Referat
Seniorrådet tirsdag den 21. januar 2025 kl. 10.00
Mødelokalet Tårnbjerget, Ishøj Rådhus, 2. sal
Sagsfremstilling
Mødets deltagere:
Afbud:
HUSK at melde afbud hvis man er ikke deltager.
Gæst:
Referant: Gitte Sørensen
Beslutning
Deltager: Formand Birgit Nielsen, Finn Andersen, Bjarne Boje, Ellis Andersen, Bjarne Gosvig og Per Nørskov
Afbud: Leif Christoffersen
Gæst: Erkan Yapici
Referant: Gitte Sørensen/ Birgit Nielsen (Pkt. 12)
Sagsfremstilling
Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Dagsoren er godkendt.
Sagsfremstilling
Godkendelse af referat fra d. 20. november 2024
Beslutning
Referat fra d. 20. november 2024 er godkendt.
Sagsfremstilling
Orientering fra formanden
* Vedtægten er sendt videre til endelig godkendelse.
* Evaluering af kommunens julefrokost 2024.
* Pensionisthåndbogen er omdelt af SR - i senior- og pensionist boliger og spisesteder for pensionister.
* Teksten om SR er blevet rettet på IK´s hjemmeside.
* Årshjulet er tilrettet og tilsendt til jer.
* Gaveregulativ for SR - er tilsendt til jer.
* Brev om SR - udtræden af Medborgerforum er tilsendt til jer, vi har ikke modtaget noget svar angående dette.
* Vi afventer at der bliver udpeget 1 person, som skal stå for Seniorrådsvalget 2025. Jeg regner med, at vi til næste møde 18. Februar 2025 har en afklaring på dette.
Vi skal så også her have en indledende drøftelse af hvad vores plan skal være for at der er flere der bliver interesseret i Seniorrådsvalget.
Beslutning
- Vedtægter sendt til videre behandling
- Maden til julefrokosten var under al kritik, drikkelsen var ikke koldt, underholdningen har Seniorrådet delte meninger om, underholdningen var forskellig for hver dag.
- Pensionisthåndbogen er omdelt til de boligområder/foreninger der var aftalt
- Blot til orientering
- Årshjulet, feb: borgmesteren bliver tilbudt ny dato d. 26/2-25 kl. 10 - invitation er sendt og godkendt af borgmesteren.
- Påregne ekstra ved valget d. 18. november 2025 + optælling ca. d. 20. november 2025
- Johannes får brevet vedr. Medborgerforum sendt til orientering
- Orientering - afventer Anne Kirstine Svanholt, da det skal behandles på næste Seniorrådsmøde d. 18. februar 2025
- Plan for drøftelse skal på dagsorden på Seniorrådsmødet d. 18. februar 2025
Sagsfremstilling
Administrationen fremlægger kvalitetsstandard om afløstning og aflastning til nære pårørende til høring efter servicelovens § 84.
Lovgrundlag
Servicelovens
Økonomi
Ingen.
Beslutning
Seniorrådet tager sagen til efterretning.
Beslutningstema
Administrationen sender kvalitetsstandard for SEL § 84 i høring i Seniorrådet.
Bilag
Sagsfremstilling
Nye ansøgningsfrister og opdaterede kriterier for midler til frivilligt socialt arbejde
I juni 2024 blev lovgrundlaget for uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde udvidet, så der nu uddeles midler på baggrund af Lov om Social Service §18 samt Barnets Lov §17. Derfor har Social- og Sundhedsudvalget opdateret kriterierne for midler til frivilligt socialt arbejde og ændret ansøgningsfristerne.
Fristerne er ændret fra den 15. maj og den 15. november til den 1. februar og 1. oktober og dermed behandling på Social- og Sundhedsudvalgets møder i marts og november. I kriterierne er der lavet en præcisering af målgruppebeskrivelsen og hvad en frivillig social indsats er. Derudover er kravet om lokal forankring eller tilknytning samt muligheden for at søge til aktiviteter for en afgrænset målgruppe i et afgrænset område af Ishøj præciseret. De opdaterede kriterier og nye ansøgningsfrister er gældende fra 2025. Administrationen vurderer, at dem der hidtil har fået midlet ligeledes, vil få midler fremadrettet.
Information om nye frister og opdaterede kriterier vil fra november og frem blive delt på Ishøj Kommunes kommunikationsplatforme (hjemmesiden, Facebook og Sydkysten) samt blive udsendt på mail til så mange tidligere ansøgere som muligt. Ansøgningsfrister og kriterier for midler til frivilligt socialt arbejdes findes på: www.ishoj.dk/frivillig
Beslutning
Seniorrådet tager sagen til efterretning.
Sagsfremstilling
Årsregnskab for 2024
Hvordan ser budget 2025 ud?
- Kan først vises på mødet da årsafslutningen lige skal være færdig.
Beslutning
Budget 2024 er godkendt.
Der vil i 2025 komme en stigning på kontigent til Danske Ældreråd på ca. 11.000kr., men kommunen har fået disse midler via bloktilskud.
Det har den konsekvens at vi i 2024 betalte kr. 4.146 i kontingent, men da Folketinget har ændret tilskuddet til Danske Ældreråd - så nu gives tilskuddet over kommunernes Bloktilskud. I forslaget fremgår det, at vi skal have 11.354 + 4.146 i alt kr. 15.500 til at betale vores kontingent til Danske Ældreråd. Vi skal her sikre os at dette bliver påført vores budget for 2025. Men det skal selvfølgelig lige vedtages først på mødet 4. Februar 2025
Birgit vil skrive til borgmesteren, om at disse penge skal overføres til Seniorrådet - pengene er udover det almindelige budget.
Bilag
Sagsfremstilling
Den ny hjemmeside for Seniorrådet - hvordan går det med den?
Beslutning
Bjarne B., Finn og Leif arbejder videre på ny hjemmeside.
Sagsfremstilling
Årsmøde i Odense for Danske Ældreråd angående forslag angående ny kontingentaftale for 2025:
- Årsmødet bliver afholdt tirsdag 4. Februar 2025 i Odense fra 11,30 til 15,00.
- Vi har mulighed for at sende 1 delegeret.
- Jeg kan ikke deltage, men vi har også mulighed for at sende en fuldmagt med en der deltager i mødet - skal være på plads senest 28. Januar 2025.
- I har fået fremsendt Danske Ældreråds forslag, jeg mener at vi skal sige ja til det.
- Det har den konsekvens at vi i 2024 betalte kr. 4.146 i kontingent, men da Folketinget har ændret tilskuddet til Danske Ældreråd - så nu gives tilskuddet over kommunernes Bloktilskud. I forslaget fremgår det, at vi skal have 11.354 + 4.146 i alt kr. 15.500 til at betale vores kontingent til Danske Ældreråd. Vi skal her sikre os at dette bliver påført vores budget for 2025. Men det skal selvfølgelig lige vedtages først på mødet 4. Februar 2025.
Alt materialet er tilsendt til jer 2 gange, 1 gang før jul og så 1 gang i starten af 2025.
Beslutning
Ingen medlemmer fra Seniorrådet kan deltage.
Birgit vil spørge Albertslund /Bente eller Vallensbæk om de vil tage en fuldmagt med for Ishøj.
Fuldmagt er givet til Bente fra Albertslund kommune.
Sagsfremstilling
Er der orienteringer fra udvalgene, der skal deles?
Beslutning
Seniorrådet vil gerne have en status på den nye sags-kontakt og behandlingstid
Sagsfremstilling
Er der orientering fra udvalgene der skal deles?
Beslutning
Bjarne B. informerer fra Folo, på det sidste møde blev der snakket meget om rus-midler blandt borgerne. Det er et meget kraftigt stigende problem. Problemet er stigende på landsplan.
Foreningerne skal have større fokus på problemet.
Bjarne G. informerer fra Plejehjemsbestyrelsen, der er kommet 2 nye pårørende medlemmer, der mangler stadig 1 medlem for at være fuldtallige. Der kan være 4 pårørende medlemmer ialt.
Den nye tilbygning på Torsbo skal godkendes af brand myndighederne.
Sagsfremstilling
Årligt besøg af Socialudvalgets formand Erkan Yapici
- Erkan deltager fra kl. 12 til kl. 13
- I Ishøj Nyt er der en beskrivelse af indførelse af Robotstøvsugere, her står at hjemmeplejen, fremover skal opfordre borgere til at investere i en robotstøvsuger. Der står dog at ordningen bliver frivillig.
Sådan har jeg Birgit ikke opfattet beslutningen, hvor der står, at man skal bruge 2025 til at undersøge mulighederne for eventuelt at indføre robotstøvsugere. På baggrund af det der står i Ishøj Nyt har vi fået flere henvendelser som ikke kan forstå bladets udlægning af beslutningen.
Beslutning
* Julefrokost for pensionister 2024. Her gav SR udtryk for, at de mente at den mad der blev serveret, var under al kritik, hvis man skal have flere til at deltage i årene fremover bør man finde en anden leverandør af mad.
I forbindelse med maden, blev der spurgt om hvad den økonomiske ramme var for maden og om der er krav om at man skal bruge en leverandør der har bopæl i Ishøj+
Erkan ville undersøge dette og var enig i vores kritik af maden.
Rammerne for Julefesten var fint - underholdning vil der altid være forskellige meninger om, det kan ikke undgåes.
* Angående Robotstøvsugere ville Erkan kigge nærmere på den tekst der står i henholdsvis Ishøj Nyt og i budgetvedtagelsen.
Der var enighed om, at det er plejepersonalet der skal spørge de ældre om hvordan deres holdning er. Vigtigt at det er frivilligt om borgeren ønsker at indkøbe en maskine.
* Indførelse af Teams var gået i gang - vigtigt at det kommer til at fungere, men Erkan var også klar over, at dette kræver nogle ændringer i forhold til den kultur der har været og hvad man forventer angående fremtidig samarbejde fremover.
Alle var enige om, at at det er det rigtige at indføre denne ordning.
* Der blev spurgt om det var rigtigt at der skulle fyres 18 personer?
Her forklarede Erkan, at dette ikke var rigtigt, der skal spares nogle årsværk, dette sker ved ledighed af en stilling vurderes det om den aktuelle stilling skal genbesættes, eller om den kan nedlægges. For i forbindelse med budgetvedtagelse, skal der ske nogle besparelser, da vi ligger meget højt i.f.t. Andre kommuner, men det vil vi også gøres fremover.
* Køkkenet på Torsbo skal i fremtiden renoveres.
* Man havde ændret på at den varme mad bliver serveret om aftenen og så kold mad til frokost.
* Der var en meningsudveksling om hvordan man fremover kan få en bedre kommunikation ud til alle vedr. budgetvedtagelsen i Byrådet, så der er flere der kan forstå hvad der egentligt er vedtaget, så man så vidt muligt, kan undgå mange af de misforståelse og rygter der florerer mellem borgerne.
* Erkan tilkendegav at - hvis vi har brug for det - altid kan henvende sig til ham hvis der er nogle spørgsmål m.m. Vi gerne spørge ham om.
Sagsfremstilling
Eventuelt
Beslutning
Bjarne G. fortæller at Danske Ældreråd har en temadag om den nye ældrelov - Bjarne G. deltager.
Per fortæller at han bliver "overfaldet" om bussen til Torslunde. Bussen bliver rykket i dato for opstart og det er borgerne irriteret over.
Per bliver rådet til at kontakte Henrik fra Teknisk Udvalg for hvad der sker og evt. invitere ham til næste møde i Torslunde.