Referat
Seniorrådet tirsdag den 18. juni 2024 kl. 10.00

Mødelokalet Kæmpen, Ishøj Rådhus 2. sal

Sagsfremstilling

Mødets deltagere:

Afbud:

HUSK at melde afbud hvis man er ikke deltager.

Gæst:

Referant: Gitte Sørensen

Beslutning

Tilstede: Formand Birgit Nielsen, Finn Andersen, Ellis Andersen, Bjarne Boje, Per Nørskov, Bjarne Gosvig og Leif Christoffersen

Gæster: Leder af Forbyggelses & Rehabilitering Nathalie H. Pedersen, Frivilligkonsulent Ane Jensen, Centerleder for CVV Anne Kirstine Svanholt

Referant: Gitte Sørensen

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsorden er godkendt.

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra d. 21. maj 2024

Beslutning

Referat af 21. maj 2024 er godkendt.

Sagsfremstilling

Orientering fra Formanden:

  • D. 29. maj var der møde om "Fælles om mulighedernes Ishøj" - Birgit, Bjarne B. og Finn deltog. Det var et meget spændende møde, med livlig debat og mange gode ideer.
  • D. 11. juni 2024 - møde i Regionsrådet mødet handlede om sundhedskommisionens forslag.
  • Budgetseminar med Byrådet og de andre Råd - Her deltog Birgit, Bjarne B. og Finn
  • Opfølgning af Seniorrådets budget for 2024, her har Birgit aftalt med Anne Kirstine Svanholt, at diæterne bliver holdt udenfor Seniorrådets budget. det er jo det vi har ønsket så det er rigtig godt.
  • Angående Seniorrådets valg i 2025, har Birgit aftalt med Anne Kirstine Svanholt, at der aftales et møde i efteråret 2024.
  • Angående forslag til vedtægter, arbejder gruppen m.h.p. at foreligge det på mødet i august.

Beslutning

Budget seminar d. 25. juni 2024 deltager Birgit, Bjarne B., Per og Bjarne G.

Birgit informerer om at Seniorrådets Facebook kun er for Seniorrådet, man må ikke reklamere for andre foreninger.

Beslutningstema

Orientering fra formanden

Sagsfremstilling

Årligt møde med leder af Forbyggelse & Rehabilitering Nathalie H. Pedersen - deltager fra kl. 10.15 til kl. 11

Beslutning

Birgit byder velkommen til afdelingsleder Nathalie H. Pedersen.

Nathalie starter med at fortælle om hvilke afdelinger hun er leder for, da der har været en omorganisering i hendes afdeling.

Nathalie fortæller om sine medarbejders arbejde og fratrådte/tiltrådte medarbejdere.

Der bliver spurgt ind til ændring af telefontider for at kontakte Nathalies afdelinger.

Nathalie svarer, at lige dette er der ved at blive kigget på og nye måder at henvende sig på som borger.

Nathalie taler ud fra en planche hun har lavet om visioner, kommissioner, strategier og reformer som hendes afdelinger arbejder meget ud fra. Disse er både indenfor kommunen og på nationalt plan.

Nathalie vil eftersende en ny organisationsplan for hendes område.

Nathalie takker for, at hun måtte komme og at Seniorrådet er interesseret i hendes arbejde.

Bilag

Sagsfremstilling

Møde med Frivilligkonsulent Ane Jensen - deltager fra kl. 11 til kl. 11.30

  • Pensionisthåndbogen

Beslutning

Birgit byder velkommen til Frivilligkonsulent Ane Jensen.

Ane starter med at fortælle om hvad formålet med Pensionisthåndbogen er.

Pensionisthåndbogen findes i fysisk form og online på kommunens hjemmeside.

Online version bliver opdateret løbende i løbet af året, mens den fysiske version kun bliver opdateret 1 gang årligt.

I forhold til kalenderen i håndbogen, så vil den fylde meget (ca. 40 sider) og dette betyder at den tager pladsen for andre nyttige informationer.

Der bliver årligt trykt 3.500 eksemplarer af håndbogen.

Sidste år (2023) var der ca. 200 eksemplarer tilbage.

Seniorrådet spørger om en analyse på brugen af håndbogen vil give et indblik i hvor mange der egentlig bruger informationerne i håndbogen

Dette vil Ane undersøge om det kan lade sig gøre.

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger følgende kvalitetsstandarder til høring:

  • Støtte til praktisk hjælp i form af rengøring, madserviceordning, tøjvaskeordning og indkøbsordning, Servicelovens § 83
  • Støtte til personlig hjælp i form af personlig pleje, Servicelovens § 83
  • FlexHandicap, Servicelovens § 117


Administrationen har besluttet, at der fremadrettet højst kommer tre kvalitetsstandarder i høring på et møde. Derfor udskydes de øvrige kvalitetsstandarder fra tidsplanen. Tidsplanen for revidering af kvalitetsstandarder opdateres til august 2024, jf. beslutningen om højst at behandle tre kvalitetesstandar på ét møde.


Lovgrundlag

Serviceloven

Økonomi

Ikke relevant.

Indstilling

at Seniorrådet indgiver sit høringssvar.

Beslutning

Seniorrådet tager sagen til efterretning.

Dog bemærker Seniorrådet, at der nu beregnes husstandens samlede resurser i vurderingen af hjælp, som noget nyt.

Beslutningskompetence

Seniorrådet

Beslutningstema

I følge tidsplanen for revidering af kvalitetsstandarder fremlægger administrationen en række i høring.

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, omfattet af sygesikringen (tilskud som Regionsrådet yder efter sundhedsloven). Der kan ydes almindeligt helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling. Størrelsen på tilskuddet beregnes ud fra borgers tillægsprocent.

På ydelser uden sygesikring, kan borgere, inden behandlingen påbegyndes, ansøge om hjælp til udgiften efter reglerne om udvidet helbredstillæg eller personligt tillæg. Kommunen skal foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig.

Ishøj Kommune har hidtil haft en praksis, som har betydet at administrationen ikke har skelnet mellem tilskud ydet som almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg og derfor tilrettes arbejdsgangen, så kommunen fremover lever op til lovgivningen på området.

Administrationen vil fremadrettet arbejde i overensstemmelse med gældende regler og har udarbejdet en kvalitetsstandard for udvidet helbredstillæg til fodbehandling.

At der hidtil er ydet almindeligt helbredstillæg til ydelser uden sygesikring, kan have haft betydning for kommunens udgifter på området, da der kan være udbetalt uberettiget tilskud til behandlinger, som i følge lovgivningen ikke vurderes nødvendige eller kunne have været dækket af servicelovens § 83 om personlig pleje.

Det skal bemærkes, at BDO i deres revision har bemærket den forkerte praksis på baggrund af den manglende sagsbehandling. Revisionen er informeret om, at der er igangsat en proces.

Lovgrundlag

Lov om Pension, Lov om Højeste, Mellemste, Forhøjet almindelig og Almindelig Førtidspension.

Økonomi

Ikke relevant.

Indstilling

at Seniorrådet indgiver deres høringssvar.

Beslutning

Seniorrådet tager sagen til efterretning.

Beslutningskompetence

Seniorrådet

Beslutningstema

Administrationen og orienterer samt fremlægger kvalitetsstandard for udvidet helbredstillæg til fodbehandling, som kommer i høring i Seniorrådet (Bilag 1).


Bilag

Sagsfremstilling

Er der orienteringer fra udvalgene, der skal deles?

Beslutning

Social udvalget har møde d.d.

På Social udvalget møde d. 10. juni 2024 er der bevilliget en pulje penge (18.000kr.) til Plejehjemsbestyrelsen til et arrangement. Udvalget godkendte også puljer til andre udvalg (ialt 413.000kr.).

Kulturelt udvalg har haft en sag om takster om billet priser til kommunens svømmehal. Der kommer en pris stigning på 4kr. + afgifter.

Sagsfremstilling

Er der orientering fra udvalgene der skal deles?

Beslutning

Bjarne G. informerer fra Handicaprådet, at de har haft en sag på dagsordnen (sag nr. 20 - Plejehjem i eget hjem), denne sag har Seniorrådet ikke hørt noget til, og sagen har ikke været i høring i Seniorrådet.

Bjarne B. informerer fra Folo, at hvis foreninger har fået for mange penge udbetalt efter gennemgang, vil disse skulle betales tilbage.

Bjarne B. fortæller at Folo medlemmer blev informeret om at alle møder er lige vigtige og medlemmer skulle møde op.

Bjarne B. informerer at bookingsystemet af lokaler evt. bliver ændret til et andet system.

Medborgerforums kulturfestival finder sted lørdag d. 28. september 2024.

Sagsfremstilling

Eventuelt

Beslutning

Bjarne B. informerer at Brohusets ombygning face 3 er gået i gang og selvfølgelig er der udfordringer med parkering, men der er ikke noget at gøre ved dette.

CVV´s centerleder Anne Kirstine Svanholt kommer og giver Seniorrådet information, som de skal vide inden sommerferien.

Anne Kirstine fortæller at der har været en proces om optælling af kvadratmeter på plejehjemmet Kærbo. Processen er nu færdig og resultatet er, at nogen plejehjemsbeboere har betalt for meget og nogen for lidt.

De beboere der har betalt for meget vil få en regulering, men beboerne skal være opmærksomme på deres boligydelse. Reguleringen vil blive med tilbagevirkende kraft på 3 år fra 1. januar 2025.

De beboere der har betalt for lidt vil få en regulering af deres husleje pr. 1. januar 2025.

Alle beboere bliver varslet pr. brev til september 2024 og personalet bliver orienteret, så de er "klædt på" til at hjælpe beboerne.

Hvis nogen af beboerne pga forhøjelsen af huslejen får problemer med dette vil man gå ind og vurdere de enkelte sager med henblik på en evt. løsning.

De nye kvadratmeter priser bliver gældende fra 1. januar 2025