Referat
Seniorrådet tirsdag den 28. marts 2023 kl. 10.00

Ishøj Rådhus 2. sal - Kæmpen

Sagsfremstilling

Mødets deltagere:

HUSK at melde afbud hvis man er ikke deltager.

Afbud:

Gæst:

Referant: Gitte Sørensen

Beslutning

Deltager: Formand Birgit Nielsen, Leif Christoffersen, Bjarne Boje, Per Nørskov, Bjarne Gosvig og Finn Andersen

Afbud: Ellis Andersen

Gæster: Leder af CVV Anne Kirstine Svanholt og Formand Erkan Yapici

Referant: Gitte L. Sørensen

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsorden er godkendt.

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra d. 28. februar 2023

Beslutning

Referat er godkendt.

Sagsfremstilling

Orientering fra formanden

  • Forslag til 2 vedtægtsændringer til Danske Ældreråd er indsendt.
  • Brev om Seniroråds evaluering for 2022 er sendt til Byrådet. Borgmesteren vender hurtigst muligt tilbage med svar.
  • På næste møde skal der tages stilling til en besparelse på 19 mio. for 2023. Seniorrådet modtager forslaget senere. Besvarelsen skal gælde både for Social og Sundheds området og Børne og undervisnings området.

Beslutning

  • Formand Birgit Nielsen modtager materialer fra Danske Ældreråd og videresender ud til alle.
  • Birgit har ikke modtaget svar fra Borgmesteren.
  • Social og Sundheds området skal spare 6 mio og Børne og Undervisnings området skal spare 6 mio. Begge besparelser er for 2023.
  • Birgit bliver den deligeret til Danske Ældreråds konference.
  • Vestegnstræf d. 14 april 2023 bliver i år i Dragør (mødetid kl. 9.30) - Birgit, Bjarne G. og Finn deltager.
  • Ekstraordinært Seniorrådsmøde bliver d. 26. april 2023 fra kl. 10 til 12 pga. der indtil nu er 9 sager fra SSU der skal behandles.

Sagsfremstilling

Besøg af ny leder for CVV Ann Kirstine Svanholt

  • Deltager fra kl. 10.15 til 11

Beslutning

Formand Birgit Nielsen byder velkommen til ny leder af CVV Anne Kirstine Svanholt.

Anne Kirstine starter med at fortælle om sig selv og hvad hun har af uddannelser og hendes baggrund for at søge stillingen som Centerleder I Ishøj Kommune. Anne Kirstine fortæller også hvad hun tidligere har haft af jobs.

Anne Kirstine informere om sine ambitioner for sin nye stilling og fremtiden.

Der bliver talt om ny leder til plejecenter Kærbo og Torsbo. Seniorrådet har et ønske om at formanden for Seniorrådet deltager i ansættelses udvalget til den nye leder.

Anne Kirstine lover at hun vil være den der følger Seniorrådet og sørger for, at der nok skal komme svar på Seniorrådets spørgsmål og opfølgninger.

Anne Kirstine ønsker, at blive booket til alle Seniorrådsmøder fremover fra kl. 10 til 11 + modtage dagsorden/referat og derudfra vurderer hun selv om der er noget hun skal komme og deltage i eller sende en anden i samarbejde med Birgit.

Sagsfremstilling

Udbudsmaterialet vedr. ortopædisk fodtøj er nu klar til høring i ældre- og handicaprådene.

Fristen for indsendelse er høringssvar er desværre kort, derfor vil jeg bede jer om at videreformidle det vedhæftede materiale til henholdsvis Handicaprådet og Seniorrådet.

Vores sagsbehandlere på området havde ingen bemærkninger til materialet.

Hvis rådene har et høringssvar, bedes det sendes til udbud@albertslund.dk senest den 23. marts 2023 med kopi til Søren Roslef srr@ishoj.dk (cc på mailen her).

OBS!!! Høringssvaret er udsat til den 30. marts 2023


PKT. lagt på Seniorrådets dagsorden for frivilligkonsulent Ane K. H. H. Jensen

Beslutning

Seniorrådet tager sagen til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Overordnede konklusioner
Tilsynet vurderer, at alle tilbuddene overordnet er velfungerende og har engagerede medarbejdere og ledelse, som medvirker til trivsel for borgerne. Tilbuddene lever op til Ishøj Kommunes kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau, og indsatserne leveres generelt med høj faglig kvalitet.

Medarbejdernes adfærd/kommunikationsform afspejler en generelt imødekommende kultur.

Borgerne er meget tilfredse med at bo på plejehjemmene, og de oplever, at de får hjælp til det, de har behov for. Borgerne er generelt tilfredse med hjemmeplejen, dog er der borgere, som oplever mange forskellige medarbejdere i hjemmet, og en borgers indgåede aftaler overholdes ikke altid, når hjælpen leveres af vikarer.

Der er fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn bl.a. ved ændringer i praksis ved medicinhåndtering, kompetence- og kvalitetsudvikling samt udvikling af læringskultur.



Påbud, anbefalinger og handleplaner
Tilsynet har ikke givet påbud.

Tilsynet har givet følgende anbefalinger, der er udarbejdet handleplaner for, hvilket er uddybet i vedhæftede bilag.

Kærbo

  • Det anbefales, at der fortsat er fokus på at sikre fyldestgørende dokumentation. Handleplanen indeholder fortsat undervisning af nyansatte, fokus på undervisning af CURA-læringsteams samt videreudvikling af videndeling, tydeliggørelse af processer i forbindelse med audits, ny aftale om årlig gennemgang af journaler samt revidering af procedurer for dokumentationsarbejdet.
  • I forbindelse med observationsstudiet anbefales det, at ledelsen sikrer, at opgaverne løses ud fra en god faglig praksis, at de hygiejniske principper overholdes, og at der er overensstemmelse mellem opgavens kompleksitet og det faglige kompetencebehov. Der er fulgt op på den konkrete situation, og derudover sættes der fokus på oplæring af ufaglært personale ved sommerferien.

Kærbo flekspladser

  • Det anbefales, at ledelsen fortsat har fokus på at sikre en fyldestgørende og opdateret dokumentation. Handleplanen indeholder fortsat undervisning af nyansatte, fokus på undervisning af CURA-læringsteams samt videreudvikling af videndeling , tydeliggørelse af processer i forbindelse med audits, ny aftale om årlig gennemgang af journaler samt revidering af procedurer for dokumentationsarbejdet.
  • Det anbefales, at ledelsen sikrer, at medarbejderne overholder gældende retningslinjer for medicinhåndtering. Handleplanen indeholder struktureret gennemgang af instrukser og procedurer for medarbejderne samt revidering af relevante procedurer.
  • Det anbefales, at ledelsen sikrer, at alle medarbejdere introduceres grundigt til borgernes behov og aftaler. Handleplanen indeholder en tydeliggørelse af den rehabiliterende tilgang i besøgsplaner, samt at særlige indsatser fremgår af borgernes tavler på stuen.
  • Det anbefales, at ledelsen sikrer forventningsafstemning med borgerne vedr. træningsforløb. Handleplanen indeholder en revidering af den eksisterende informationspjece.

Torsbo

  • Det anbefales, at ledelsen sikrer, at medicinhåndteringen lever op til gældende instruks og vejledning. Handleplanen indeholder fortsat arbejde med at sikre, at medicininstruks og arbejdsgang ved dispensering gennemgås af teamleder med alle medarbejdere min. én gang årligt.

Hjemmeplejen

  • Der anbefales et øget fokus på at fastholde fyldestgørende dokumentationspraksis. Handleplanen indeholder videre arbejde med inkorporering af dokumentationsadfærd, der sikres løbende vidensdeling på møder, bl.a. gennem cases, og undervisning vedr. ansvarsfordeling for dokumentation. Der udarbejdes en skabelon med vejledende eksempler til generelle oplysninger om borgeren, og ligeledes udarbejdes en struktur omkring rammer for enkeltydelser, der tidligere lå i pakkestruktur, således at medarbejderne har bedre mulighed for at udføre dokumentationsarbejdet. Endelig foretages der kvalitative og kvantitative audits med henblik på læring i læringsteams
  • Det anbefales, at ledelsen sikrer overholdelse af gældende instruks for medicinhåndtering samt forsvarlig opbevaring af medicin. Handleplanen indeholder fortsat arbejde med kvalitative og kvantitative audits med henblik på læring i læringsteams.
  • Det anbefales, at ledelsen sikrer, at aftaler med borgerne overholdes når hjælpen leveres af vikarer, og ligeledes at vikarer introduceres grundigt til borgere og opgaver, og at de orienterer sig i borgernes dokumentation. Handleplanen indeholder en øget opfølgning på vikarers levering af konkrete ydelser og dokumentation heraf.
  • Det anbefales, at ledelsen følger op hos konkret borger og sikrer, at alle medarbejdere i levering af hjælpen efterlever god faglig praksis. Der er fulgt op på den konkrete borger med efterfølgende drøftelser i teamet med henblik på læring. Handleplanen indeholder etablering af et fast team, der varetager introduktion af nye medarbejdere.
  • Det anbefales, at ledelsen sikrer opfølgning på borgernes sundhedsmæssige problemstillinger. Handleplanen indeholder implementering af nyudviklede teknologiske støtteredskaber i omsorgssystemet ift. sundhedsfremme og forebyggelse.

Der er ligeledes gennemført tilsyn på køkkenerne på henholdsvis Kærbo og Torsbo, og der arbejdes i øjeblikket på handleplaner i forhold til disse. Social- og Sundhedsudvalget vil blive orienteret nærmere om dette, når handleplanerne foreligger, forventeligt i marts 2023.

Lovgrundlag

Serviceloven.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling



Administrationen indstiller, 16. februar 2023, pkt. 12:

at orienteringen tages til efterretning



Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. februar 2023, pkt. 12:

Taget til efterretning.

Beslutning

Seniorrådet ser med tilfredshed, at vikarer bliver bedre uddannet.

Seniorrådet forventer, at medicinhåndtering på Torsbo bliver bedre og handleplanen bliver gennemført.

Tilsynets bemærkninger er bedre i forhold til tidligere år, hvilket Seniorrådet ser med tilfredshed på.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningstema

I efteråret 2022 har BDO afviklet tilsyn på kommunens plejehjem og i hjemmeplejen. Resultaterne er overvejende positive, og de opmærksomhedspunkter, som tilsynet har angivet anbefalinger til, er der udarbejdet handleplaner for.
Sagen sendes til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

Bilag

Sagsfremstilling

Caféer i Ishøj

Brochure om Caféer bliver uddelt til Seniorrådets medlemer. Så man kan se alle de aktiviteter der er for 60+ i Ishøj.

Beslutning

Materialer udleveret.

Sagsfremstilling

Er der orienteringer fra udvalgene, der skal deles?

Beslutning

Social og Sundhedsudvalget har udsendt 9 sager til Seniorrådet - Seniorrådet afholder et ekstra ordinært møde d. 26. april 2023 for at gennemgå disse sager.

Sagsfremstilling

Er der orientering fra udvalgene der skal deles?

Beslutning

Intet at dele.

Sagsfremstilling

Årligt besøg af formanden for Social- og Sundhedsudvalget Erkan Yapici

  • Deltager fra kl. 12 til 13
  • Spørgsmål vedr. indlæg i Sydkysten d. 15/3-23 ang. rapport fra borgerrådgiveren om CVV.


Beslutning

Formand Birgit Nielsen byder velkommen til formanden for Social og Sundhedsudvalget Erkan Yapici.

Birgit starter med at fortælle at Seniorrådet har 2 spørgsmål der ligger Seniorrådet med på sinde.

  1. Birgit spørger om Erkan kan udtale sig lidt mere om de besparelser på ca. 19 mio. kr. kommunen skal spare i 2023 (6 mio. kr. på Social og Sundheds området og 6 mio. kr. på Børne og Undervisnings området)
  2. Birgit fortæller at, Seniorrådet undrer sig over at der ikke kommer retur svar på det Seniorrådet beder svar på af de forskellige sager.


Erkan fortæller, at rådene ikke altid læser referater fra Seniorrådet og andre råd, men Erkan siger, at Seniorrådet altid er velkommen til at sende ham en mail, hvis man ønsker et svar på en konkret sag eller noget Seniorrådet ønsker Erkan skal orienteres om.

Seniorrådet informere Erkan om, at de undre sig over, at i alle Social og Sundhedsudvalgets referater altid kun står "Udvalget tager sagen til efterretning".

Derudover undrer Seniorrådet sig over, at der aldrig står hvem der deltager i de stående udvalgs møder, deres afbud, gæster mm. Dette vil Erkan tage med tilbage til udvalgene.

Seniorrådet informere Erkan om at de ønsker genforhandlinger af sekretær bistand, så de kan få den hjælp de føler der mangler.

Seniorrådet udtrykker deres bekymring for alle de ledige leder stillinger der er i kommunen.

Erkan svare at det er uheldigt at de er kommet på så kort tid, men at der er styr på det.

Erkan informere om, at der er kigget på parkerings forholdene ved Torsbo og Kærbo.

Ved Kærbo er der indsat et parkerings firma og alle Kærbos medarbejder har fået information om, hvor de skal holde hvis de kommer i privat biler. De øvrige parkerings båse bliver med tidsbegrænsninger, så man på den måde kan prøve at komme af med udefra kommende biler benytter parkerings pladserne.

Seniorrådet og Erkan snakker om artiklen fra Sydkysten og bliver enige om, at det ikke er en heldig artikel.

Erkan udtaler til sidst, at han ikke kan sige så meget mere om besparelserne for 2023 end dem Seniorrådet kender, men at det ikke kun er Ishøj Kommune der står i denne situation.

Men Seniorrådet vil høre mere når Velfærdscheferne har afholdt møde i midten af april 2023

Sagsfremstilling

Eventuelt

Beslutning

Bjarne Gosvig undrer sig over artiklen fra Sydkysten d. 15/3-23

Seniorrådet undrer sig over at 21 af disse henvendelser har vedrørt Center for Voksne og Velfærd og det generelt er klager over sagsbehandling og borger generelt oplever de bevist får afslag, så sagen skal afgøres i Ankestyrelsen.