Referat
Seniorrådet tirsdag den 14. september 2021 kl. 13.00

Mødelokalet Kæmpen, 2. sal Rådhuset

Beslutning

Begge referater blev godkendt.

Beslutning

Peter orienterede om, at han fraflytter kommunen den 10. november 2021. Derfor er det sidste Seniorrådsmøde han deltager i, den 9. november 2021.

Peter forslog, at Seniorrådet afholder den årlige julefrokost i forlængelse af mødet den 9. november 2021. Umiddelbart aftales det og der er booket lokaler her på rådhuset hertil. Per kan desværre ikke deltage.

Den 12. oktober 2021 deltager Per, Bjarne, Ingelise og Jan inkl. ledsager i temadag, som afholdes af fonden, Ensomme gamles værn.

Der afholdes den 24. september 2021 Frivilligfest. Pt. er 136 tilmeldt, der er plads til 175. Derfor er der stadigvæk mulighed for at tilmelde sig.  

Peter fortalte, at han sammen med borgmester Ole Bjørstorp, Social- og Sundhedsudvalgs formand Merete Amdisen, en repræsentant fra udsatte rådet og en repræsentant for handicaprådet mødes for at finde vinderne af den Sociale Frivilligpris, Handicapprisen og Ældreprisen.

Der afventes endelig afklaring for hvem der bliver ny sekretær i Seniorrådet.

Beslutning

Ingelise og Bjarne skulle have deltaget i temadag i Hillerød, men blev nødsaget til at melde fra.

Der er planlagt temadag i Køge, hvor Per og Bjarne planlægger at deltage.

Ingelise deltager i kommende møde i medborgerudvalget, der afholdes den 15. september 2021. Her er et punkt på, der omhandler det kommende kommunal- og regionsvalg. Ingelise vil sørge for, at man er opmærksom på at Seniorrådsvalget afholdes samme dag.

Seniorrådet kan ikke åbne bilag under dagsordner og referater på Hjemmesiden. Det bedes der rettet op på.  

Beslutning

De sidste nye økonomital eftersendes Seniorrådet.

Flere af rådets medlemmer mangler diæter for tidligere møder. Sekretæren følger op herpå.

Endvidere mangler Ældresagen betaling for sit udlæg. Sekretæren følger op herpå.  

Beslutning

Som det er nu, har seks meldt deres kandidatur til kommende Seniorrådsvalg. Der skal vælges syv medlemmer og op til fire suppleanter. Der er først frist for opstilling medio næste uge, så Seniorrådet håber at flere melder sig.

Hvis der ikke er flere opstillet end de syv der skal vælges, bliver det et fredsvalg.

Det er aftalt med Thomas Kristensen, at han skal orientere Peter pr. mail hver onsdag vedr. valget. Onsdag i uge 38 skulle der være afklaring på antal opstillede.

På byrådsmøde valgte man at gå med model 1 for afholdelse af Seniorrådsvalg, som Seniorrådet havde ønsket. Det er Seniorrådet rigtig glade for. Administrationen havde indstillet model 2.

På selve valgdagen vil man kunne stemme til Seniorrådet på alle fem valgsteder. Det er en forudsætning at Seniorrådet og samarbejdspartnere stiller valgtilforordnede til rådighed på valgdagen. Peter deltager ikke på valgdagen. Som valgtilforordnede for Seniorrådet modtager man diæter og forplejning på lige fod med andre valgtilforordnede. Der skal bruges valgtilforordnede i perioden 7.30 til måske 22.00. Men alt det praktiske må afvente til efter fristen for indstilling af kandidater er overstået.

Til information afholder Danske Ældreråd den 26. oktober 2021 valgmøde.

Beslutning

Seniorrådet har ingen kommentarer til et evt. høringssvar.

Bilag

Beslutning

Seniorrådet bød direktør Alberte Burgaard velkommen.

Alberte takkede for indbydelsen og fortalte hun synes det er godt at møde Seniorrådet, da de er en vigtig samarbejdspart. Alberte startede lige da Covid-19 lukkede landet, så arbejde med task force mv. er meget af tiden derfor er gået med. Tidligere har Alberte været i Københavns Kommune, som centerchef for borgerområdet. Her var hun ansvarlig for Københavns Kommunes botilbud, herunder tilbud for ældre, sociale tilbud for udsatte og socialområdet. Her havde satte hun også stor pris på samarbejde med de forskellige råd, store som små.  

Alberte fortalte at hun er direktør for velfærdsområdet, har ansvaret for skolerne, dagstilbud, Social området for børn og voksne, samt hele ældreområdet.

Alberte synes det er vigtigt at lære Seniorrådet at kende, det er vigtigt at kunne have dialog om stort og småt der fylder.

Seniorrådet medlemmer præsenterede og fortalte om deres baggrund for at være en del af Seniorrådet. Desværre er det sådan at Peter Møller og Ingelise Jensen stopper og ikke stiller op til kommende Seniorrådsvalg. Heldigvis stiller Per Nørskov op til Seniorrådsvalget igen. Per er endvidere formand i Ældre Sagen Ishøj, hvor der er 2800 medlemmer, alle bosiddende i Ishøj. Per Nørskov, Jan Diemer, Leif Christoffersen og Bjarne Gosvig stiller alle op til genvalg. Seniorrådet håber at flere ønsker at stille op, sådan at der bliver kampvalg. Men er enige om, at de der opstiller, skal være indforstået med det arbejde det kræver og forventes af et medlem. Seniorrådet har løbende prøvet at synliggøre deres arbejde, bl.a. ved deres hjemmeside og deres Facebookside. Seniorrådet sidder her for at gøre det bedst muligt for de ældre i kommunen.

Seniorrådet fortalte om deres temadage, der tidligere er afholdt i samarbejde med Ældre Sagen. Her har der været punkter på som f.eks. arv og testamente mv. Der er flere temadage i støbeskeen, som har været udsat grundet Corona. Der er bl.a. planlagt en temadag om tricktyverier og sikkerhed, herunder online sikkerhed.

Alberte spurgte ind til hvilke områder der fylder mest hos de ældre i Ishøj. Seniorrådet svarede, at der tales meget om hvordan tingene fungere på plejecentrene og i Hjemmeplejen. Der har været efterspørgsler på mere fast personale, altså ikke så mange forskellige. Her bliver ofte drøftet om medarbejdere der taler dårligt dansk, dårlig bemanding og vikarordninger. Seniorrådet har inviteret Dina Munk leder af Hjemmepleje og Hjemmesygepleje med til kommende Seniorrådsmøde, for at bl.a. få drøftet nogle af ovenstående ting. Generelt gør Seniorrådet meget brug af, at invitere gæster med til møderne, alt efter hvad der er oppe af emner, inviteres en indenfor området med.

For Seniorrådet fylder det også, at Ældreområdet bliver tilført midler der svarer til den demografiske udvikling.

Seniorrådet ville gerne sige, at det er rart de kan se, når deres høringssvar bliver taget alvorligt og lyttet til. I flere tilfælde er det også vedhæftet høringspunktet, hvilket er rigtig fint.

Tak til Alberte fordi hun kom forbi. Når det nye seniorråd er valgt, vil Alberte gerne deltage til endnu et intro møde.

Beslutning

Seniorrådet drøftede kort, hvor stor en del af Ishøj Kommunes borgere der er over 60 år, i forhold til hvor mange der kan stemme til kommende Seniorrådsvalg. I 2019 var der 4845 stemmeberettigede, så omkring 5000 borgere.