Referat
Seniorrådet tirsdag den 18. februar 2025 kl. 10.00
Mødelokalet Vandværket, Ishøj Rådhus, 2. sal
Sagsfremstilling
Mødets deltagere:
Afbud:
HUSK at melde afbud hvis man er ikke deltager.
Gæst:
Referant: Gitte Sørensen
Beslutning
Tilstede: Formand Birgit Nielsen, Bjarne Boje, Leif Christoffersen, Per Nørskov, Bjarne Gosvig og Finn Andersen
Afbud: Ellis Andersen
Referant: Gitte L. Sørensen
Sagsfremstilling
Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Dagsorden er godkendt.
Sagsfremstilling
Godkendelse af referat fra d. 21. januar 2025
Beslutning
Referat fra d. 21. januar 2025 er godkendt.
Sagsfremstilling
Orientering fra formanden
* Borgermøde 26. februar 2025 kl. 19,00 i Brohuset, det er Ishøjlisten der afholder dette møde.
* Repræsentantskabsmøde i Region Hovedstaden, blev afholdt 11. februar 2025 i Hillerød.
Jeg vil lave et notat om hvad der sker når Ældreloven og Sundhedsreformen træder i kraft. Hvad indebærer det for kommunerne og ikke mindst for os!!
I får dette notat senest søndag.
Beslutning
- Birgit og Ellis deltager i borgermøde d. 26. februar 2025 som Ishøjlisten afholder
- Birgit har fremsendt notat om aftale om Sundhedsreformen til Seniorrådet
- Kommunens Budget seminar som Seniorrådet er inviteret til, opfordrer Birgit til at de fleste Seniorrådsmedlemmer deltager i
Sagsfremstilling
Baggrund
Plejecentrene i Ishøj Kommune ligger takstmæssigt en del over de takster, som kommunen betaler for Ishøjborgere, der bor i plejebolig i andre kommuner. Gennemsnitsprisen ved køb af plejeboligpladser hos andre kommuner og private tilbud er væsentlig billigere end taksterne for Ishøj Kommunes egne plejecentre, hvilket er desuagtet af grundpriser og andre lokale forhold.
På den baggrund er det i forbindelse med budgettet besluttet at gennemføre en besparelse på plejehjemstaksten i perioden 2025-2027 ved at indføre nye arbejdsgange, bedre udnyttelse af personaleressourcer og ved at arbejde med en ny arbejdspladskultur. Der er et politisk ønske om, at besparelsen så vidt muligt baseres på effektiviseringer uden, der sker serviceforringelser. Effektiviseringerne skal ses som en forandringsproces, der skal være med til at realisere Byrådets vision og pejlemærket økonomisk robust kommune, så kommunen kan sikre en værdig ældrepleje i fremtiden. Derudover skal tiltagene være med til at indfri målsætningerne i strategierne på voksen- og velfærdsområderne, fx målet om at indføre flere velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen.
Status på indsatsen
Der er i forlængelse af vedtagelsen af budgetaftalen igangsat en proces med udarbejdelse af to handleplaner, der skal være med til at skabe et overblik over de tiltag, der skal bidrage til at indfri besparelsen på Kærbo og Torsbo (Bilag 1 og 2). Den ene handleplan omhandler den ledelsesmæssige del af processen, der skal understøtte forandringsprocessen. Den anden er udarbejdet i et samarbejde mellem ledelsen og MED-udvalget på Kærbo og Torsbo. MED-udvalget har afholdt stormøder på de to plejecentre, hvor medarbejderne har haft mulighed for at komme med deres input til, hvilke tiltag der kan sættes i værk. Disse input har sammen med MED-udvalgets høringssvar i forbindelse med høringen af budgetforslag til budget 2025 samt drøftelser på MED-mødet den 10. december 2024 dannet grundlag for udarbejdelse af handleplanen. Der er en tæt dialog mellem MED-udvalg og ledelse omkring, hvordan og hvornår de respektive tiltag igangsættes. Plejehjemsbestyrelsen er på deres møde i november blevet præsenteret for både høringssvaret i forbindelse med høringen af budgetforslagene til budget 2025 samt arbejdet med handleplanen.
Effektiviseringstiltag
For at indfri besparelsen arbejdes der med at skabe en kulturforandring på plejecentrene, hvor flere beslutninger lægges ud til medarbejderne, hvor der arbejdes mere på tværs, og hvor teamlederne får en mere understøttende rolle, så beslutninger tages tættere på praksis. Dette skal være med til at kvalificere beslutningerne samt skabe et større ansvar og ejerskab hos både medarbejdere og ledere. Dette kræver, at begge plejecentre gennemgår en omfattende forandringsproces, og at medarbejdere og ledere klædes på til at løse opgaver på nye måder. Derudover arbejdes der med at benytte flere velfærdsteknologiske løsninger, der skal være med til at understøtte medarbejdere og ledelse i optimering af arbejdsgange og understøttelse af arbejdsopgaver.
I handleplanerne beskrives de konkrete tiltag. Eksempler på disse er fx nedbringelse af personaleressourcer ved naturlig afgang, idet teamlederne sammen med deres medarbejdere ved alle vakante stillinger, skal foretage en vurdering af, om stillingen skal genbesættes, eller om opgaverne kan fordeles eller organiseres anderledes. Derudover er der tiltag indenfor kompetenceudvikling, hvor fx teamlederne via uddannelse og konsulentunderstøttelse skal rustes til at understøtte og fastholde kulturforandringen samt involvere medarbejderne på nye måder. Et tredje eksempel fra handleplanerne er, at der indkøbes et nyt vagtplanlægningsmodul, der skal være med til at effektivisere og understøtte vagtplanlægningen, så der fx undgås booking af dobbeltvagter, der er ekstra udgiftstunge.
For at indhente besparelsen uden at plejehjemsbeboerne vil opleve serviceforringelser må der arbejdes bredt. Eksempler på dette er samarbejdet med energiteamet om energibesparende belysning, og at der ses på mulighederne for at genforhandle lokalaftaler.
Den videre proces
For at Social- og Sundhedsudvalget kan følge forandringsprocessen tæt, vil udvalget blive forelagt tre opfølgninger i løbet af 2025 (maj, september og december). Disse opfølgninger skal dels give status på økonomidelen, og dels på forandringsprocessen. I forbindelse med hver opfølgning afholdes der lokale MED-møder forud for opfølgningen, så der i forbindelse med opfølgningen kommer en tilbagemelding fra lokal-MED. På det næstkommende MED-møde deltager centerchefen for Center for Voksne og Velfærd med henblik på at orientere om den politiske beslutning.
Økonomi
I budgetforliget blev der besluttet en besparelsen på 7,9 mio. kr. ved en reduktion på 75.000 kr. årligt per plejebolig. Besparelsen har en stigende profil, således at besparelsen udgør 4,1 mio. i 2025, stigende til 7,9 mio. kr. i 2026. Dertil kommer, at der i 2025 er bevilliget engangsudgifter på 0,4 mio. kr. til implementeringsstøtte til ledelsen og indkøb af velfærdsteknologi i form af Intelligent Care på Torsbo.
Indstilling
Administrationen indstiller, 28. januar 2025, pkt. 9:
at iværksættelse af tiltagene i handleplanerne godkendes.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. januar 2025, pkt. 2:
Tiltrådt.
Annelise Madsen (ID) ønskede at benytte standsningsretten, og få sagen forelagt for byrådet.
Beslutning fra Ishøj Byråd, 28. januar 2025, pkt. 9:
Tiltrådt.
Annelise Madsen (ID) kan ikke tiltræde beslutningen.
Beslutning
Seniorrådet følger sagen tæt, så Seniorrådet ser, at det ikke bliver en forringelse for borgerne
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Social- og Sundhedsudvalget orienteres i denne sag om det punkt i budgetaftalen 2025-2027, der vedrører nedsættelse af plejehjemstaksten på Omsorgscenteret Kærbo og Torsbo Plejecenter (SSU02). Sagen sendes til orientering i Seniorrådet og i Plejehjemsbestyrelsen.
Bilag
Sagsfremstilling
Udpegning af 1 person der skal bistå Seniorrådet ved valget 18. november 2025.
Der er nu udpeget en person – Anita som er nyansat konsulent hun starter 1. marts 2025.
Anne Kirstine Svanholt og Anita vil deltage i vores næste Seniorråds-møde 18. marts 2025.
Her kan vi så drøfte de forventninger vi har til hinanden i forbindelse med valget.
- Vi skal på mødet i dag have en drøftelse om det kommende valg, det aftalte vi på vores møde i januar.
Beslutning
Der bliver snakket om ideer til opsætning af valgmateriale.
Sagen bliver drøftet igen på mødet i marts måned hvor konsulent Anita og Anne Kirstine deltager.
Sagsfremstilling
Danske Ældreråd har nu udsendt indbydelse til deres årsmøde 12. - 13. maj 2025.
- Hvem ønsker at deltage:
Ellis ønker at deltage hvem ellers?
Det bliver et spændende møde hvor vi skal blive klogere på, hvad det kommer til at betyde at vi nu bliver opdelt i 5 regioner.
Vi kommer til at være i Region Øst, en meget stor region (½ af Danmark) og vi er her opdelt i 6 Sundhedsråd. Hvordan skal disse organiseres?
Beslutning
På årsmødet i Danske Ældreråd 2025 deltager Birgit, Ellis, Bjarne G., Finn, Per og Bjarne B.
Sagsfremstilling
Er der orienteringer fra udvalgene, der skal deles?
Beslutning
Birgit informerer fra Økonomi udvalgets møde d. 10.02.2025 sag nr. 27 - Generationsprojekt
Kommunen har fået penge fra Regionen med et beløb på 454.000 kr. - Pengene skal bruges på ansættelse af ledige unge i kommunen i 12-ugers stillinger. Stillingerne skal gå til højtlæsning på plejehjemmene.
Seniorrådet mener det er meget snævert kun at fokusere på højtlæsning
Hvorfor er denne sag ikke sendt til høring hos Seniorrådet?
Finn informerer om at Handicaprådet har lavet en flot årsberetning for 2024, som ligger på kommunens hjemmeside.
Sagsfremstilling
Er der orientering fra udvalgene der skal deles?
Beslutning
Bjarne G. informerer at Plejehjemsbestyrelsen afholder møde d. 26. februar 2025.
Bjarne B. informerer om at Folo har holdt møde fri i januar 2025.
Sagsfremstilling
Eventuelt
Beslutning
- Gaveregulativ for Seniorrådet skal på hjemmesiden
- Der bliver informeret om at parkeringsregler i Åparken er ændret, så man skal være opmærksom på skiltningen.
- Der bliver spurgt til status på Seniorrådets hjemmeside - svaret er den lige nu er uændret
- Bjarne G. spørger om Rådet vil sige noget om de stiller op til næste valg - Birgit, Bjarng G., Per, Finn og Bjarne B. stiller op
- Per fortæller at han ikke vil gå ind i sagen om busser. Det aftales at formand for Teknisk udvalg Henrik Olsen inviteres til møde i Seniorrådet, så han kan fortælle om buslinjer og hvad status er. - Status er at der er sendt invitation ud til Henrik om deltagelse i Seniorrådsmøde d. 15. april 2025
- Per fortæller at Åparkens vil starte madordningen op igen d. 3. marts og herefter hver 14. dag.
- Per fortæller at brugermøder i Brohuset bliver ændret fra 2 gange årligt til 1 gang årligt.
- Bjarne B. og Per fortæller, at lokalefordelingen i Brohuset er åbnet for sæson bookning 2025/2026 - Der er allerede ballade om fordelingen. Der kommer et nyt bookingsystem men ingen ved hvornår endnu.
- Seniorrådet ønsker adgang til døren ind til Rådhusets 2.sal da døren altid er låst når de afholder møder. Kan døren evt. åbnes fra kl. 9.45 eller kan Seniorrådet få adgang? - Status: Jeg/Gitte har kontaktet dem der står for adgange og afventer nu svar so mgerne skulle komme i næste hvor jeg så kontakter Birgit med svaret.
- Per fortæller om parkering ved Brohuset. Bjarne B. fortæller at der maks bliver 150 parkeringspladser når Brohuset er færdig renoveret og der vil komme parkeringsregler med p-vagter. Punktet bliver taget op med borgmesteren d. 26. februar 2025.