Der vedhæftes oversigt over klagesager til ankenævn på ydelsesområdet for august måned og september.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Ifølge styrelsesloven skal Økonomi- og Planudvalget udarbejde forslag til kommunens budget for det kommende år således, at budgettet - efter to behandlinger - kan vedtages i byrådet senest den 15. oktober. Forslaget skal ledsages af budgetoverslag for årene 2022, 2023 og 2024.

Budgetforslaget for 2021 og overslagsårene fremlægges til 2. behandling.

Budgetforslaget for 2021-2024 blev 1. behandlet i byrådet den 24. august 2020.

Budgetforslaget, som nu skal 2. behandles, er udarbejdet med udgangspunkt i den budgetstatus, der blev givet på byrådets budgetseminar den 9. september 2020. De tekniske ændringer der fremgik af ubalanceoversigten her, er indarbejdet i budgetmaterialet, herunder særtilskuddet på 11 mio. kr.

Der er indgået budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti, som vedlægges som bilag. Resultatet af budgetforliget er indarbejdet i budgetmaterialet.

Derudover er der, i forhold til gennemgangen på budgetseminaret, korrigeret i indtægterne fra tilskud og udligning i overslagsårene. Dette skyldes, at KLs skatte- og tilskudsmodel er blevet opdateret igen.

Efter indarbejdelse af disse ændringer udgør serviceudgifterne 1.313 mio. kr., som dermed stort set svarer til den tekniske serviceramme, som KL har beregnet for Ishøj Kommune.

Anlægsbudgettet vil i 2021 udgøre 77,9 mio. kr.

I henhold til styrelsesloven skal der være balance mellem udgifter og indtægter i budgetåret og budgetoverslagsårene. Det fremlagte budgetforslag afbalanceres over kassebeholdningen, idet 20,5 mio. kr. tilføres kassebeholdningen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at forslaget til budget 2021 og budgetoverslag 2022-2024 godkendes. Der meddeles samtidig bevilling i henhold til bevillingsoversigten (drift) med de bindinger, der i bemærkningerne er gjort til de enkelte poster. Der meddeles anlægsbevilling til de med stjerne (*) markerede anlægsprojekter på investeringsoversigten,

at godkende, at administrationen bemyndiges til eventuelt at foretage mindre tekniske justeringer i forbindelse med den talmæssige indberetning af budgettet.

Tiltrådt.

Som angivet i budgetmaterialet.

Der er en positiv ubalance i 2021 på 20,5 mio. kr., som korrigeres over kassebeholdningen. I overslagsårene er ubalancen (negativ) med hhv. 19 mio. kr., 29,5 mio. kr. og 1,2 mio. kr.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

I forbindelse med budgetvedtagelsen skal kommuneskatteprocenten fastsættes, og der skal vælges mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for skatter, tilskud og udligning, eller selvbudgettering. Beregningerne viser, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil give 11,4 mio. kr. mere i provenu end selvbudgettering.

I budgetforslaget for 2021 og overslagsårene 2022 - 2024 er anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som Ishøj Kommune historisk har valgt. I budgetforslaget er der desuden forudsat en uændret kommuneskatteprocent på 25,0 %. Det anbefales at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kommuneskatten fastsættes uforandret til 25,00 %, og at der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Tiltrådt.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2021 udgør 3.519.924.000 kr. Med en skatteprocent på 25,0 bliver provenuet 879.981.000 kr.

Styrelsesloven, Lov om kommunal indkomstskat.

I forbindelse med budgetlægningen for 2021 skal kirkeskatteprocenten fastlægges.

Høje-Taastrup Provsti har den 11. september 2020 fremsendt meddelelse om ligningsbeløb samt oversigt om ligningsbeløbets fordeling på de enkelte kirkekasser i Ishøj Kommune. 

10.362 borgere var medlem af Folkekirken den 1. januar 2020 svarende til 45,1 % af Ishøj Kommunes indbyggere (47,5 % den 1. januar 2018 og 46,4 % den 1. januar 2019).

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kirkeskatteprocenten fastsættes til uændret 0,90 %.

Tiltrådt.

Social- og Indenrigsministeriet har udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kirkeskatten i Ishøj Kommune på 1.944.022.000 kr.

Med en kirkeskatteprocent på 0,90 vil provenuet blive 17.496.198 kr., svarende til det i budgetforslaget indarbejdede.

Lov om Folkekirkens økonomi.

I forbindelse med budget 2021 skal grundskyldspromillerne og dækningsafgiften fastsættes.

I budgetforslaget for 2021 og overslagsårene 2022 - 2024 er forudsat uændrede grundskyldspromiller og promille for dækningsafgift, som jf. vedhæftet bilag udgør:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at grundskyldspromillerne og dækningsafgiften fastsættes i overensstemmelse med budgetforslaget, dvs. med uændrede satser.

Tiltrådt.

I budgetforslaget for 2021 indgår samlede indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter på 113.622.000 kr.

Det skal bemærkes, at provenuet af grundskylden af offentlige ejendomme er faldet med 305.000 kr., som følge af at Brohuset er overgået til at være en kommunal ejendom. Der afregnes ikke grundskyld af kommunens egne ejendomme.

Lov om kommunal ejendomsskat.

Center for Borger, Økonomi og IT (CBOI) har i overensstemmelse med kommunens økonomiregulativ gennemført servicebesøg/controlling på en række driftssteder. Resultatet heraf fremlægges til orientering.

Servicebesøgene/controllingen har fokus på forskellige parametre. Blandt andet foretages kasseeftersyn, bilagsgennemgang, indtægtskontrol og kontrol af lønsumsstyring. Generelt kan det konkluderes, at økonomistyringen på de besøgte driftssteder håndteres på betryggende vis.

Der er gennemført servicebesøg/controlling på følgende driftssteder:

•         Kørselsafdelingen (11. august 2020)
•         Kløverengen (3. september 2020)
•         Femkanten (7. september 2020)

Formålet med servicebesøgene/controllingen er ikke kun opfølgning på og kontrol med driftsstedets økonomiske forvaltning, men i høj grad også service og sparring. Der lægges vægt på god dialog mellem CBOI og driftsstederne om økonomistyringen generelt, anvendelse af økonomi- og lønsystemet og andre værktøjer mv.

CBOI kan med sit organisationskendskab og solide kendskab til systemer mv. bidrage til et bredere perspektiv på de økonomiske opgaver, som det decentrale niveau udfører. Det kan fx være ved at have blik for særlige tekniske eller styringsmæssige udfordringer på driftsstederne. På samme vis kan der være dialog om konkrete spørgsmål til anvendelse af KMD Opus (økonomisystemet) mv. Samtidig har driftsstederne mulighed for at få afklaret spørgsmål til f.eks. økonomistyringen, lønopfølgning mv.

Resultatet af servicebesøgene har været forlagt direktionen. Resultatet af besøgene bliver desuden forelagt revisionen i forbindelse med deres revision af årsregnskabet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at afrapporteringen om servicebesøg/controlling for 2020 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kommunens økonomiregulativ.

Forlængelse af revisionsaftalen tiltrædes, idet Økonomi- og Planudvalget ønsker at behandle spørgsmålet om udbud af revisionsopgaven om 2 år.

Som redegjort for på budgetseminaret den 9. september, skal Byrådet beslutte, hvilken finansieringsmodel, der skal benyttes ved afviklingen af Ishøj Kommunes indefrosne feriepengeforpligtigelse, jf. den nye ferielov.

Den nye ferielov tilpasser dansk lovgivning til EU-lovgivningen om arbejdstidens tilrettelæggelse. Loven bygger på samtidighed i optjening og afvikling af betalt ferie.

Udover nye ferieregler indeholder loven bestemmelser om en overgangsordning med en "indefrysningsperiode" på 12 måneder, hvor optjente feriepenge ikke må udbetales til lønmodtagerne, men i stedet skal der indbetales til en fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Valgmuligheder:

For ikke at belaste kommuners og andre arbejdsgiveres økonomi unødig, er der 3 muligheder for afregning af de indefrosne midler til feriefonden. Valg af model afhænger af kommunens økonomiske muligheder og politiske prioriteringer, herunder kommunens nuværende kassebeholdning og den forventede fremtidige kassebeholdning. En nærmere beskrivelse af finansieringsmodeller blev givet på budgetseminaret, og er tillige beskrevet i det vedlagte bilag. Der skal indbetales til feriefonden en gang om året - første gang i januar 2021 - og det er muligt at skifte indbetalingsmodel fra år til år.

MODEL 1. Betaling ”Her-og-Nu”: De indefrosne midler - ca. 93 mio. kr. - betales på én gang til feriefonden. Feriefonden forrenter pengene over for lønmodtagerne frem til udbetalingen, når medarbejderene forlader arbejdsmarkedet.

Vurdering: Kommunens kassebeholdning tillader ikke en engangsbetaling på 93,3 mio. kr.

MODEL 2. Løbende afregning: De indefrosne midler inkl. tilskrevne forrentning afregnes til Fonden i takt med, at medarbejderne får krav på udbetaling fra Feriefonden (forlader arbejdsmarkedet). I praksis ved at kommunen modtager en opkrævning en gang om året.

Vurdering: Antallet af medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet (fx går på pension), vil være forskelligt fra år til år, og det vil derfor give udsving i kommunens betaling til feriefonden. Budgetlægningen vil derfor være vanskelig.

MODEL 3. Gradvis afregning: De indefrosne midler afregnes over en årrække til fonden. I budgetforslaget for 2021 er der indregnet 3,5 mio. kr. årligt hertil. Som i model 2 vil der også her ske forrentning af de indefrosne feriepenge.

Vurdering: Kommunen indbetaler et fast årligt beløb til fonden, som afsættes i budgettet. Det er muligt at indbetale mere end det afsatte budgetbeløb, hvis der fx er overskudslikviditet. Dette vil i så fald nedbringe gælden til feriefonden hurtigere, og der vil kunne spares renter.

Det indstilles, at der vælges model 3, hvorefter der sker afregning med det årlige beløb på 3,5 mio. kr., der er afsat i budgettet. Derudover, at der gives bemyndigelse til borgmesteren og kommunaldirektøren til at vurdere, om der er overskudslikviditet til eventuelt at indbetale yderligere i forbindelse med den årlige indbetaling.

Som en del af indefrysningsordningen, indgår der 4/12 af den særlige feriegodtgørelse, svarende til ca. 2,9 mio. kr., idet kun 8/12 dele af den særlige feriegodtgørelse blev udbetalt i maj 2020. Beløbet er således fortsat i lønbudgetterne i 2020 og i princippet for meget i forhold til de faktiske udgifter. Det foreslås derfor, at beløbet, der svarer til ca. 2,9 mio. kr. inddrages ved den kommende budgetopfølgning. Dette med henblik på indbetale beløbet ekstraordinært til feriefonden til januar 2021.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at model 3 vælges, hvorefter der indbetales 3,5 mio. kr. årligt til feriefonden, svarende til det i budgettet afsatte beløb, 

at der ekstraordinært indbetales 2,9 mio. kr. til feriefonden i januar 2021 og

at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at indbetale evt. overskudslikviditet til feriefonden.

Tiltrådt, idet Økonomi- og Planudvalget orienteres, når der sker ekstraordinære indbetalinger.

Der er afsat 3,5 mio. kr. i budget 2021 og overslagsårene til afregning til feriefonden. Eventuel overskudslikviditet kan anvendes til ekstraordinære indbetalinger, med henblik på at nedbringe gælden hurtigere, og dermed spare forrentningen (pt. ca. 2,5 %). 

Den indefrosne andel af den særlige feriegodtgørelse i 2020 (4/12 dele, svarende til ca. 2,9 mio. kr.) vil blive foreslået inddraget ved den kommende budgetopfølgning. Dette med henblik på ekstraordinær indbetaling til feriefonden i januar 2021.

Lov om ferie (Lov nr. 60 af 30. januar 2018) og Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler (Lov nr. 58 af 30. januar 2018).

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, som udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.

Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Tiltrådt.

Den 25. august 2020 udgav Sundhedsstyrelsen en ny vejledning om forholdsregler ved tilfælde af Covid-19 i dagtilbud og på skoler. Den 22. august 2020 udgav Børne- og Undervisningsministeriet en ny nødprocedurebekendtgørelse om mulighed for midlertidig nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud. Vedlagte retningslinjer, der er udarbejdet på grundlag heraf, gælder for alle dagtilbud og skoler samt for den skolestyrkende indsats på Ungdomsskolen. Retningslinjerne opdateres løbende med eventuelle ændringer.

Administrationen foreslår endvidere, at beslutning vedr. iværksættelse af nødundervisning og dimensionering i dagtilbud grundet Corona delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med den stedlige leder.  

Med det nye regelsæt fra Sundhedsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet er reglerne vedr. hjemsendelse, test og opsporing af nære kontakter skærpet. De nye retningslinjer betyder, at det nu er hele klassen/gruppen, der skal sendes hjem til en eller to test, alt efter omstændighederne, hvis et barn eller en medarbejder med tæt kontakt til klassen/gruppen er testet positiv med Covid-19 og har været på skolen/i dagtilbuddet 48 timer forud for testen. Udover klassen/gruppen skal skolen/dagtilbuddet vurdere, om der er andre nære kontakter, der skal sendes hjem.

Som det fremgår af vedlagte notat, er proceduren for smitteopsporing og testning af øvrige børn og medarbejdere afhængig af, om anbefalingen om en meters afstand er overholdt eller ej. Dette vil formentlig i de fleste tilfælde ikke være tilfældet, idet reglen om en meters afstand ikke gælder i dagtilbud og kan fraviges i skoler af hensyn til undervisningen. Fravigelsen af reglen om en meters afstand var, i de fleste tilfælde, en forudsætning for, at alle klasser og elever kunne komme tilbage i skole efter sommerferien i fuldt omfang og efter fuldt skema, sådan som retningslinjerne foreskriver. Uanset forholdene skal hele klassen/gruppen sendes hjem til test. Forskellen består i, om alle skal have foretaget to tests, eller om nogle kan nøjes med en.

Hvis en eller flere elever er hjemsendt fra skolen i en kortere periode på grund af mistanke om smitte med Covid-19, skal skolen iværksætte nødundervisning, hvis elevens tilstand tillader det. Hvis nødundervisning iværksættes for hele klasser, skal det begrundes, hvorfor det er nødvendigt at iværksætte nødundervisning, og hvad der ligger til grund herfor. Der skal i sådanne tilfælde indsendes en formular til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Det er i disse tilfælde formelt Byrådet, der træffer beslutning om iværksættelse af nødundervisning og begrunder denne. Skolen er dog forpligtet til at iværksætte nødundervisningen så hurtigt som muligt. På den baggrund foreslår administrationen, at beslutningen om nødundervisning og dennes begrundelse delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med skolelederen.  

I helt ekstraordinære tilfælde kan der iværksættes en tilpasning (dimensionering) i det enkelte dagtilbud, fx ved at afgrænse timerne barnet er i dagtilbuddet, prioritere mellem børn i forhold til den tid, de er i dagtilbuddet, anvende forskudte mødetidspunkter med videre. Dette kan alene ske på baggrund af regler, påbud eller anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, der konkret betyder, at ikke alle børn kan være i dagtilbuddet på almindelig vis. I sådanne tilfælde indsendes en formular til STUK. Det er i disse tilfælde formelt Byrådet, der træffer beslutning om iværksættelse af tilpasning og begrunder denne. I lighed med nødundervisningen foreslår administrationen, at beslutningen om evt. nødvendig tilpasning og dennes begrundelse delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med dagtilbudslederen.

Frem til byrådets beslutning administreres der efter den eksisterende retningslinje, som blev vedtaget i forbindelse med genåbningen af skoler og dagtilbud: Hvis der opstår en situation, hvor en skole ikke har mulighed for at overholde retningslinjerne, fx ved mangel på personale, kontakter skolelederen centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse, som bistår med udarbejdelse af en midlertidig alternativ plan. Skolens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant inddrages i udarbejdelse af den midlertidige alternative plan.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at beslutningen om iværksættelse af nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud, samt dennes begrundelse, delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med den stedlige leder, og at Byrådet orienteres via den daglige Corona-mail.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Sundhedsstyrelsens vejledning om forholdsregler ved tilfælde af Covid-19 i dagtilbud og på skoler af den 25. august 2020.
Børne- og Undervisningsministeriets nødprocedurebekendtgørelse om mulighed for midlertidig nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud af den 22. august 2020.

Ifølge vedtægterne for Beredskab 4K skal ejerkommunerne godkende budget for det kommende regnskabsår. Beredskabskommissionen har godkendt budgettet i juni og for Ishøj Kommunes vedkommende vil driftstilskuddet til Beredskab 4K i 2021 udgøre 5,007 mio. kr. Det er det samme beløb som i 2020.

Beredskab 4K blev etableret som et såkaldt §-60 selskab den 1. januar 2020 efter opløsning af Østsjællands Beredskab (ØSB). Beredskabet er i sit første leveår og derfor fortsat under konsolidering. Det vurderes dog, at der i de kommende år er plads til en opgradering af beredskabet med ekstra brandfolk, nye brandudrustninger og materiel indenfor den afsatte økonomiske ramme.

Brandberedskabet bliver fra 2021 opgraderet med yderligere to brandfolk på fuldtidsvagt, så der fremover vil være 10 brandfolk på fuldtidsvagt og seks brandfolk på tilkaldevagt mod i dag, hvor der er otte brandfolk på fuldtidsvagt og otte brandfolk på tilkaldevagt. Det betyder, at beredskabet fra 2021 kan rykke ud med to slukningskøretøjer på ét minut i hele området, hvor det i dag tager fem minutter for køretøj nummer to at komme afsted. Også på materielsiden opgraderes der med blandt andet ny springpude, nye stiger og nyt radioudstyr til røgdykkere.

De nye tiltag, som koster 2,5 mio. kr. årligt, finansieres indenfor det beløb, som de fire ejerkommuner har afsat til beredskabet. Dels ved omdisponering af administrations- og personaleudgifter og dels ved at tilpasse indtægterne fra overvågning af ABA-anlæg og udrykning til blinde alarmer, så de afspejler aktivitetsniveauet i de sidste fire år. Sidstnævnte hæver 4K’s bruttobudget, det vil sige både indtægter og udgifter, med 1,6 mio. kr. således at budgettet i alt andrager cirka 35 mio. kroner, hvoraf kommunernes driftstilskud udgør cirka 29,8 mio. kr. Se bilag.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at forslag til budget 2021 for Beredskab 4K godkendes.

Tiltrådt.

Driftstilskud 2021, fordelt på ejerkommuner:

Lov om Kommunernes Styrelse.

Beredskabsloven.

Ishøj Bycenter og Danske Shoppingcentre, som ejer Bycentret, har henvendt sig til Ishøj Byråd med det formål at få byrådet til at arbejde for oprettelsen af en nærpolitistation i Bycentret. På den baggrund har borgmesteren udarbejdet brev til justitsministeren med ønsket om, at der bliver etableret en nærpolitistation i Ishøj Bycenter jf. bilag.

Bycentret og Danske Shoppingcentre skriver bl.a., at siden nærpolitistationen blev nedlagt i Bycentret har ejere og ansatte i butikkerne oplevet et stigende antal henvendelser fra borgere, der føler sig utrygge i centret. Med regeringens ambition om, at etablere 10 nærpolitistationer i Østdanmark og 10 stationer i Vestdanmark opfordres Ishøj Byråd til politisk at arbejde for, at en af de nye nærpolitistationer kommer til at have til huse i Ishøj Bycenter.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at borgmesterens brev til justitsminister Nick Hækkerup om placering af en nærpoltistation i Ishøj Bycenter godkendes.

Tiltrådt.

Danske Shoppingcentre vil gerne etablere egnede lokaler til en nærpolitistation i Ishøj Bycenter.

Domea har den 31. august 2020 fremsendt ansøgning om tidsfristforlængelse af skema C for boligerne i Solkysten. Det indstilles, at det ansøgte imødekommes.

Oprindelig frist for indberetning af skema C var 1. september 2020 (6 mdr. efter sidste boligs færdiggørelse).

Skema C er ift. det endelige regnskab, som skal godkendes, efter alt er bygget færdigt.

Ifølge Domea ligger sagen hos deres revisor og er klar til indberetning snarest.

Der er ikke konsekvenser af den senere indberetning. Byggeriet er færdigt, og alle 106 boliger er udlejet og taget i brug.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at fristen for fremsendelse af skema C forlænges til 1. december 2020.

Tiltrådt.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Støttebekendtgørelsen § 38.

Ishøj Fællesantennes tv-priser for 2021 fremlægges til beslutning.

Ishøj Fællesantennes tv-leverandører (Canal Digital, Viasat og Copydan Verdens Tv) regulerer hvert år deres priser pr. 1. januar. Byrådet og brugerrådet ønsker, at prisstigninger på Ishøj Fællesantennes tv-produkter implementeres fra den 1. januar. Det medfører, at prisstigninger for 2021 bør varsles til brugerne omkring 1. oktober 2020.

Canal Digital og Viasat har endnu ikke meldt ud, hvor meget de enkelte tv-kanaler vil stige i pris pr 1. januar 2021. Derfor har Kabelplus lavet et kvalificeret skøn på, hvor meget priserne vil stige for Ishøj Fællesantennes tv-pakker. Der er i Kabelplus’ prisskøn taget højde for, at Ishøj Fællesantenne ikke skal risikere at varsle en prisstigning, der er for lav ift. den reelle prisstigning. Hvis den reelle prisstigning bliver lavere end den varslede prisstigning, opkræves brugerne pr. 1. januar 2020 blot en lidt lavere pris end varslet. Det var en tilsvarende proces, der blev anvendt for priserne i 2020, hvor den faktiske stigning blev lidt mindre end den varslede, og den faktiske stigning er den, som Kabelplus opkrævede pr. 1. januar 2020.

Prisstigningerne er udregnet ved at overføre tv-leverandørernes prisstigninger til de tv-pakker, hvor priserne på tv-rettigheder for de enkelte kanaler stiger.

De forventede prisstigninger på tv er:

Brugerrådet har behandlet forslag til tv-priser for 2021 og indstiller, at de forventede prisstigninger besluttes af byrådet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Fællesantennes tv-priser pr. 1. januar 2021 bliver: Grundpakke 129 kr., Mellempakke 409 kr., Fuldpakke 559 kr.

Tiltrådt.

Brugerrådet for Ishøj Fællesantenne ønsker at oversætte informationsmateriale om fiberudrulning til flere sprog ved hjælp af midler afsat til bredbåndskonsulent.

I foråret udarbejdede brugerrådet for Ishøj Fællesantenne informationsmateriale, der orienterede om mulighederne for fiberudrulning i Ishøj. I informationsmaterialet opfordrede brugerrådet blandt andet Ishøjs borgere til at tilkendegive deres interesse for TDC NET’s tilbud om fiberudrulning. Afsenderen på materialet var alene brugerrådet, og ikke TDC NET eller Ishøj Kommune.

Brugerrådets informationsmateriale blev udarbejdet i samarbejde med en ekstern konsulent og finansieret af de midler, som byrådet har afsat til en bredbåndskonsulent.

Brugerrådet ønsker nu at få oversat informationsmaterialet til flere sprog. Brugerrådet anmoder derfor om at bruge penge fra de midler, som er afsat til en bredbåndskonsulent, til at få oversat materialet. Brugerrådets anmodning er vedlagt.

Økonomi- og Planudvalget beslutter, at brugerrådet kan finansiere oversættelse af brugerrådets informationsmateriale via de midler, der er afsat til en bredbåndskonsulent.

Tiltrådt, idet brugerrådet anmodes om først at afsøge muligheden for at TDC bekoster oversættelsen.

Der er afsat 600.000 kr. til en bredbåndskonsulent eller konsulentbistand i 2020 med finansiering over det afsatte budget til Ishøj Fællesantenne.

Opfølgning på sag om salg af Winthersminde Erhvervsområde tiltrædes.

Det tiltrædes, at borgmesteren bemyndiges til at afslutte handel og underskrive en egentlig købsaftale vedr. parcel i Pilemølle erhverv.

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.90 Strandgårdsparken i offentlig høring i 8 uger. Forslaget er en sammenskrivning og præcisering af eksisterende dispensationer i den gældende lokalplan og muliggør derudover opførelse af et nyt fælleshus. Lokalplanforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med grundejerforeningen.

Lokalplansforslaget bibeholder området som et tæt-lavt boligområde, hvor en række af de relevante dispensationer, de såkaldte standardprojekter er blevet indarbejdet. I lokalplanen præciseres bestemmelser om terrasseoverdækning, udestuer, hegn, tage, vinduer og farver/materialer på facader, udestuer, skure, skralderum o.l.

Strandgårdsparken er et af Ishøjs attraktive boligområder og udgør med sin enkle og ensartede linjer et arkitektonisk værdifuldt hele. Bebyggelsen har fra start været ensartet, men med årene er der kommet variationer, uden at helheden er gået tabt. Området har fortsat mange ensartede træk og er derfor sårbar overfor for mange tilfældige ændringer, i forhold til at opretholde sine samlede kvaliteter.

Bebyggelsen er placeret i ensartede rækker, hvor der opleves en sammenhæng mellem bebyggelsen og udearealerne. Området har en arkitektonisk helhedsvirkning og homogenitet, i form af at alle døre, vinduer og facader har nogle fællestræk - de røde murstensfacader og sorte døre og vinduer. Disse fællestræk er derfor præciseret og indarbejdet i lokalplanen, så der ikke opstår tvivl om, hvad der er gældende for området som helhed.

Lokalplanområdet er inddelt i 3 delområder i forhold til anvendelse. Delområde A anvendes til tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse, delområde B til institution og teknik-bygning, og delområde C anvendes til fælleshus og miljøstation. Anvendelsen i delområde A og B er uændret, dog er delområde C i dag en del af et grønt fællesområde - matriklen er allerede påvirket af miljøstationen, derfor er placering af et nyt fælleshus mest hensigtsmæssig på denne matrikel.

Fælleshuset skal have samme bygningsudtryk som den eksisterende bebyggelse i området, dog er der givet mulighed for at bygge facaden lidt højere. Facadehøjden må ved fladt tag ikke overstige 6 m. Ved bygning med taghældning må højden til tagryg ikke overstige 6 m, hvor loftet kan føres til kip.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Planloven

Der skal træffes beslutning om overordnede principper for den nye bevarende lokalplan 1.95 Torslunde Landsby.

Økonomi- og Planudvalget besluttede den 27. januar 2020 at igangsætte udarbejdelsen af en ny bevarende lokalplan for Torslunde Landsby. Der blev efterfølgende afholdt borgermøde i Torslunde, hvor alle kunne komme med bemærkninger, inden lokalplanarbejdet gik i gang. Der er mange modsatrettede ønsker for landsbyen. Det blev dog tilkendegivet på mødet, at det er vigtigt med specifikke bestemmelser om eksempelvis bygningsbevaring, beplantning og udseende på ny bebyggelse, da man ønsker at holde fast i landsbymiljøet. En opsamling af bemærkningerne er vedlagt som bilag.

Der har også været foretaget en besigtigelse i henhold til de allerede udpegede bevaringsværdige bygninger og særlige kendetegn i landsbyen.

Der er primært 6 punkter, som med fordel kan besluttes, inden lokalplanen færdiggøres og sendes i høring. Punkterne er vedlagt som bilag.

Det vurderes, at punkterne kan medvirke til at fastholde den karakter og det specielle landsbymiljø, som Torslunde Landsby har.

Det foreslås, at der ikke holdes borgermøde, da det ikke er muligt pga. Corona-situationen, og at der allerede har været afholdt et indledende borgermøde. Det foreslås, at der i stedet laves en videopræsentation af lokalplanforslagets proces og principper, som formidles til borgerne.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager de 6 punkter som grundlag for lokalplanforslag 1.95 Torslunde Landsby og den beskrevne proces.

Forslag til beslutning:

Økonomi-og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets beslutning tages til efterretning.

Tiltrådt.

Orientering om, at to vandløbsindsatser i Lille Vejleå, søges udskudt til den følgende planperiode 2021 -2027 (Vandplan 3).

Lille Vejleå er grænsevandløb mellem Ishøj og Greve kommuner, og kommunerne har i foråret og sommeren 2020 fået undersøgt mulige indsatser i vandløbet med henblik på at skabe målopfyldelse (opnå god økologisk tilstand), som det defineres i den statslige vandplanlægning. Indsatserne fremgår af Vandområdeplanen for Sjælland med tilhørende bekendtgørelser og vedrører fjernelse af spærring ved Ishøj Sø og udlægning af groft materiale på vandløbsstrækningen opstrøms søen inkl. fjernelse af fliser i området nær Torslunde Landsby.

Rådgivningsfirmet NIRAS har ved regnvandsbassinet Ishøj Sø undersøgt mulighederne for en omlægning af åen udenom søen, der vil muliggøre, at fisk kan vandre fra havet og op i vandløbet. En omlægning på nuværende tidspunkt vurderes at være problematisk, da uforsinket overfladevand fra et erhvervsområde i Greve Kommune vil kunne afstedkomme forhøjet oversvømmelsesrisici nedstrøms. En omlægning anbefales udskudt til, at den nødvendige regnvandshåndtering i oplandet er tilvejebragt.

Rådgivningsfirmaet ORBICON har på strækningen fra Ishøj Sø og til vandløbets udspring ved Sejlbjerg Mose i Høje-Taastrup Kommune undersøgt muligheden for udlægning af groft materiale (sten og grus) i vandløbet samt på strækningen fra golfbanen og til umiddelbart vest for Torslunde Landsby samt set på muligheden for at optage betonfliser/plader.

Udlægning af sten og grus og optagning af fliser vurderes at kunne skabe et mere naturligt miljø med bedre trivsel for fisk, smådyr og planter i vandløbet, herunder flere skjule- og ynglesteder. Optagningen af betonelementerne vurderes imidlertid at være en for stor udgift i forhold til de afsatte midler i vandplanen. Det er ikke muligt at udskifte virkemidlet til et dyrere i den nuværende planperiode, hvorfor indsatsen anbefales udskudt til den følgende vandplanperiode.

Greve Kommune (projekttovholder) og Ishøj Kommune har videresendt de to forundersøgelsesrapporter til Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen med henblik på en dialog om at få vandplan 2 indsatserne videreført til næste planperiode 2021 -2027 (vandplan 3).

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det tages til efterretning, at de to vandplanindsatser i Lille Vejleå søges udskudt til vandplan 3 (2021 – 2027).

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Vandplanindsatserne, herunder både forundersøgelser og de efterfølgende gennemførelser, finansieres af statslige midler.

Lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017).

Siden 2017 har Ishøj Kommune været i dialog med Tranegilde Landsbylaug om etablering af en ny legeplads i området. Aftalen blev, at en ny legeplads blev etableret på Bredekærgård mod, at den nuværende legeplads på Tranegilde Bygade langsomt udfases og derfor ikke skulle vedligeholdes. Projektet er sidenhen projekteret, og arealet er klargjort til etablering. Tranegilde Landsbylaug er løbende orienteret om status for legepladsen på Bredekærgård, senest ved møde den 2. september 2020.

Formidlingslegepladsen skal understøtte den udvikling som Bredekærgård har gennemgået de seneste 10 år. Formidlingslegepladsen spiller således sammen med de øvrige formidlingstiltag der er sket, og formidler dansk landbrugshistorie og natur gennem leg, fantasi og læring. Formidlingslegepladsen etableres med inspiration fra gårdlivet anno 1950. Her kan børns fantasi sættes fri, og gennem leg kan børn blive klogere på naturen og den danske landbrugshistorie. Det er derfor ikke kun en legeplads. Det er en aktivitetsbase, der forener formidlingen af 1950ernes landbrugshistorie med moderne leg. I udviklingen af legepladsen har både natur- og historiekyndige været inddraget, således at opførslen bliver autentisk og samtidig inspirer elementerne til leg, motorisk udfordring og fri fantasi. Derudover har der i dialogen med repræsentanter fra Tranegilde Landsbylaug været drøftet placering og udforming. Placeringen af legepladsen sker i forlængelse af øvrigt byggeri.

Med etablering af legepladsen på Bredekærgård erstattes den offentlige legeplads i Tranegilde.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at der etableres en legeplads på Bredekærgård som fremlagt, med handicapvenlige adgangsforhold og indretning. Projektet finansieres som foreslået med 1,3 mio. kr.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der ansøges om at anvende 1.238.000 kr. fra projektet "Bredekærgårds stalde", som er afsat på investeringsoversigten i 2020 med 2 mio. kr.