Referat
Seniorrådet tirsdag den 17. juni 2025 kl. 10.00
Mødelokalet Tårnbjerget, Ishøj Rådhus, 2. sal
Sagsfremstilling
Mødets deltagere:
Afbud:
HUSK at melde afbud hvis man er ikke deltager.
Gæst:
Referant: Gitte Sørensen
Beslutning
Deltager: Næstformand Bjarne Gosvig - Mødeleder d.d., Per Nørskov, Bjarne Boje, Finn Andersen og Ellis Andersen
Afbud: Formand Birgit Nielsen og Leif Christoffersen
Gæst: Nathalie Pedersen, Dina Munk - afbud pga sygdom/ deltager i stedet d. 19. 08.2025 fra kl. 10.15-10.45
Sagsfremstilling
Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Dagsorden er godkendt.
Sagsfremstilling
Godkendelse af referater fra d. 20. maj 2025
Beslutning
Referat fra d. 20.05.2025 er godkendt.
Sagsfremstilling
Orientering fra formanden
- 16. juni 2025 - møde i Regionen - emne sammenlægningen
- 19. juni 2025 - møde i valggruppen
- 5. september 2025 - møde indkaldt af Else fra Albertslund, emnet er at etablere netværk for sundhedsområdet i syd og vest. Mødet bliver afholdt i Damhaven i Albertslund, Seniorrådet kan deltager med 2 personer.
Beslutning
- Bjarne G. informerer fra mødet i Regionen - Bjarne sender referat ud når det modtages.
- Procesplan som laves d. 19.06.2025 sendes ud til Seniorrådet.
- Vedr. møde d. 05.09.2025 deltager Birgit og Bjarne G.
Sagsfremstilling
På byrådsmødet den 24. juni skal Byrådet beslutte placering af valgsteder til Kommunal- og Regionsrådsvalget den 18. november 2025 og derved også til Seniorrådsvalget, der afholdes samme dag. På den baggrund har Seniorrådet mulighed for at udtale sig om placeringen for afholdes af Seniorrådsvalget. Seniorrådets udtalelse vil blive forelagt for Byrådet ved behandlingen af sagen.
Til sagen er vedhæftet et høringsnotat, hvoraf administrationenes forslag til placeringer fremgår.
Beslutning
Seniorrådet godkender valgsted 2, 3 og 4, men Seniorådet ønsker nærmere beskrivelse af lokaler til valgsted 1 og 5 inden endelig godkendelse, lokaler vil blive drøftet på møde d. 19.06.2025 i valggruppen, hvor der efterfølgende vil blive taget beslutning omkring valgstederne. Endelig beslutning fremsendes til Byrådet.
Efter Seniorrådesmødet har formand Birgit Nielsen forklaret forholdene for valgsted 1 og 5.
Valgsted 1 foregår i sportshallen, som er samme sted som Kommune og Regionsvalget.
Valgsted 5 - I Kulturium foregår valget til Seniorrådet samme sted som Kommune og Regionsvalget, ved det at når man har stemt til dette, og man går op/ud vil man der være et stemmebord til Seniorrådets valget.
Så alle 5 valgsteder er meget godt placeret.
Bilag
Sagsfremstilling
Årlig deltaglese af sekretariatsleder og afdelingsleder for forebyggelse og rehabilitering
- Nathalie deltager fra kl. 10.30 til ca. kl. 11.15
Beslutning
Bjarne G. byder velkommen til sekretariatsleder og afdelingsleder for forebyggelse og rehabilitering Nathalie Pedersen.
Nathalie fortæller om sit område og hvem hun er leder for.
Nathalie fortæller om afdelingens nye tilbud - Naturhold - til borger med særlige behov og dem der har udfordringer i hverdagen.
Nathalie fortæller at forebyggelses konsulenterne lige nu er ved at sende spørgeskemaer ud til borger i aldersgruppen +80, hvor der bliver spurgt ind til borgernes hverdage og udfordringer.
Når forebyggelses konsulenterne får svarene retur bliver borgerne kategoriseret og ud fra det hvor hurtigt de skal have et forebyggende hjemmebesøg.
Svarprocenten for spørgeskemaerne er lige nu ca. 70%
Borger der ikke svare på skemaerne men hører under målgruppen, vil så få et brev om et forebyggende hjemmebesøg ligesom et lille prik på skulderen om at der er hjælp at hente.
Nathalie sender "trappen" for den kommunale sundhed og ældre opgave - bliver sendt ud med referatet.
Nathalie spørger om Seniorrådet høre noget fra borgerne, som hun skal vide og tage med sig retur. Der bliver fortalt lidt om hvad de forskellige Seniorrådsmedlemmer høre af både gode og dårlige historier. Af de gode er der f. eks mange tilbud til borgerne - hvis de selv vil være aktive. Af dårlige historier bliver der nævnt maden fra kommunen/Kærbo og borgernes rengøring.
Nathalie takker for input og for at Seniorrådet inviterer hende på besøg.
Bilag
Sagsfremstilling
Leder af Hjemmeplejen Dina Munk deltager.
- Dina deltager fra kl. 11.45 til ca. kl. 12.30
Beslutning
Dina har meldt afbud pga. sygdom.
Dina har tilbudt at deltage på Seniorrådsmødet d. 19.08.2025 kl. 10.15-10.45 - Seniorrådet godkender og siger ja tak til besøget.
Sagsfremstilling
Baggrund
Det overordnede formål i den nye Ældrelov er at skabe rammerne for en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation og behov og derigennem understøtter borgeren i at opnå mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed samt tid til omsorg og nærvær. Ældreloven tager afsæt i tre bærende værdier:
- Den ældres selvbestemmelse.
- Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.
- Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Dette danner grundlaget for den helhedspleje og den tilgang, der indføres med den nye Ældrelov. Som kommune skal vi etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb.
Ved indførsel af helhedspleje kommer der et skifte i tilgangen i kommunens tilbud om hjælp og pleje, der overordnet set skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, således at den enkelte borger oplever så høj grad af selvhjulpenhed som muligt. Hjælpen i helhedspleje skal tilpasses den enkeltes behov, ressourcer og livssituation, og medarbejdere og borgere skal sammen tilrettelægge hjælpen.
Målgruppe
Målgruppen for Ældreloven er borgere, som har nedsat funktionsevne grundet aldring og som derved har behov for pleje og omsorg til at opretholde deres daglige livsførelse. Loven er således primært henvendt til borgere som har nået folkepensionsalderen, men kan også henvende sig til yngre borgere, såfremt en vurdering af borgerens behov for pleje og omsorg svarer til det behov, som ældre kan have.
Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 for nye borgere samt for borgere, der grundet ændring i behov for hjælp skal revisiteres. Borgere der allerede modtager hjælp, skal revisiteres senest den 1. juli 2027.
Beskrivelse af forløbene
Administrationen foreslår, at der i Ishøj Kommune etableres fire forløb. I vedhæftede skema ses et overblik over forløbene. (Bilag 1)
Forslaget til forløb i helhedsplejen tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes funktionsniveau i forhold til graden af selvstændighed og behov for hjælp. Der tages derfor udgangspunkt i en graduering af borgerens ressourcer og behov, der dermed er bestemmende for omfanget af hjælp og pleje samt den tilgang, som medarbejderne har i samarbejdet med borgeren. I den forbindelse skal der i forløbene tages højde for borgere med fysiske og kognitive udfordringer.
Medarbejderne kan indtage en rolle, hvor de henholdsvis guider, støtter, hjælper eller kompenserer borgeren alt efter den enkelte borgeres ressourcer og behov i den enkelte situation. Dette betyder, at medarbejderens rolle overfor borgeren ligeledes gradueres på linje med udviklingen i funktionsniveau. Fremfor fokus på opgaver vil der være fokus på borgerens mål, ressourcer og behov. I beskrivelsen af borgerens funktionsniveau anvendes definitioner fra Fælles Sprog III, således at det bidrager til systematik og et fælles sprog på tværs af organisationen.
Alle forløb kan rumme alle former for hjælp (praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning) samt inddragelse af pårørende og civilsamfund. Dette er ikke ensbetydende med, at den enkelte borger skal have alle former for hjælp, men det giver mulighed for at justere løbende uden at skulle revisitere grundet midlertidige ændringer i borgerens ressourcer og behov. Som en del af forløbene skal medarbejderne samarbejde med pårørende samt understøtte borgerne i at deltage i fællesskaber og aktiviteter i civilsamfundet. Dette skal give borgerne mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber, opbygge betydningsfulde relationer samt leve et sundt og aktivt liv. Dette arbejde vil være med til at understøtte realiseringen af Byrådets vision og pejlemærket om sunde og aktive liv samt understøtte ældrestrategiens fokus på bekæmpelse af ensomhed og inaktivitet.
Videre proces
Forløbene tænkes ind i arbejdet med den kulturforandring og omstilling, som Social- og Sundhedsudvalget blev præsenteret for i forbindelse med status på borgernære teams i april 2025. Det skal sikres, at medarbejdere arbejder ud fra samme fælles forståelse af helhedspleje og klædes på til den nye måde at arbejde på. Dette arbejde er allerede påbegyndt og det fortsætter.
I forlængelse heraf vil der være fokus på at sikre den rette kommunikation og vejledning til de borgere og deres pårørende, så det også er tydeligt, hvad der ligger i helhedspleje, og hvilken betydning det får for den hjælp, de modtager. Desuden skal omsorgssystemet tilpasses til overgangen fra enkeltydelser til forløb og ny økonomistyringsmodel skal implementeres.
Yderligere beskrivelse af baggrund, beskrivelse af forløb mm. fremgår af bilag 2.
Lovgrundlag
Ældrelovens §§ 9 og 10.
Kommunerne skal etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgs-forløb, der både indeholder:
- Personlig hjælp og pleje.
- Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
- Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning en til en sygehusindlæggelse.
- Pleje- og omsorgsforløbene skal træde i stedet for de nuværende enkeltydelser, der bevilliges til ældre borgere i kommunen.
Økonomi
Midler til implementering og omstilling i forbindelse med overgangen til Ældreloven er indeholdt i udmøntningen af de statstildelte puljer til faste teams (borgernære teams i Ishøj Kommune) og til løft af kvaliteten i ældreplejen svarende til sammenlagt 3,9 mio. kr. i 2025. Heraf er de 2,7 mio. kr. varige og stigende til 2,98 mio. kr. i 2026 og 4,26 mio. kr. i 2027.
Arbejdet med udvikling af den økonomiske styringsmodel er igangsat og udvalget forventes at få forelagt en sag i efteråret 2025. Ældrelovens fokus på forløb og dermed et farvel til enkeltydelser stiller krav om en ny måde at styre økonomien på, for at sikre, at implementeringen af forløbene ikke bliver udgiftsdrivende og for at understøtte fokus på forebyggende, vedligeholdende og rehabiliterende indsatser i helhedsplejen.
Indstilling
Administrationen indstiller, 10. juni 2025, pkt. 65:
at forslaget til forløb i helhedsplejen sendes i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. juni 2025, pkt. 65:
Tiltrådt.
Beslutning
Seniorrådet tager sagen til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. april 2025 blev udvalget præsenteret for en status på arbejdet med implementeringen af borgernære teams i Ishøj Kommune. I forlængelse heraf fremlægges forslag til beskrivelse af forløb i helhedsplejen. Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Handicaprådet inden endelig godkendelse i Byrådet i august 2025.
Afdelingsleder for hjemmeplejen og sygeplejen Dina Munk-Hansen deltager under dette punkt.
Bilag
Sagsfremstilling
Borgerrådgiverens årsberetning med tilhørende anbefalinger blev godkendt af byrådet den 27. maj 2025. (Bilag 1) På samme møde blev der orienteret om direktionens handleplan, som er udarbejdet på baggrund af borgerrådgiverens anbefalinger og om, at opfølgningen vil ske i de respektive fagudvalg.
I handleplanen er det skitseret, hvordan Center for Voksne og Velfærd og Center for Børn og Forebyggelse vil arbejde videre med de fire anbefalinger fra Borgerrådgiverens beretning. Hovedparten af borgerrådgiverens sager fra 2024 kommer - naturligt nok - fra socialområdet, hvorfor opgaven med følge op på anbefalingerne primært vil ske indenfor disse centre. Handleplanen for Center for Voksne og Velfærd er vedhæftet. (Bilag 2)
Borgerrådgiverens beretning er alene baseret på henvendelser i 4. kvartal 2024, og Borgerrådgiverens fire anbefalinger lyder:
- Skab overblik over processen.
- Stå ved fejl – og kom videre.
- Overgange mellem ydelser, typer af hjælp eller centre.
- Rette hjælp – i rette tid – på rette måde.
Udover de specifikke tiltag, der er skitseret i handleplanerne, er der fokus på, at borgerrådgiverens iagttagelser omsættes til læring i organisationen. Det gælder særligt på de områder, hvor antallet af sager indikerer, at der er et udviklingspotentiale. Det kan fx ske ved dialogmøder mellem administrationen og borgerrådgiveren, hvor de relevante sager, der ligger til grund for beretningen, foldes yderligere ud. Borgerrådgiveren inviteres også til et møde med kommunens netværk af jurister med henblik på en drøftelse og forankring af viden i organisationen.
Herudover er organisationen aktuelt i gang med at implementere en digital lovguide, der giver alle kommunens sagsbehandlere adgang til såvel sagsguides, lovgivning, vejledninger og afgørelser indenfor forskellige fagområder (fx socialområdet, beskæftigelsesområdet, personaleområdet m.fl.). Det er således et værktøj, der er udviklet til at understøtte sagsbehandlere i deres daglige arbejde og dermed bidrage til at sikre gode sagsbehandlingsforløb på en række områder.
Lovgrundlag
Borgerrådgivervedtægten.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Administrationen indstiller, 10. juni 2025, pkt. 69:
at handleplanen tages til efterretning.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. juni 2025, pkt. 69:
Taget til efterretning.
Beslutning
Sagens tages til efterretning.
Seniorrådet ønsker borgerrådgiveren kan komme med på deres årshjul - dette prøves at arrangeres fra næste år.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
På baggrund af anbefalingerne fra borgerrådgiverens årsberetning for 2024 fremlægges opfølgning på handleplan i Center for Voksne og Velfærd til godkendelse. Handleplanen følger også op på borgerrådgiverens årsrapport for 2023. Sagen sendes til orientering i Udsatterådet, Handicaprådet og Seniorrådet.
Bilag
Sagsfremstilling
Brev om forslag til budget ønsker i 2026 sendt til Ishøj Byråd d. 3. juni 2025
Beslutning
Bjarne B. og Finn fortæller om baggrunden for udfærdigelse af brevet - de øvrige Seniorrådsmedlemmer har intet at bemærke.
Bilag
Sagsfremstilling
Er der orienteringer fra udvalgene, der skal deles?
Beslutning
Intet at dele.
Sagsfremstilling
Er der orientering fra udvalgene der skal deles?
Beslutning
- Bjarne B. informerer fra Folo - gåtur i kondiskoven var en god oplevelse, efterfølgende en tur på cafeteriet i idrætshallen, som var en god oplevelse og dejlig mad.
- Bjarne B. informerer fra Tilgængelighedspanelet - sidste møde handlet primært om parkering ved Brohuset. Derudover blev der snakket om resten af renoveringen og hvornår det forventes at være færdigt.
- Bjarne G. informerer fra Plejehjemsbestyrelsen - der er valgt en ny formand - Rene Frank pg i Pårørendegruppen er der kommet 2 nye medlemmer. Dette er bestyrelsen meget glade for.
Der skal laves en brochure/folder om "den gode indflytning"
Der blev snakket om navneskilte til medarbejderne - dette blev afvist af medarbejderne.
Plejehjemsbestyrelsen har sendt et ønske til forvaltningen, om at få et budget - ønsket er sendt afsted på 80.000kr.
Sagsfremstilling
Eventuelt
Beslutning
- Bjarne B. og Ellis deltager ikke i budgetseminar d. 24.06.2025
- Seniorrådet ønsker rundvisning i hjælpemiddelsdepotet når de er flyttet i Brohuset.
- Hvad er status på besøg i Pilehusene i Valby/ demensplejehjem - evt. pkt. til næste møde
- Ane Jensen deltog kort på Seniorrådsmødet, da hun ønskede at høre hvorvidt Seniorrådet ville acceptere, at hun deltager i borgermødet som Seniorrådet afholder til september om de nye love på ældreområdet. Seniorrådet mente at det samlede møde ikke må overstige mere end 2 timer. Emnet bliver drøftet på møde i valggruppen d. 19.06.2025, og Ane vil derefter få besked om Seniorrådets afgørelse efterfølgende.