Referat
Økonomi- og Planudvalget mandag den 28. maj 2018 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Resume

I budgetforliget for 2018 er der anmodet om en kvartalsvis rapportering vedrørende kommunens udgifter til administration. Der gives et overblik over hvad ”administrationsudgifter ” indeholder samt forbruget pr. 31. marts 2018.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetforliget for 2018 er der ønsket en kvartalsvis rapportering til byrådet om kommunens udgifter til administration. Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og –områder, jf. retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. I det vedlagte notat er sammensætningen af administrationsudgifter beskrevet nærmere, ligesom forbruget pr. 31. marts 2018 er vist.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at notatet drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Aftale indgået på Christiansborg om forenkling af erhvervsfremmesystemet

Sagsfremstilling

Regeringen og DF har indgået aftale 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Tillægsdagsorden supplerer dagsordenpunktet om enighed mellem KL og regeringen indgået 23. maj 2018.

Baggrund

Med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenklingsudvalget, gennemføres en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet. Målet er et system, der imødekommer virksomhedernes behov, med højere kvalitet og lavere omkostninger.

Hovedpunkter

Antal af politiske ansvarlige niveauer reduceres til to. Et decentralt niveau og et statsligt niveau.

Kvalitet og tilgængelighed

  • Der oprettes 7 tværkommunale erhvervshuse, plus 5 filialer, baseret på de nuværende Væksthuse. Erhvervshusenes ydelser skal være tilgængelig for alle virksomheder, ikke kun vækstvirksomheder.
  • Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet, med mulighed for at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1 vejledning.
  • Der etableres en digital platform med information og vejledning om opstart og drift af virksomhed. Platformen oprettes med udgangspunkt i virk.dk

Mere sammenhæng

  • Vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges. Regionerne afskæres fra erhvervsfremmeindsats.
  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse oprettes og erstatter de regionale vækstfora. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejder en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
  • Antal af offentligt finansierede klynger og netværk reduceres til 10-12 styrkepositioner.

Turismefremmeindsats.

  • Den offentlige turismefremmeindsats forenkles også. Den kommunal turismefremmeindsats søges konsolideret i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Det vil kræve tværkommunalt samarbejde. Processen for dette aftales med KL.

Lokal betydning

Den nye struktur i erhvervs- og turismefremmeindsatsen skal inddrages i Ishøj Kommunes arbejde med kommende strategier og indsatser.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager informationen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt