdes, idet etagebyggeriet med sin volumen skærmer rækkehusene og en stor del af de fælles friarealer for støjen. Derudover vil der blive suppleret med mindre støjskærme i bebyggelsen. Der bliver i lokalplanen skelnet mellem primære og sekundære opholdsarealer, hvor alle boliger skal have direkte adgang til primære opholdsarealer, som skal overholde støjkravene på maks. 58 Db. På sekundære opholdsarealer kan der accepteres en mindre overskridelse af kravene i forhold til Db.

Lokalplanen har fokus på at sikre grønne fælles friarealer og forbindelser til Ørnekærs Vænge, fredskov og den grønne kile syd for området. Derudover sikres det med lokalplanen, at trærækken ud mod Ørnekærs Vænge bevares, og at der syd for etagebebyggelsen bliver plantet grupper af træer, som skaber en varieret natur- og landskabsoplevelse.

Til etagebyggeriet sætter lokalplanen krav om én parkeringsplads pr. seniorbolig og derudover 10 procent til gæsteparkering (seks parkeringspladser). Rækkehusene opfylder kommuneplanens krav om 1,5 parkeringsplads pr. bolig.

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg til lokalplanen, som behandles særskilt. Der er også udarbejdet en miljøscreening af lokalplanen, som kan findes i lokalplanens bilag. Afgørelsen af screeningen behandles i Klima- og Miljøudvalget.

Der vil blive afholdt et borgermøde med blandt andet en besigtigelse af området i løbet af høringsperioden.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.88 Ørnekærs Vænge Syd vedtages og sendes i offentlig høring i en periode på 8 uger med krav om, at byggeriet ikke kan udføres med vindueskassetter.

Lennart Hartmann Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Planloven § 15.

Der skal træffes beslutning om at igangsætte en delvis aflysning af lokalplan 1.13 Højspændingsledninger, idet lokalplanens ledningstrace ikke forventes at blive relevant. Lokalplanens anvendelse er i strid med fremtidig planlægning for området.

Lokalplan 1.13 skal delvist aflyses for et område syd for erhvervsområdet Pile Mølle ved Vejleåvej samt vest for Winthersminde erhvervsområde. Strækningen er angivet på vedlagte kortbilag. Reservationen til højspændingsledninger for disse placeringer forventes ikke længere relevante, idet Energinet tidligere har accepteret en aflysning af en del af lokalplanen for erhvervsområdet Pile Mølle Erhverv ved Vejleåvej. Lokalplanens anvendelse til højspændingsledninger strider imod den fremtidige planlægning for området, som skal anvendes til bassiner i forbindelse med et klimatilpasningsprojekt.

Energinet er kontaktet som parter i sagen, og de har ingen bemærkninger til aflysningen. Deres svar er vedhæftet som bilag.

Aflysningen af lokalplanen medfører, at området forbliver i landzone og for fremtiden bliver administreret efter Planlovens § 35 stk. 1 om landzoneadministration, samt de generelle bestemmelser i bygningsreglementet.

Aflysning og delvis aflysning af en lokalplan sker efter planlovens § 33 stk. 1, nr. 1 og følger som udgangspunkt samme politiske proces som vedtagelsen af en lokalplan og med en høringsfrist på 4 uger.

Herudover foreslås det, at forkorte den efterfølgende politiske proces, således at den endelige vedtagelse uddelegeres til Teknik- og Bygningsudvalget efter høringsfristen på 4 uger, idet aflysningen vurderes at være af mindre betydning. Byrådet kan uddelegere vedtagelsen af lokalplaner af mindre betydning til Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at igangsætte en delvis aflysning af lokalplan 1.13 med en høringsfrist på 4 uger og med endelig vedtagelse af Teknik- og Bygningsudvalget efter høringsfristen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Planlovens § 33 stk. 1, nr. 1

Beslutning om at igangsætte lokalplan 1.91, som er en samlet lokalplan for Winthersminde Erhvervsområde.

Winthersminde Erhvervsområde består af henholdsvis lokalplan 1.74 og 1.77, som dækker henholdsvis den sydlige og nordlige del af området. Den nordlige spids ligger fortsat i landzone, og er i dag ikke lokalplanlagt. Spidsen er opkøbt af et transport- og distributionsselskab. Før det kan anvendes til midlertidige parkeringspladser og beplantning, skal det være omfattet af en lokalplan.

Dette muliggør at få en samlet lokalplan for hele Winthersminde, hvilket fremadrettet vil lette administrationen samt skabe bedre overblik for virksomhederne.

Lokalplan 1.91 bliver derved en sammenskrivning af lokalplan 1.74 og 1.77, med indarbejelse af de dispensationer der allerede er givet i området samt en inddragelse af den nordlige spids, som ligger i transportkorridor. Transportkorridoren betyder, at området skal ryddes, såfremt arealet skal bruges til fremtidige infrastrukturanlæg.

Lokalplanen kommer til at bestå af mindre ændringer, og vil ikke berøre de omkringliggende beboere.

Ifølge Planlovens § 24, som omhandler offentlige høringer af lokalplaner, er der mulighed for at korte den offentlige høring ned fra 8 uger til 4 uger, og såfremt lokalplanen er af mindre betydning, kan byrådet foreslå en høring på 2 uger.

Med lov nr. 579 af 18. juni 2012 om ændring af planloven er det præciseret, at byrådet kan delegere kompetencen til at vedtage en lokalplan til et udvalg eller en forvaltning. Det foreslås, at forkorte den politiske proces, således at den endelige vedtagelse uddelegeres til Teknik- og Bygningsudvalget efter høringsfristen på 2 uger, i det lokalplanen kun indeholder mindre ændringer.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at opstarte udarbejdelsen af en lokalplan for Winthersminde Erhvervsområde og fastsætte en kortere offentlig høring på 2 uger med endelig vedtagelse af Teknik- og Bygningsudvalget efter høringsfristen.

Tiltrådt

Planloven § 13.

I lokalplanprocessen for lokalplan 1.89 Boligområde, Vestervang Nord, arbejder vi med et forslag med fire delområder. Intentionen er at sikre, at området kan udvikles fleksibelt, og at der fordeles et begrænset antal boliger i delområderne, samt sikre varierede boligtyper. Da der er mange muligheder for en opdeling af delområderne, ønskes en beslutning af opdelingen inden lokalplanforslaget færdiggøres.    

Baggrunden for lokalplanen er, at Fingerplan 2017 betød en justering af de grønne kiler, samt transportkorridoren og tilsvarende udvidelse af byområdet.  Dermed blev det muligt at ændre en del af Ishøj Landsby fra landzone til byzone og udstykke op til ca. 100 nye boliger i hele landsbyen. Lokalplanforslaget vil give mulighed for ca. 70 nye boliger i Vestervang. Antallet af boliger er fastlagt i Helhedsplanen for Ishøj Landsby, som blev vedtaget i marts 2019.

Opdelingen i delområder i lokalplanforslaget skal sikre,

• at der fordeles et begrænset antal boliger i delområderne,
• at boligerne fordeles proportionelt med størrelsen på delområderne,
• at der er en minimumsgrundstørrelse på matrikler, hvorfra der kan udstykkes,
•  varierede boligtyper, der gør det attraktivt at bosætte sig i landsbyen.

Der har i udarbejdelsen af delområdeløsningen været en løbende dialog med flere af de berørte grundejere nord for Ishøj Bygade. En konsekvens heraf er, at løsningen gør det muligt for enkelte grundejere enten at blive boende i deres nuværende bolig, sælge hele deres grund, eller udmatrikulere og sælge noget af deres grund fra. Dermed kan området udvikles mere fleksibelt.

Delområde 1: Der kan bygges op til ca. 20 rækkehuse, minimumsstørrelse for udstykning vil være 10.000 m2.
Delområde 2: Der kan bygges op til ca. 15 dobbelthuse, minimumsstørrelse for udstykning vil være 10.000 m2. Boligtypen kan dog ændres i forbindelse med den kommende boliganalyse.
Delområde 3: Der kan bygges op til ca. 20 parceller, minimumsstørrelse for udstykning vil være 700 m2.
Delområde 4: offentlig institution/børnehave, ingen ændringer.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at godkende delområdeløsningen for lokalplanområdet i kommende lokalplan 1.89 Boligområde, Vestervang Nord.

Lennart Hartmann Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges. 

Tiltrådt

Center for Park, Vej og Miljø har indhentet et tilbud fra Via Trafik på en analyse, der skal belyse mulighederne for at etablere en rundkørsel på Ishøj Stationsvej i krydset ved Tåstrup Valbyvej, som det er ønsket i budgetforliget.

Indhold af analyse for de tre niveauer fremgår af bilag.

Center for Park, Vej og Miljø vurderer, at der minimum bør laves en analyse svarende til niveau 2 til ca. 70.000 kr. ekskl. moms.

Til orientering er der vedlagt et uheldsdiagram for ulykker i krydset for de seneste fem år. Sammenlignet med de to nabokryds, Køgevej og Vejleåvej, er antallet af ulykker ca. 15 % lavere i dette kryds.  

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der udføres en analyse svarende til niveau 2 til ca. 70.000 kr. ekskl. moms. Udgiften til analysen afholdes af Økonomi- og Planudvalgets pulje.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges. Økonomi- og Planudvalgets pulje udgør herefter kr. 3.422.000.

Tiltrådt

Via Trafik tilbyder, at analysen kan udarbejdes på tre forskellige niveauer i forskellig kvalitet og pris.

Niveau 1: ca. 20.000 kr. ekskl. moms
Niveau 2: ca. 70.000 kr. ekskl. moms
Niveau 3: ca. 140.000 kr. ekskl. moms

Lov om offentlige veje.

Der blev i juni måned udarbejdet en parkeringsanalyse for Ishøj Kommune. Analysen fokuserede på områder med centrale parkeringsfaciliteter og dermed ikke områder med enfamiliehuse. Det forslås, at udvide parkeringsanalysen til at dække den resterende del af Ishøj By, for at lave en fyldestgørende undersøgelse som tidligere besluttet.

Forud for byrådsseminaret i maj udarbejdede Moe Tetraplan en parkeringsanalyse for udvalgte boligområder, zone 1 – 8, i Ishøj By. Analysen er to-delt og giver en status på situationen i dag, og kommer med bud på løsningsmodeller for parkering i de inddelte zoner. Konklusionen er, at der samlet set er tilstrækkelig parkeringskapacitet i de enkelte zoner, dog med lokale udfordringer, og derfor er der på nuværende tidspunkt ikke behov for at etablere nye parkeringsfaciliteter i de otte zoner. Derudover bliver der peget på at Bilkas parkeringspladser kan indgå som en yderligere parkeringskapacitet. Analysen tager dog ikke højde for borgernes adfærd og mulighederne for at påvirke denne.

For at lave en fyldestgørende undersøgelse, som tidligere besluttet, foreslås det at udvide parkeringsanalysen til at dække den resterende del af Ishøj By, som omfatter rækkehuse- og parcelhusområderne. Når den foreligger, kan det videre arbejde være, i samarbejde med boligselskaber og grundejerforeninger, at forsøge at harmonisere parkeringsrestriktionerne, evt. med fleksible beboerlicenser gældende for flere områder, således at parkeringspladserne kan udnyttes bedre, specielt hvor der er ledig kapacitet. Desuden kan det overvejes igen at undersøge mulighederne for at indføre parkeringskontrol og eventuelt arbejde med, hvordan man kan søge at påvirke bilejernes adfærd og arbejde bredere med mobilitet.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at der gennemføres en analyse, for den resterende del af Ishøj By.
at der, når den fyldestgørende analyse foreligger, arbejdes videre med at forsøge at harmonisere parkeringsrestriktioner, evt. med fleksible beboerlicenser gældende for flere områder, i samarbejde med boligselskaber og grundejerforeninger.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Af den samlede beløbsramme på 350.000 kr. (Økonomi- og Planudvalget 200.000 kr. og Teknik- og Bygningsudvalget 150.000 kr.) er der foreløbigt brugt 150.000 kr. Det vurderes, at en fyldestgørende analyse kan holdes inden for beløbsrammen på 350.000 kr.

Lov om offentlige veje.

Orientering om budget 2020 for I/S Vallensbæk Mose, samt forslag om fremskrivning med 3,5 %.

Interessentselskabet I/S Vallensbæk Mose varetager driften af det sammenhængende rekreative landskab ved Tueholm og Vallensbæk Sø. Interessentskabet fordeler sig over de 4 kommuner: Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, og hver kommune deltager i bestyrelsen med to repræsentanter.

På bestyrelsesmøder den 14. marts 2019 og 23. maj 2019 samt ved efterfølgende mailkorrespondance har budget 2020 for I/S Vallensbæk Mose være drøftet, herunder en fremskrivning af budgettet med 3,5 %. Fra mailkorrespondancen vedlægges bilag 1-3.

Af forslag til budget 2020 for I/S Vallensbæk Mose fremgår, ved en fremskrivning på 3, 5 %, et samlet budget på kr. 1.980.576 (se bilag 1). Ved en fremskrivning på 3, 5 % er Ishøj Kommunes andel kr. 79.224. I Ishøj Kommunes budget for 2020 er der afsat ca. 73.000 kr. til betaling til I/S Vallensbæk Mose.

For at imødekomme de budgetterede årlige udgifter for 2020 søges der frigivet yderligere 7.000 kr.  

En lignende sag om regnskab 2017 og forslag til budget 2019 for I/S Vallensbæk Mose har været forelagt Klima- og Miljøudvalget den 21. november 2018. 

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at budget 2020 for I/S Vallensbæk Mose godkendes.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

De enkelte kommuners udgifter til administrationsbidrag og drift af I/S Vallensbæk Mose fordeles efter en fordelingsnøgle. Ishøj Kommunes andel udgør 4 %.

Kommunens seks akutværelser for udsatte borgere er placeret i Ågården 29, i to lejemål. Denne konstruktion er ikke lovlig efter Almenboliglovens bestemmelser, hvorfor AAB vil opsige aftalen.

Administrationen ønsker i den forbindelse en mere fleksibel udlejningsform, samt at øge antallet af værelser fra seks til ni.

Ved opsigelse af lejemålet i Ågården 29 er der udgifter forbundet med reetablering af begge lejemål for Ishøj Kommune, da der ved etableringen af akutværelser blev foretaget radikale ændringer i plantegningerne for begge lejemål.

Social- og Sundhedsudvalget har den 14. august behandlet sag om rammer for proces omkring omlægningen af akutværelser til fleksible afklaringspladser/akutværelser.

Teknik- og Bygningsudvalget har den 20. august behandlet sag om rammerne for de byggetekniske forhold på Ishøj Søvej 3. (se bilag - Notat omlægning).

Målgruppen er udsatte borgere mellem 18 og 45 år, der i perioder har det svært i livet efter skilsmisse, flytning hjemmefra eller lign. og lider under social udsathed og psykisk sårbarhed. Denne gruppe af borgere har brug for en afklarende periode med socialpædagogisk støtte.

Ved omlægning skabes nye muligheder for, at kommunens personale i højere grad kan effektivisere det tværgående pædagogiske arbejde omkring borgerens udvikling, og dermed løfte kvaliteten i opgaveløsningen med et håndholdt tilbud i lokalmiljøet.

Administrationen ønsker at etablere ni fleksible afklaringspladser/akutværelser i eksisterende bygning på Ishøj Søvej 3 (tidligere klubhus for Ishøj Boldklub). Anlægsudgifter til renovering af eksisterende bygning (285 kvm) samt etablering af ni fleksible afklaringspladser/akutværelser anslås til 1,9 mio. kr. (se bilag).

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, omlægning af akutboliger til fleksible akutværelser/afklaringspladser, herunder at øge antal af akutværelser/afklarende pladser fra seks til ni. Akutværelser/fleksible afklaringspladser etableres på Ishøj Søvej 3 med finansiering på 1,9 mio. kr. fra uforbrugte midler på anlægsbudgettet i 2019.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at godkende processen for ombygning af Ishøj Søvej 3.

Teknik. og Bygningsudvalget indstiller, at der frigives 1,9 mio. kr. i anlægsbevilling til udførelse af ombygningen med finansiering over mindreudgifter til bevilling af renovering af tag og gavle på idrætscentret, og at afledte driftskonsekvenser indarbejdes i budget 2020.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets og Teknik- og Bygningsudvalgets indstillinger følges.

Tiltrådt

Center for Ejendomme har beregnet en anslået udgift til reetablering på 385.000 kr. Udgifter til reetablering af begge lejemål (221kvm.) til original plantegning, afholdes af Center for Voksne og Velfærd, der selv afholder udgiften inden for eksisterende ramme (se bilag).

Anlægsøkonomien på 1,9 mio. kr. til ombygning foreslås finansieret over et forventet mindreforbrug på anlægsbevilling i 2019 til renovering af gavle og tag på Idrætscentret (renoveringen er blevet billigere en først antaget).

De afledte bygningsmæssige driftsudgifter ved ni akutværelser udgør ca. 300.000 kr. årligt (varme, drift etc). Disse udgifter modsvares af mindreudgifter i forbindelse med nuværende lejemål samt huslejeindtægter for udlejning af akutværelserne. Afledte driftskonsekvenser indarbejdes i forbindelse med budget 2020.

Tandreguleringen I/S, der er beliggende i Hvidovre, drives i fællesskab af Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner. Det stigende børnetal i disse kommuner har haft den afledte effekt, at flere børn henvises til tandregulering, og det har bevirket, at der er skabt en betydelig venteliste for børn, der er visiteret til tandregulering. I 2018 blev der fra de seks kommuner i Tandreguleringen I/S bevilliget et ekstra økonomisk bidrag, så det blev muligt at behandle 150 ekstra børn, hvilket har bevirket, at ventelisterne er nedbragt.

Et fortsat stigende børnetal kombineret med, at et tandreguleringsforløb typisk tager tre til fire år, betyder, at Tandreguleringen fortsat har et økonomisk efterslæb, og der indstilles derfor til, at budgettet til tandregulering får tilført midler, således at budgettet fremover stemmer overens med de faktiske udgifter til tandregulering.

Bestyrelsen for Tandreguleringen har besluttet at ændre budgetmodellen med virkning fra budget 2020. Kommunerne har hidtil dækket udgifterne ligeligt mellem sig, uanset antallet af visiterede børn fra de enkelte kommuner. Fra 2020 ændres budgetmodellen ud fra følgende principper:

• Budgettet fordeles efter faktisk forbrug mellem kommunerne.
• Det faktiske forbrug opgøres ud fra antal patienter, der har været i behandling i det givne år, samtidig med, at der tages højde for den forskel, der er i ressourcetræk ved varetagelse af patienter under observation, i aktiv behandling og i efterbehandling.

Det er vurderingen, at denne nye model vil komme Ishøj Kommune til gode, da der hidtil har været visiteret færre børn fra Ishøj og Brøndby end fra de øvrige kommuner.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• halvdelen af det forventede underskud i 2019, der lyder på 596.753 kr., dækkes af den kommunale tandpleje, og at den anden halvdel dækkes af demografipuljen.
• Ishøj Kommunes budget til tandregulering for 2020 og overslagsårene tilføres 273.913 kr., som dækkes af demografipuljen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Det forventede regnskab for 2019 viser et underskud på 596.753 kr. Administrationen foreslår, at halvdelen af underskuddet dækkes af den kommunale tandpleje, og at den anden halvdel dækkes af demografipuljen.  

Den forventede opkrævning fra Tandreguleringen I/S til Ishøj Kommune i 2020 lyder på 2.902.913 kr. Ishøj Kommunes budget til Tandreguleringen i 2020 er 2.629.000 kr. Dette giver et forventet underskud på 273.913 kr. Administrationen foreslår, at budgettet for 2020 og overslagsårene tilføres 273.913 kr., og at beløbet dækkes af demografipuljen, da merudgiften skyldes et stigende børnetal.

Der er mulighed for tre ansættelsesformer, når kommunen ansætter skoleledere:

1.    Tjenestemandsansættelse
2.    Åremålsansættelse eller
3.    Kontraktansættelse

Det er ansættelsesmyndigheden, der bestemmer, hvilken af de tre muligheder, der anvendes.

Ishøj Kommune har indtil i dag anvendt tjenestemandsansættelse på skolelederområdet. Det er den billigste løsning på kort sigt, men den dyreste på længere sigt. Det taler for, at ansættelsesformen skal ændres til kontraktansættelse.

Børne- og Undervisningsudvalget skal træffe beslutning om, hvilken ansættelsesform for skoleledere, der skal indstilles som den fremtidige i Ishøj Kommune.

Generelt anvender Ishøj Kommune ikke tjenestemandsansættelse ved nyansættelser, men tjenestemandsansættelser er fastholdt på skolelederområdet.

I en konkret sag, vedr. en netop fratrådt skoleleder, havde udgiften for Ishøj Kommune været ca. 1 mio. kroner billigere, hvis ansættelsesformen kontraktansættelse var anvendt i stedet for tjenestemandsansættelse. Den samlede udgift til tjenestemandspension er altså dyrere end udgiften til betaling af pensionsbidrag og kontrakttillæg i ansættelsesperioden. Udgifterne falder bare på forskellige tidspunkter.

På skolelederområdet er der flere og flere kommuner, der vælger ikke at foretage tjenestemandsansættelse. Det betyder, at når vi i Ishøj bruger tjenestemandsansættelse, vil flere nyansættelser komme fra overenskomstansættelser. Når Ishøj kommunes skoleledere skifter job, vil det typisk blive til ikke-tjenestemandsstillinger. På den måde bliver Ishøj kommunen, der ”opsamler tjenestemandspensioner”.

En beslutning om ændret ansættelsesform gælder kun ved nyansættelse. Allerede ansatte skoleledere vil fortsætte deres ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• skoleledere fremadrettet ansættes på kontraktvilkår
• merudgiften til dækning af pensionsbidrag og kontrakttillæg finansieres af puljen til tjenestemandspension.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Hvis der træffes beslutning om ændring af ansættelsesform fra tjenestemandsansættelse til kontraktansættelse af skoleledere, foreslås det, at det bliver puljen til tjenestemandspension, der finansierer den ekstra udgift til pension og kontrakttillæg til skoleledere. Det er her besparelsen vil finde sted, når der ikke længere skal udredes tjenestemandspension.

Udgiften til pensionsbidrag og kontrakttillæg for en skoleleder udgør ca. 160.000-200.000 kr. årligt.

Det er Ishøj Kommune, der, jf. overenskomst for ledere indenfor undervisningsområdet, beslutter ansættelsesformen for skoleledere.