Økonomi- og Planudvalget har inviteret Jobcenterchef René Mikkelsen til udvalgsmødet for at give en status på, hvorfor Ishøj Kommune har så forholdsvis mange forsikrede ledige, og hvad jobcenteret gør for at hjælpe disse ledige i beskæftigelse.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

De to bilag supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 1: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk

Bilag 2: Supplerende nøgletalsnotat, med tema om a-dagpengemodtagere.

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Tiltrådt

Aktiveringsstrategien udarbejdes som tillæg til Jobcenter Vallensbæks årlige Beskæftigelsesplan, og fokuserer alene på målsætninger og indsatser for borgere i Ishøj Kommune.

Aktiveringsstrategien afspejler de områder, som Ishøj Byråd særligt ønsker er i fokus i det pågældende år, ligesom strategien viser sammenhængen mellem målsætninger og indsatser.

Ishøj Kommunes Beskæftigelsesudvalg har på udvalgsmødet den 13. november 2018 kommet med input til aktiveringsstrategien.

Vedlagt er Beskæftigelsesplan 2019, samt udkast til Aktiveringsstrategi 2019.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Aktiveringsstrategi 2019 godkendes.

Tiltrådt

1. Klagesag i Borgerservice vedr. sygedagpenge - sagen er sendt til Ankestyrelsen.
2. Klagesag i Borgerservice vedr. sanktion vedr. uddannelseshjælp - sagen er sendt til Ankestyrelsen.

Til efterretning

Til efterretning

I budgetforliget for 2018 er ønsket en kvartalsvis rapportering vedrørende kommunens udgifter til administration. Der redegøres i vedlagte notat for, hvad "administrationsudgifter" indeholder, og der vises det kvartalsvise forbrug i 2018.

Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og -områder, jf. retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte notat, hvor også det kvartalsvise forbrug på de forskellige udgiftsområder i 2018 er vist.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at administrationsudgifter i 4. kvartal tages til efterretning.

Tiltrådt

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Budgetforlig 2018.

Kvartalsvis oversigt (4. kvartal 2018) over sygefraværet for alle personalegrupper, jf. budgetforliget for 2018.

Det fremgår af budgetforliget for 2018, at der ønskes en kvartalsvis oversigt over sygefraværet for alle personalegrupper. I vedlagte oversigt er vist sygefraværet for de forskellige overenskomstgrupper i 4. kvartal 2018, svarende til den måde, som sygefraværet er registreret på i kommunens lønsystem.

Som det fremgår, udgjorde sygefraværet i 4. kvartal 2018 4,8 % mod 4,9 % i 4. kvartal 2017. Sygefraværet i 4. kvartal 2018 er således på niveau med året før.

Ishøj Kommune har ikke adgang til tilsvarende data fra andre kommuner, hvor sygefraværet er fordelt på overenskomstgrupper. Det er derfor ikke muligt at vise en sammenligning.

Økonomi- og Indenrigsminiseriets Benchmarkenhed har i december 2018 udgivet en analyse over sygefravær blandt ansatte i kommuner. Hovednøgletallene i analysen for Ishøj Kommune er vedhæftet.

Center for Ledelse og Strategi har udarbejdet vedlagte notat om strategi for og indsatser mod sygefravær.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sygefraværet i 4. kvartal 2018 tages til efterretning.

Tiltrådt

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Budgetforlig 2018.

Kommunerne har nu haft opgaven med inddrivelse af ejendomsskat i to år, efter at SKATs inddrivelsessystem EFI brød sammen. Der gives en status på arbejdet i Ishøj Kommune.

Med virkning fra 1. februar 2017 overgik opgaven med at inddrive ejendomsskat fra SKAT til kommunerne, efter at inddrivelsessytemet EFI var brudt sammen. Forinden havde Ishøj Kommune gennemført en ekstraordinær indsats med at inddrive ejendomsskat i løbet af 2016. Den ekstraordinære indsats resulterede i, at restancerne blev nedbragt fra 3.070.000 kr. (august 2016) til 1.118.700 kr. (april 2017). Den samlede ejendomsskatterestance er nu stort set elimineret, og udgør pr. 15. januar 2019 kun 70.800 kr. (inden 1. opkrævning i 2019). Dette vurderes at være meget tilfredsstillende.

Center for Borger, Økonomi og ITs arbejde med inddrivelse af ejendomsskat omhandler bl.a. opsøgende telefonisk kontakt til borgere og virksomheder med ejendomsskatterestancer, indgåelse af betalingsaftaler, og samarbejde med et advokatfirma, hvis sager potentielt skal sendes til tvangsauktion. Siden april 2018 er der sendt 34 sager til advokatfirmaet, men der har ikke været sager om tvangsauktion, idet der er sket afværgning og indbetalt umiddelbart inden.

Økonomi- og Planudvalget tager status på inddrivelse af ejendomsskatte til efterretning.

Tiltrådt

Ejendomsskatterestancerne udgør kun 70.800 kr.

Lov om ændring af lov om inddrivelse af ejenddomsskat.

Som følge af Folketingets beslutning har Gældsstyrelsen afskrevet offentlige restancer, som følge af udfordringerne med SKATs inddrivelsessystem EFI. KL og regeringen har indgået aftale om afkøb og kompensation til kommunerne. Ishøj Kommune har i alt modtaget 861.473 kr.

Byrådet godkendte på mødet den 6. december 2018, sag 284, tillægsbevilling for ekstraordinær indtægt på 221.110 kr. for afkøb af privatretlige fordringer (gældsposter) under inddrivelse. Dette som følge af Folketingets beslutning om ekstraordinær afskrivning af borgere og virksomheders gæld til det offentlige - gæld som SKAT har opgivet at inddrive, efter inddrivelsessystemet EFI's kollaps. Det fremgik af sagen, at der forventedes yderligere kompensation til kommunen inden årsskiftet.

Gældsstyrelsen har i mail af 11. december 2018 orienteret om, at kompensationen og afkøbsbeløbet udbetales samlet, og udgør 861.473 kr. Den nominelle værdi af Ishøj Kommunes afskrevne fordringer er 3.357.282 kr. Der er tale om en ekstraordinær indtægt, hvoraf en del som beskrevet allerede er tillægsbevilget. Det resterende beløb (640.363 kr.) vil blive regnskabsforklaret i forbindelse med regnskab 2018.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ekstraordinær afskrivning af fordringer, udbetaling af kompensation og afkøbsbeløb, tages til efterretning.

Tiltrådt

Ekstraordinær indtægt på i alt 861.473 kr., hvoraf 221.110 kr. blev tillægsbevilliget i december. Konteres som finansiel indtægt i regnskab 2018 og regnskabsforklares.

Lov nr. 258 af 10. april 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark.

Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 229,3 mio. kr. pr. 31. december 2018, mens den faktiske likviditet ved 4. kvartals udgang var 81,6 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning, pt. 93,2 mio. kr.

Ifølge reglerne skal kommunerne kvartalsvist udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen, som skal forelægges byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver og kassekredit. Kassekreditreglen overholdes, når saldoen er positiv.

Gennemsnitlig likviditet pr. dag pr. 31. december 2018 udgør 229,3 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2015 – 2018 ses i nedenstående tabel.

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet i løbet af 2018. Det skyldes bl.a., at en række anlægsprojekter først kom i gang/blev betalt hen over året.

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2015 til 2018.

Den faktiske likviditet pr. 31. december 2018 udgjorde 81,6 mio. kr. hvilket er et fald på ca. 79,4 mio. kr. i forhold til kvartalet før. Det store fald er påvirket af købet af Vejlebrovej 45. Da der er placeret 93,2 mio. kr. til forvaltning, har det været nødvendigt at trække på kassekreditten hen over årsskiftet.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 31. december 2018 på 81,6 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Der kan være regningsforskydninger, lige som forventede videreførsler af drifts- og anlægsudgifter til 2019 (mindreudgifter i 2018) indgår i likviditeten.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 31. december 2018 tages til efterretning.

Tiltrådt

Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv.

Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

Tiltrådt

DAB har på vegne af bestyrelserne i Vildtbanegård afd. 2 og 3 fremsendt en allonge til kommunens underskrift, da bestyrelserne ønsker kommunens godkendelse til, at der via den interne oprykningsventeliste, gives fortrinsret til børnefamilier til alle ledige 4- og 5-rums boliger i afdelingerne. Oprykningsventelisten er den liste, som boligselskaberne administrerer, hvor beboere - der bor og afgiver en bolig i boligorganisationen - lovmæssigt, har fortrinsret til de øvrige boliger i boligorganisationen.

Ishøj Byråd har på møde den 4. oktober 2018 godkendt allongen i afd. 2 under forudsætning af, at allongen ændres, så børnefamilier, hvor ansøger og evt. medansøger med tilknytning til arbejdsmarkedet, prioriteres først. DAB har derfor, på foranledning af afd. 3, fremsendt ny ansøgning med ønske om, at kommunen også godkender den særlige fortrinsret i afd. 3 - således, at der kun udarbejdes én allonge gældende for begge afdelinger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den særlige fortrinsret godkendes i både afd. 2 og 3, og at Borgmesteren bemyndiges til at underskrive den fremsendte allonge til samarbejdsaftalen.

Tiltrådt

Ingen økonomisk betydning for Ishøj Kommune.

Almenboligloven.

Boligforeningen AAB har den 22. januar 2019 fremsendt ansøgning til kommunens godkendelse omkring ændring af m² i Skema B. Skemaet knytter sig til 58 nye rækkehuse i afd. 55, Vejleåparken - Skema A godkendt i januar 2016 .

Ishøj Byråd har, på møde den 4. september 2018, godkendt skema B med en anskaffelsessum på 104,2 mio. kr. - og et samlet bruttoareal på 4.291 m². AAB anmoder nu Ishøj Kommune om ændring af det samlede bruttoareal til samlet 4.407 m² - en ændring på 116 m² mere, da AAB har opdaget, at der er sket en intern fejl i forbindelse med AABs registrering af boligernes m² i skema B.

AAB oplyser, at der ved en fejl er indtastet forældede antal m² i lejlighedstyperne i et internt dokument - oplysninger, der først er opdaget nu, men som efterfølgende er brugt til indberetning af skema B i BOSSINF. (BOSSINF er det system der anvendes til indberetning af skema A, B og C i byggesager i støttet byggeri).  

Ændringen af m² er en mindre ændring i størrelserne på de enkelte boligtyper og sammen med grundkøbesummen, vil det kun medføre en ændring i forhold til den tidligere godkendte anskaffelsessum, der stiger fra 104.228.390 kr. til nu 107.055.746 kr. - en merudgift på 2.827.356 mio. kr. (specifikation om ændring i m² og merudgifterne i forhold til anskaffelsessummen er vedlagt som bilag). Ændringen vil medføre en stigning i grundkapitallån til 10.705.575 kr. - en forhøjelse på 282.736 kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ændringen i m² og projektet - under samme forudsætninger som det tidligere godkendte skema B - godkendes under forudsætning af:

• at formalia omkring grundkøbsaftalen er på plads,
• at boligselskabet indgår en aftale med kommunen om 100 % kommunal anvisningsret til boligerne i henhold til den gældende samarbejdsaftale med afd. 55 Vejleåparken,
• at beboerne i Vejleåparken ved 1. gangs udlejningen har fortrinsret til 75 % af boligerne via den interne venteliste - de resterende 25 % anvises af Ishøj Kommune,
• at Ishøj Kommune varsles senest 3 mdr. før boligerne er klar til udlejning - og tidligst hæfter for evt. tomgangsleje 3 mdr. efter boligerne er indflytningsklare,
• at der ikke udarbejdes særskilt driftsregnskab for afd. 55s kommende rækkehuse (i henhold til tidligere vedlagte notat af 15. marts 2016),
• at merudgiften (tillægsbevilling) i grundkapital 282.736 kr. finansieres via kommunens kassebeholdning.

Tiltrådt

Kommunens forpligtelser udgør udgiften til grundkapitallån i alt 10.705.575 kr. - en forhøjelse på 282.736 kr., hvoraf 10.422.839 kr. er bevilget, men endnu ikke udbetalt.

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger.

Sundhedsministeriet har via puljeopslag udbudt 207,6 mio. kr. til etablering af læge- og sundhedshuse. Der er ansøgningsfrist den 20. marts 2019.

Ishøj Kommune påtænker, at søge midler til etablering af sundhedshus på Vejlebrovej 45. Ansøgningen forventes udarbejdet i samarbejde med de 2-3 læger, som har vist interesse for at åbne praksis i bygningen. Der er også taget kontakt til Region Hovedstaden med henblik på at afsøge mulighederne for regionens deltagelse i en fælles ansøgning. Ishøj Kommune vil endvidere afsøge om andre sundhedsaktører kunne være interesseret i at flytte med ind i Sundhedshuset på Vejlebrovej 45.

Det fremgår af Sundhedsministeriets puljeopslag, at kommuner og regioner, der fik tildelt midler fra puljen til læge- og sundhedshuse udmøntet i foråret 2018, ligeledes kan søge puljen i 2019. Ishøj Kommune fik i 2018 tildelt cirka 11,5 mio. kr. fra Sundhedsministeriets pulje.

De tildelte midler gik i 2018 til at renovere etage 5 nord på rådhuset, således at to læger kunne åbne ny lægepraksis i lokalerne den 2. november 2018. De tildelte midler gik desuden til inventar og lægefagligt udstyr til de to læger, men der var også midler til en kommunal sundhedsklinik og en inkontinensklinik i læge- og sundhedshuset. Endvidere var der også midler til renovering og etablering af nye lokaler til Region Hovedstadens psykiatri, der også har til huse på etage 5 nord.

Økonomi -og Planudvalget tager sagen til efterretning.

Tiltrådt

De 207,6 mio. kr., som puljen udgør, stammer fra en større pulje på 800 mio. kr. den daværende S-R regering afsatte i august 2014 til styrkelse af almen praksis. Pengene blev endeligt afsat i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2015.

Der blev først taget hul på puljen i 2018 med 200 mio. kr. og endnu 200 mio. kr. mere i 2019. De resterende 400 mio. kr. foreslår den nuværende regering skal indgå i den nye Nærhedsfond, som regeringen, den 16. januar i år, foreslog i forbindelse med lanceringen af deres nye sundhedsinitiativ "Patienten først". Årsagen til, at midlerne til styrkelse af almen praksis har ladet vente på sig er, at der først skulle indgås en ny overenskomst mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Dette skete først i 2017.

Finansloven 2015.

De første indflytninger på Vejlebrovej 45 sker i løbet af foråret og sommeren 2019. Det giver meget korte tidsfrister til at udføre såvel planlægning, udbud, renovering og ombygning. For at minimere ventetid i forhold til, at opgaverne kan udføres med de nødvendige budgetmæssige bevillinger, søges om anlægsbevilling på 28,040 mio. kr. til ombygning og renovering på Vejlebrovej 45.

I forbindelse med overtagelsen af Vejlebrovej 45 igangsættes forskellige opgaver mhp. at tage ejendommen i brug. Der igangsættes indretning og ombygning af lokaler til hjemmeplejen og den nye Ungeenhed, der igangsættes første del af ombygning af udearealer, herunder el-standere og parkeringspladser til hjemmeplejen, der udføres de første dele af renovering af ejendommen, herunder udskiftning af vinduer på nordssiden af ejendommen og renovering af brand og tyverialaarmer, CTS mv., og der foretages nedrivning af nedslidte pavillioner på grunden. Desuden føres kommunalt IT-fibernet til ejendommen mhp, at det kommunale net kan tilkobles de kommunale enheder efterhånden, som de flytter ind.  

Hjemmeplejen og Ungeenheden skal flytte ind på Vejlebrovej 45 i foråret/sommeren 2019. Hjemmeplejen bor midlertidigt i bycenteret, hvor lejemålet er opsagt pr. 1. juli 2019 mhp. at spare lejeudgifterne til et dyrt lejemål i halvdelen af 2019. Ungeenheden er en nyetableret enhed fra 1. april 2019, og er en sammenlægning af forskellige enheder, der i dag er placeret på forskellige lokaliteter.

De nævnte ombygnings- og renoveringsarbejder skal udføres med korte tidsfrister for at sikre indflytning i foråret og sommeren 2019, derfor søges en samlet anlægsbevilling til alle arbejder i 2019. Udover ovenstående forventes yderligere projekter med ombygning af lokaler til et lægehus og evt. til flytning af Værkstedet. Økonomien til dette indgår i den samlede anlægsbevilling. Der vil parallelt med afklaringen vedr. etablering af lægehus blive søgt om puljemidler hos Sundhedsministeriet til at dække udgifterne til ombygningen, men der skal foreligge en anlægsbevilling, hvis projektet skal igangsættes.

Enkeltprojekterne beskrives nøjere i samarbejde med brugerne, og der indhentes løbende tilbud fra entreprenører. Det foreslås, at kontrakterne med håndværkerne indgås med godkendelse fra borgmesteren, således at projekterne kan komme hurtigt i gang og afsluttes indenfor den ønskede tidsplan.

Økonomi- og Planudvalget forelægges løbende status over den samlede økonomi for anlægsbevillingen.

Teknik- og Bygningsudvalget har ansvaret for at godkende bydende firmaer og udbudsform i byggeprojekter. Udvalget vil på kommende møde blive forelagt firmaer og udbudsform for alle delprojekterne. Dette skal sikre, at der kan foretages udbud, så snart planlægningen er på plads.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til ombygning og renovering af Vejlebrovej 45 (med de ovennævnte del-projekter - herunder indretning af lokaler til hjemmeplejen og Ungeenheden) på i alt 28,04 mio. kr. med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb i 2019 for "Next, projekt bl.a. rehabiliering og genoptræningscenter" på 28,040 mio. kr.

at Borgmesteren bemyndiges til at indgå aftaler med entreprenører inden for denne anlægsramme.

Tiltrådt

I 2019 skønnes der at skulle anvendes ca. 28 mio. kr. til renovering og ombygning på Vejlebrovej 45. Beløbene er skønnet ud fra nuværende kendskab til kommende projekter og den tilstand, som bygningen og installationer har. Udgifterne dækker arbejder på bygningen/installationer, der går på tværs og arbejder, der indgår i de enkelte projekter. Det skønnes at der skal anvendes ca. 18,2 mio. kr. til de pt. kendte ombygnings- og renoveringsarbejder (se vedlagte bilag), og derudover søges om anlægsbevilling på yderligere 9,84 mio. kr. til etablering af lægehus som en del af hele sundhedshuset på Vejlebrovej 45 og evt. til flytning af Værkstedet.

Finansieringen sker over det afsatte rådighedsbeløb i budget 2019 til "Next, projekt bl.a. rehabilitering og genoptræningscenter" på i alt 28,040 mio. kr.

Mindre ændring af salgssum for kommunal jord til rækkehusbebyggelse ved Ishøj Søvej/Ishøj Boulevard.

Ved oprindelig købsaftale af januar 2016 og senere tillæg af september 2018 har kommunen til Boligforeningen AAB55 afhændet i alt ca. 14.500 m ² jord fordelt med en beliggenhed på Ishøj Søvej og Ishøj Boulevard og med henblik på opførelse af rækkehusbebyggelse. Det er netop blevet kommunen bekendt, at grundet en af AAB55 udført indtastningsfejl i det centrale registreringssystem hos Trafik-, Bygge- og Boligministeriet (BOSSINF), vil den endelige arealopgørelse blive forøget med 116 m² bebyggelse i forhold til det tidligere kendte. Etagearealet reguleres fra 4.291 m² til samlet 4.407 m², og som følge heraf er det med AAB55 aftalt, at salgssummen forøges med kr. 282.000 (excl. moms) til kr. 10.705.600 (excl. moms) som vederlag for den herved yderligere tillagte byggeret. Der udarbejdes endnu et tillæg til den oprindelige salgsaftale.

Det tilføjes som information, at "første spadestik" vil blive taget den 25. februar 2019.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at merindtægten tiltrædes, og bemyndiger Borgmesteren til at underskrive aftalen/tillægget om den herved korrigerede salgssum.

Tiltrådt

Der søges om anlægsbevilling som indtægt med kr. 282.000,00 (excl. moms), der tilgår kommunekassen.

Projektforslag om forblivelsespligt i Tranegilde Fjernvarme har været i offentlig høring i 4 uger.

Byrådet behandlede på mødet den 6. november 2018 VEKS’s forslag om indførelse af forblivelsespligt i Tranegilde Fjernvarme og vedtog, at forslaget om indførelse af forblivelsespligt i Tranegilde Fjernvarme sendes i 4 ugers høring, og at kommunen i høringsbrevet tilkendegiver, at byrådet ikke ønsker forblivelsespligt, men ønsker sagen fuldt belyst inden endelig stillingtagen.

Et pålæg om forblivelsespligt i Tranegilde Fjernvarme vil medføre, at allerede tilsluttede ejendomme har pligt til at forblive tilsluttet fjernvarmen. Det medfører dog ikke en pligt til at aftage fjernvarme. Det indebærer heller ikke, at ejendommen skal være tilsluttet fysisk. Et påbud om tilslutningspligt og forblivelsespligt er derimod en forpligtelse til at bidrage økonomisk til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Den offentlige høringsperiode udløb den 12. december 2018, og der er indkommet 6 svar, som er samlet i bilaget Hvidbog - Tranegilde fjernvarme - Forblivelsespligt.

På baggrund af byrådets tidligere indstilling og de indkomne høringssvar, som alle støtter byrådets indstilling, anbefaler Park-, Vej- og Miljøcenter, at VEKS`s projektforslag om forblivelsespligt til Tranegilde Fjernvarme, ikke godkendes. Når der ikke pålægges forblivelsespligt, medfører dette, at ejendommene er fritstillet i forhold til hvilken varmeforsyning grundejeren ønsker.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at VEKS`s projektforslag for forblivelsespligt i Tranegilde Fjernvarmes forsyningsområde i Ishøj Kommune ikke godkendes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Varmeforsyningsloven.
Projektbekendtgørelsen.

Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 1. januar 2019. Landsplandirektivet betyder, at Ishøj Kommune skal udlægge et aflastningsområde, hvor det er muligt at placere udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Landsplandirektivet indeholder en minimum- og maksimumstørrelse pr. butik bruttoetageareal. Der ønskes en stillingtagen til de fremtidige butiksstørrelser i aflastningsområdet. Beslutningen vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2019.

Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet fastlægger detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder.

Da hovedstadsområdet er et sammenhængende by- og boligområde, er det erhvervsministeren, der fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelcentre og aflastningsområder i et landsplandirektiv for hovedstadsområdet.

Landsplandirektivet har ved denne seneste lovændring fastlagt fire nye aflastningsområder i Hillerød, Lyngby, Ballerup og Ishøj. Med de tre eksisterende aflastningsområder i hovedstadsområdet udlægges der samlet set syv aflastningsområder.

Aflastningsområdet i Ishøj er afgrænset på bilag 1 og omfatter en del af det store erhvervsområde, hvor der i dag ligger en del større butikker til både udvalgsvarer og pladskrævende varer. I Ishøj fastlægges det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker til 95.300 m2, og der er dermed muliggjort plads til nyudlæg på 33.900 bruttoetageareal. Vi blev ikke imødekommet i forhold til vores ønske om at udvide det maksimale bruttoetageareal til 120.000 m2.

Den enkelte butik skal være på minimum 1.000 m2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.

Størrelser på butikkerne i et aflastningsområde
Byrådet kan selv fastsætte minimums- og maksimumsstørrelserne på butikkerne inden for ovennævnte ramme. Da Ishøj Kommune i oktober 2017 fremsendte sit ønske om aflastningsområde, var det med en fastsat minimumsgrænse på 1.500 m2 og en maksimal grænse på 5.000 m2. Administrationen vil dog, på baggrund af den redegørelse, der følger landsplandirektivet, anbefale, at Ishøj Kommune følger de størrelser, der er angivet i landsplandirektivet. Se bilag med notat for uddybning. 

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at følge landsplandirektivets minimumsstørrelse pr. butik på 1.000 m2 bruttoetageareal og den maksimale størrelse pr. butik på 40.000 m2 bruttoetageareal. Beslutningen indarbejdes i Kommuneplan 2019 og de efterfølgende lokalplaner for området.

Teknik- og Bygningsudvalget besluttede at videresende sagen til byrådet til drøftelse.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Planloven § 5 m.

Transport-, bygnings- og boligministeren Ole Birk Olesen nedsatte i sommeren 2018 et fremkommelighedsudvalg for Hovedstadsområdet. Udvalget har til formål at tænke i trafikal fremkommelighed på strækninger af en vis trafikal betydning, der går på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder.

Det foreslås, at Ishøj Kommune udbygger det nuværende samarbejde med Vejdirektoratet og de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet, og eksempelvis deltager i et samarbejde omkring standarder for trafiksignalanlæg. 

Der er udarbejdet en rapport, som er sendt i høring hos kommunerne i Hovedstadsområdet. Høringsfristen er den 16. januar 2019.

I rapporten er der udvalgt ni strækninger i Hovedstadsområdet. Strækningerne er udvalgt på baggrund af trafiktal, og trafikmængderne er større nærmest centrum af København. Derfor er ingen af de valgte strækninger beliggende i Ishøj Kommune. Vejdirektoratet har tilkendegivet, at man arbejder på en medfinansieringsløsning, hvor staten giver 50% tilskud til de 9 projekter. Der er desuden forslag om yderligere koordinering og samarbejde, eksempelvis om standarder for trafiksignalanlæg.

Det foreslås, at Ishøj Kommune udbygger det nuværende samarbejde med Vejdirektoratet og de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet og eksempelvis deltager i samarbejdet omkring standarder for trafiksignalanlæg.

Det er vurderingen, at projekterne på de 9 kommunale vejstrækninger, samt en udbygning af samarbejdet ikke alene kan løse de nuværende fremkommelighedsproblemer i Hovedstadsområdet. Staten bør derfor tilføre motorvejsnettet i Hovedstadsområdet de nødvendige ressourcer for at reducere fremkommelighedsproblemerne på motorvejene.

Der er udarbejdet et udkast til et høringssvar.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at oplyse i høringssvaret, at vi er positive mht. at udbygge samarbejdet og koordineringen mellem kommuner og Vejdirektoratet om en forbedret fremkommelighed i Hovedstadsområdet. Dette kan eksempelvis være udarbejdelse af fælles funktionskrav og servicemål for trafiksignalanlæg. Desuden gøres opmærksom på, at staten bør bidrage til en løsning af fremkommlighedsproblemerne i Hovedstadområdet ved at afsætte de nødvendige ressourcer til motorvejene i Hovedstadsområdet. Sendes til byrådet som en efterretningssag.

Der tilføjes nederst i høringssvaret:
"Det bør være en forudsætning, at der også samtidig afsættes ressourcer til at dæmpe den støj, det skaber at øge kapaciteten på motorvejene. Der tages forbehold for endelig politisk vedtagelse.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at høringssvaret tages til efterretning.

Tiltrådt

Lov om offentlige veje.

Priserne på tv i Ishøj Fællesantenne reguleres i 2019. Der skal besluttes priser for 2019 for tv i Ishøj Fællesantenne.

Ishøj Fællesantennes tv-leverandører (Canal Digital, Viasat og Verdens Tv) har reguleret deres priser pr. 1. januar 2019. Det foreslås, at priserne på tv i Ishøj Fællesantenne pr. 1. marts 2019 justeres tilsvarende tv-leverandørernes prisstigninger, og at det heraf skabte efterslæb for januar og februar måned, ikke betales via prisstigninger. Et særskilt punkt fremsættes vedr. efterslæb. 

Den 9. januar 2018 besluttede byrådet en prismodel, hvor prisreguleringer lægges på de tv-pakker, hvor priserne på tv-rettigheder stiger. Det foreslås, at denne model fortsat anvendes. Ved en fortsættelse af denne model vil Ishøj Fællesantenne have nedenstående Tv-priser pr. 1. marts 2019:

Brugerrådet for Ishøj Fællesantenne er af den opfattelse, at prisstigninger generelt bør lægges ud på de tv-pakker, hvor priserne for tv-rettigheder stiger. Brugerrådet opfordrer til, at IFA’s priser fremover stiger fra den dato, hvor udbydernes priser stiger, altså fra den 1. januar. Dvs. at prisstigninger behandles politisk, så de kan træde i kraft fra årsskiftet.

Kabelplus ønsker i øvrigt, at priserne først stiger pr. 1. april 2019 fremfor 1. marts af hensyn til faktureringen, som er kvartalsvis.

Der vedlægges et bilag med prissammenligning mellem Ishøj Fællesantennes priser, Vildtbanegårds priser, og Antenneforeningen af 1986's priser for tv. Der gøres opmærksom på, at priserne fra andre udbydere kun er eksempler, da priser og pakkesammensætninger varierer betydeligt fra forening til forening og bl.a. er afhængige af, hvor lange kontrakter foreningerne har bundet sig til.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at priserne for Ishøj Fællesantennes tv-pakker pr. 1. marts 2019 er: 107 kr. for grundpakken, 380 kr. for mellempakken og 567 kr. for fuldpakken.

Tiltrådt

Ishøj Fællesantenne (IFA) har et efterslæb på 543.344 kr. for betaling af tv-rettigheder fra 2018, samt et efterslæb på 130.000 kr. for betaling af tv-rettigheder fra 2018. Der lægges op til, at Ishøj Fællesantenne og Kabelplus slår halv skade om udgifterne. Halvdelen af efterslæbet betales over Kabelplus’ fee i 2019 og den anden halvdel betales af Kabelplus.

I 2018 regulerede Ishøj Fællesantennes tv-leverandører (Canal Digital, Viasat og Verdens Tv) ligesom i 2019, deres priser fra 1. januar. IFA opkrævede imidlertid ikke det beløb hos kunderne, der svarede til de totale omkostninger for hele året. Kunderne er opkrævet et beløb svarende til omkostningerne for årets sidste syv måneder, jævnfør byrådets beslutning af den 6. marts 2018. Kabelplus har afholdt omkostningerne forbundet med prisreguleringerne i 2018. Det har resulteret i, at Kabelplus påpeger, at IFA har et efterslæb på 543.344 kr. På samme vis kan der, afhængig af Økonomi- og Planudvalgets beslutning, eksistere et efterslæb fra 2019 på 130.000 kr. Det giver et samlet efterslæb på 673.344 kr.

Det foreslås, at halvdelen af efterslæbet betales af IFA over Kabelplus’ fee i 2019 og den anden halvdel betales af Kabelplus. Denne model forudsætter, at der indgås en aftale med Kabelplus, om at der slås halv skade.

Brugerrådet mener, at det er ok, at efterslæbet fra 2018 betales over fee’et. Men det er ikke en praksis, der ønskes fremadrettet. Det efterslæb der evt. skabes i 2019, foretrækker brugerrådet betales via en ekstra prisstigning på tv til brugerne i 2019 fordelt ligeligt over 10 eller 9 måneder afhængigt af, om stigningen sættes i kraft 1. marts eller først 1. april 2019 .

I nedenstående skema fremgår prisstigningerne for brugerne pr. 1. marts 2019 med og uden efterslæb.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at under forudsætning af, at der slås halv skade om finansiering af efterslæbet, betaler Ishøj Fællesantenne halvdelen af efterslæbet fra både 2018 og 2019 via Kabelplus’ fee i 2019, svarende til 336.672 kr., og den anden halvdel betales af Kabelplus.

Tiltrådt

Der fremlægges statusrapport for 2018 og handlingsplan for 2019 for sikrings- og forsikringsområdet til orientering.

Statusrapporten beskriver, hvilke tiltag, der er foretaget på risikostyringsområdet, herunder skadesudviklingen og hvilke risikostyringstiltag, der er foretaget for at forebygge og minimere skader.

Handlingsplanen indeholder tiltag for 2019, der udføres mhp. at forebygge og minimere skader. I handlingsplanen er der fokus på bl.a. lækagesikring, som i de første pilotprojekter har vist gode resultater, og på arbejdsskadeområdet, hvor der arbejdes sammen med arbejdsmiljøorganiseringen for at forebygge arbejdsskader. Det sidste punkt i handlingsplanen vedrører forsikringsudbud, hvor Ishøj Kommune vil gøre brug af option om forlængelse af den nuværende forsikingsaftale. Porteføljen vil derfor først udbydes i 2020.

Økonomi og Planudvalget tager orienteringen om status for 2018 og handlingsplan for risikostyringsområdet for 2019 til efterretning.

Tiltrådt

Den midlertidige turistinformation i rådhusets information foreslåes erstattet af digital turistinformation og information de steder, hvor turisterne kommer i forvejen.

I forbindelse med organisationsændringen og dannelsen af Center for byudvikling, vedtog byrådet den 3. april 2018 at placere et ubemandet turistbureau midlertidigt i rådhusets information, indtil en ny turismestrategi var udformet. Turismestrategien er endnu ikke drøftet, men da vi står overfor renovering af etage 2, er der blevet set på den fremtidige placering af turistbureauet.

Turistinformationen bygger på formidlingen af lokale oplevelser og kan evt. suppleres med fysiske oplevelseskort over Ishøj, der hvor turisterne færdes - f.eks. på spise- og overnatningssteder.

I den kommende turiststrategi, vil det blive foreslået, at vi går digitalt. De seneste år har den digitale markedsføring, for så vidt angår turisme, fået større betydning. VisitDenmark konkluderer i en rapport fra 2016, at 94 % af turisterne i dag bruger computeren både før og under deres rejse. Gennem de senere år har der været et faldende antal gæster i turistbureauet, og turisterhvervet beretter, at turisterne i stigende grad efterspørger informationer på overnatningsstederne.

Wonderful Copenhagen lancerede i 2017 en turismetrategi, med budskabet om, at turisten som vi har kendt den ikke eksisterer længere, men er erstattet af besøgende som ønsker at opsøge de autentiske lokale oplevelser. Dette indebærer også, at turisten i mindre grad opsøger turistkontorer, men i stedet søger efter informationer igennem digital information. I 2018 lancerede Wonderful Copenhagen endnu en strategi, med det formål at bidrage til bæredygtig turisme.

En central handling i deres strategi er, at sprede turisterne til andre områder i Storkøbenhavn, for ikke at overbelaste centrum i København. Det er oplagt for Ishøj at byde ind på at være et af disse steder grundet vores natur og kunst, som i forvejen tiltrækker besøgende. Det anbefales derfor, at vi i fremtiden benytter os af Wonderful Copenhagens viden og ressourcer til at markedsføre Ishøj på digitale platforme.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den fysiske og midlertidige turistinformation på etage 2 nedlægges, og at der indgås dialog med spise- og overnatningssteder om formidling af information til turister.

Tiltrådt

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Invitation fra PhD-stipendiat Karsten Bjerre til at deltage som casekommune i forskningsprojekt om sociale investeringer og forebyggelse på børneområdet. Undersøgelsen ledes af PhD-stipendiat Karsten Bjerre. Projektet løber fra april 2019 til april 2020.

Fokus for undersøgelsen er sociale investeringer på børneområdet. Gennem deltagelse i forskningsprojektet er det forventningen, Ishøj Kommune vil blive bedre til at arbejde med sociale investeringer på børneområdet og andre velfærdsområder. På den måde vil vi blive bedre til at udnytte ressourcerne bedst muligt.

Hvad får vi ud af det:

• Analyse og gennemgang af vores praksis for forebyggelse på børneområdet – giver det mening at arbejde med sociale investeringer i Ishøj Kommune? Hvordan arbejder sagsbehandlerne på børneområdet i dag, og hvordan kan de fremadrettet have øget fokus på forebyggelse?
• Konkrete business cases, som kan bruges i 2021-budgettet
• Netværk med andre kommuner.

Arbejde fra kommunens side:

• Lederniveau: 1-3 medarbejdere på lederniveau deltager i 2 møder inden for et år
• Arbejdsgruppe: 1-3 medarbejdere på leder- og/eller konsulentniveau deltager i 4 møder inden for et år.
• Spørgeskemaundersøgelse: sagsbehandlere på børneområdet
• Kommunen indsender centrale dokumenter for området for perioden 2014 - 2019.
• Som casekommune skal der afsættes tid til interviews af fx. økonomichef, direktør, konsulenter, sagsbehandlere etc.  

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Kommune deltager som "casekommune", og at der bevilges kr. 89.000 fra Investeringspuljen til projektet.

Tiltrådt

Pris for deltagelse som casekommune er 99.000 kr. med mulighed for tilkøb. Ishøj Kommune sidder i forvejen med i netværk om sociale investeringer hos KL (15.000 kr. årligt) og er derfor blevet tilbudt afslag på 10.000 kr. Udgiften finansieres af Investeringspuljen.

Den Gode Hverdag er en af de i alt to indsatser, som fik midler af Investeringspuljen forår 2018. Hermed fremlægges første status for indsatsens forløb, resultater og forventninger til business case.  

Formål:

At hjælpe borgere til at genvinde evnen til selvstændigt eller med mindst mulig hjælp at klare hverdagen. Hermed målrettes og effektiviseres hjemmehjælpens ressourcer bedst muligt.

Målgruppe:

Borgere der henvender sig for første gang eller henvender sig med et nyopstået behov for hjemmehjælp i form af personlig og/eller praktisk hjælp.  

Mål:

• 40 % af borgerne har efter endt rehabiliteringsforløb ikke behov for hjemmehjælp
• 40 % vil fortsat have behov for hjemmephjælp men i mindre grad, fordi de via rehabiliteringsforløbet har genvundet evnen til at klare flere ting i hverdagen selv.

Resultater perioden 1. maj - 31. dec. 2018:

35 forløb er afsluttet med følgende resultat:

• 22 borgere (57 %) modtager ingen hjælp efter endt rehabiliteringsforløb
• 14 borgere (36 %) modtager hjælp men i mindre grad sammenlignet med deres situation før rehabiliteringsforløbet
• 3 borgere (7 %) modtager anden ydelse eller er afgået ved døden. 

Business case

På baggrund af indsatsens resultater, forventes en reduktion i gennemsnitlige udgifter fra 41.300 til 16.000 kr. årligt svarende til en reduktion i 25.300 kr. årligt pr. borger, der opnår succes med indsatsen.   

Økonomi- og Planudvalget tager status på invisteringscasen Den Gode Hverdag til efterretning.

Sendes til Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Tiltrådt

Indsatsen modtog i alt 1.377.00 kr. af Investeringspuljen.

Der forventes, at indsatsen bidrager med en reduktion i gennemsnitlige udgifter fra 41.300 til 16.000 kr. årligt. Med 36 hverdagsrehabiliteringsforløb afsluttet med ingen eller reduceret behov for hjemmehjælp, har indsatsen medvirket til en teknisk besparelse på hjemmehjælp på i alt 910.800 kr. (36 borgere * 25.300 kr.).

Indsatsen er lovbunden jf. SEL 83a.

De nuværende regler for rejser/studieture og forplejning for byrådsmedlemmer er udarbejdet i 2010. Det foreslås, at reglerne opdateres og præciseres.

Den væsentligste ændring i det reviderede forslag er en præcisering af, at studieturen til udlandet for de stående udvalg ikke kan ligge samme år som studieturen for Byrådet. Begrundelsen for denne præcisering er, at det er en stor belastning for budgettet, hvis de to ture ligger i samme regnskabsår.

De eksisterende regler fra 2010 og forslag til reviderede regler om rejser/studieture og forplejning for byrådsmedlemmer er vedhæftet dagsordenen.

Økonomi- og Planudvalget vedtager regler om rejser/studieture og forplejning for byrådsmedlemmer 2019.

Rettelse i indstilling:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regler om rejser/studieture og forplejningfor byrådsmedlemmer 2019 godkendes med de faldne bemærkninger, og at reglerne revideres på 1. byrådsmøde i hver valgperiode.

De faldne bemærkninger:

• De stående udvalg afholder ikke besigtigelsestur i Danmark i det år, hvor udvalget tager på studietur i udlandet.
• Det tilstræbes, at udvalgenes studieture til udlandet afholdes i starten af en byrådsperiode.
• Regler for rejser/studieture og forplejning for byrådsmedlemmer genbehandles på 1. møde i hver valgperiode.
• Til de rejsemål, hvor det giver mening, skal det prioriteres at anvende klimavenlige transportformer.
• Byrådet kan dispensere fra ovenstående regler

Tiltrådt

Ishøj Kommune har i slutningen af 2018 og i begyndelsen af 2019 været præget af bilafbrændinger, hvilket skaber utryghed blandt kommunens borgere.

Med henblik på at skabe øget tryghed foreslås det, at der nedsættes et § 17, stk. 4 udvalg, der har fokus på at øge trygheden ved at nedbringe de kriminelle hændelser i kommunen.

Det foreslås, at udvalgsarbejdet med fokus på at nedbringe kriminelle hændelser i Ishøj Kommune forankres i et § 17, stk. 4 udvalg med en bred sammensat repræsentation af forskellige kompetencer, herunder repræsentation fra Vestegnens Politi, repræsentanter fra boligforeningerne, borgere, foreningslivet og Ungerådet.

Den politiske repræsentation i udvalget foreslås sammensat med borgmesteren som formand, formændene for de stående udvalg samt en repræsentant for hvert af de partier, der er indvalgt i Byrådet, som ikke har en udvalgsformandspost.

I vedhæftede kommissorium for udvalget foreslås det, at formålet med udvalgets arbejde bliver at udarbejde en handleplan, der beskriver initiativer, som kan bidrage til at nedbringe antallet af kriminelle hændelser i Ishøj Kommune.

Kommissorium for § 17, stk. 4 udvalg - Øget tryghed i Ishøj Kommune fremlægges til godkendelse.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at

• der nedsættes et § 17, stk. 4 udvalg med fokus på at nedbringe kriminelle hændelser i Ishøj Kommune
• Byrådet udpeger 9 repræsentanter til udvalget, hvoraf borgmesteren udpeges til formand
• kommissoriet for § 17, stk. 4 udvalget - Øget tryghed i Ishøj Kommune godkendes.

Tiltrådt, med den præcisering, at repræsentanterne fra boligselskaberne skal være 1 fra Vildtbanegaard og 1 fra helhedsplanen i Vejleåparken.

Af lov om kommuners styrelse § 17, stk. 4 fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen fastsætter de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Ishøj Kommune styrelsesvedtægt § 7 giver mulighed for at nedsætte § 17, stk. 4 udvalg.

Tiltrådt

Ishøj Kommune er i dialog med Høje Taastrup Kommune og bo- og uddannelsestilbuddet Thorshøjgård om at indgå i en samarbejdsaftale, der åbner mulighed for, at de to kommuner kan tilbyde unge fra 16 år plads i et opgangs- eller bofællesskab.

Ishøj Kommune har brug for lokale ungeboliger til nogle af de 16 - 22-årige, der i dag er anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder, og hvor en tid i et botilbud med støtte vil være hensigtsmæssig, så de unge kan komme godt videre i egen bolig inden for en tidsramme på 1 - 2 år. Det vurderes, at Ishøj Kommune har unge, som i dag er anbragt på et opholdssted til en takst på mellem 35.000 – 50.000 kr. pr. måned, som kan profitere af at flytte fra deres anbringelsessteder til et botilbud med støtte. Kommunen råder imidlertid ikke over egnede ”udslusningsboliger” til disse unge. Derfor har Center for Børn og Forebyggelse (CBF) taget kontakt til bo- og uddannelsestilbuddet Thorshøjgård og Høje Taastrup Kommune med henblik på at udvikle et fælles botilbud til unge fra 16 år.

Thorshøjgård er en del af den landsdækkende, selvejende forening Livsværk, som kommunen allerede samarbejder med på børne- og ungeområdet. Livsværk har i alt ca. 20 institutioner, hvoraf flere har driftsoverenskomst med den stedlige kommune. Tilsynet løftes af Socialtilsynet.

Det er CBF’s vurdering, at der med fordel kan entreres med en ekstern samarbejdspartner i forbindelse med etableringen af et botilbud. I dette tilfælde vil det være med Thorshøjgård, hvor det er Livsværk, der investerer i den ønskede bolig. Thorshøjgård lejer bygningen og har det fulde driftsmæssige ansvar. Aftalen skal derfor indgås imellem Ishøj Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Thorshøjgård.

Det er hensigten, at der skal bo fire unge i boligen. Fordelingen mellem kommunerne er ikke drøftet. Der vil være separate værelser på 10-15 m², en fælles stue, køkken, bad samt toilet. Der tilknyttes én fast pædagog, der er til stede tre aftener om ugen, som bl.a. skal understøtte de unge i deres udvikling.

Den månedlige udgift ved en anbringelse i en ungebolig er væsentlig lavere end på en døgninstitution eller et opholdssted. Kommunen erhverver ikke fast ejendom, og den eksterne samarbejdspart står for alle aspekter i forhold til personale, ledelse og administration og bygningsdrift.

Høje Taastrup Kommune har tilkendegivet, at kommunen er indstillet på at gå videre med samarbejdsprojektet på baggrund af de beskrevne forudsætninger.

Med henblik på at kunne imødegå en situation, hvor der ikke kan visiteres unge til botilbuddet, skal der fastlægges en ramme for, hvor lang tid der må gå uden fuld belægning, før boligen sættes til salg eller bruges til andre formål, som løsriver Ishøj og Høje Taastrup kommuner fra aftalen.

Socialtilsyn Syd skal godkende tilbuddet og bygningerne. Som led i godkendelsesarbejdet skal Thorshøjgård fastlægge tilbuddets målgruppe, herunder aldersgruppen.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• CBF arbejder videre med et fælles samarbejdsprojekt med Thorshøjgård og Høje Taastrup Kommune om bo/opgangsfællesskab
• CBF udarbejder kontrakt for samarbejdet i dialog med Thorshøjgård og Høje Taastrup Kommune
• kontrakten efterfølgende forelægges Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Thorshøjgård har fremsendt overvejelser om en indskrivningspris på 24.000 kr. pr. ung pr. måned – i alt 96.000 kr. pr. måned. Bindingsperioden for kommunerne vil ifølge et første oplæg være fem år. Herefter kan kommunerne benytte tilbuddet på uændrede vilkår med et gensidigt opsigelsesvarsel på seks måneder.

Såfremt Ishøj og Høje Taastrup kommuner over tid ikke kan visitere til botilbuddet, vil den størst tænkelige udgift være: 96.000 kr. x 12 måneder x 5 år = 5.760.000 kr. for begge kommuner. CBF vurderer dog, at kommunens efterspørgsel efter egnede ungeboliger vil være stabil inden for en femårig tidshorisont. CBF ser derfor et stort potentiale i at tilbyde unge i målgruppen et lokalt botilbud.

Ishøj Byråd besluttede den 7. marts 2017, at kommunens politikker revideres og samles i seks hovedpolitikker. De 6 hovedpolitikker er nu udarbejdet. Næste skridt er at konkretisere politikkerne gennem politisk vedtagne strategier. Det indstilles, at igangsætte udarbejdelsen af en strategi med afsæt i en vision om Ishøj som Kunsten By.

I Kulturpolitikken introduceres forestillingen eller visionen om, at Ishøj kan udvikle sig til Kunstens By. Realiseringen af Kunstens By kan tænkes bredt og kombineres med visioner fra alle seks hovedpolitikker. Derved opnås synergi på tværs af politikkerne:

Med Kunstens By som en stærk fremtidsfortælling kan vi arbejde for at:

• Give Ishøj en stærk og attraktiv identitet
• Samle Ishøjs borgere på tværs af forskellige kulturer.
• Give merværdi til kommunens velfærdsydelser
• Bidrage til borgernes livskvalitet
• Skabe nye fællesskaber
• Styrke Ishøjs omdømme som et attraktivt sted at bo, besøge, arbejde eller drive erhverv.

Strategien skal opstille konkrete indsatsområder og mål, så vi sikrer en konkret udmøntning og opfølgning på de effekter, vi ønsker at opnå, når vi bevidst inddrager kunst og kultur i den kommunale opgaveløsning.

Bilaget ”Oplæg om Kunstens By - en fremtidsfortælling” beskriver de muligheder, det rummer at arbejde med denne vision, herunder den kobling der er til alle seks hovedpolitikker. Bilaget ”Kortlægning af aktiviteter_Kunstens By” giver et overblik over eksisterende aktiviteter og indsatser, der allerede bidrager til visionen samt eksempler på kommende tiltag, der kan understøtte en vision om at udvikle Ishøj til at blive Kunstens By.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der udarbejdes en strategi, der konkretiserer visionen (fremtidsfortællingen) om Ishøj som Kunstens By.

Sagen tages af dagsorden og sendes ud til byrådet til videre drøftelser i partierne. Sagen drøftes på byrådsseminar i april.