Referat
Seniorrådet mandag den 25. juni 2018 kl. 13.00

Mødelokalet 2E, 2. sal

Beslutning

Orientering om budget 2019:

Formanden informerede om, at der for nuværende er en forventning om, at Ishøj Kommune skal spare på budget 2019, hvorfor der også vil blive kigget på mulige besparelser på Social- og Sundhedsudvalgets område, herunder også ældreområdet. Årsagerne er bl.a., at der er lavet nye beregningsmodeller i forhold til statens tilskud til kommunerne, pris- og lønfremskrivning samt at det socioøkonomiske index stiger i Ishøj, hvormed tilskuddet til økonomisk trængte kommuner bliver mindre og mindre. Social- og Sundhedsudvalget vil meget gerne sparre med Seniorrådet om den kommende proces for budget 2019.

Sagsfremstilling

Nøgletal punkt 44 kan eventuelt tages under dette punkt.

 

Seniorrådets budget og forbrug gennemgås ud fra vedhæftede bilag.

 

Beslutning

Seniorrådet ønsker at få overblik over, hvordan Seniorrådets budget kan bruges. Der vil blive udarbejdet retningslinjer for brug af budgettet i løbet af sensommeren.

Der var spørgsmål til ventelister og ventetid på kommunens plejehjem: Det blev oplyst, at der leves op til plejehjemsgarantien. Ventelisten er stabil.

Spørgsmål til administrationen:
Der spørges til, hvor meget beboerne har til rådighed efter betaling af faste udgifter? Der er et politisk vedtaget rådighedsbeløb, hvormed man kan få tilskud, hvis man ligger herunder. Bilag om rådighedsbeløb kan ses ved at følge dette link http://www.ishoj.dk/dagsorden/social-og-sundhedsudvalget-12-03-2018

Bilag

Beslutning

Spørgsmål fra Seniorrådet:

Flextrafik:
Seniorrådet har været med til at igangsætte arbejdet med flextrafik i Ishøj Kommune. Det er derfor en stor glæde, at Seniorrådet nu konstaterer, at flextrafik nu er kommet i gang, dog ville rådet gerne have været orienteret herom. I forlængelse heraf blev det understreget, at flextrafik ikke forringer eksisterende kørselsordninger, men er tænkt som en forbedring af kørslen i kommunen.

Vedr. barnevogne og flextrafik:
Det er ikke muligt at medtage barnevogne og klapvogne, da vognen ikke er en liftbil. Det er Movias vognkapacitet, der er afgørende herfor, og således ikke en beslutning truffet af Ishøj Kommune.

Kørsel til genoptræning:
Det er Ishøj Kommunes egen kørselsafdeling, der kører borgerne til genoptræning. Administrationen er aktuelt i gang med at undersøge, hvorvidt anden udbyder (fx flextrafik) kan komme på banen.

Møde med Teknink- og Bygningsudvalget:
Seniorrådet ønsker, at der holdes et fællesmøde med Teknik- og Bygningsudvalget til efteråret.

Udsendelse af information om pensionistskovturen:
Det er administrationen, der har besluttet, at information om skovturen i år ikke er blevet sendt ud med posten. Såfremt det viser sig, at der er markant færre borgere, der deltog i år sammenlignet med tidligere år, vil det blive taget op til genovervejelse, om der skal sendes breve ud. Ellers er det fremadrettet via Sydkysten samt i pensionisthåndbogen, at dato for pensionistskovturen meldes ud. Der spørges til, hvorvidt der kan formidles om skovturen via e-boks? Administrationen vil kigge nærmere på, hvorvidt man kan bruge andre kommunikationskanaler fremadrettet og om man kan sende til udvalgte målgrupper via e-boks. Det blev understreget, at beslutningen om ikke at sende breve ikke er en spareøvelse fra Ishøj Kommunes side. Seniorrådet opfordrer i forlægelse heraf til, at man overvejer, hvordan man kommunikerer om julefrokosten 2018.

Læge på plejehjem:
Der er indgået samarbejde med en af lægerne fra sundhedscentret om at være plejehjemlæge på Thorsbo og Kærbo. Der er indgået aftale om 80 timer om året. Borgerne kan vælge, om de vil skifte til plejehjemslægen eller bibeholde egen læge.

Meddelelser fra formand og næstformand:

Orientering om deltagelse i konferencen i Nyborg arrangeret af Danske Ældreråd.

Det nye lægehus: Alle tilgængelighedsudvalgets kommentarer, som stammer fra input fra Handicapråd og Seniorråd, er blevet taget med i indretningen af lægehuset. 

Tættere samarbejde mellem Seniorrådet og Ældre Sagen: Der er afholdt et møde indtil videre. Næste arrangement er om flextur d. 22. august.  Temaet er ”hvad er flextur”? Der vil være deltagere fra Movia og kommunen, som vil fortælle og svare på spørgsmål. 

Orientering om besøg af Ældreministeren d. 11. juni 2018.

Spørgsmål om forslag til velkomstmøder for nye pensionister i kommunen: Pensionisthåndbogen indeholder de væsentligste informationer om at være pensionist i Ishøj Kommune. Det blev drøftet, hvorvidt Seniorrådet kan være igangsætter og tovholder på et sådan tilbud, evt i samabejde med Ældre Sagen og Ældres Netværk.

 

Beslutning

Der var intet under dette punkt.

Beslutning

Der skal ses bort fra det vedhæftede dokument. Punktet udgik. Se punkt 35.

Bilag

Resume

Områdeleder for træning Marianne Damsbo Brix har udarbejdet en årsrapport for træningscentret, der giver et overblik over nøgletal og udvikling på træningsområdet. Hermed fremlægges rapporten for 2017.

Sagsfremstilling

Siden kommunalreformen har der været en stigning i antal årlige genoptræningsforløb. Rapporten for 2017 viser, at der mod forventning har været en gennemsnitlig nedgang på genoptræningsforløb på 10 %. Dette skal dog ikke ses som et udtryk for, at udviklingen er vendt. Implementeringen af Sundhedsplatformen på hospitalerne har således spillet en rolle i forhold til denne nedgang. Det forventes, at antallet af genoptræningsforløb vil stige igen i 2018 - dog betinget at den muligt kommende strejke og/eller lockout. Rapporten viser også, at lovbestemte kvalitetsstandarder ift. ventetider i høj grad overholdes. Således ligger de gennemsnitlige ventetiderne under de lovbestemte kvalitetsstandarder. Dette skal tilskrives de ekstra midler på området, som blev bevilget af hhv. Ishøj og Vallensbæk Byråd, der gjorde det muligt at tilføre ressourcer til træningscentret.

Jf. Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. marts, hvor det blev besluttet at nedsætte to arbejdsgrupper på træningsområdet, har arbejdsgruppe 1 påbegyndt arbejdet med at se på kvalitetsstandarderne, kapacitetsmuligheder og transport ifm. træning.

Beslutning

Kort orientering om træningscentret: Træningscentret står for genoptræning af borgere, der har været indlagt (hospitalet visiterer) samt borgere, der har behov for genoptræning, men som ikke har været indlagt (kommunen visiterer). 85 % af borgerne henvises fra hospitalet. Pr. 1. juli 2018 må ventetiden maksimalt være 7 dage fra udskrivning til borgeren har været til indledende samtale om kommende genoptræningsforløb. Pr. 1. juli 2018 kan borgerne frit vælge, om de vil benytte privat eller kommunal genoptræning. Dog skal KL indgå aftale med private udbydere, førend borgerne kan benytte sig heraf. Der er endnu ikke tegnet kontrakt med nogle private udbydere.

Bilag

Resume

Det kommunale tilsyn har udført uanmeldt tilsyn på Plejehjemmet Torsbo og Omsorgscentret Kærbo i 2017. Begge tilsyn blev udført af ekstern konsulent Nete Britt Jorck.

Sagsfremstilling

Tilsynets vurdering lyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag på begge plejehjem i vid udstrækning lever op til såvel krav i lovgivningen, kvalitetsstandarder samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Tilsynet beskriver, at det var en stor fornøjelse at møde så engagerede medarbejdere og ledere på begge plejecentre, der aktivt efterlever værdighedspolitikkens rammer for gode og værdige ældreliv.

På Omsorgscentret Kærbo var den samlede vurdering af målepunkterne 'helt opfyldt'. Der var herudover et enkelt forbedringspunkt, som ikke er omfattet af målepunkterne vedr. hygiejne ift. arbejdsdragt, hvilket er drøftet med ledelsen og herefter udbedret.

På Plejehjemmet Torsbo var den samlede vurdering af målepunkterne 'godkendt med få bemærkninger'. Dette betyder, at der ikke er konstateret betydelige mangler i forhold til de lovgivningsmæssige forhold, men at der er fundet enkelte områder, hvor den leverede ydelse eller det skriftlige grundlag ikke er helt tilfredsstillende. Der er indgået en dialog med ledelsen vedr. udbedring af dette. 

Punktet sendes til Seniorrådet.

Indstilling



9. april 2018, pkt. 49:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapporterne til efterretning og sender punktet til orientering i Seniorrådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 9. april 2018, pkt. 49:

Taget til efterretning med de faldne bemærkninger om opfølgning på punkterne fra Torsbo. Punktet sendes til Seniorrådet til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Hermed fremlægges den årlige status på initiativer under Værdighedsmilliarden.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune modtager årligt midler fra Værdighedsmilliarden. De tildelte midler i 2017 udgjorde kr. 2.892.000. Disse midler var i 2017 fordelt på fem tiltag. Disse er:

  • Klippekortsordning til hjemmehjælpsmodtagere
  • Aktivitetscenter for borgere med anden etnisk baggrund end dansk - Egely
  • Ældres Netværk - blandt andet etablering af sorg- og livsmodsgrupper
  • Afprøvning og ibrugtagning af nye velfærdsteknologiske løsninger
  • Kompetenceudvikling i forbindelse med implementering af værdighedspolitikken

Status viser overordnet, at de igangsatte initiativer er velfungerende, og at de alle stadig er under udvikling ift. de behov, der løbende opleves hos både borgere og medarbejdere. 

Punktet sendes til Seniorrådet.

Indstilling



9. april 2018, pkt. 51:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender status på initiativer under Værdighedsmilliarden 2017 og sender punktet til orientering i Seniorrådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 9. april 2018, pkt. 51:

Social- og Sundhedsudvalget ønsker som et pilotprojekt en afprøvning af skylletoiletter til forebyggelse af urinvejsinfektioner. Dette medtages under nye velfærdsteknologiske løsninger. Der ønskes en status på Egely-projektet med angivelse af antal og proces for indflytning og sammentænkning af aktiviteter på Kærbo, som fremlægges på Social- og Sundhedsudvalgets møde i maj 2018. Derudover ønskes der en årsrapport for Egely-projektet til fremlæggelse for Social- og Sundhedsudvalget i december 2018.

Beslutning

Seniorrådet ønsker dybere indsigt i de forskellige initiativer, ishøj Kommune har igangsat under Værdighedsmilliarden. På Seniorrådets møde i november 2017 blev der forelagt status på Værdighedsmilliarden, hvor de forskellige indsatser blev uddybet. Bilaget fra dette møde kan findes via dette link: http://www.ishoj.dk/system/files/sbsys_ishoj/Publication1631/Bilag/Punkt_54_Bilag_1_Redegoerelse_for_anvendelse_af_midler_fra_Vaerdighedsmilliarden_2018_BilagID_19612.pdf

 

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Den 13. juni 2016 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at indgå aftale om indkøbsordning med Intervare. Indkøbsordningen er for svage borgere, som er visiteret til indkøb via Serviceloven. Der blev efterfølgende indgået en kontrakt med Intervare gældende fra 1. september 2016. Kontrakten giver Ishøj Kommune mulighed for at forny kontrakten i op til 2x12 måneder. Borgerne i Ishøj og administrationen er tilfredse med ordningen.

Sagsfremstilling

Der er pr. 1. april 2018 107 borgere visiteret til ordningen. Borgerne i Ishøj Kommune udtrykker tilfredshed med ordningen. Et enkelt mindre problem, der har været nævnt, er en lidt kort holdbarhed på visse varer. Intervare har deres egen interne procedure i forhold til holdbarhed og regelmæssige tjek, som sikrer, at der er den nødvendige holdbarhed på de varer, der leveres til borgerne.

Nogle borgere oplever, at varerne er for dyre. Københavns Kommune har foretaget en prisanalyse i november 2017 på 150 standardvarer fra Intervare, som viste, at Intervares priser var et par procenter billigere end Føtex. Plejepersonalet udtrykker stor tilfredshed med ordningen og melder, at det er let at afgive en bestilling via deres Ipad, samt at personalet hos Intervare er søde og hjælpsomme. På baggrund af dette foreslår administrationen, at aftalen med Intervare forlænges med 2x12 måneder.

Indstilling



14. maj 2018, pkt. 58:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at administrationen forlænger kontrakten med Intervare i 2x12 måneder. Punktet sendes til Handicaprådet og Seniorrådet til orientering.



Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2018, pkt. 58:

Godkendt og sendes til Handicaprådet og Seniorrådet til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Resume

Fra 2015 har borgere med et vist plejebehov, der modtager hjemmehjælp, fået tilbudt en halv times ekstra hjemmehjælp hver uge, hvor de selv kan bestemme, hvad den halve time skal bruges til. Da det økonomiske grundlag for at videreføre ordningen har forandret sig, ønsker administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvordan ordningen skal forløbe fremadrettet.

Sagsfremstilling

Baggrund og historik

I forbindelse med finansloven for 2015 blev der afsat to puljer på henholdsvis 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsordning. Med ordningen får borgeren en ekstra halvtimes hjemmehjælp om ugen, som de selv kan bestemme, hvad skal bruges til. De afsatte midler blev udmøntet til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og 2016, som blev fordelt på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Ishøj modtog samlet set 637.278 kr. i 2015 og 2016. Fra 2017 og frem overgik midlerne til kommunernes bloktilskud. Her benævnes denne pulje klippekort 1.

I juni 2016 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at udvide klippekortsordningen med midler fra Værdighedsmilliarden, så ordningen nu også kunne tilbydes borgere med mindre plejebehov og borgere, der skønnes at have særlig gavn af ordningen uanset plejebehov. Denne pulje benævnes her klippekort 2. I 2017 modtog hjemmeplejen 670.000 kr. fra Værdighedsmilliarden. I 2018 er det tal 300.000 kr.

Målgruppe og aktiviteter

De borgere, der har ret til ordningen i dag, er modtagere plejepakke 2, 3 eller 4. Modtagere af disse tre plejepakker er de borgere, der har den største funktionsnedsættelse og dermed det største plejebehov. De har ret til en halv times klip pr. uge uanset livssituation eller netværk. 63 ud af 92 borgere fra denne målgruppe modtog klip i 2017. Derudover kan borgere med mindre plejebehov, der modtager andre ydelser (startpakke, praktisk hjælp, plejepakke 1 mm.) ud fra en individuel visitering modtage klip. 29 borgere modtog klip ud fra en individuel visitering i 2017. Nogle borgere modtog pga. særlige omstændigheder flere klip end en halv time pr. uge. I alt gjorde 92 borgere brug af ordningen i 2017.

Ordningen benyttes til byture med indkøb, gåture, ture på café, kirkegården, svømmehal, biblioteket, Tivoli og til aktiviteter i hjemmet såsom hyggeligt samvær, højtlæsning, bagning og oppyntning til højtider. Borgeren kan også benytte klip til ekstra rengøring i hjemmet.

Ishøj Kommune søger i foråret 2018 en ny pulje - Fællesskabspuljen - som primært har til formål at støtte ensomme ældre borgere i at deltage i civilsamfundet. Borgere, der benytter den nuværende klippekortsordning, kan muligvis fremadrettet få deres behov for ledsagelse til sociale aktiviteter dækket via den nye pulje, hvis Ishøj Kommune får andel i midlerne. Der var ansøgningsfrist den 9. maj 2018, og administrationen afventer nu svar på ansøgningen.

Konklusion

Administrationen er i forbindelse med omorganisering og budgetgennemgang 2018 blevet opmærksom på, at en fortsættelse af af den del af ordningen, der var finansieret via Finansloven (de midler, der nu er overgået til bloktilskud) ikke er blevet genfremlagt Social- og Sundhedsudvalget med henblik på opretholdelse af aktivitetsniveauet svarende til 2017. I budget 2018 er der således udelukkende afsat 300.000 kr. til ordningen fra Værdighedsmilliarden.

På baggrund af de afsatte midler i 2018 er det derfor ikke muligt at viderefører klippekortsordningen med den udvidede målgruppe, som indbefatter borgere med mindre plejebehov. Med et budget på 300.000 kr. i 2018 fra Værdighedsmilliarden vil det primært være de mest sårbare hjemmehjælpsmodtagere, som bør prioriteres. Administrationen vil i den forbindelse udarbejde en kommunikationsstrategi for borgere, der ikke fremadrettet vil være omfattet af ordningen. Det drejer sig om cirka 25-30 borgere. Her vil der være fokus på det brede samarbejde mellem hjemmeplejen, visitatorer, frivillighedsområdet samt borgeren og dennes pårørende. Der vil blive kigget på muligheden for revisitation, og de borgere, der har det mindste plejebehov, vil blive henvist til den brede vifte af frivilliginitiativer, Ishøj Kommune har.

Ønskes ordningen videreført i 2019, kan finansieringen ske via midler fra Værdighedsmilliarden.

Indstilling



11. juni 2018, pkt. 74:

 



Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2018, pkt. 74:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at:

  • aktivitetsniveauet for klippekortsordningen i 2018 tilpasses budgettet svarende til 300.000 kr.,
  • at administrationen udarbejder nye visiteringskriterier for klippekortsordningen, hvori sårbare hjemmehjælpsmodtagere tilgodeses,
  • samt at ordningen videreføres i 2019 med midler fra Værdighedsmilliarden.

Sagen sendes til Handicaprådet og Seniorrådet til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det er blevet besluttet at afholde en frivilligfest på frivillig fredag den 28. september 2018.

Der er her vedlagt et oplæg, som beskriver rammerne for festen.

Det kan nævnes at budgettet vil være kr. 50.000, og det foreslås at midlerne tages fra Seniorrådets, Handicaprådets og Udsatterådets budgetter.

Beslutning

Seniorrådet vil gerne drøfte internt, hvorvidt de vil give penge til frivilligfesten. Såfremt der ydes penge, skal det understreges, at bidraget kun er i indeværende år. Seniorrådet giver snarest muligt en tilbagemelding.

Der spørges til, hvorvidt beløbet vil ændre sig, såfremt der kommer flere deltagere end de estimerede 80-100. Det blev understreget, at beløbet til festen er fast, men der er ikke loft på antal deltagere. Seniorrådet foreslog ydermere, at beløbet på 50.000 kr. deles i fire, hvormed Social- og Sundhedsudvalget også bidrager med 12.500 kr.

 

Seniorrådet har efterfølgende godkendt, at de i 2018 gerne vil bidrage med 12.500 kr. til afholdelse af en frivilligfest.

Bilag

Sagsfremstilling

Der fremlægges nøgletal på udvalgte områder. Nøgletal er vedhæftet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Der fremlægges klagesager for april 2018 på seniorrådsmødet. Klagesagerne foreligges til orientering - se vedhæftede bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lovgrundlag

Støtte til køb af bil (Servicelovens §114):     1 sag

Hjælpemidler (Servicelovens §112):             1 sag

Bilag

Beslutning

Orientering fra formanden vedr. blad om Ishøj Seniorråd, der bl.a. fortæller om Seniorrådets virke samt giver nyttige informationer til seniorer i kommunen. Bladet vil være tilgængeligt forskellige steder i kommunen, fx borgerservice, idrætscentret m.m.

 

Fraværende:

Jan Diemer.