Referat
Seniorrådet mandag den 8. april 2019 kl. 13.00

Mødelokale 2 b

Sagsfremstilling

-          En kort oversigt over hvad midlerne under Værdighedsmilliarden bruges til i 2019

-          Introduktion til udviklingen af nye initiativer på frivilligområdet

-          Hvad Seniorrådet kunne tænke sig, at der blev afsat midler til i 2020 og fremover

 

Nina Fabricius og Ane Katrine Hyldahl Jensen fra Frivillighed og Lokalsamfund deltager under dette punkt.

Beslutning

Orientering vedr. brug af midler fra værdighedsmilliarden.

Seniorrådet ønsker at drøfte brug af midler i 2020. Seniorrådet kan inden for den næste måned komme med forslag til tiltag/aktiviteter i 2020.
Forespørgsel på udgifter til frivillige indsatser: § 18 midler. Der er ca. 400.000 kr. pr. år i puljen. Midlerne tildeles to gange om året. Man kan overveje om midlerne skal tildels som driftstilskud til frivillige foreningen. Dette er dog en byrådsbeslutning, og kræver, at mange foreninger er interesseret i denne model.

Kursus d. 7. maj for aktivitetsledere om rekruttering af frivillige og opkvalificering af det frivillige område. Jf. eksisterende og kommende initiativer på tilknyttede slides.

Seniorrådet er meget positive over de mange gode tiltag på frivilligområdet.

Resume

Orienteringspunkt

I Træning og Rehabilitering har man udarbejdet en årsrapport for træningscenteret, der giver et overblik over nøgletal og udvikling på træningsområdet. Hermed fremlægges rapporten for 2018.
Marianne Damsbo Brix deltager under dette punkt.

Sagsfremstilling

2018 har været præget af flere større forandringer i træningscenteret.  Herunder en ny lov om kortere ventetid og udvidet frit valg på genoptræning, implementering af nyt omsorgssystem (Cura) samt implementering af ny styringsmodel med pakkeforløb. De vigtigste konklusioner fra rapporten er følgende:

  • Rapporten viser, at træningscenteret er lykkedes med at overholde de nye ventetider, men forandringerne og ressourcer til implementering har haft konsekvenser på den leverede tid til træning i 2018 ifm. SEL § 86.1 og SUL § 140:
    • Der er et samlet fald på 22 % i forhold til leveret tid fra 2017 til 2018.
    • Cura (det nye omsorgssystem) kræver mere administrationstid, da programmets system ikke er målrettet træning – dette resulterer i mindre tid til at levere genoptræning.  
    • De nye pakkeforløb har nedsat tiden på udvalgte hold fra 60 til 45 minutter.
    • Den nye lovgivning om kortere ventetid og frit valg har resulteret i aflyste træninger, da træningscentret har prioriteret at få borgerne ind til den første samtale inden for de syv kalenderdage, som lovgivningen foreskriver.
    • Der kan ikke trækkes ’leveret tid’ fra Cura, så tiden er blevet registreret manuelt via Excelark, og der er derfor en større sandsynlighed for, at der er fejl.
  • Siden kommunalreformen har der været en stigning i antal årlige genoptræningsforløb:
    • Fra 2017 til 2018 har der været en stigning på 17 %, hvilket skal ses i lyset af et utilsigtet fald i 2017, hovedsageligt grundet implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden.
    • Fra 2016 til 2018 er der sket en stigning på 7,5 procent, hvilket følger den generelle udvikling set over de sidste 11 år.
  • I 2018 var fordelingen af genoptræningsforløb samlet set 59 % fra Ishøj og 41 % fra Vallensbæk.
  • Inden for flere diagnosegrupper ses der en stigning i antallet af henvendelser. Der ses den højeste stigning inden for den geriatriske gruppe (ældre patienter) og dernæst amputationer og bækkensmerter/gynækologi.
  • Rapporten viser, at træningscentret er rigtig god til at overholde rammer for ventetiden – til og med 1. juli 2018 var det 10 hverdage for SUL § 140 (fastsat i kommunal kvalitetsstandard), hvor den nye lovgivning nu foreskriver syv kalenderdage. For SEL § 86.1 er det 15 hverdage, fastsat i kommunal kvalitetsstandard.

Indstilling



11. marts 2019, pkt. 35:

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Seniorrådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. marts 2019, pkt. 35:

Tiltrådt.

Beslutning

Marianne Brix redegjorde for årsrapporten. Seniorrådet havde spørgsmål til, hvorvidt der er frit valgs-leverandører i Ishøj Kommune? Marianne Brix oplyste, at Jesper Ottesen er frit valgs-leverandør. Der er også frit valgs-leverandører i Greve og Hvidovre. Seniorrådet spørger til om den "gamle" kondibane i kondiskoven stadig bliver anvendt? Administrationen undersøger med Kultur og Fritid.
Seniorrådet frygter, at faldet i genoptræning kan skyldes, at det simpelthen bliver for besværligt for borgeren at være i et genoptræningsforløb. I træningscentret gør man en stor indsats for at få fat på borgeren og opfattelsen er ikke, at det er blevet sværere for borgerne. Seniorrådet spørger til frafald undervej? Det har vi ikke tal på, men en borger afsluttes, når det vurderes, at borgeren rent fagligt er klar. Borgerne kan også ønske selv at stoppe.
Seniorrådet takker for den gode redegørelse.

Bilag

Beslutning

Referat fra sidste møde blev godkendt uden bemærkninger

Resume

Beslutningssag

Social- og Sundhedsudvalget har ønsket, at der udarbejdes rammer for Handicaprådet, Seniorrådet og Udsatterådet. Formålet er at tydeliggøre rådenes formål og virke. Administrationen har derfor udarbejdet notat om forslag til rammer for Seniorrådet. Sagen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget d. 14 januar 2019 og efterfølgende sendt i høring til Seniorrådet. Seniorrådet har ikke ønsket at godkende forslag til rammer for Seniorrådet og er fremkommet med følgende opmærksomhedspunkter:

  • Budgettet er for lavt.
  • Seniorrådet ønsker at afholde op til 11 møder årligt.
  • Seniorrådet kan ikke godkende forslaget, da man mener, at man i forvejen samarbejder på god vis.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i ovenfornævnte sagsproces foreslår administrationen, at rammer for Seniorrådet fastsættes således:

  • Det er byrådet, der sætter rammer og vedtægter for Seniorrådet, jf. retssikkerhedslovens § 30. Her foreskrives det, at byrådet alene kan vedtage rammer for Seniorrådets virke. Der skal samarbejdes om, hvilke emner der skal til høring i Seniorrådet. Såfremt der ikke opnås enighed herom, vil det være alle emner, som sendes til høring. Seniorrådets rolle er alene en rådgivende part, og det er byrådet, som har beslutningskompetencen. For så vidt angår godkendelse af vedtægter fremgår det, at vedtægterne godkendes for en samlet valgperiode og kan derfor ikke ændres midt i perioden. Det betyder, at de nuværende vedtægter er gældende indtil en ny valgperiode indtræder fra 1. januar 2022.
  • Seniorrådet kan afholde op til 11 ordinære møder årligt
  • Ishøj Kommune afsætter sekretærbistand efter en nærmere fastsat ramme, jf. bilag.
  • Der er deltagelse fra politisk niveau og administrationen to gange årligt, hvoraf det ene er fællesmødet med Social- og Sundhedsudvalget. Såfremt administrationen skal deltage på flere af Seniorrådets møder, skal dette aftales mellem administrationen og Seniorrådet.
  • Seniorrådets budget for 2019 er fastlagt i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2019 og kan dermed ikke ændres. Budgetrammen for 2019 er således 51.000 kr.

Det foreslås, at rammerne træder i kraft d. 1. juni 2019, hvor et nyt Seniorråd konstituerer sig.

 

Indstilling



11. marts 2019, pkt. 37:

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget beslutter
at sende sagen til godkendelse i byrådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. marts 2019, pkt. 37:

Social- og Sundhedsudvalget ønsker præciseret under punkt 4, at forplejning bookes via kantinen. Dette tilføjes i bilaget. Sagen sendes til godkendelse i byrådet.

Tiltrådt.

Beslutning

Seniorrådets rammeaftale: Merete Amdisen redegjorde for baggrunden for den tiltrådte ramme. Seniorrådet er glade for beslutningen om, at seniorrådet fremadrettet kan have op til 11 møder årligt. Vedr. sekretærfunktionen: Sekretæren undersøger ikke diverse spørgsmål fra Seniorrådet. Ønskes noget undersøgt, sendes der en mail til Helle Madsen eller Merete Amdisen herom. 
Seniorrådet takker for den fremsendte skrivelse fra borgmesteren og imødeser også et konstruktivt fremarbejde fremadrettet.

Økonomi

Seniorrådets budget for 2019 ændres ikke som følge af de foreslåede ændringer.

Lovgrundlag

Retssikkerhedslovens § 30 samt dertilhørende vejledning.

Bilag

Resume

Kvalitetsstandard for klippekortsordning i hjemmeplejen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til drøftelse og sendes efterfølgende til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 12. november 2018 at tildele klippekortsordningen i hjemmeplejen kr. 500.000 fra værdighedsmilliarden. Klippekortsordningen er et tilbud til særligt sårbare hjemmehjælpsborgere, der har brug for socialt samvær og støtte til deltagelse heri.

Center for Voksne og Velfærd har derfor udarbejdet forslag til kvalitetsstandard for klippekortsordning i hjemmeplejen. Af kvalitetsstandarden fremgår det, hvem der er i målgruppen for klippekortsordningen, hvilke aktiviteter, der er en del af ordningen og hvordan man visiteres hertil.

Kommunikation til borgerne om klippekortsordningen:
Hjemmehjælpsmodtagere der tidligere har fået klip via klippekortsordningen, er ikke automatisk i målgruppen for den nye klippekortsordning. Derfor sendes der en skrivelse ud til alle hjemmehjælpsmodtagere, der tidligere har modtaget klip. Af skrivelsen fremgår det, at borgeren skal søge på ny, såfremt de mener, de er i målgruppen for klippekortsordningen. Kvalitetsstandarden for klippekortsordningen vedlægges skrivelsen.

Forslag til kvalitetsstandard for klippekortsordning i hjemmeplejen er vedhæftet.

Indstilling



11. februar 2019, pkt. 24:

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om forslag til kvalitetsstandard for klippekortsordning i Hjemmeplejen til efterretning og sender sagen til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. februar 2019, pkt. 24:

Sendes til høring i forbindelse med ordinære møder i Seniorrådet og Handicaprådet. Der er høringsfrist den 12. april 2019.

Beslutning

Seniorrådet gør opmærksom på, at for nogle borgere kan 38 klip i løbet af et år være for få. Seniorrådet anbefaler, at der afsættes en større pulje ifm. med brug af værdighedsmilliarden 2020. 

Økonomi

Der er afsat kr. 500.000 til klippekortsordningen i 2019.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt

På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 14. juni 2018 fremlagde administrationen et notat med benchmarking af fem Vestegnskommuner på udvalgte områder på henholdsvis pleje- og omsorgsområdet og det voksenspecialiserede socialområde.

På den baggrund ønskede Social- og Sundhedsudvalget, at administrationen kom med forslag til en mere dybdegående analyse af udvalgte områder på pleje- og omsorgsområdet på bl.a. serviceniveauer, pleje- og servicepakker m.m. Forslaget blev godkendt på udvalgets møde den 15. august 2018. Center for Voksne og Velfærd fremlægger her en status på analysen.

Sagsfremstilling

For kunne foretage analysen har Center for Voksne og Velfærd valgt at oprette en styregruppe og to arbejdsgrupper, der kører i hvert sit spor.

  • Det ene spor arbejder med beskrivelser af visitationsprocesser, vurdering af serviceniveauer og afdækker, om der er samme opfattelse af f.eks. hjemmehjælpspakker hos Visitationen og Hjemmeplejen. Gruppen er i gang med at skrive et notat, hvor de forskellige processer og serviceniveauer kortlægges.
  • Det andet spor arbejder med at afdække grundlaget for takstberegninger, metodeudvikling og har samtidig fokus på, at økonomistyringerne på de forskellige områder er mere gennemsigtige.

Analyse- og arbejdsgruppen fremlægger de endelige konklusioner og anbefalinger på Social- og Sundhedsudvalgets møde i marts 2019.

Indstilling



11. februar 2019, pkt. 21:

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. februar 2019, pkt. 21:

Taget til efterretning.

Beslutning

Helle Madsen redegjorde for, hvorfor man har iværksat analysen. 

Et medlem af Seniorrådet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at Aleris har sendt brev til borgere om, at de vil få hovedrengøring á fem timer. Administrationen undersøger dette, da det ikke er en del af Ishøj Kommunes serviceniveau at tilbyde obligatorisk hovedrengøring. . 

Bilag

Resume

Orienteringspunkt

Den Gode Hverdag er en af de i alt to indsatser, som fik midler af Investeringspuljen i foråret 2018. Hermed fremlægges første status for indsatsens forløb, resultater og forventninger til business case.  

Sagsfremstilling

Formål

At hjælpe borgere til at genvinde evnen til selvstændigt eller med mindst mulig hjælp at klare hverdagen. Hermed målrettes og effektiviseres hjemmehjælpens ressourcer bedst muligt.

Målgruppe

Borgere, der henvender sig for første gang eller henvender sig med et nyopstået behov for hjemmehjælp i form af personlig og/eller praktisk hjælp.  

Mål

  • 40 % af borgerne har efter endt rehabiliteringsforløb ikke behov for hjemmehjælp
  • 40 % af borgerne vil fortsat have behov for hjemmehjælp men i mindre grad, fordi de via rehabiliteringsforløbet har genvundet evnen til at klare flere ting i hverdagen selv

Resultater perioden 1. maj - 31. dec. 2018

35 forløb er afsluttet med følgende resultat:

  • 22 borgere (57 %) modtager ingen hjælp efter endt rehabiliteringsforløb
  • 14 borgere (36 %) modtager hjælp men i mindre grad sammenlignet med deres situation før rehabiliteringsforløbet
  • 3 borgere (7 %) modtager anden ydelse eller er afgået ved døden 

Business case

På baggrund af indsatsens resultater forventes en reduktion i gennemsnitlige udgifter fra 41.300 kr. til 16.000 kr. årligt svarende til en reduktion på 25.300 kr. årligt pr. borger, der opnår succes med indsatsen.   

Indstilling



11. februar 2019, pkt. 25:

Forslag til beslutning: 28. januar 2019, pkt. 24:

Økonomi- og Planudvalget tager status på investeringscasen Den Gode Hverdag til efterretning.

Sendes til Social- og Sundhedsudvalget til orientering.



Økonomi- og Planudvalget, 28. januar 2019, pkt. 24:

Tiltrådt

 

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. februar 2019, pkt. 25:

Taget til efterretning.

Beslutning

Seniorrådet udtrykker bekymring for, at borgeren opgiver at få hjælp, selvom de har et behov, da de ikke vil være til besvær. Kommunen opsøger de afsluttede borgere efterfølgende, netop for at sikre sig, at de kan klare sig selv eller med mindre hjælp. (opfølgende hjemmebesøg). Det er bestemt et opmærksomhedspunkt for kommunen. Frygten er, at der er nogle borgere, der bliver ensomme og mister deres værdighed. Et forslag er, at Vivi som er tovholder på projektet kunne deltage på et kommende møde i Seniorrådet. 

Økonomi

Indsatsen modtog i alt 1.377.00 kr. af Investeringspuljen.

Det forventes, at indsatsen bidrager med en reduktion i gennemsnitlige udgifter fra 41.300 til 16.000 kr. årligt pr. borger. Med 36 hverdagsrehabiliteringsforløb afsluttet med ingen eller reduceret behov for hjemmehjælp, har indsatsen medvirket til en teknisk besparelse på hjemmehjælp på i alt 910.800 kr. (36 borgere * 25.300 kr.).

Lovgrundlag

Indsatsen er lovbunden jf. Servicelovens § 83a.

Bilag

Resume

Beslutningspunkt

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. december 2018 blev et nyt design til brugertilfredshedsundersøgelse med hjemmehjælp og madservice godkendt. Hermed fremlægges det nye spørgeskema til godkendelse.

Sagsfremstilling

Spørgeskemaet er mere uddybende end tidligere og fokuserer mere på borgerens oplevelser med hjemmehjælpen. Der bliver også spurgt mere ind til kontakten med hjemmeplejen, valg af leverandør og de hjælpere, der kommer hos borgeren. Spørgeskemaet er opdelt i følgende afsnit:

  • Indledende spørgsmål
  • Om dig
  • Personlig pleje
  • Praktisk hjælp
  • Den generelle hjemmehjælp
  • Hjælpere, der kommer i dit hjem
  • Madservice

 

Derudover arbejdes der på et koncept for fokusgruppeinterview af pårørendegrupper, for at blive klogere på samspillet mellem borgere, pårørende og kommunen.

Indstilling



11. marts 2019, pkt. 36:

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget godkender spørgeskemaet til brugertilfredshedsundersøgelse og sender det til orientering i Seniorrådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. marts 2019, pkt. 36:

Social- og Sundhedsudvalget drøftede spørgeskemaet og ønsker følgende tilføjelse til spørgsmål 20 om borgernes smagsoplevelse: 1. Smager maden godt? 2. Hvordan ser maden ud?

Derudover ønsker udvalget, at det tydeliggøres på side 2, at der er tale om en anonym undersøgelse.

Seniorrådet har ønsket at være testgruppe på spørgeskemaet. Derudover skal der findes en mindre testgruppe blandt de ældre medborgere, som kommer i spisecafeen.

Spørgeskemaet skal sendes ud inden sommerferien.

Beslutning

Seniorrådet ønsker, at det bliver tilføjet, hvor maden kommer fra (leverandør). Det skal tilføjes over hver smiley, hvad den enkelte smiley betyder. Seniorrådet anbefaler, at det skal være på hvid baggrund og skrifttype 16. Seniorrådet får tilsendt spørgeskemaet inden sommerferien. Administrationen sørger for, at Seniorrådet får tilsendt spørgeskemaet i print. 

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Seniorråds hjemmeside.

Møde med Ældre Sagen om arv og testamente.

Beslutning

Orientering om, at der er blevet ryddet op på Seniorrådets hjemmeside, hvormed den er blevet mere overskuelig.

Der har været afholdt arrangement med Ældre Sagen, hvor der var mange fremmødte.

Sagsfremstilling

Seniorrådets vedtægter

Valg til Seniorrådet

Ældrepris og frivilligfest

Ældrepris gavekort

Ny leder af hjemmeplejen

Temamøde d. 1. juni kl. 12-16 i Idrætscentret om fremtidens hjemmepleje i Ishøj Kommune. SSU bliver værter og Seniorrådet inviteres med.

Beslutning

Seniorrådets vedtægter kan ikke ændres midt i en kommunal valgperiode.

Der er 7 opstillede til valget. Seniorrådet synes IKKE man skal sende valgmateriale ud via digital post. Seniorrådet synes, at det mellem linjerne i pressemeddelelsen fremgår, at man ikke synes de nuværende medlemmer laver noget. Næste gang der skal laves en sådan meddelelse vil seniorrådet gerne med ind over.

Forslag om at uddele ældreprisen ifm. frivillighedsfesten? Seniorrådet synes det er en god ide, men det skal afklares, hvordan de pårørende til prismodtagerne skal deltage. Seniorrådet har brug for at drøfte det yderligere, førend der kan kommes med en tilbagemelding.
Det er blevet undersøgt, om man kan uddele et gavekort frem for et kontantbeløb, og det kan man godt.Seniorrådet ønsker, at drøfte hvorvidt man kan kompensere sidste års prismodtager for de penge han er blevet trukket i skat. Denne drøftelse tages internt i Seniorrådet.

Orientering om ny leder HP, Torsbo samt ny afdelingsleder i HP
Temamødet om fremtiden ældrepleje i Ishøj Kommune er d. 17 juni. Fokus er, hvad der er kerneopgaven for hjemmeplejen, og hvad man i Ishøj Kommune forbinder med den gode hjemmepleje. Forhåbningen er at mange vil deltage, herunder også seniorrådet. Annoncering i sydkysten og facebook m.m. Alle interesserede er velkomne. Seniorrådet inviteres på mail.
Seniorrådet er blevet kontakte at Sky Media, som ønsker at lave seniorrådets blad.

Beslutning

Der var ikke noget til eventuelt