Referat
Seniorrådet fredag den 4. oktober 2019 kl. 13.00

Rådhuset 2. sal, mødelokale Arken

Beslutning

Formand Peter Møller bød Helle Madsen og Maibritt Pedersen velkommen og takkede for de ville deltage i mødet. Det blev aftalte, at de forskellige forslag til Sparekataloget for budget 2020-2023 for Center for Voksne og Velfærd blev gennemgået, og løbende kunne tage spørgsmål og kommentarer.

Formand Peter Møller modtog budget bogen, som han efter gennemgang, vil sørge for kommer videre i første omgang til Næstformand Bjarne Gosvig.

 

Gennemgang af Sparekataloget budget 2020-2023:

Helle gennemgik de kort de overordnede rammer for budgettet og de forventede besparelser for kommunen.

 

Sammenlægning af Funktioner på Torsbo og Kærbo:

På Torsbo og Kærbo vil man sammenlægge ledelse, administration og servicefunktioner, hvor der kommer en forventet besparelse. Man vil samle plejehjemmene under én ledelse og sikre mindre sårbarhed, mere ens tilbud, f.eks. i forhold til ydelser og servicepakker og se de to plejehjem som et fælles driftssted.

Der vil skulle spares på ledelse, administration og servicemedarbejdere. Pt. er der en vakance på lederstillingen på Torsbo og der er en vakance hos servicemedarbejderne, som er del af besparelsen.

Der blev spurgt ind til servicemedarbejdernes funktioner. Servicemedarbejderne er en slags pedeller, viceværter mv. Da de har rigtig mange funktioner, er et af de nye tiltag også, at der skal ses på deres opgaveportefølje og om andre skal lave opgaven fremover. Det kan f.eks. være, at slå græs, måske er det park og vej der fremover skal have denne opgave.

Der var drøftelse og bekymring for, hvilken betydning det vil få for den enkelte medarbejder. Bekymringen gik på sikkerheden for medarbejderen i, hvor man er ansat henne. Helle kunne oplyse, at der hvor man pt. er ansat eller bliver ansat som f.eks. hjælper, det er der man er ansat, man bliver ikke flyttet rundt fra dag til dag. Der var enighed i, at det er godt bl.a. for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Helle orienterede om, at man har udarbejdet en analyse i forbindelse med forslaget om sammenlægningen. Det aftales, at når den er politisk behandlet, så bliver den sendt ud til Seniorrådet til orientering.

Seniorrådet orienterede om, at de har hørt positivt om en sådan proces fra en plejehjemsleder i Ballerup kommune. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved en sådan sammenlægning, men i Ballerup var de glade for sammenlægningen.

Seniorrådet synes at når det drejer sig om at kompetenceudvikle medarbejdere, er det rigtig fint og naturligt, at personale på begge plejehjem modtager samme undervisning og uddannelse.

 

Ikke fysisk udsendelse af pensionisthåndbogen:

Der er forslag om, at pensionisthåndbogen fremover ikke skal sende med fysisk post til hver enkelt pensionist i kommunen. Der er enighed i, at det er en god idé og vigtigt at der kun bliver én pr. husstand fremover. Forslaget lyder på at pensionisthåndbogen fremover er til at hente forskellige steder som biblioteket, caféerne, borgerservice m.fl.

Endvidere er der enighed i, at det kunne være en god idé, at medarbejderne i Hjemmeplejen tager pensionisthåndbogen med ud til de særligt udsatte borgere.

Der var drøftelse af om det var muligt for kommunen, at få trykt Pensionisthåndbogen billigere et andet sted. For der er enighed om, at hvis man også kan spare her vil det være rigtig godt.

Der er ønske om at kommunens hjemmeside kommer til at fungere bedre og man så måske fremover her kan finde de samme informationer som står i pensionisthåndbogen.

 

Personlige tillæg – tilpasning af rådighedsbeløb:

Der er forslag om, at alle førtidspensionister der modtager supplement til brøkpensionen får det samme beløb og ikke som det er nu, at nogen får et højere beløb. Der er 14 borgere der vil blive berørt at dette.

Seniorrådet er enige om, at det er godt at alle får et ens beløb, men man skal kigge på de 14 borgere og finde ud af hvilken betydning det vil få for dem, da det for den enkelte kan være rigtig mange penge.

 

Afskaffelse af havehjælp til pensionister:

Seniorrådet var bekymret for, om havehjælpen også omhandler snerydning. Helle kunne oplyse, at det gør det ikke, at snerydning kører for sig og er en særskilt visitering.

Forslaget om afskaffelsen af havehjælp, kommer bl.a. da det ikke er noget kommunen skal tilbyde og at der faktisk kun er seks kommuner der tilbyder det. I Ishøj kommune, er 18 borgere visiteret til hjælpen. Der er enighed i, at beløbet der bruges hertil er meget højt og man måske skal få kigget herpå, så man måske kan gøre det billigere, ved bl.a. se på hvad man får hjælp til inden for havearbejde.

Seniorrådet er umiddelbart ikke til en afskaffelse af havehjælpen, da nogen borgere måske har brug for den, for f.eks. at kunne blive i egen bolig. Der er enighed i, at det er en god idé, at kigge på kriterierne herfor.

 

Afskaffelse af fritvalgsbeviser – madordning:

Der er enighed i, at det er en god idé, at afskaffe fritvalgsbeviser til madordningen. Det er en for dyr ordning i forhold til dem der gør brug af den, kun 9 borgere ud af de 50 visiterede borgere.

 

Hjemtagelse af rygestopkurser:

Helle orienterede om den nuværende ordning med Ishøj Apotek og effekten af de hidtil afholdte kurser.

Seniorrådet synes det er en god idé med hjemtagelse af rygestopkurser, men vil dog påpege, at det kræver medarbejderne der bliver rygestopinstruktører har og får tiden til opgaven. Hvis de får det, så er der enighed om at det vil være en fordel med selv at have ekspertisen mv.

 

Hjemtagelse af 4 borgere – misbrugsområdet:

Helle orienterede om, at de fire borgere der ønskes hjemtaget er der både ressourcer og plads til. Der er enighed i, at når vi kan varetage opgaven, så er det en god idé.

Endvidere vil Seniorrådet gerne sige, at Pitstop virker som et godt og kompetens behandlingssted.

 

Tilpasning af ressourcer – Pitstop:

Der er enighed i, at det er en god idé, hvis det er muligt for at drive Pitstop videre på samme vis. Det kan være nogen er stoppet og nye er kommet til, hvor måske timer og løn er billigere end hidtil.

Det er vigtigt at huske på, at hvis der hjemtages flere borgere, kan det være nødvendigt at tilføre flere ressourcer igen.

 

Revisitation på dyre sager - § 107:

Helle fortalte, at hver sag koster kommunen rigtig mange penge og både herfor og for den enkelte borger er det en god idé med revisitation, så man sikre det rigtige tilbud. Endvidere kommer der flere borgere til, hvilket også gør området dyrere. Seniorrådet vil gerne påpege, at det forhåbentligt ikke er økonomien der primært styrer tilbud og visitationer.

Seniorrådet ville gerne høre nærmere om, tilsynet på de forskellige sager, hvad hvis tingene ikke er i orden? Helle oplyste, at vi har to besøg årligt hos den enkelte borger og der endvidere er minimum er et overordnet tilsyn. Helle fortalte endvidere, et eksempel på et sted hvor tingene ikke var som ønsket, der fik kommunen borgeren i et andet tilbud andetsteds og endvidere indberettede kommunen det til myndigheden. Det er vigtigt at have tillid til at Socialtilsynet lever op til kravene for tilsyn.

Der er enighed i, at det er en god idé at iværksætte et kompetenceudviklingsforløb for myndighedsrådgivere.

 

Tilpasning af arbejdsgange og forløb – handicap /psykiatri:

Man vil optimere vejledningsforløbene, der er mindre krav til den skriftlige dokumentation. Dette er med udgangspunkt i kvalitetsstandarden for området.

 

Der er enighed i, at spareforslagene gennemgås sammen, hvor f.eks. Helle og Maibritt deltager er rigtig godt for Seniorrådet. En af fordelene er, at man kan få svar på spørgsmål med det samme og få uddybet ting til de enkelte spareforslag.

 

Eventuelt:

Der var drøftelse af kommunens hjemmeside og brugen heraf. Der er stor utilfredshed med den. Den er tit nede, det er svært at finde ting herpå og der mangler ofte, at blive lagt ting herpå, som f.eks. de opdateret kvalitetsstandarder mv.

 

Der var kort drøftelse, af kommende tilfredshedsundersøgelse af kvalitet af madordningen og Hjemmehjælp.

 

Der er enighed om, at det kunne være spændende med et besøg i Pitstop. Peter undersøger nærmere.

 

Der blev orienteret om mødet i Farum.

 

Punktet vedr. caféerne er udskudt til mødet i november.

 

Møder resten af 2019:

Seniorrådsmøde den 15. oktober 2019 kl. 13.00-15.00.

Seniorrådsmøde den 26. november 2019 kl. 10.00-12.00. Mødet afsluttes med den årlige julefrokost fra kl. 12.30, særskilt information herom følger.