Referat
Seniorrådet mandag den 9. september 2019 kl. 17.00

Rådhuset, 2 sal, mødelokale Bredekærgård / Vandværket

Resume

Den 17. juni 2019 afholdte Ishøj Kommune visionsmødet om fremtidens ældreområde i Ishøj. Visionsmødet havde til formål at samle aktører på tværs af ældreområdet til en drøftelse af, hvordan vi sammen kan skabe gode ældreliv i Ishøj.

Sagsfremstilling

Til visionsmødet var cirka 60 personer samlet, og der var en bred repræsentation af borgere, frivillige, medarbejdere og politikere. På dagen var der dels et fagligt oplæg samt fem forskellige workshops. Temaerne for de fem workshops var følgende:

  • Flere ældre og færre hænder
  • Velfærdsteknologi
  • Hverdagsrehabilitering
  • Pårørende
  • Samarbejde mellem frivillige, lokalsamfund og kommune

I vedhæftede opsamling beskrives udsagn fra de forskellige aktører i de fem workshops, som har dannet grundlag for forslag til det videre arbejde på ældreområdet i Ishøj.

Her præsenteres forslag til det videre arbejde under de fem temaer:

  • Flere ældre og færre hænder:
    • Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der sammen fx. skal komme med løsningsforslag til, hvordan de gode historier på ældreområdet kan formidles, hvordan der kan arbejdes med rekruttering, hvordan man sikrer gode læringsmiljøer mm.
  • Velfærdsteknologi:
    • Udvikling af et learning lab, hvor medarbejdere og borgere kan blive inspireret og få mulighed for at prøve kræfter med forskellige velfærdsteknologiske løsninger.
    • Være opsøgende på hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der kan skabe værdi for organisationen og borgerne i Ishøj samt udarbejdelse af en strategi for, hvordan vi kan arbejde systematisk og vidensbaseret med velfærdsteknologi i Ishøj.
  • Hverdagsrehabilitering:
    • Arbejde med organisatorisk forankring af hverdagsrehabilitering samt øge det tværfaglige og ledelsesmæssige fokus på indsatsen.
    • Formidling af formål og gode eksempler på hverdagsrehabilitering, således at der skabes en viden omkring, hvad hverdagsrehabilitering indebærer.
  • Pårørende:
    • Arbejde med at koble pårørende, som kan være en støtte for hinanden i lokalsamfundet. Fx med afset i pårørendegruppen på demensområdet.
    • Opfordre til at medarbejdere udarbejder et referat efter møder med pårørende, som skal være med til at skabe et overblik over opgaver og samarbejde.
  • Samarbejde med frivillige, lokalsamfund og kommune:
    • Arbejde med at udnytte naboskabets potentialer ved at støtte op om aktører og initiativer i nærmiljøerne, for at øge den mentale trivsel og sammenhængskræften i Ishøj.
    • Arbejde med at gøre fællesskaber og initiativer i Ishøj åbne og inkluderende, således at de kan rumme sårbare borgere.

De nævnte forslag vil kunne indgå i en kommende strategi for ældreområdet, som en naturlig forlængelse af Ishøj Kommunes Velfærdspolitik.

Indstilling



9. september 2019, pkt. 121:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget drøfter forslagene til det videre arbejde sammen med Seniorrådet, og udvælger tre hovedpunkter, som der arbejdes videre med i en strategi for fremtidens ældreområde i Ishøj Kommune.



Social- og Sundhedsudvalget, 9. september 2019, pkt. 121:

 

Beslutning

Formand Merete Amdisen gennemgik bilaget med opsamling på visionsmødet på ældreområdet den 17. juni 2019. De fem forskellige temaer blev gennemgået og drøftet.

Det første tema er flere ældre og færre hænder. Der er enighed i, at vi skal være bedre til at fortælle de gode historier og fremhæve de gode ting ved faget.

Merete fortalte, at der er sket en ændring i Social- og Sundhedsuddannelserne, hvilket betyder man skal have en elevplads for at kunne komme ind på uddannelsen. Lisbeth fortalte endvidere, at alle elever nu skal vurdere deres egen elev tid/praktik og komme med feedback herpå. Denne feedback vil kunne bruges til, at se hvad der lægges vægt på mm. Der er enighed om, at det er et rigtigt godt tiltag. 

Der er enighed i, at det er en god idé, at tage ud på uddannelsesstederne for at rekruttere personale. Merete vil arbejde videre med ovenstående tiltag for at øge chancerne for rekruttering.

Der er enighed i, det der er opsummeret fra visionsmødet om flere ældre og færre hænder.

Det andet tema er velfærdsteknologi, herunder træning og hjælpemidler. Dette skal være med til at skabe mere livskvalitet for den enkelte og er ikke tænkt som en besparelse af varme hænder.  

Der er planer om, at udvikle et learnings lab, hvor der vil være mulighed for at afprøve de velfærdsteknologiske løsninger og muligheder og får kendskab til alt det nye. Det blev drøftet og der er enighed om, at det lyder rigtig godt.

Kommunen har endvidere ansat en velfærdsteknologisk konsulent til at finde ud af hvordan det vi har nu kan bruges og hvad der er af andet mm.

Der er enighed i, det der er opsummeret fra visionsmødet om velfærdsteknologien.

Tredje tema er hverdagsrehabilitering og her er det vigtigt, at vi har et fælles sprog og sammen er med til at fortælle de gode historier. Der er opstartet et pilotprojekt, hvor man i opstartsfasen vil sætte massivt ind med hjælp og se om den indsats få positiv konsekvens fremadrettet. Det er et tværfagligt projekt og der arbejdes med at få dokumenteret og evalueret dette. Seniorrådet, skal nok få tilbagemelding når projektet udløber. 

Der er enighed i, det der er opsummeret fra visionsmødet om hverdagsrehabilitering.

Fjerde tema er pårørende og der er enighed i, at det er svært som pårørende og godt med fokus herpå. Her var forslag om gruppe eller støtte til pårørende, ikke kun for pårørende til demensramte. Herudover er det vigtigt, at der skal der laves referater eller aftaler på skrift efter et møde, for at undgå misforståelser og gøre det tydeligt hvad der blev aftalt mm.

Der er enighed i, det der er opsummeret fra visionsmødet om pårørende.

Det femte og sidste tema er samarbejde mellem frivillige, lokalsamfund og kommune. Der var drøftelse af området og det, at det nogle gange kan være en gråzone om hvad der er frivilligt arbejde og hvad der er kommunens arbejde. Der er enighed i, at man som frivillig skal være bekendt med opbakningen fra kommunen, hvor tiltagene er fælles.  

Merete påpegede, at det er vigtigt, at kommunens indsats ikke bliver for passiv, man være vide at kommunens opbakning altid er der.

Her var et af fokuspunkterne, at være bedre til at udnytte nabofællesskabet og dets mange muligheder. Der er enighed i, at det er en udfordring at få fat i de borgere med det største behov. Det er vigtigt, at der er plads til nye i de eksisterende fællesskaber.

Der var drøftelse af, at de forebyggende besøg tilbydes til sårbare ældre allerede ved det 65. år. Da det er svært, at definere hvornår man er sårbar, har man i kommunen valgt, at det tilbud om forebyggende besøg, sendes til alle enlige i kommunen fra deres 65. år. Andre borgere vil først modtage tilbuddet fra det 75. år. Hvis man acceptere tilbuddet om et forebyggende besøg, vil man få besøg i hjemmet.

Der er enighed i, det der er opsummeret fra visionsmødet om samarbejde mellem frivillige, lokalsamfund og kommune.  

Det er aftalt, at der skal vælges tre punkter ud, som skal prioriteres. De tre punkter som Seniorrådet og SSU valgte i samarbejde er;

1. Pårørende  

2. Flere ældre og færre hænder

3. Hverdagsrehabilitering

De tre punkter prioriteres, men der skal arbejdes med punkterne om velfærdsteknologi og frivillige m.fl. Denne beslutning af taget i fællesskab mellem Seniorrådet og SSU.

Der er enighed i, at visionsmødet var en rigtig godt og vigtigt, for alle parter. Der opfordres til, at der om et par år igen bliver afholdt et sådan møde.

Bilag

Resume

Social- og Sundhedsministeriet har meddelt kommunerne, at økonomiforhandlingerne med KL først påbegyndes i sidste halvdel af august. Derfor kan bloktilskud og øvrige økonomiske rammer først forventes godkendt af Folketingets finansudvalg i september 2019. Ministeriet har samtidig meddelt, at der gives dispensation til fristen for vedtagelse af budget 2020, som flyttes til den 5. november 2019 mod nomalt den 15. oktober 2019.

 

 

 

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsministeriet har meddelt kommunerne, at økonomiforhandlingerne med Kl først påbegyndes i sidste halvdel af august. Derfor kan bloktilskud og øvrige økonomiske rammer først forventes godkendt af Folketingets finansudvalg i spetember 2019. Ministeriet har samtidig meddelt, at der gives dispensation til fristen for vedtagelse af budget 2020, som flyttes til den 5. november 2019 mod nomalt den 15. oktober 2019.

 

Ishøj Kommune har revideret tidsplanen for budget 2020. Denne revideret tidsplan er vedlagt denne sag.

 

Ændringerne i tidsplanen betyder blandt andet, at høringsprocessen af de forskellige råd mv. samt MED er skubbet til uge 39-41.

 

Byrådets 2. behandling af budget 2020+overslagsår vil ske dne 5. november 2019.

 

 

 

 

 

Beslutning

Merete orienterede om budget 2020 og den ændrede tidsplan. Budget processen 2020 blev drøftet.

De forskellige råd, inkl. Seniorrådet skal høres i uge 39-41.

Besparelsen for social- og sundhedsområdet vil være 3. mio., måske mindre og vil ikke have indflydelse på normeringen af ”varme hænder”.  

Der var spørgsmål til, om der hvis demensvejlederen stopper, så skal ansættes en ny? Her var svaret, at stillingen i så fald vil blive slået op.

Der blev spurgt ind til om der skulle være besparelser på Kærbo? Dette blev drøftet. Det blev fortalt, at der bliver opnormeret med 2. mio., sådan at man på Kærbo har personale til også at køre drift på de nye pladser der bliver etableret. Kærbo har været med i processen og budt ind på, hvad de mener de nye pladser vil koste i forhold til ekstra personale. 

Der var spørgsmål til, om der kommer til at være forskel på pladserne på Kærbo og de nye pladser der kommer i Brohuset? Det er ikke endeligt vedtaget.

Der var drøftelse af rygter på Kærbo, bl.a. vedr. nedlæggelse af spisedelen. Der er enighed i, at der er mange rygter og ting blandes sammen. Man kunne svare på, at man har valgt, at værtinderne skal lave noget andet på Kærbo, det kan f.eks. være praktisk hjælp, hvilket er besluttet i brugerrådet på Kærbo. Der er stadig mulighed for at spise for sig selv, men man vil arbejde på, at mange kommer ned og spiser, både for at styrke det sociale og for motionens skyld.

Budget og spareforslag vil blive sendt til høring i Seniorrådet.  Der blev tilføjet, at administrationen står til rådighed for at gennemgå substansen i besparelsesforslagene.  

Bilag

Resume

Sagen er oversendt fra Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 14. august 2019.

Godkendelsespunkt

Forslag til endelig kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138 forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138 har været sendt i høring i Seniorrådet, som havde følgende høringssvar:
"
Under punktet Tildeling, står der at sygepleje iværksættes hurtigst muligt efter henvisning. Her ønskes at det står mere konkret – hvad der menes med hurtigst muligt. 
Under punktet Form og indhold og under Sygeplejeydelser kan omfatte, der vil Seniorrådet gerne have tilføjet Decubitus Profylakse og til sidst etc., da listen kan fortsætte.
Under punktet Omfang og varighed, her ønskes der tilføjet, at sygeplejen tilbydes så længe der er behov herfor.
Under punktet Kompetencekrav til udfører, under afsnittet om delegering af sygepleje ydelser til Social-  og Sundhedshjælpere skal der tilføjes, at det sker under den autoriseredes ansvar.
Under punktet Tilsyn med kvaliteten, så fremlagde Seniorrådet et ønske om, at få et overblik over  utilsigtede hændelser, men det vil Seniorrådet vende tilbage til. Herudover drøftede Seniorrådet kort APV (Arbejdspladsvurdering) i borgerens hjem."

Administrationens kommentarer til Seniorrådets høringssvar:

  • Tildeling: Der tilføjes, "dog inden for max 14 dage."
  • Form og indhold: Decubitus Profylakse (liggesår) tilføjes listen af sygeplejeydelser.
  • Omfang og varighed: Der tilføjes "sygepleje tilbydes, så længe der vurderes at være et fagligt behov herfor".
  • Kompetencekrav til udfører: Dette fremgår allerede af kvalitetsstandarden, hvor der henvises til dokumentet "Kompetence og delegering, Voksne og Velfærd, Ishøj Kommune 2017".

Kvalitetsstandarden er tilrettet ud fra ovenstående. Derudover er det tilføjet, at det kun er med hjemmel i nødrets/nødværgebestemmelserne i straffeloven, at borgerens hjem kan tilgås via låsesmed uden forudgående samtykke. Det er endvidere tilføjet, at borgere som er visiteret hertil, også kan anvende flextrafik ved transport til sygeplejeklinikken.

Vedhæftet er endelig kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138. Det er markeret med rødt, hvor der er foretaget rettelser og tilføjelser.

Indstilling



14. august 2019, pkt. 97:

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender
endelig kvalitetsstandard for sundhedslovens § 138



Social- og Sundhedsudvalget, 14. august 2019, pkt. 97:

Tiltrådt.

Beslutning

Kvalitetsstandarden for sygepleje efter Sundhedslovens § 138 har været til høring i Seniorrådet. Helle Madsen fortalte, at de var glade for Seniorrådets høringssvar, bl.a. i forhold til regler for at gå ind til borger med låsesmed.

Endvidere blev der orienteret om, at når man som borger bliver visiteret til en plads, f.eks. en fleksibel omsorgsplads, så vil man modtage et brev, hvor der bl.a. fremgår om der er egenbetaling eller ej.

Seniorrådet påpegede, i forhold til kvalitetsstandarderne for sygepleje, at de synes fristen for påbegyndelse af sygeplejen på op til 14 dage er for lang, og vil gerne have der stod op til 1-3 dage. Merete fortalte, at her går man efter lovgivningen, men at det er blevet taget til efterretning.

Lovgrundlag

Sundhedslovens § 138

Bilag

Resume

Sagen er oversendt fra møde i Social- og Sundhedsudvalget til orientering i Seniorrådet.
Godkendelsespunkt

Endelig kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138 i sygeplejeklinikken forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138 har været sendt i høring i Seniorrådet, som havde følgende høringssvar:
"Der var generelt tilfredshed med udarbejdelsen af kvalitetsstandarden for sygeplejeklinikken. Under punktet ”Brugerbetaling”, ønskes der tilføjet at borgere også har mulighed for at benytte sig af flex trafik. Seniorrådet kom med forslag om, at kommunens tilbud om kørsel / busserne også kunne gælde for borgere der skal i sygeplejeklinikken. Under punktet ”Borgerens pligter og rettigheder”, står der at sygeplejen ville kunne gå ind til borgeren via en låsesmed på borgerens regning, hvis man ikke kan komme i kontakt med borgere eller pårørende. Her vil Seniorrådet gerne påpege, at man ikke må gå ind til borgeren med låsesmed uden en fuldmagt eller med politiet med ind over." 

Administrationens kommentarer:
Brugerbetaling: Det tilføjes, at borgere, som er visiteret hertil, også kan anvende flextrafik. Hvad angår kommunens tilbud om kørsel, er det en politisk beslutning, om at kørslen også skal gælde borgere, der skal til og fra sygeplejeklinikken.
Borgerens pligter og rettigheder: Det tilføjes, at det kun er med hjemmel i nødrets/nødværgebestemmelserne i straffeloven, at borgerens hjem kan tilgås via låsesmed uden forudgående samtykke.

Kvalitetsstandarden er tilrettet i henhold til ovenstående. Derudover er tilføjet, at sygeplejen iværksættes inden for maks. 14 dage fra henvisning samt, at sygepleje tilbydes, så længe der vurderes at være et fagligt behov herfor.

Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter, hvorvidt kommunens kørselsordning også skal gælde borgere, der skal til og fra sygeplejeklinikken.

Endelig kvalitetsstandard for sygeplejeklinikken er vedhæftet. Det er markeret med rødt, hvor der er lavet ændringer og tilføjelser.

 

Indstilling



14. august 2019, pkt. 98:

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender
endelig kvalitetsstandard for sygeplejeklinikken

 



Social- og Sundhedsudvalget, 14. august 2019, pkt. 98:

Tiltrådt.

Beslutning

Seniorrådet påpegede, i forhold til kvalitetsstandarderne for sygepleje, at de synes fristen for påbegyndelse af sygeplejen på op til 14 dage er for lang, og Seniorrådet vil gerne have der stod op til 1-3 dage. Det blev taget til efterretning.

Lovgrundlag

Sundhedslovens § 138

Bilag

Beslutning

Det blev aftalt, at hvis Seniorrådet har spørgsmål mm., skal sekretær Anette sende dem til Helle Madsen, som vil være behjælpelig med at svare på den enten på skrift eller ved at deltage i et møde og evt. uddybe et svar. Både Helle Madsen og Formand for Social- og Sundhedsudvalget Merete Amdisen tilbød ved behov at deltage i Seniorrådsmøde nogle gange årligt. 

Der er modtaget et brev med kommentarer til kommunens nye tøjvaskeordning fra borger Jan Diemer. Det blev aftalt på fælles SSU og Seniorrådsmøde, at dette høringssvar indgår særskilt som privat høringssvar. Seniorrådet skal herudover indgive deres høringssvar, hvis de ønsker det.

Seniorrådet påpegede, at kommunes hjemmeside kører meget langsomt. Det vil man gå videre med.

Der blev spurgt ind til adressen og numre til Brohuset. Lisbeth fortalte, at der var ledige vejnumre og derfor er det ikke kun nr. 45, der skal hører til Brohuset. Lægerne skal bl.a. flytte ind i nr. 47. Der var kort drøftelse heraf.

Merete fortalte, at der er stor tilslutning til frivillighedsfesten. Seniorrådet er tilmeldt, med undtagen af Leif og Erik.

Der var enighed i, at det har været et rigtigt godt og givtigt møde.