1. Orientering i forbindelse med at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har modtaget en klage fra Klinikkerne på 1. sal i Brohuset og fra en borger over bl.a. uacceptable adgangs- og parkeringsforhold.
2. Referat og bilag fra Borgmestermøde - Silent City den 19. juni 2023 (se bilag 1 - 3 ).
3. Som et led i Økonomiaftalen for 2024 etableres der en lånepulje til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet i 2024, 2025 og 2026. Kriterierne og modellen for, hvordan kommunerne kan søge lånepuljen i 2024 blev udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet den 30. juni 2023. Ansøgningsfristen er fastsat til den 14. august for byggeri, der kan være færdigbygget i 2024. Det er med baggrund i den korte ansøgningsfrist besluttet ikke at søge puljen i 2024. Administrationen arbejder på muligheden for at søge lånepuljen i 2025/2026. Kriterierne for ansøgning af lånepuljen i 2025 og 2026 er endnu ikke afklaret.
4. Borgmestermøde om letbanen den 24. august.

Til efterretning.

Administrationen fremlægger fire gange om året opfølgning på arbejdet med at implementere budgetaftalen for indeværende år. Dette er den tredje opfølgning i 2023.

Proces og form på budgetopfølgningen er vedtaget på Økonomi- og Planudvalget i januar 2023.

Der er i opfølgningen en kort beskrivelse af det enkelte initiativ, hvilken direktør og centerchef, der er ansvarlig for at implementere initiativet, hvilket udvalg initiativet behandles i, samt hvad status er på behandlingen.
Opfølgningen er vedhæftet som bilag 1.

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

at opfølgningen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Til orientering fremlægges tredje opfølgning på budgetaftalen for 2023.

Der er udarbejdet rådighedsforslag for samlet 20,9 mio. kr., som vil indgå i det videre budgetarbejde.

Det administrative budgetforslag samt rådighedskatalog er sendt til byrådet samt i høring i MED-organisationen, brugerstyrelser, råd, nævn mv. den 16. august 2023. Når alle høringssvar er kommet ind den 5. september 2023 vil de blive samlet og sendt til byrådet i løbet af uge 36.

Der afholdes budgetseminar den 4. september 2023.

Eventuelle ændringsforslag fra de stående udvalg og/eller enkelte medlemmer skal afleveres til borgmesterkontoret senest den 19. september 2023 kl. 12.00.

Budgettet 2. behandles på ekstraordinært byrådsmøde den 5. oktober 2023.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Fra det administrative budgetforslag for 2024 kan fremhæves følgende punkter:

* Servicerammen: Der er en overskridelse på 4,6 mio. kr.

* Anlægsrammen: Der er en overskridelse på 7,4 mio. kr.

Ishøj Kommune har en udfordring på servicerammen på 4,6 mio. kr. Hertil kommer udvalgsbehandlede udvidelsesforslag, som er oversendt til budgetforhandlingerne samt nye ønsker fra partierne til budgetreduktioner eller udvidelser. I budgetforslaget er indregnet tekniske ændringer. De tekniske ændringer vedlægges sagen, og for budget 2024 er der tillagt 25,7 mio. kr. i tekniske ændringer. I overslagsårene er beløbene følgende: 34,0 mio. kr. i 2025, 36,1 mio. kr. i 2026 og 35,8 mio. kr. i 2027. Det er især ældre- og socialområdet, der tilføres ekstra budget via de tekniske ændringer.

Der er udarbejdet særskilt notat, der nærmere beskriver de tekniske ændringer.

at det administrative budgetforslag godkendes og oversendes til byrådet til 1. behandling.

Tiltrådt.

Hermed forelægges det administrative budgetforslag for 2024 og overslagsårene 2025 - 2027. Budgetforslaget er suppleret med beskrivelse af de overordnede budgetforudsætninger, som giver et overblik over budgettets centrale elementer.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 317,7 mio. kr. pr. 30. juni 2023. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 96,5 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2019 – 2023.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2019 til 2023. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen 317,7 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 193,5 mio. kr. pr. 30. juni 2023.

Den høje likviditet skal ses i sammenhæng med ubrugte anlægsmidler i 2022. Der er videreført 70,3 mio. kr. fra 2022 til 2023.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr. når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, jævnfør Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Ingen.

at likviditetsopgørelse 2. kvartal 2023 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forlægges byrådet.

BDO har i revisionsberetningen for årsregnskab 2022 rejst en kritik af kommunens indkøbs- og udbudsområde. Det er BDO’s vurdering, at Ishøj Kommune ikke har tilrettelagt et styringsgrundlag, der fuldt ud sikrer og dokumenterer, at kommunen har indgået kontrakter i overensstemmelse med gældende regler på indkøbs- og udbudsområdet.
Ligeledes rejses der kritik af kommunens kontraktstyring, herunder at der ikke i tilstrækkelig grad foreligger den nødvendige dokumentation for, at der følges systematisk op på kontrakter og aftaler indgået med samarbejdspartnere eller eksterne virksomheder, herunder at der købes ind på aftalerne i det omfang, som er aftalt (Compliance).

Vedlagte indkøbs- og udbudsstrategi udgør en samlet ramme for indkøbs- og udbudsarbejdet for perioden 2023-2026. Formålet med strategien er at sikre, at udbud og indkøb finder sted på en måde, som er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtig.

På miljøområdet skal strategien understøtte de målsætninger, som Ishøj Kommune har forpligtiget sig til som DK 2020 kommune og som medlem af partnerskab for offentlige grønne indkøb (POGI). Der er således lagt op til, at indkøb og udbud skal bidrage væsentligt til kommunes klima- og miljøindsats.

Social ansvarlighed skal have en mere fremtrædende rolle i forbindelse med indkøb og udbud. Der skal stilles krav til løn- og arbejdsvilkår, lære- og praktikpladser samt integration af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet.

Indkøbs- og udbudsstrategien skal endvidere på det økonomiske område bidrage til at skabe mere velfærd for pengene og frigøre ressourcer, der kan bruges til gavn for borgerne i Ishøj Kommune.

Udbudsloven sætter nogle overordnede rammer for, hvordan indkøb skal foretages med henblik på at forvalte offentlige midler bedst muligt og sikre en fair og lige konkurrence blandt private virksomheder, der ønsker at handle med det offentlige. Det er forventningen, at en professionaliseret indkøbs- og udbudsindsats kan frigøre ressourcer til nye initiativer og imødegå besparelser, der ellers ville være nødvendige. Der henvises i den forbindelse til indkøbs- og udbudsstrategiens tabel 1, jf. bilag 1.

Organisationen har været involveret bredt i processen og strategien forelægges hermed for Økonomi- og Planudvalget med henblik på drøftelse og rammesætning inden for rammerne af indkøbs- og udbudsområdets ressourcer.

Indkøbs- og udbudsstrategien forventes på baggrund af drøftelserne og rammesætningen på temamødet den 28. august 2023 at blive vedlagtet Økonomi- og Planudvalgets der ligger i forlængelse heraf ligeledes den 28. august 2023. Strategien vil endvidere blive forelagt som en efterretningssag byrådsmødet den 5. september 2023.

Lbk. nr. 10 af 6. januar 2023 (Udbudsloven).

Der forventes en økonomisk effekt gennem en professionalisering af indkøbs- og udbudsarbejdet, jf. strategien. Fordeling af den økonomiske effekt mellem det centrale økonomiske råderum og centrene der bidrager til udbudsprocessen fastlægges af direktionen. Udgangspunktet er, at 1/3 af effekten bibeholdes i centeret, hvis fagområde indgår i udbuddet, mens 2/3 effekten anvendt centralt til at imødegå de årlige budgetbesparelser. Der blev i forbindelse med budget 2023-2026 besluttet en nettobesparelse på 0,5 mio. kr årligt på indkøbs- og udbudsområdet.

at indkøbs- og udbudsstrategien for 2023-2026 vedtages.

Tiltrådt med de faldne bemærkninger om skattely og lokale hensyn.

Økonomi- og Planudvalget.

Administrationen fremlægger hermed indkøbs- og udbudsstrategi til vedtagelse, som følge af, at Ishøj Kommunes nuværende indkøbs- og udbudspolitik er opdateret siden 2013. Der henvises til budgetprocessen for 2023, hvor byrådet igangsatte arbejdet med udvikling af indkøbs- og udbudsområdet.

I forbindelse med at selskabssgørelsen af Ishøj Varmeværk blev behandlet politisk, blev der fra administrationen fremlagt et forslag til ejerstrategi for den samlede forsyningskoncern Ishøj Forsyning. Økonomi- og Planudvalget besluttede den 22. maj 2023, at behandlingen af ejerstrategien skulle udsættes og fremsættes som en selvstændig sag i august 2023.

Ishøj Kommune har den 30. maj 2023 sendt udkastet til ejerstrategi (vedlagt som bilag 2) til Ishøj Forsynings ledelse med henblik på at få deres input og synspunkter til den. Ishøj Forsyning har den 24. juli 2023 returneret deres høringssvar (vedlagt som bilag 3).

Administrationen har på baggrund af Ishøj Forsynings høringssvar udarbejdet et revideret forslag til ejerstrategi (vedlagt som bilag 1). Ændringsmarkeringerne viser, hvor Ishøj Forsynings forslag er indarbejdet.

Selskabsloven og lov om kommunernes styrelse.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

at det reviderede forslag til ejerstrategi for Ishøj Forsyning (bilag 1) vedtages.

Tiltrådt, og administrationen kvalificerer afsnit 11 frem mod byrådsbehandlingen.

Byrådet.

Godkendelse af revideret forslag til ejerstrategi for Ishøj Forsyning.

Ådalens Privatskole er en centralt placeret privatskole (Skovvej 15), der står overfor en større byggesag, hvor gamle og nedslidte bygninger erstattes med nye til 1.-sals højde på grundens vestlige del. På den samlede ejendom er der tinglyst en deklaration, der sikrer, at kommunen, i tilfælde af konkurs, lukning af skolen eller andet med resultat af nedlukkede aktiviteter, kan overtage ejendommen med bygninger og således sikre skolebygningernes beståen på en velegnet lokalitet.

Købspligten er formuleret sådan, at ejendommen skal overtages af kommunen til en sum svarende til restgælden på den bestående realkreditbelåning. Deklarationen er vedlagt som bilag.

De samlede planlagte renoveringsarbejder vil andrage ca. 30 mio. kr., hvoraf Ådalens Privatskole kan selvfinansiere 10 mio. kr. Differencen på 20 mio. kr. vil blive finansieret via Nykredit Realkredit, hvor der samtidig vil blive tilstræbt en låneomlægning af den eksisterende belåning med henblik på at mindske restgælden og reducere den løbende ydelse. Kommunen behandler i øjeblikket ansøgningen om byggetilladelse.

En tilsvarende sag er blevet behandlet af Byrådet den 2. oktober 2018 (dette punkt vedlagt som bilag 2), hvor investeringen dengang omhandlede en ny idrætshal.

De i dag eksisterende realkreditlån på oprindelig samlet 28 mio. kr., er på nuværende tidspunkt nedbragt med de erlagte afdrag siden 2020, hvor lånene blev optaget. Der optages nu et nyt lån til ombygningsarbejderne på 20 mio. kr., og herefter vil den samlede belåning andrage oprindelig 48 mio. kr. inden nævnte låneomlægning af de eksisterende lån.

Den offentlige vurdering udgør pr. 1. oktober 2020 29 mio. kr., hvoraf grundværdi udgør 4,2 mio. kr.

Administrationen er af den opfattelse, at den i dag kendte faktiske værdi af grund med den eksisterende bygningsmasse, mere end rigeligt overstiger den kommunale forpligtelse.

Overholdelse af kommunal forpligtelse - tinglyst ret og pligt til kommunens køb under særlige forhold.

Kommunens eventualforpligtelse forøges til omtalte 48 mio. kr. for så vidt angår denne ejendom, beliggende Skovvej 15 (matr.nr. 8ø Tranegilde By, Ishøj).

at den ovenfor omtalte omlægnings- og tillægsbelåning imødekommes på en måde, så den tinglyste deklaration tilrettes efter de nye forhold, idet den påhvilende forpligtelse samtidig forøges tilsvarende.

Udsat mhp. afklaring af juridiske spørgsmål.

Byrådet

Ådalens Privatskole ønsker at ændre i sin realkreditbelåning grundet en merbelåning til en planlagt bygningsrenovering. Da Ishøj Kommune har tilbagekøbspligt svarende til restgælden på disse lån, skal der tages politisk stilling til tilretning af den tinglyste deklaration, så den svarer til den nye restgæld efter byggeriets gennemførelse.

Som en del af betingelserne knyttet til den pr. 1. juli d.å. gennemførte selskabsgørelse af Ishøj Varmeværk, er der aftalt vilkår for det nye selskabs erhvervelse af den af kommunen tilhørende grund med adressen, Industrivangen 34.

Grunden udgør et areal på 16.000 kvm., hvoraf det nye selskab erhverver 13.000 kvm. De resterende 3.000 kvm. forbliver kommunens ejendom, med mulighed for på sigt at udnytte arealet til andre formål ex. parkering. Fordelingen af de 16.000 kvm. mellem nyt selskab og kommunen, er aftalt som skitseret på bilag (2 x oversigtskort), hvor kommunen beholder den nordlige del af grunden inklusive adgang til Banestien.

Varmeværket vil dog i en årrække have et behov for brug af netop det kommunale areal med både den derværende ladebygning og de tilhørende udenomsarealer. Specielt krav til sikker opbevaring af de mange nye fjernvarmerør, som løbende vil være en del af projektet med udrulning af fjernvarme til rigtig mange nye brugere, kræver tørre og sikre omgivelser. Ladebygningen vil være velegnet til dette brug, og der foreslås en lejeaftale, hvor det nye selskab lejer kommunens grund inklusiv bygninger for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse.

Administrationen foreslår en leje på årligt 120.000 kr. med tillæg af moms, der reguleres løbende med stigningen i NPI (nettoprisindeks). Lejen er fastsat udfra kendskab til gældende markedsleje for identiske ubebyggede arealer med tilsvarende adgang og beliggenhed.

Det er samtidig forudsat, at I/S Vestforbrændingen opfylder sine forpligtelser ved ophør af den tidligere genbrugsstation i form af tilbagelevering af grund og bygninger på de aftalte vilkår. Disse forpligtelser, påhvilende I/S Vestforbrændingen, er p.t. sat i bero grundet selskabsgørelsen, og vedrører bl.a. nogle asfaltreparationer samt lukning af huller i loft og facade på ladebygningen.

Den nye lejeaftale vil træde i kraft den 1. januar 2024, men med råderet allerede nu. Aftalen udløber således med udgangen af 2026. Der betales intet depositum og selve aftalen revurderes gensidigt i juni 2026. Ved lejeaftalens ophør skal bygninger og udenomsareal tilbageleveres i en ikke ringere stand end ved overtagelsen samt være ryddet for effekter og al materiel tilhørende Ishøj Varmeværk ApS eller anden virksomhed under Ishøj Forsyning.

Ifølge den foreliggende overdragelsesaftale mellem kommune og forsyning, pålægges og tinglyses der derudover en servitut på den del af grunden, der fremadrettet ejes af Ishøj Varmeværk ApS (13.000 kvm), og med tilbagekøbsret for kommunen i tilfælde af ophør af selskabets drift som varmevirksomhed og/eller ved flytning af produktionen.

Behovet for en efterfølgende udnyttelse af kommunens grund til parkeringsareal eller andet formål, kan med fordel undersøges og vurderes nærmere under lejeforholdets beståen.

Ingen

Såfremt forslaget vedtages, vil Ishøj Kommune få en årlig indtægt på 120.000 kr., som tilgår kommunekassen og vil påvirke kommunens råderum under Servicerammen.

at det imødekommes, at Ishøj Kommune indgår en 3-årig lejeaftale med Ishøj Varmeværk ApS.

Tiltrådt.

Steen Skovhus (L) deltog ikke i behandlingen af sagen pga. inhabilitet.

Byrådet

I forlængelse af selskabsgørelsen af Ishøj Varmeværk skal der tages politisk stilling til en 3-årig lejeaftale på Industrivangen 34. Aftalen indebærer, at kommunen udlejer 3000 kvm. (med bygninger) til Ishøj Varmeværk til brug for de kommende års fjernvarmeudrulning.

Projekt om optimering af antal kvadratmeter er drevet af en vision om at prioritere velfærd frem for mursten ved at optimere lokale- og kapacitetsanvendelsen. Derfor igangsættes en ejendomsanalyse med henblik på at spare på antallet af kvadratmeter, som kommunen ejer og drifter. I naturlig forlængelse heraf skal de tilbageværende kvadratmeter til gengæld udnyttes og driftes bedre og smartere. Ejendomsstrategien vil både opstille forslag til overordnede principper for prioritering af kommunens ejendomme og forslag til besparelsespotentiale. Det er en forudsætning, at ejendomsanalysen understøtter og er i overensstemmelse med kommunens klima- og energiplan. Ejendomsanalysen bliver bredt forankret i en styregruppe og en projektgruppe, der går på tværs af hele organisationen. Der inddrages desuden eksterne rådgivere.

Projektets formål og strategiske værdi

Formålet med en ejendomsstrategi er at sætte retningen for forvaltningen af kommunens ejendomme. Konkret ønskes:

• Bedre udnyttelse af kommunens ejendomme - færre kvm og mere kvalitet for pengene
• Mere økonomisk effektiv drift af kommunens ejendomme
• Mere bæredygtige og energirigtige ejendomme
• Mere ensartet vedligeholdelsesniveau

Organisering og proces

En beslutning om at spare på antallet af kvadratmeter vil få konsekvenser for brugernes oplevelse af det tilbud, som kommunen stiller til rådighed, da det vil betyde, at flere brugere skal deles om de samme lokaler, og at man potentielt vil få stillet færre kvadratmeter til rådighed. Det er en proces, der kræver åbenhed, god kommunikation og bred forankring. Administrationen har indgået et samarbejde med et eksternt rådgiverfirma (Brøndum & Fliess), der er specialiseret i kommunale ejendomsanalyser, til at bistå processen.

Analysearbejdet udarbejdes fra august-november 2023 og vil både indebære bearbejdning af kvantitative datasæt og kvalitative interviews med nøglepersoner, centralt og decentralt i organisationen.

Selve ejendomsstrategien fremlægges til politisk behandling primo 2024.

Ingen.

Udgifter til analysen finansieres indenfor Center for Ejendomme og Arealers egen økonomi.

at orienteringen om ejendomsstrategiens projekt- og procesplan tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Der orienteres om, at administrationen i efteråret 2023 udarbejder en tværgående ejendomsanalyse. Analysen skal både afdække brugen af de eksisterende bygninger og se på fremtidige behov. Analysens overordnede formål er at afdække hvordan kommunens bygningsarealer udnyttes bedst muligt og skal munde ud i en ejendomsstrategi, der kan forelægges til politisk beslutning primo 2024.

Administrationens forslag til én samlet planstrategi for Ishøj Kommune 2024-2036 fremlægges nu i sin helhed. Planstrategien indeholder bl.a. en beskrivelse af kvalitet samt principper for kommunens fremtidige fysiske udvikling, bosætning og boligforsyning, styrkelse af naturen, modernisering af Strandpark og havn, kystbeskyttelse, mobilitet og grønne transportvaner samt CO2-reduktion. De 6 hovedkapitler har alle været behandlet politisk på tidligere møder, og der er lavet en enkelt justering vedr. returvarme i fjernvarmenettet. Planstrategien er, som noget nyt, suppleret med et forord fra borgmesteren, et forslag til en vision for strategien samt et afsnit omkring udviklingen i Ishøj siden senest vedtagne kommuneplan (2020).

På baggrund af de gode erfaringer med digital inddragelse i udarbejdelsen af planen, vil høringen primært foregå digitalt gennem opslag på relevante hjemmesider og andre digitale kanaler (Facebook etc.) samt en præsentationsvideo og plakater med QR-koder, som kan lede interesserede borgere til planen. Den digitale version af planen giver borgene mulighed for at kommentere enkelt og direkte på planens indhold, hvilket betyder, at flest mulige borgere får mulighed for at komme med deres kommentarer.

På baggrund af de indkomne høringssvar forventes planstrategien fremlagt til endelig politisk vedtagelse primo december 2023 med ikrafttrædelse den 1. januar 2024.

Den samlede plan kan læses i sin helhed på dette link:

https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=29

I bilag 3 kan planstrategien læses som et rent tekstdokument uden billeder. I bilag 4 findes en tidsplan for forløbet frem til endelig godkendelse.

Planloven.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

at Planstrategi 2024 – 2036 sendes i offentlig høring i otte uger.

Tiltrådt.

Byrådet.

Planstrategien fremlægges nu i sin helhed med henblik på, at der skal træffes politisk beslutning om at udsende strategien i offentlig høring i 8 uger. Planstrategien fremlægges til endelig politisk vedtagelse inden årets udgang.

De fem ejerkommuner i Strandparken I/S indgik i 2022, sammen med den daværende regering, en principaftale om modernisering af Strandparken. Partierne bag planlovsaftalen fra juni 2022 har efterfølgende besluttet at bakke op om, at der udarbejdes en anlægslov, som muliggør en modernisering og klimasikring af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur. Konkret er der enighed om, at der udarbejdes en anlægslov, der bl.a. ophæver strandbeskyttelseslinjen og åbner mulighed for planlægning for helt specifikke formål, som fastlægges i loven. De udpegede områder ligger både indenfor og udenfor Strandparken I/S, hvilket er i overensstemmelse med rammerne for den kommende anlægslov og opgradering og evt. ændring af stiforbindelser fastlægges på et senere tidspunkt og i samarbejde mellem de fem ejerkommuner.

Udarbejdelsen af forslag til anlægsloven, herunder miljøvurdering og høring, sker i løbet af 2023/24, og lovforslaget forventes vedtaget af Folketinget i efteråret 2024. Der er tale om et tværkommunalt projekt mellem de 5 ejer-kommuner og med udgangspunkt i den visionsplan, som Strandparken I/S tidligere har udarbejdet, og som blev tiltrådt af Ishøj Byråd i 2021. Visionsplanen indeholder blandet andet en beskrivelse af, hvordan kommende anlæg kan bygges ind i digerne, samt beskriver det fælles udtryk og design på tværs af Strandparken.

Planen for modernisering af området i Ishøj er udarbejdet på baggrund af en borgerinddragelsesproces i efteråret 2022, som bestod af en "strandvandring" og en workshop. Til arrangementerne kunne borgere, brugere, foreninger med videre stille spørgsmål og komme med input og forslag til nye faciliteter, aktiviteter og placeringer i den del af strandparken, som ligger i Ishøj Kommune. Der var blandt andet ønsker om at forbedre toiletforholdene og skabe flere mødesteder og oplevelser. Resultatet af borgerinddragelsen er tidligere fremlagt for byrådet den 7. marts 2023.

I den samlede plan for moderniseringen indgår 7 temaer med i alt 23 udviklingsområder i hele Køge Bugt Strandpark. Temaerne er opdelt efter anvendelse og funktion.

I forhold til den seneste politiske behandling i juni 2023 er der for Ishøjs vedkommende foretaget justeringer i afgrænsningen af de tre A-områder: Lynghuse, Stenhuse og Skovhuse, med henblik på at få et ensartet udtryk for det samlede tværgående projekt, herunder afgrænsning og sammenhæng med havarealerne. Derudover er afgrænsningen ved Pilehuse og Piletangen justeret, så den kan opdeles i to forskellige temaområder (B og F). Den maksimale byggehøjde ændres fra 5 m til 8,5m (i alle A og E-områder), så det sikres, at der fremover er mulighed for at bygge ensartede faciliteter i samme højde på tværs i strandparken (se bilag). De 8,5 meter skal betragtes som en ramme, der giver de samme byggemuligheder i hele parken, men ikke alle nye faciliteter vil have behov for en højde på 8,5 meter. Ændringerne omhandler kun afgrænsning og højder, og der ændres ikke på de ønskede faciliteters størrelser og funktion.

Når anlægsloven skal realiseres, skal faciliteterne muliggøres via konkrete lokalplaner i området. I lokalplanerne fastlægges byggehøjder mv. mere præcist for den enkelte facilitet, ligesom der vil blive gennemført yderligere borgerinddragelse i forbindelse med lokalplansforslagene.

Det samlede forslag tager fortsat hensyn til natur- og landskabsinteresser samtidig med, at en opgradering og placering af nye rekreative faciliteter og muligheder vil styrke brugen af Strandparken hele året rundt. De fem ejerkommuner behandler alle det fælles projekt parallelt i august/september. Såfremt der ønskes større ændringer af projektet, ville det kræve, at sagen fremlægges på ny i alle ejerkommunerne, hvilket vil forsinke projektet yderligere.

Der skal udarbejdes en anlægslov, der muliggør planerne.

Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et forslag til anlægsøkonomi, da anlægslovens endelige indhold og muligheder endnu ikke kendes. Der arbejdes på fondsfinansiering på tværs af kommunerne.

at den samlede tværkommunale plan for modernisering af Strandparken godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 15. august 2023, pkt. 51:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Som led i arbejdet med den kommende anlægslov for Køge Bugt Strandpark fremlægges den samlede tværkommunale plan for modernisering af Strandparken til politisk godkendelse. Ishøj Byråd har den 6. juni 2023 godkendt forslag til placering af faciliteter med videre for de arealer der ligger indenfor kommunegrænsen. Udpegningen er sket på baggrund af en borgerinddragelsesproces. Der skal nu tages stilling til det samlede moderniseringsprojekt for hele Strandparken. Planen fremlægges parallelt i samtlige ejerkommuner.

Ishøj Kommune har sammen med de seks andre kommuner i Køge Bugt – Brøndby, Vallensbæk, Greve, Solrød, Køge og Stevns tidligere besluttet, at vi ønsker at forbedre havmiljøet i Køge Bugt og fremme en bæredygtig udvikling af Køge Bugt og det sydlige Øresund.

Vedlagte notat gør rede for Køge Bugts beskyttelsesværdighed, ligesom det beskrives, hvilke problemstillinger og udfordringer, der eksisterer i forhold til vedvarende forurening og påvirkning af havmiljøet i Køge Bugt (se bilag 1). Notatet er på Borgmestermøde i Køge Bugt Alliancen den 31.maj 2023 godkendt til fremlæggelse for kommunalbestyrelser og byråd.

Notatet indeholder følgende seks anbefalinger:

• Hele Øresund – også den sydlige del af Øresund – bør beskyttes af den marine naturnationalpark. Det anbefales derfor, at miljøministeren træffer beslutning om, at den kommende marine naturnationalpark udvides til at omfatte hele Øresund.
• Det anbefales, at erhvervsministeren i den kommende reviderede havplan tager hensyn til naturen i den sydlige del af Øresund, og ikke kun betragter området som en råstof-ressource.
• Det anbefales, at Miljøstyrelsen ikke giver tilladelse til forlængelse af de nuværende råstofområder medmindre der samtidig stilles krav om kompenserende anlæg som f.eks. etablering af stenrev, genopretning af tidligere stiksugeområder, udplantning af ålegræs m.v.
• Afgifterne på at indvende råstoffer og på at dumpe materialer i havet bør forøges for at gøre det økonomisk omkostningsfuldt at skade havmiljøet og i stedet øge incitamentet til at genanvende bygningsmaterialer og vælge andre råstoffer, som ikke påvirker havnaturen.
• Det skal være slut med at klappe store mængder af materialer fra anlægsprojekter som fx Lynetteholm i Køge Bugt. Derudover bør det helt forbydes, at klapning sker på vanddybder under 8 meter.
• På baggrund af de negative konsekvenser for havmiljøet (ålegræsenge og dumpning af jord) samt de negative miljømæssige konsekvenser på land, anbefales det, at Hvidovre Kommune og SVM-regeringen indstiller planerne om etableringen af Holmene (se bilag 1 og bilag 2).

Der er endvidere udarbejdet et notat, hvori det bl.a. beskrives, hvad kommunerne selv gør for at begrænse forureningen af bugten med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, begrænse klapning, brug af sandfodring mv. Supplerende for Ishøj kan nævnes, at vi samarbejder med BIOFOS omkring forskellige muligheder for bedre central rensning, ligesom vi støtter Køge Bugt Stenrev økonomisk, og hertil tages der løbende badevandsprøver og kildeopsporing i tilfælde af forurening. Ishøj arbejder også på at reducere klapning af materialer fra bl.a. havne-indløbet, ligesom vi via Naturcentret gør en stor indsats i forhold til formidlingen af de store naturværdier, som vi har i Køge Bugt (se bilag 3).

Borgmestrene har på mødet den 31. maj 2023 anbefalet, at hver kommune i både 2023 og 2024 afsætter 50.000 kr. til fælles aktiviteter i forbindelse med Køge Bugt Alliancens arbejde. Administrationen foreslår, at aktiviteterne finansieres via puljen til mere natur, træer og oaser. Der er i 2023 bevilliget 1.460.000 kr. til puljen, men da projekt om "Afprøvning af grønne og rekreative tiltag og løsninger på kommende ny plads ved idrætscenter, skole og institution" ikke blev godkendt af KMU tidligere på året, er der fortsat midler i puljen på 250.000 kr. i 2023, der ikke er anvist. Der er endnu ikke truffet beslutning om anvendelse af midlerne for 2024, men det foreslås, at det allerede nu godkendes, at der reserveres kr. 50.000 til nærværende indsats.

I forlængelse af borgmestermødet anbefales det derudover, at kommunerne tilmelder sig Øresundsvandsamarbejdet, hvilket Ishøj Kommune har gjort, og udgiften hertil på ca. 13.500 kr. årligt, vurderes at kunne holdes indenfor eksisterende budget.

Ingen

Det foreslås, at finansieringen af kr. 50.000 kr. til Køge Bugt Alliancens arbejde i hhv. 2023 og 2024 finansieres via puljen til mere natur, træer og oaser.

at ovennævnte seks anbefalinger til beskyttelse af havmiljøet i Køge bugt godkendes

at der bevilliges 50.000 kr. i henholdsvis 2023 og 2024 fra puljen til mere natur, træer og oaser til fælles aktiviteter til Køge Bugt Alliancens arbejde.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 15. august 2023, pkt. 58:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet vedrørende godkendelsen af de seks anbefalinger

Klima- og Miljøudvalget vedrørende bevillingen af puljemidler fra puljen til mere natur, træer og oaser til fælles aktiviteter til Køge Bugt Alliancens arbejde.

I forbindelse med beskyttelse af havmiljøet I Køge Bugt, har administrationen, sammen med resten af Køge Bugt Alliancen, udarbejdet 6 anbefalinger til beskyttelse af havmiljøet i bugten. Det skal besluttes, om Ishøj Kommune kan tilsluttes sig anbefalingerne, samt hvorvidt der kan afsættes yderligere midler til det videre arbejde i Køge Bugt Alliancen.

I forlængelse af oplæg om affaldsområdet på byrådsmøde den 4. april 2023 fremlægges et forslag til budget 2024 for renovationsområdet. Takstbladet vedtages endeligt i forbindelse med vedtagelse af budget 2024 primo oktober.

I det fremlagte budgetforslag forventes samlet set udgifter for 40,6 mio. kr. i 2024, hvilket er et fald på 1,4 mio. i forhold til 2023, jf. bilag 1. Faldet skyldes bl.a., at der i 2023 er engangsudgifter til indkøb af papbeholdere, hvilket ikke er tilfældet i 2024.

I det fremlagte budgetforslag er der balance mellem indtægter og udgifter for så vidt angår den løbende drift. Budgetforslaget indebærer kun mindre udsving i gebyrerne på området, hvilket især skyldtes en forbedret prognose for udgifterne i 2024. Dog får fx. kolonihaveejere en forventet stigning på 561 kr., da deres bidrag til genbrugsstationen er opjusteret på baggrund af undersøgelser om besøgshyppighed.

Udover de generelle prisfremskrivninger, skyldes ændringerne i gebyrsammensætningen hovedsageligt nye nationale regler, der indebærer, at madaffald fremover skal indgå i grundgebyret som genanvendeligt affald og ikke som hidtil i beholdergebyret. Grundgebyret dækker derved fremover udgifter til alle ordninger undtagen restaffald, og de ændrede regler for madaffald betyder også, at gebyrer for 2023 og 2024 er vanskelige at sammenligne.

Gebyrændringer er illustreret i bilag 2 med udgangspunkt i de gebyr-eksempler, der også blev fremlagt på temamøde i byrådet den 4. april 2023.

Mellemværende (overskud/underskud)

Der har igennem det seneste 1 ½ år været et stigende udgiftsniveau på renovationsområdet som følge af nye krav til sortering i flere fraktioner, stigende transportomkostninger og nedgravede affaldssystemer. Udgifterne har været højere end de affaldsgebyrer, der er blevet indkrævet hos borgerne. Det samlede oparbejdede overskud på renovationsområdet faldt derfor fra over 10 mio. i 2021 kr. til 4,9 mio. kr. i 2022. Ifølge de seneste prognoser forventes overskuddet ved udgangen af 2023 at være ændret til et underskud på 8 mio. kr. Eventuelle yderligere udgifter til nedgravede løsninger i AAB forventes at øge underskuddet til mellem 13-18 mio. kr. ved udgangen af 2024.

Budgettet for det brugerfinansierede renovationsområde skal hvile-i-sig-selv over en årrække, og administrationen anbefaler, at der i 2024 lægges en plan for, hvordan mer-forbruget kan afvikles.

Baggrunden er, at nye regler om producentansvar fra 2025 forventes at give en ukendt men markant indtægt, som kan afhjælpe udfordringen over en årrække. Hertil står affaldsområdet overfor nye regler for beregning af takster ultimo 2023, som forventes at være bestemmende for budgetlægning og gebyrfastsættelse i de kommende år. I dag betaler kommunen Vestforbrænding for en lang række ydelser på renovationsområdet, men indenfor de kommende år vil der blive tale om en egentlig selskabsgørelse, hvilket også vil påvirke budgetplanlægningen. Der er på den baggrund ikke budgetteret med et overskud i 2024 med henblik på at nedbringe underskuddet på den helt korte bane.

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens økonomi, idet renovationsområdet er takstfinansieret.

at renovationsbudget samt takstblad for gebyrer for 2024 godkendes, og

at det godkendes, at der er i 2024 laves en plan for afvikling af det forventede underskud i 2023 og 2024.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 15. august 2023, pkt. 59:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om godkendelse af budgetforslag 2024 samt tilhørende takstblad for renovationsområdet.

Indstilling om idrætshal - Vibeholmskolen tiltrædes.

Byrådet traf den 7. september 2021 en principbeslutning om at udvide kapaciteten på Kærbo med 30 nybyggede plejehjemspladser, fordi Ishøj Kommunes andel af ældre borgere er stigende. Frem til 2028 forventes Ishøj Kommune at have en stigning i borgere på 80+ årige på 76 %.

Administrationen har herefter arbejdet på planlægningen af byggeriet og står overfor at skulle igangsætte udbud for igangsætning af byggeriet. Siden principbeslutningen om at udvide kapaciteten på Kærbo er det besluttet at udvide antallet af plejehjemspladser via omlægning af ældreboliger. De første plejeboliger er etableret, og de sidste forventes at blive klar i begyndelsen af 2024. Samtidig har administrationen set, at der har været et fald i ventelisten til plejeboliger. Pr. 30/5 var der 7 Ishøj borgere på venteliste til en plejebolig. Kommunen er forpligtet til at tilbyde borgere, der er visiteret til plejehjem, en plads i løbet af 2 måneder, men er ikke forpligtet til at tilbyde kommunens borgere en plejebolig i Ishøj, hvorfor kommunen kan vælge at købe pladser i andre kommuner, hvis efterspørgslen i en periode overstiger udbuddet.

På den baggrund har administrationen lavet en ny prognose med henblik på at sikre, at der er behov for yderligere udvidelse af plejehjemskapaciteten, inden selve byggeriet igangsættes. Den nye prognose tager højde for Ishøj Kommunes demografiske særkende, mens den første prognose fra 2021, der lå til grund for den politiske principbeslutning, var baseret på BDO-modellen ”Fredensborg plejeboligprognose”. Administrationen vurderer, at BDO-modellen fremskriver for højt i forhold til den lokale udvikling i Ishøj, fx fordi BDO-modellen ikke tager højde for, at en andel af målgruppen med anden etnisk herkomst end dansk af kulturelle årsager ikke søger plejebolig på nuværende tidspunkt. Andelen af borgere med denne baggrund er større i Ishøj end i den gennemsnitlige kommune, og selvom mønstret forventes at ændre sig, så er der ikke nogen indikationer på, at det vil ændre sig markant i de kommende 10 år, hvorfor der bør tages højde for denne tendens. Desuden anvendes der i BDO-analysen udelukkende befolkningsudviklingen fra Danmarks Statistik, der er højere end kommunens egen beregning. Center for Voksne og Velfærd (CVV) har derfor i 2023 lavet en prognose ud fra en nyudviklet CVV-model, hvor disse forhold er medtaget (bilag 1).

Det er vanskeligt at sammenligne den gamle og den nye prognose, da de er baseret på to forskellige beregningsmodeller, men BDO-tallene er i perioden 2021-2030 ca. 7 % højere end tallene i CVV-modellen. I 2031 og 2032 er tallene ca. 23 - 30 % højere. Der er usikkerhed forbundet med begge beregningsmetoder, som beror på forskellige hypoteser om bl.a. fremtidens demografiske udvikling og har forskellige fokuspunkter. Se bilag 2 for en sammenligning af prognosen fra 2021 med den fra 2023.

På baggrund af den nye prognose er det administrationens vurdering, at Ishøj Kommune vil få svært ved at fylde 30 ekstra pladser om et par år, og det antages, at behovet for flere plejehjemspladser nærmere er om 5-10 år. Administrationen anbefaler derfor, at byggeriet af nye plejehjemsboliger pauseres. For at følge udviklingen på området foreslås det desuden, at der ved udgangen af 2024 foretages en fornyet prognose med henblik på vurdering af behovet for igangsætning af byggeriet.

Opmærksomhedspunkter
Der skal gøres opmærksom på, at vurderingen bygger på en række forudsætninger for den fremtidige udvikling, og at der derfor selvsagt kan være forskel mellem faktisk behov og prognose. Foruden den konkrete udvikling i antal af ældre og brugen af plejehjem i Ishøj kommune kan andre faktorer også spille ind, herunder ikke mindst udvikling i byggeri af plejehjemspladser i andre kommuner.

Ifølge Lov om Social Service § 8, har borgere ret til frit at vælge plejehjem. Det betyder, at målgruppen i Ishøj ikke vil være forpligtet til at vælge Kærbo, men også kan vælge Torsbo, eller et plejehjem i en anden kommune (hvis den anden kommune også godkender borgeren til plejebolig). Der ses en stigende tendens til, at flere ældre borgere vælger et plejehjem i en anden kommune, fx for at komme tættere på deres familie. Ishøj Kommune kan således risikere ikke at kunne fylde alle plejehjemspladserne op, såfremt der bygges flere pladser end der er behov for.

Ifølge Lov om Social Service §§ 5 og 8 er kommunen forpligtet til at tilbyde borgere, der er visiteret til plejehjem en plads senest efter to måneder, og borgere har frit plejehjemsvalg. Ishøj Kommune er ikke forpligtet til at tilbyde kommunens borgere en plejebolig i Ishøj, hvorfor kommunen kan vælge at købe pladser i andre kommuner, hvis efterspørgslen i en periode overstiger udbuddet.

Byggeriet forventes at koste 55,5 mio. kr., og der er afsat 2 mio. kr. i 2022, 25 mio. kr. i 2023 og 28,5 mio. kr. i 2024.

at processen for igangsættelse af byggeriet af de nye plejehjemspladser pauseres, og at der ved udgangen af 2024 udarbejdes en opdateret prognose vedrørende behov for plejeboliger til borgere i Ishøj Kommune med henblik på fornyet vurdering af behov for bygning af nye plejeboliger.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 17. august 2023, pkt. 74:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Steen Skovhus (L) kan ikke tiltræde indstillingen.

Byråd.

Byrådet forelægges en ny prognose for behovet for plejeboliger og skal beslutte, hvorvidt den politiske beslutning om at udvide Kærbo med 30 plejehjemspladser fortsat bør effektueres efter den nuværende plan, eller om den nye prognoser giver anledning til at pausere beslutningen.

Linje 300S er en regional buslinje, der kører på tværs af kommuner i Region Hovedstaden. Linjen har endestationer i Ishøj og Gammel Holte.

Region Hovedstadens udgifter til driften af buslinjen har i 2023 været stigende, grundet højere udgifter og færre indtægter. Region Hovedstadens administration havde vurderet, at Regionen ville have udgifter på 40,6 mio. kr. til drift af linjen, men de faktiske udgifter viser sig at være på omkring 59,6 mio. kr. Det er på denne baggrund, at Region Hovedstaden har bedt Movia finde besparelser på driften af linjen.

Ishøj Kommunes administration vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at reducere driften af linje 300S. En reduktion vil betyde, at det bliver svære for regionens borgere at rejse på tværs af regionens kommuner. Det vurderes også, at en reduktion af driften af linje 300S vil medføre, at den kommende letbanes passagergrundlag vil blive udhulet. Den nuværende linje 300S' rute vil fra 2025 blive erstattet af letbanen. En forringelse af transportmulighederne på tværs af disse kommuner kan betyde, at borgere, der tilbagelægger denne distance, kan være nødsaget til at anvende andre transportmidler, som eksempelvis personbiler. Borgere, der først er stoppet med at anvende kollektiv transport i forbindelse med studie, arbejde mv. er historisk set svære at få tilbage i den kollektive trafik igen.

I bilag 1 har Movia beskrevet nogle forskellige scenarier for, hvordan besparelsen på linje 300S kan indhentes. Administrationen vurderer, at forslag 2b vil være den besparelse, der vil betyde den mindste forringelse for Ishøj Kommunes borgere og vil udhule passagergrundlaget for den kommende letbane mindst. Ishøj Kommune vil, såfremt det godkendes af byrådet give udtryk for dette i høringssvaret til Region Hovedstaden.

Vedtages forslag 2b betyder det, at linje 300S vil køre med 8 minutters interval i myldretiden mellem Ishøj og Lundtofte, hvert 10. minut i dagstimerne og hvert 20. min om aftenen. I weekenden vil 300S køre hvert 20. om morgen og aften, og hvert 15.min mellem Ishøj og Lundtofte, hvis dette forslag vedtages.

Linje 300S vil med dette forslag således ikke betjene ruten mellem Lundtofte og Gammel Holte. Det vurderes, at besparelsen på dette forslag vil være på 14,9 mio. kr.

De resterende forslag til, hvordan linje 300S kan reduceres fremgår også af bilag 1.

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

at Ishøj Kommune indstiller overfor Region Hovedstaden, at såfremt der skal ske reduktioner på linje 300S, så sker det efter model 2b

at høringssvaret til Region Hovedstaden godkendes.

Tiltrådt med ændringsforslag/tilføjelse fremsat af Ole Wedel-Brandt (Ø): "Det er både et lokalt, regionalt og landsdækkende ønske, at få flyttet transport fra privatbilisme til kollektiv trafik. En forringelse af den kollektive trafik vil modvirke denne bestræbelse".

Byrådet.

Region Hovedstaden har bedt Movia udarbejde spareforslag på driften af linje 300S. Forringelse af driften af linje 300S vil påvirke borgere, der pendler til og fra Ishøj. Ishøj Kommune har derfor udarbejdet vedhæftede høringssvar, som sendes til Region Hovedstaden, såfremt byrådet godkender dette.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.