Referat
Økonomi- og Planudvalget mandag den 27. marts 2023 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

1. Ishøj Kommune melder sig ind i Øresundssamarbejdet som led i Køge Bugt samarbejdet.

2. Kredsrådsmøde i Københavns Vestegns Politi den 2. marts 2023 - Statistik over udvalgte kriminalitetsområder er vedhæftet.

3. Orientering om henvendelse fra Tandreguleringen.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

KL har i brev af 14. marts 2023 sendt en opfordring til alle kommuner om at bidrage med input til KL’s arbejde med økonomiaftalen for 2024. Kommunernes bidrag har til formål, at føde ind i arbejdet både med forberedelsen af økonomiforhandlingerne for 2024 samt den fælles budgetkoordinering. KL opfordrer på denne baggrund til at give KL en tilbagemelding på, hvad der står tydeligst af udfordringer, som kan indgå i KL’s drøftelser med regeringen.

Temaerne kunne fx være nogle af de temaer, der fremgik på Kommunalpolitisk Topmøde: Kraftigt pres fra en række økonomiske og strukturelle udfordringer – manglende råderum, rekrutteringsudfordringer, stigende udgifter på socialområdet, pres på sundhedssektoren mv.

Samtidig opfordrer KL til deltagelse i virtuelle stormøder for alle kommunalbestyrelsesmedlemmer om de kommende økonomiforhandlinger. Her vil der være mulighed for dialog om forberedelsen af ØA24.

Møderne bliver afholdt via Teams, således at så mange som muligt har mulighed for at deltage. Af samme årsag afholdes det samme møde over to dage:

– Tirsdag den 11. april kl. 18.30-20.00

– Onsdag den 12. april kl. 18.30-20.00

Tilmelding fremgår af bilag. Bemærk, at frist for tilmelding er torsdag den 30. marts 2023.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at Økonomi- og Planudvalget peger på nedenstående 4 økonomiske udfordringer, KL skal tage med til forhandlingerne om økonomiaftalen for 2024:

  • Finansiering til kystbeskyttelse og klimaudfordringer
  • Forventningsafstemning på det specialiserede sociale område
  • Konkret handling vedr. regelforenkling
  • Støjbekæmpelse i hovedstadsområdet.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget

Beslutningstema

Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer sine medlemmer til at komme med indspil til økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen for budget 2024.

Bilag

Sagsfremstilling

På budgetseminariet den 14. februar blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Ifølge den økonomiske politik har byrådet besluttet, at Ishøj Kommune skal bidrage til at overholde KL's og regeringens aftalte serviceramme. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere den økonomiske situation, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni. Det er dog administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med forslag til reduktion af servicerammeudgifterne på ca. 20 mio. kr., som forelagt på budgetseminariet den 14. februar 2023. På den baggrund har Økonomi- og Planudvalget på møde den 27. februar 2023 besluttet, at der udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:

Udvalg

Andel af rådighedskatalog

Social- og Sundhedsudvalget

6 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

6 mio. kr.

Teknik- og Bygningsudvalget

2 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget

0 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

3 mio. kr.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

0,5 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget

3 mio. kr.

Samlet

20,5 mio. kr.


I forbindelse med budgetseminaret er der udarbejdet et notat med nøgletal og potentialer på forskellige faglige udgiftsområder. Nøgletallene er udarbejdet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter og rummer mulighed for sammenligning med sammenlignelige kommuner. Det skal bemærkes, at VIVE`s nøgletal ikke forholder sig til udvalgsstrukturen i Ishøj Kommune. Der er 98 kommuner i Danmark med hver deres udvalgsstruktur. Tallene skal derfor alene betragtes som nøgletal for faglige udgiftsområder, hvorfor nøgletallene i praksis kan dække over flere fagudvalg i Ishøj Kommune. F.eks. tæller drift af bygninger og grønne arealer i tilknytning til kultur- og fritidsområdet med under nøgletal for kultur- og fritidsområdet, selvom det politiske ansvar i Ishøj Kommune er placeret i Teknik og Bygningsudvalget.

På baggrund af nøgletallene er der udarbejdet et økonomisk potentiale for, hvad Ishøj Kommune vil kunne frigive økonomisk, såfremt kommunen kommer på niveau med henholdsvis sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Nøgletallene og potentialeberegningerne kan anvendes til inspiration i udvalgene i forhold til at dykke længere ned og undersøge et områdes udgiftsniveau. I potentialeberegningerne er der således heller ikke er taget højde for udvalgsstrukturen, organisatoriske forskelle og konteringspraksis i Ishøj Kommune. Det betyder, at potentialet på det enkelte område kan dække flere fagudvalg i Ishøj Kommune.

Fagudvalgene kan tilgå opgaven med konkretisering af rådighedsforslagene på forskellige måder. Til inspiration kan der peges på en række metoder og tilgange:

  • Benchmark (nøgletal). På baggrund af de overordnede nøgletal undersøges de bagvedliggende årsager på et mere detaljeret udgiftsniveau. På den baggrund udarbejdes forslag om at tilpasse til f.eks. gennemsnit i sammenlignelige kommuner, gennemsnit på vestegnen, regionsgennemsnit eller lign.
  • Analyse af udvalgte fagområder. Ved en nærmere analyse af et konkret område, kan det vurderes, om der kan findes besparelser ved. f.eks. at ændre nuværende praksis på området og dermed effektivisere.
  • Idékatalog med konkrete forslag til budgetbesparelse
  • Eller en kombination af overstående.


For udvalg som har ansvar for tværgående forslag opfordres udvalget til at inddrage relevante udvalg. F.eks. har Teknik- og Bygningsudvalget ansvaret for ejendomsdrift og Økonomi- og Planudvalget har det overordnede personaleansvar.


I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts og april og evt. maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagne kan formuleres. På udvalgsmøderne i marts drøftes, hvilken retning administrationen, i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget, skal arbejde efter, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret til udvalgsmøderne i april og maj. Det kan f.eks. være ønsker til små analyser/undersøgelser eller uddybende nøgletal på specifikke områder, som kan danne grobund for drøftelse af, hvor besparelsespotentialerne skal findes. Det kan også være ønsker til konkrete besparelsesforslag på specifikke områder. Det betyder, at administrationen ikke forelægger konkrete eksempler på reduktionsmuligheder på udvalgsmøderne i marts. På udvalgsmøderne i april konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Dette med henblik på, at der kan træffes en endelig beslutning på udvalgsmøderne i maj, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Til at understøtte drøftelsen er vedhæftet:

  • Notat med nøgletal og potentialer.
  • Baggrundsdata fra VIVE på administrationsområdet.
  • Notat om hvor store administrative udgifter Ishøj har i forhold til de andre vestegnskommuner. Notatet beskriver desuden, hvad kommunal administration er, og hvilke administrative opgaver, det indebærer.

Derudover kan der henvises til KL´s nøgletal ”Kend din kommune”:

https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/okonomi-og-styring/kend-din-kommune/

Lovgrundlag

Byrådets økonomiske politik og den vedtagne budgetprocedure.

Økonomi

Materialet vedr. budget 2024-2027 fremlægges i forbindelse med høring i sidste halvdel af august 2023.

Indstilling

at udvalget beslutter, hvilken retning administration i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget skal arbejde efter, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret til udvalgsmøde i april.

Beslutning

Økonomi- og Planudvalget pegede bl.a. på indkøb og digitalisering som områder, der kan undersøges nærmere. Herudover efterspurtes mere sammenlignelige budgetter og mere ledelsesinformation.

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget.

Beslutningstema

Økonomi- og Planudvalget har på møde den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have politiske prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet igangsættes på udvalgsniveau i marts. På udvalgsmøderne i marts - maj drøfter udvalgene budget 2024 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedsforslag, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Bilag

Sagsfremstilling

Det korrigerede anlægsbudget i 2022 - inkl. overførte uforbrugte midler fra 2021 - udgjorde 221,9 mio. kr. i udgifter og 63,8 mio. kr. i indtægter. Der er afholdt udgifter til anlægsprojekter for i alt 92,0 mio. kr. og indtægter på 5,1 mio. kr. i 2022. En række anlægsprojekter er ikke færdiggjorte, men fortsætter i 2023, og de uforbrugte midler fra 2022 skal derfor overføres til 2023. Dette sker i form af en tillægsbevilling. De enkelte anlægsprojekter, der ønskes overført til 2023, er oplistet i vedlagte bilag. Samlet set søges der om overførsel af udgifter på 124,4 mio. kr. og indtægter på 54,2 mio. kr. - i alt 70,2 mio. kr. netto. Det skal oplyses, at Ishøj Teater i forbindelsen med overførslen af anlægsprojektet samtidig overføres fra Kultur- og Fritidsudvalget til Teknik- og Bygningsudvalget, idet projektet nu har ændret karakter, og derfor i henhold til styrelsesvedtægten nu hører under Teknik- og Bygningsudvalget.

Lovgrundlag

Cirkulære om budget- og regnskabssystem, revision mv. for kommuner.

Økonomi

Tillægsbevilling til udgifter på 124,4 mio. kr. og indtægter på 54,2 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen.

Indstilling

at der gives tillægsbevilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2022 til 2023 for netto 70,2 mio. kr., svarende til udgifter for 124,4 mio. kr. og indtægter for 54,2 mio. kr.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Tillægsbevilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2022 til 2023.

Bilag

Sagsfremstilling

Efter principperne i kommunens økonomiregulativ er det muligt at overføre mer- og mindreforbrug af driftsmidler fra et regnskabsår til det næste. Formålet er at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse og disponering af midlerne på driftsbudgettet. Det er således muligt for driftsstederne at spare op til konkrete anskaffelser og aktiviteter i det efterfølgende år. Tilsvarende kan et eventuelt opnået merforbrug reducere næste års driftsbudget.

Ved vurderingen af overførelsesanmodningerne lægges der vægt på årsagen til mindre- og merforbruget, hvad midlerne ønskes anvendt til i det nye år, kommunens likviditet og generelle økonomiske situation, herunder mulighed for at overholde servicerammen i det kommende år.


Med henblik på at reducere det administrative ressourcetræk, er alle budgetenheders indstillinger om overførsel af mindreforbrug under 150.000 kr. som udgangspunkt indstillet til overførsel. Budgetenheders mindreforbrug over 150.000 kr. har administrationen som udgangspunkt vurderet ikke at indstille, medmindre der har været en særligt god begrundelse.


Der er indstillet overførsel af uforbrugte driftsmidler for i alt 5,4 mio. kr. Heraf udgør eksternt finansierede projekter samt takstfinansierede institutioner, som kommunen er forpligtet til at overføre til næste år, 1,7 mio. kr.


De samlede indstillinger til overførsler fra 2022 til 2023 fremgår af Bilag 1. Centeroversigt, og de enkelte indstillinger fremgår af Bilag 2. Enkeltindstillinger.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv., Økonomiregulativ for Ishøj Kommune

Økonomi

Der gives tillægsbevilling på i alt 5,4 mio. kr. til finansiering af serviceramme driftsmidler i budget 2023. I perioden 2020 til 2022 har overførselsniveauet været 18,3 mio. kr., 23,0 mio. kr. og 8,8 mio. kr.

Indstilling

at der gives tillægsbevilling på i alt 5.409.000 kr. i henhold til bilag 2.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byråd.

Beslutningstema

Der søges om tillægsbevilling på 5,4 mio. kr. til finansiering af mindre- og merforbrug på driftsområderne fra 2022 til 2023.

Bilag

Sagsfremstilling

Ifølge reglerne skal årsregnskabet aflægges af Økonomi- og Planudvalget til byrådet, så det kan afgives til kommunens revision inden den 1. maj i året efter regnskabsåret.

Ishøj Kommune fik BDO som revisionsselskab ultimo 2022. Efter anbefaling er der taget udgangspunkt i BDO´s regnskabsskabelon, hvilket har medført, at regnskabet er blevet mere ensartet, forenklet og overskuelig i opbygningen. F.eks. er regnskabet nu opdelt i drift, anlæg og finansiering.

Regnskabet, der sendes til revisionen, er vedhæftet som bilag 1.

Der kan fremhæves følgende hovedtal fra regnskabet for 2022:

  • Regnskabet balancerer i henhold til hovedoversigten med 2.574 mio. kr.
  • Der er et mindreforbrug på driften på 37,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (oprindeligt budget plus tillægsbevillinger).
  • Ishøj Kommunes andel af servicerammen blev overskredet med 24,4 mio. kr.
  • Der er afholdt anlægsudgifter på i alt 92 mio. kr., og der søges overført 70,2 mio. kr. netto til 2023.
  • Kassebeholdningen udgjorde 190,1 mio. kr. ultimo 2022, og den langfristede gæld (ekskl. lån til ældreboliger) udgjorde 284,6 mio. kr.


Når revisionen har afsluttet sin gennemgang, fremlægges årsregnskabet til byrådets godkendelse sammen med revisionens årsberetning og administrationens besvarelse hertil.

I henhold til kommunens økonomiregulativ skal der aflægges regnskaber for anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne eller -indtægterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Anlægsregnskaber for de anlægsprojekter, der er afsluttet i 2022, er vedhæftet som bilag 2.


Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov og cirkulære om kommunernes budget og regnskab, revision mv.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med afgivelse af årsregnskabet til revisionen.

Indstilling

at regnskabet for 2022 afgives til revisionen.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Årsregnskabet for 2022 forelægges med henblik på oversendelse til revisionen.


Bilag

Sagsfremstilling

Der har den 14. marts 2023 været afholdt bestyrelsesmøde i Ishøj Forsyning Holding A/S, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S og Ishøj Forsyning ApS, hvor årsrapporterne for regnskabsåret 2022 blev fremlagt og godkendt. De af revisionsfirmaet Deloitte udarbejdede årsrapporter vedlægges (bilag 1, 2, 3, og 4). Samlet notat vedr. årsrapporterne vedlægges som (bilag 5). 

Kommunen er eneaktionær. Kommunen kan som eneaktionær kun tale med én stemme på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen i Ishøj Forsyning Holding A/S og datterselskaberne afholdes i forlængelse af byrådsmødet den 4. april 2023. Udkast til dagsorden i henhold til vedtægterne vedlægges (bilag 6).

Udkast til protokollater vedrørende afholdelse af generalforsamlinger i Ishøj Forsyning Holding A/S samt datterselskaberne, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S og Ishøj Forsyning ApS vedlægges (bilag 7, 8, 9, og 10).

Lovgrundlag

Selskabsloven § 88.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

at årsrapporterne for Ishøj Forsyning Holdning A/S samt datterselskaber tages til efterretning. Byrådet bemyndiger borgmester Merete Amdisen og direktør for by, kultur og miljø Henrik Winther Nielsen til at repræsentere Ishøj Kommune på generalforsamlingen.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byråd.

Beslutningstema

Årsrapport 2022 og generalforsamling 2023 vedrørende koncernen Ishøj Forsyning.

Bilag

Sagsfremstilling

Der har gennem de seneste år været forskellige ønsker til og praksis for orientering om klagesager i de stående udvalg.


Som led i bestræbelserne på at effektuere forslaget om besparelser på administrationen i budget 2023, har administrationen undersøgt den nuværende praksis vedrørende forelæggelse af klagesager og andre enkeltsager for de stående udvalg.


På den baggrund og med henblik på at ensrette praksis og anvende kommunens ressourcer bedst muligt, har administrationen udarbejdet forslag til fremadrettede principper for politisk behandling, som fremgår af det vedhæftede notat.


Administrationens forslag til fremtidig orientering:

  • Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om Ankestyrelsens halvårlige ankestatistik
  • Relevante stående udvalg samt byrådet behandler "Danmarkskortet" (oversigt/statistik
    over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service).
  • Udvalgene holdes som hidtil, løbende orienteret om principielle og/eller medieeksponerede sager.
  • Borgerrådgiver afgiver årligt rapport, der også indeholder oplysninger om klagesager.


Den månedligt tilbagevendende orientering om klagesager på de stående udvalgs møder på velfærds- og beskæftigelsesområdet, samt orienteringen om dispensationssager og udnyttelse af delegationer på det tekniske område bortfalder.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Forslaget er et led i bestræbelserne på at udmønte de besparelser på administrationen, som er vedtaget i forbindelse med budget 2023 - "Samlet forenkling af administrative opgaver på kr. 200.000 (alle fagudvalg skal have en dialog om, hvordan de fremover kan reducere træk på administrationen i forhold til nøgletal, rapporter m.v.)".

Indstilling

at forslag om fremadrettede principper for politisk behandling godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget.

Beslutningstema

Der skal træffes en principbeslutning omkring forelæggelse af klagesager/enkeltsager for de stående udvalg.

Bilag

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Status på ophold, økonomi m.v. i forhold til Ukrainske flygtninge er tiltrådt.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Statsus etage 4. Nord i Ishøj Bycenter er tiltrådt.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Økonomi- og Planudvalget sender sag om indkøb af nyt It-system til budgetforhandlingerne.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Sag om værdiansættelse og kompensation er tiltrådt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med igangsættelse af arbejdet med Planstrategi 2024-36 blev det besluttet at gennemføre en digital borgerinddragelse i vinteren 2023. Borgerinddragelsen blev gennemført i uge 4 til uge 8, hvor et spørgeskema blev distribueret via kommunens hjemmeside, Facebook og Vores Ishøj. Gennem plakater ophængt blandt andet i Ishøj Bycenter, Brohuset og Next kunne borgere scanne en QR-kode og svare på undersøgelsen.

Spørgeskemaet var opbygget efter de temaer, som byrådet har besluttet, der skal indgå i Planstrategi 2024 - 2036. Der blev sammenlagt indsamlet 460 svar i perioden. Svarene er samlet i bilag 1.

Nogle af hovedbudskaberne fra undersøgelsen er:

  • Grønne byrum og et opgraderet stisystem vægtes væsentligt højere end parkeringsmuligheder, selvom over 80 % af deltagerne i undersøgelsen er bilejere.
  • Der er ønske om flere boliger til ældre og seniorer, samt et stort ønske om billige boliger.
  • Der er generelt meget stor opbakning til, at kommunen arbejder på at styrke det grønne og øge biodiversiteten.
  • Fokus på tryghed og et opgraderet stisystem vil kunne få flere borgere til at vælge offentlig transport fremfor bilen.
  • Der er opbakning til, at kommunen arbejder med at oprette solcelleparker og andre CO2-reducerende tiltag.

Administrationen forventer at kunne præsentere første udkast af kapitel 1+2 af Planstrategi 2024 -2036 ved næste udvalgsmøde. Forslag til en samlet planstrategi sendes i offentlig høring i anden halvdel af 2023 med forventet politisk vedtagelse inden udgangen af 2023.

Lovgrundlag

Planloven.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget.

Beslutningstema

Resultatet af den afsluttede borgerinddragelse i forbindelse med Planstrategi 2024-2036 fremlægges til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 3. januar 2023 besluttede byrådet at igangsætte forberedelserne til en selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk. Det skete på baggrund af, at Ishøj Varmeværk står overfor en stor fjernvarmeudrulning til private husstande, og det forventes herudover, at der i løbet af de kommende år vil blive fremsat lovkrav om selskabsgørelse af fjernvarmevirksomheder. En model til at imødegå opgaven i fremtiden er at selskabsgøre Ishøj Varmeværk, så det er et selvstændigt selskab, der gennemfører fjernvarmekonverteringen og driver Ishøj Varmeværk.

Byrådet besluttede samtidig, at to selskabsmodeller skal belyses yderligere inden politisk stillingtagen til, hvilken selskabsform, der skal arbejdes videre med. Derfor belyses henholdsvis modellen med Ishøj Varmeværk som et selvstændigt selskab eller en model, hvor Ishøj Varmeværk sammenlægges med Ishøj Forsyning (koncernmodel), og bliver et datterselskab i Ishøj Forsyning.

I bilag 1, baggrundsnotat fra Horten, beskrives de to modeller.

På en række områder er der ikke væsentlige forskelle på de to modeller i forhold til selskabsgørelsen. Det omhandler blandt andet:

  • valg af selskabsformen, fx aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS), som er uafhængig af selskabsmodellen og skal afklares efterfølgende.
  • medarbejderne i Ishøj Varmeværk i forbindelse med en selskabsgørelse. I begge modeller vil medarbejderne blive overført til det nye selskab og beholde deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår, da der vil være tale om en virksomhedsoverdragelse fra Ishøj Kommune til selskabet.
  • økonomiske emner som finansiering og garantistillelse, hvor der ikke er væsentlige forskelle.

Der er to områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem de to modeller. Det handler om politisk styring og stordriftsfordele/synergi.

Den politiske indflydelse er mere indirekte i en forsyningskoncern, det vil sige ved en sammenlægning med Ishøj Forsyning, end i en model med etablering af særskilt selskab, fordi kommunen formelt vil være tættere på selskabets strategiske styring ved særskilt selskab. Det kan være en fordel ved store investeringer i udrulning af fjernvarme. Derimod vil koncernmodellen have fordele i forhold til at opnå stordriftsfordele og udnytte synergiefekter af en samlet større volumen, hvilket også er væsentlig i forbindelse med fjernvarmeudrulning, herunder potentielt at opnå en bedre forhandlingsposition i forbindelse med f.eks. udbud og aftaler. Der er ikke samme mulighed for at opnå stordriftsfordele og synergier ved særskilt selskab. Der kan være mindre forskelle vedrørende økonomiske forhold, som umiddelbart ikke har betydning i den nuværende situation, det handler om modregningsreglen (modregning af evt. indtægter, hvis selskabet skal ophæves) og særlige beskatningsforhold.

Den politiske beslutningsproces lægger op til, at der træffes beslutning om selskabsgørelse i juni 2023 (tidsplan fremgår af bilag 2).

Efter beslutning om selskabsmodel (dette dagsordenspunkt) forberedes oplæg om orientering om juridiske forhold, økonomiske forhold og ejerforhold om selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk indenfor den besluttede model til et temamøde for byrådet den 2. maj 2023.

Der lægges op til politisk beslutning om selskabsgørelse i juni måned med beslutning på Byrådsmøde d. 26. juni 2023 med henblik på, at selskabet kan stiftes og overdrages fra 1. juli 2023.

Hvis der træffes beslutning om en sammenlægning med Ishøj Forsyning (koncernmodellen), vil der blive udarbejdet en detaljeret tidsplan for inddragelse af Ishøj Forsyning om det videre forløb og de praktiske forhold, som skal afklares i forbindelse med en evt. koncernmodel, hvor Ishøj Forsyning også omfatter varmeforsyning.


Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven.

Økonomi

Økonomien i forbindelse med selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk er ved at blive afdækket i samarbejde med revisionsfirmaet BDO og fremlægges på temamødet i maj.


Indstilling

at der arbejdes videre med selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk i en koncernmodel i Ishøj Forsyning

at tidsplanen for den politisk beslutningsproces tages til efterretning.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 21. marts 2023, pkt. 14:

Tiltrådt.


Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, hvilken selskabsmodel, der skal arbejdes videre med i forbindelse med selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk (IVV). Desuden fremlægges til orientering tidsplan for den politiske beslutningsproces i forbindelse med selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk.

Bilag

Sagsfremstilling

De eksisterende styresystemer på IVV er ikke tidssvarende, hvilket indebærer en mindre effektiv og stabil drift af kedlerne. Samtidig er det vanskeligt at skaffe software og teknikere, der kan understøtte det eksisterende styresystem, hvilket medfører en uhensigtsmæssig merudgift til drift og vedligehold af softwaren. Med utidssvarende styresystemer af driften vil IVV stå i en kritisk situation, såfremt der ikke kan skaffes teknikere med tilstrækkeligt kendskab til det nuværende styresystem. Dette vil i yderste konsekvens kunne medføre nedbrud i driften. For at fremtidssikre driften af kedlerne på IVV, er der således behov for en opgradering af det eksisterende styresystem.

Opgraderingen af styresystemet betyder samtidig, at IVV og Vestegnens Kraftvarmeselskabs (VEKS) systemer er kompatible, og dermed understøttes en effektiv og stabil produktion og distribution af fjernvarme.


De nye styresystemer knytter sig direkte til driften af IVV. Investeringen gennemføres uafhængig af beslutning om selskabsgørelse og hvilken model, der i givet fald vælges.

Lovgrundlag

Varmeværket er underlagt varmeforsyningsloven.

Økonomi

IVV søger anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. i forbindelse med opgradering styresystem for kedlerne på varmeværket. Anlægsbevillingen finansieres gennem lånoptagelse, som tilbagebetales af fjernvarmeforbrugerne over en 5-årig periode.

Kommunens anlægsramme påvirkes ikke af nærværende anlægsbevilling.

Indstilling

at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. ekskl. moms til opgradering af styresystemet på IVV med finansiering over lånoptagelse.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 21. marts 2023, pkt. 13:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

 Der fremlægges oplæg til beslutning om anlægsbevilling til opgradering af styresystemer af driften på Ishøj Varmeværk (IVV). 

Sagsfremstilling

I de kommende år udrulles fjernvarme i store dele af kommunen. Det sker parallelt i byområdet øst for motorvejen og i landsbyerne mod vest. Kommunen har 22 bygninger med naturgasopvarmning i områder, hvor der udlægges fjernvarme. Fjernvarme er en grøn, billig og stabil energikilde, mens naturgas har vist sig, ud over at være stærkt CO2-forurenende, at være en politisk, økonomisk og forsyningsmæssig usikker energikilde. Kommunens 22 bygninger kan derfor med fordel konverteres til fjernvarme.


Kommunens bygninger er primært placeret i de områder, der konverteres tidligt i forløbet. Forventningen er derfor, at investeringen hovedsageligt ligger i 2024 og 2025. Enkelte bygninger kan muligvis konverteres ultimo 2023.

Investering, 1.000. kr.

2023

2024

2025

2026

2027

2028

I alt

Investering

2.350

4.300

5.160

0

950

0

12.760

Akkumuleret besparelse


190

650

1.230

1.230

1.310

3.300


Konverteringen fra gas til fjernvarme kan give markante besparelser på både økonomi og CO2-udledning. Naturgas udleder næsten 6 gange så meget CO2 som fjernvarme, og kommunen kan reducere udledning med 300 tons, svarende til 18% af den samlede udledning fra kommunens bygninger. Klimaprojekter kan benchmarkes gennem nøgletallet "investering per sparet kilo CO2". Her ligger dette projekt på 42 kr./kg CO2, hvilket er billigt ift. mange andre projekter, kommunen har gennemført.


Konvertering til fjernvarme udføres i samarbejde mellem administrationen og varmeværket og indebærer nedgravning af fjernvarmerør og reetablering af terræn, tekniske installationer i bygningen samt opsætning af styring og overvågning af energiforbruget. Der er i prisen på de 12,76 mio. kr. indregnet en projektleder i administrationen i 2 år og 15 % til uforudsete udgifter og risiko for prisstigninger.

Der er risiko for gener for brugerne i bygningerne, der kan stå uden varme og varmt vand i op til en arbejdsuge. Nedgravning af fjernvarmerør til bygningerne kan give gener udendørs, men da der i forvejen udlægges fjernvarme i vejen, vil den ekstra gene ved at kommunen tilslutter sig, være minimal.


Hvis beregningsparametre ændrer sig markant inden budgetforhandlingerne, fremsendes revisioner til Klima- og Miljøudvalget og øvrige relevante udvalg.


Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Anlægsbevilling på samlet 12,76 mio. kr. fordelt over 4 år, se ovenfor.

Besparelser drift, 190.000 kr. i 2024 stigende til årligt 1,31 mio. kr. når projektet er fuldt indfaset. Se ovenfor.

Indstilling

at der bevilliges 2,35 mio. kr. i 2023 til konvertering til Fjernvarme i Gildbroskolens SFO og i Tranegilde Landsby, som finansieres af kassebeholdningen

at der medtages en investering på 10,41 mio. kr. i budgetforhandlingerne for budget 2024-27, til konvertering af kommunens øvrige gasejendomme,



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 21. marts 2023, pkt. 16:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

I forbindelse med udrulningen af fjernvarme i Ishøj By og i landsbyerne foreslår administrationen at omlægge kommunens gasopvarmede bygninger til fjernvarme. Investeringerne forventes at falde i 2023-25 og 2027, og administrationen indstiller derfor, at der bevilliges 2,35 mio. kr. i 2023 og afsættes 10,41 mio. kr. i budget 2024-2027 til etablering af fjernvarme i kommunale bygninger.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er ingen klagesager på Økonomi- og Planudvalgets område i marts måned.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.


Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Godkendt.