Referat
Social- og Sundhedsudvalget torsdag den 5. december 2024 kl. 19.00
Mødelokale Vandværket
Sagsfremstilling
Med sundhedsreformen følger en ny organisering og styring af sundhedsvæsenet, hvor det er intentionen, at der sker en bedre og mere lige fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer, og så sundhedsvæsenet bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer og bringes tættere på borgerne. Det skal bidrage til, at sundhedsvæsenet gennemgår den nødvendige udvikling, og patienterne oplever et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen.
Den politiske og administrative organisering af sundhedsvæsenet ændres for at styrke samarbejdet mellem de ansvarlige myndigheder – med det mål at etablere et fælles ansvar for at opbygge og styrke sundhedsvæsenet tæt på borgerne.
KL har den 15. november sendt en opsamling på sundhedsreformen til landets kommuner. (Bilag 2)
På mødet orienterer administrationen om reformens væsentligste elementer.
Lovgrundlag
Gennemførelsen af aftalen forudsætter et stort lovgivningsarbejde. Det lovforberedende arbejde til sundhedsreformen påbegyndes i 2025.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Ved implementering af sundhedsreformen, vil der være økonomiske konsekvenser for Ishøj kommune.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Regeringen indgik dem 15. november 2024 en politisk aftale om en sundhedsreform. Aftalen er indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. (Bilag 1)
Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under et stigende pres. Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder betyder, at flere får behov for pleje og behandling, og at der vil mangle medarbejdere i sundhedsvæsnet, hvis vi ikke ændrer måden, vi gør tingene på. Samtidig er forskellene i borgernes adgang til god sundhedsbehandling blevet for store på tværs af landet.
Bilag
Sagsfremstilling
Baggrund for uddeling af midler
Der er afsat 413.000 kr. til frivilligt socialt arbejde i Ishøj Kommune i 2024. Der uddeles 1/3 af midlerne i juni og 2/3 i december. Herudover er der tilbagebetalt 14.495 kr. i ubrugte midler. I juni 2024 blev der uddelt 146.000 kr. Derfor er der 281.495 kr. til uddeling til frivillige foreninger, netværk, grupper og enkeltpersoner på det frivillige sociale område i december 2024.
Uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde og de forskellige frivillige sociale initiativ understøtter på forskellig vis Byrådets vision og dens pejlemærkerne om sunde og aktive liv, stærkt fællesskab med sammenhold og engagement, lokalt ansvar for klima, natur og miljø samt en økonomisk robust kommune med en stærk arbejdsstyrke.
Tildelingen af midler sker på baggrund af følgende kriterier:
- Foreninger, grupper, netværk og enkeltpersoner, der yder en frivillig social indsats til gavn for Ishøj Kommunes borgere.
- Lokal forankring og aktiviteter der fremmer samarbejdet mellem borgere, frivillige foreninger, netværk og private aktører m.fl.
- Fokus på sårbare og udsatte målgrupper.
- Initiativer der støtter op om kommunens politikker.
- Aktiviteter i Ishøj Kommune. Der kan dog ydes tilskud til konkrete aktiviteter, som foregår uden for Ishøj, hvis der er deltagelse af borgere fra kommunen, og der ikke findes et lignende tilbud inden for kommunen.
Præsentation af ansøgninger
Der er ved denne uddeling indkommet i alt 23 ansøgninger. Der er indkommet ansøgninger for ca. 200.000 kr. mere, end der er midler til.
Der er indkommet ansøgninger fra følgende aktører:
1. Kvisten har søgt om 11.000 kr. til supervision, kurser, frivilligmøder, kørsel, kontorhold og annoncering.
2. Ishøj Lænken har søgt om 21.400 kr. til sociale arrangementer, udflugter, forplejning, møder, kontingent, kontorartikler og gaver.
3. Frivilliggruppen Kærbo og Torsbo har søgt om 30.500 kr. til livemusik, musikalske arrangementer, gaver og forplejning til banko samt aktiviteter efter behov.
4. Brugerbestyrelsen på Kærbo og Torsbo har søgt om 109.500 kr. til nyanskaffelser til hold, kursus for gruppeledere, musikarrangementer, aktiviteter for kvindegruppen, busarrangementer, foredrag, nytårstaffel, generalforsamling samt aktiviteter for daghjemmet.
5. Fremtidens børn har søgt om 7.500 kr. til annoncering, flyers og forplejning.
6. Åparkens beboerforening har søgt om 12.000 kr. til forplejning til sommerfest samt kontorhold.
7. Børns Vilkår har søgt om 30.000 kr. til aktiviteter, rekruttering og undervisning/uddannelse af de frivillige rådgivere på BørneTelefonen samt videreudvikling og udvidelse af Børns Vilkårs aktiviteter.
8. Epilepsiforeningen kreds København har søgt om 8.000 kr. til entré og forplejning i forbindelse med en dagstur til Sommerland Sjælland.
9. Sind Ungdom Ishøj har søgt om 32.165 kr. til fællesspisninger, sociale arrangementer/forplejning, udflugter, materialer, transport, supervision, PR og administration.
10. Prostatakræftforeningen PROPA-lokalafdeling Herlev har søgt om 14.000 kr. til annonceudgifter.
11. Scleroseforeningen lokalafd. Storkbh. Vestegnen har søgt om 5.000 kr. til tilskud til afholdelse af foredrag samt craft.
12. Døveforeningen af 1866 har søgt om 21.074 kr. til transport, forplejning, lokaler/husleje til aktiviteter, kurser, supervision, kommunikation mm.
13. Kirkehavens Modelbaneklub har søgt om 14.710 kr. til tilskud til transport og entré i forbindelse med udflugter til fx Train Ga-mia, Jernbanemuseet og Samlermuseet.
14. FødevareBanken har søgt om 10.000 kr. til brændsel og el, forsikring samt vedligeholdelse i forbindelse med drift af kølebilerne.
15. UngTrivsel/UngTilUng.com har søgt om 10.000 kr. til kommunikation på sociale medier samt rekruttering og uddannelse af frivillige.
16. Amput-Caféen har søgt om 3.500 kr. til tilskud til afholdelse af en forårsfest og en julefest.
17. Døvblinde Danmark har søgt om 4.258 kr. til transport, ophold, foredrag, erfagruppe og administration.
18. Foreningen Far til støtte for børn og forældre har søgt om 20.000 kr. til informering og annoncering.
19. Kantmaskerne i Kirkehaven har søgt om 5.000 kr. til indkøb af garn.
20. FitforKids har søgt om 35.000 kr. til rekruttering, uddannelse og efteruddannelse af instruktører, til programmer, materialer og events samt til administration.
21. Depressionsforeningen har søgt om 38.000 kr. til rekruttering og introduktion af frivillige ifm. selvhjælpsgrupper og samværsgrupper, kontorhold, forplejning, materiale mm.
22. Dansk Blindesamfund, kreds Storkøbenhavn Syd har søgt om 20.000 kr. til kørsel, entré i forbindelse med udflugter samt udgifter til musikalsk underholdning.
23. Mødrehjælpen Høje-Taastrup lokalafdeling har søgt om 14.800 kr. til indkøb af varer til afholdelse af fødselsdage samt indkøb af gavekort.
Ansøgningerne er vedhæftet sagen. (Bilag 1-23) Ansøgningerne publiceres ikke på hjemmesiden af hensyn til personfølsomme oplysninger.
I vedhæftede notat præsenteres ansøgerne med oplysninger om initiativer, hvad de søger midler til, hvor meget de søger, og om de tidligere har fået midler samt administrationens indstilling. (Bilag 24) Derudover er en tabel med overblik over bevillinger ligeledes vedhæftet. (Bilag 25).
Administrationen foreslår, at midlerne tildeles som i nedenstående indstilling, så 49.800 kr. af de indstillede midler er målrettet frivilligt socialt arbejde på børne- og ungeområdet, 152.500 kr. af de indstillede midler er målrettet frivilligt socialt arbejde på voksen- og ældreområdet og 48.000 kr. af de indstillede midler er målrettet begge områder.
Kommunikation om nye ansøgningsfrister og opdaterede kriterier
I september 2024 vedtog Social- og Sundhedsudvalget nye ansøgningsfrister samt opdaterede kriterier for midler til frivilligt socialt arbejde. Fra 2025 vil ansøgningsfristerne til midler til frivilligt socialt arbejde være den 1. februar og den 1. oktober. Der er udarbejdet en artikel, der beskriver ændringerne. Artiklen vil fra november og frem blive delt på Ishøj Kommunes kommunikationsplatforme og sendt ud til så mange tidligere ansøgere som muligt. Derudover vil den blive sendt ud sammen med tilsagns- og afslagsbreve i december. Denne brede kommunikationsplan skal være med til at sikre, at informationen kommer ud til så mange som muligt. Artiklen er vedhæftet. (Bilag 26)
Beslutning om uddeling af §18-midler i juni 2024
I indstillingen til Social- og Sundhedsudvalget i sagen vedr. uddeling af § 18-midler i juni 2024 (sag nr. 67), er der angivet følgende: Kroniske influencers tildeles 0 kr. og Døvblinde Danmark (tidligere Foreningen for danske døvblinde) tildeles 2.000. På mødet blev det imidlertid besluttet, og indført i det ark, der danner baggrund for udbetalingerne, at Kroniske influencers skulle tildeles 5.000 kr. og Døvblinde Danmark (tidligere Foreningen for danske døvblinde) skulle tildeles 3.000 kr. Dette er ikke indført i protokollen fra mødet. Ved udbetalingerne har Kroniske influencers fået udbetalt 5.000 kr. og Døvblinde Danmark (tidligere Foreningen for danske døvblinde) har fået udbetalt 3.000 kr.
Lovgrundlag
Lov om social service § 18 og Barnets lov § 17.
Økonomi
Der er i alt afsat 413.000 kr. til frivilligt socialt arbejde i Ishøj Kommune i 2024. I første halvår af 2024 blev der tilbagebetalt 14.495 kr. fra tidligere ansøgere. I juni 2024 blev der uddelt 152.000 kr., og der er således 275.495 kr. til uddeling til frivilligt socialt arbejde i december 2024.
Indstilling
- at der uddeles midler for i alt 250.300 kr. af de 275.495 kr. der er til rådighed til uddeling, fordelt på følgende ansøgere:
1. Kvisten 8.000 kr.
2. Ishøj Lænken 16.000 kr.
3. Frivilliggruppen Kærbo og Torsbo 30.000 kr.
4. Brugerbestyrelsen på Kærbo og Torsbo 45.000 kr.
5. Fremtidens børn 0 kr.
6. Åparkens beboerforening 8.000 kr.
7. Børns Vilkår 20.000 kr.
8. Epilepsiforeningen kreds København 8.000 kr.
9. Sind Ungdom Ishøj 25.000 kr.
10. Prostatakræftforeningen PROPA-lokalafdeling Herlev 0 kr.
11. Scleroseforeningen lokalafd. Storkbh. Vestegnen 5.000 kr.
12. Døveforeningen af 1866 12.000 kr.
13. Kirkehavens Modelbaneklub 8.000 kr.
14. FødevareBanken 10.000 kr.
15. UngTrivsel/UngTilUng.com 7.000 kr.
16. Amput-Caféen 3.500 kr.
17. Døvblinde Danmark 2.000 kr.
18. Foreningen Far til støtte for børn og forældre 0 kr.
19. Kantmaskerne i Kirkehaven 5.000 kr.
20. FitforKids 0 kr.
21. Depressionsforeningen 15.000 kr.
22. Dansk Blindesamfund, kreds Storkøbenhavn Syd 8.000 kr.
23. Mødrehjælpen Høje-Taastrup lokalafdeling 14.800 kr.
- at orienteringen vedr. beslutning om uddeling af §18-midler i juni 2024 tages til efterretning.
Beslutning
Social og Sundhedudvalget tiltrådte, at der uddelelse nedenstående § 18-midler. I vedhæftede bilag 27 fremgår udvalgets begrundelser.
1. Kvisten 8.000 kr.
2. Ishøj Lænken 16.000 kr.
3. Frivilliggruppen Kærbo og Torsbo 30.000 kr.
4. Brugerbestyrelsen på Kærbo og Torsbo 45.000 kr.
5. Fremtidens børn 7.500 kr.
6. Åparkens beboerforening 0 kr.
7. Børns Vilkår 30.000 kr.
8. Epilepsiforeningen kreds København 2.000 kr.
9. Sind Ungdom Ishøj 25.000 kr.
10. Prostatakræftforeningen PROPA-lokalafdeling Herlev 10.000 kr.
11. Scleroseforeningen lokalafd. Storkbh. Vestegnen 3.000 kr.
12. Døveforeningen af 1866 12.000 kr.
13. Kirkehavens Modelbaneklub 0 kr.
14. FødevareBanken 10.000 kr.
15. UngTrivsel/UngTilUng.com 7.000 kr.
16. Amput-Caféen 3.500 kr.
17. Døvblinde Danmark 2.000 kr.
18. Foreningen Far til støtte for børn og forældre 0 kr.
19. Kantmaskerne i Kirkehaven 5.000 kr.
20. FitforKids 0 kr.
21. Depressionsforeningen 15.000 kr.
22. Dansk Blindesamfund, kreds Storkøbenhavn Syd 8.000 kr.
23. Mødrehjælpen Høje-Taastrup lokalafdeling 14.800 kr.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
På baggrund af Lov om social service §18 og Barnets lov §17 er der afsat midler til, at frivillige kan ansøge om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i Ishøj Kommune. I Ishøj Kommune uddeles der midler to gange årligt. I september 2024 vedtog Social- og Sundhedsudvalget nye ansøgningsfrister og opdaterede kriterier, der er gældende fra 2025.
Social- og Sundhedsudvalget forelægges de indkomne ansøgninger og skal træffe beslutning om tildeling af midler. Sagen sendes til orientering i Børne- og Undervisningsudvalget.
Bilag
Sagsfremstilling
Sundhedsklynge Syd har i alt modtaget 15.598.788 kr. til sundhedsklyngeindsatser (7.799.394 kr. årligt i to år).
- Regionens andel udgør 3.862.971 årligt (7.725.942 kr. i alt)
- Kommunernes andel udgør 3.936.423 årligt (7.872.846 kr. i alt)
Disponering af midler sker gennem beslutninger truffet i Politisk Sundhedsklynge. Politisk Sundhedsklynge har disponeret midler på følgende måde:
Tværsektoriel indsats om overvægt | 2 mio. kr. |
Den gode overgang – fra indlæggelse til udskrivelse | 4 mio. kr. |
Styrket samarbejde om midlertidige pladser | 1 mio. kr. |
Styrkelse af den gode overgang via følgeforskning | 2,375 mio. kr. |
Den gode start på livet – en fælles ammeindsats | 2 mio. kr. |
Implementering af samarbejdsaftale for voksne med psykisk sygdom | 2 mio. kr. |
Implementering af samarbejdsaftale for børn og unge med psykisk sygdom | 2 mio. kr. |
Disponeret i alt | 15,375 mio. kr. |
Det betyder, at der er 223.788 kr. i ikke disponerede sundhedsklyngemidler fordelt i henholdsvis kommuner og regionen. Dette er baseret på den fordelingsnøgle, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet.
Det er tidligere besluttet, at parterne skulle sikre sig at overføre de sundhedsklyngemidler til kommende år, som ikke på nuværende tidspunkt, er øremærkede til projekter.
Amager og Hvidovre Hospital | 50,00% | 111.894 |
Albertslund | 2,40% | 5.371 |
Brøndby | 3,10% | 6.937 |
Dragør | 1,30% | 2.909 |
Glostrup | 2,00% | 4.476 |
Tårnby | 3,70% | 8.280 |
Hvidovre | 4,60% | 10.294 |
Høje-Taastrup | 4,60% | 10.294 |
Ishøj | 2,00% | 4.476 |
Vallensbæk | 1,40% | 3.133 |
København | 24,90% | 55.723 |
i alt | 223.788 | |
Ishøj Kommune skal sikre, at andel af de ikke-øremærkede sundhedsklyngemidler overføres til 2025. Beløbet udgør 4.476 kr.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og patientinddragelsesudvalg. BEK nr. 1248 af 05/09/2022.
Økonomi
Ishøj Kommunes andel af ikke-øremærkede sundhedsklyngemidler udgør 4.476 kr., som overføres til budget 2025.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Kommuner og regionen i Sundhedsklynge Syd har fået tilført midler til iværksættelse af tværsektorielle initiativer til gavn for borgerne i klyngen. En del af midlerne er endnu ikke øremærket til indsatser, så der er behov for, at alle parter i sundhedsklyngen overfører deres andel af midlerne til 2025 med henblik på senere udmøntning i Politisk Sundhedsklynge Syd.
Sagsfremstilling
Formål og metode
Formålet med tilsynet er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer og den praksis, der udføres på stedet samt at bidrage til den løbende udvikling og kvalitetsforbedring af tilbuddets rammer og indhold.
Tilsynets overordnede konklusion
Tilsynet vurderer, at leverandøren generelt lever op til Ishøj Kommunes kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau. Dog er der vurderet udviklingspotentiale/mangler indenfor fem temaer, som fremgår nedenfor. Tilsynet vurderer ligeledes, at den pleje og omsorg, som borgerne modtager i hjemmeplejen, leveres med en god faglig kvalitet, og at borgerne generelt er meget tilfredse med hjælpen og kvaliteten af denne. Dog efterspørger en borger, at medarbejderne kommer til de aftalte tidspunkter, og samme borger efterspørger hjælp til et sent aftenbesøg i forhold til at gøre klar til natten. En borger/pårørende udtrykker usikkerhed om kommunens tilbud, fx mulighederne for hjælp til personlig pleje.
Den praktiske hjælp leveres med god kvalitet, og borgerne er tilfredse med den praktiske hjælp, hvor flere også har privat rengøring. Hjemmeplejen har fokus på sundhedsfremmende og hverdagsrehabiliterende indsatser. Dog er vurderingen, at der i to besøgsplaner kun er delvis beskrivelse af sundhedsfremmende tiltag, fx ernæring, og særlig hjælp i forbindelse med kompressionsbehandling. Borgerne er generelt tilfredse med kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser, men en borger efterspørger færre og de samme medarbejdere til at hjælpe med kompressionsbehandling.
Medarbejderne kan på relevant vis reflektere over deres tilgang til sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende arbejde. Vurderingen er, at der er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes fokus på, at de leverede indsatser tilrettelægges på borgernes præmisser, og at borgerne oplever at have indflydelse og medbestemmelse i hverdagen. Det vurderes, at borgerne generelt er meget tilfredse med medarbejderne, og de oplever en respektfuld tilgang og en imødekommende kultur, hvor en borger dog fortæller om en konkret oplevelse af at være blevet irettesat af en medarbejder. Medarbejderne redegør for, at de har fokus på kommunikation, hvor de har tillid til hinanden, og at de har en feedbackkultur i forhold til uhensigtsmæssig kommunikation. Vurderingen er, at der i forhold til journalføring er mangler, som vil kunne afhjælpes ved en fortsat fokuseret indsats. Tilsynet vurderer, at medicinadministration generelt lever op til gældende instrukser på området, men at der er fundet mangler.
Tilsynets vurdering i forhold til temaer:
- Dokumentation scorer 3 ud af 5 point.
- Medicin scorer 4 ud af 5 point.
- Personlige pleje og støtte scorer 4 ud af 5 point.
- Praktisk hjælp scorer 5 ud af 5 point.
- Rehabilitering scorer 5 ud af 5 point.
- Sundhedsfremme og forebyggelse scorer 4 ud af 5 point.
- Kommunikation og adfærd scorer 4 ud af 5 point.
Opfølgning på sidste opfølgning
Ledelsen redegør for, at der systematisk er blevet fulgt op på anbefalingerne fra sidste års tilsyn, og at der arbejdes med temaer for at udvikle kvaliteten yderligere, fx et paradigmeskifte i dokumentationspraksis samt styrkelse af borgerfokus og helhed i opgaveløsningen. Som opfølgning på sidste tilsyn har kommunikation været et tema, der har haft meget fokus. Der har været drøftelser om, hvordan medarbejderne undgår at vise og kommunikere deres travlhed, samt hvordan de giver konstruktiv feedback. Medarbejderne har fået konkrete værktøjer til brug, når de er ude hos borgerne, og de øver sig i at give fælles feedback på kommunikation, både individuelt og i fællesskab, og der drøftes konfliktnedtrapning.
Der er udarbejdet en handleplan på baggrund af tilsynets bemærkninger og anbefalinger. (Bilag 2)
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
BDO har gennemført et anmeldt tilsyn den 17. september 2024 hos den kommunale leverandør af hjemmepleje. Den samlede vurdering er, at leverandøren er en velfungerende enhed med engagerede medarbejdere og ledelse, der medvirker til trivsel for borgerne. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag 1.
Bilag
Sagsfremstilling
Omgørelsesprocenten tager udgangspunkt i de klager, som Ankestyrelsen har behandlet i det år, Danmarkskortet vedrører. Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser således andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Socialområdet dækker alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.
Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men ikke om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Den viser dermed, om dem der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage eller har ret til at få genbehandlet deres sag.
Omgørelsesprocenten omfatter derimod ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Den viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.
Danmarkskortet 2024 viser, at Ankestyrelsen i 2023 har behandlet 38 sager i Ishøj Kommune indenfor servicelovens områder - 15 sager fra Center for Børn og Forebyggelse og 23 sager fra Center for Voksne og Velfærd. På området under Center for Børn og Forebyggelse er 4 sager ændret, og 3 sager er hjemvist. På området under Center for Voksne og Velfærd er 1 sag ændret, og 6 sager er hjemvist. Administrationen har vedlagt en gennemgang af omgørelsesprocenterne for hele socialområdet. (Bilag 2, tabel 3).
I 2023 var den samlede omgørelsesprocent på socialområdet i Ishøj Kommune 36,8 %, hvilket er 1,8 % lavere end landsgennemsnittet og 2,7 % lavere end sidste år i Ishøj Kommune. Omgørelsesprocenter for 2019 - 2023 kan ses i bilag 2. Der skal tages højde for, at der pga. det lave sagsantal i Ishøj let sker større procentvise udsving i opgørelsen.
Omgørelsesprocenten i Ishøj Kommune er højere end i de øvrige Vestegnskommuner med undtagelse af Vallensbæk Kommune. (Bilag 2, tabel 2)
Danmarkskortet viser desuden, at der er sket et fald i antallet af klagesager i Ishøj Kommune i forhold til forrige år. Ankestyrelsen har modtaget 66 sager i 2019, 74 sager i 2020, 52 sager i 2021, 43 sager i 2022 og 38 sager i 2023. (Bilag 2, tabel 1)
Til brug for den kommende behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2024 skal byrådet have drøftelse og behandle Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på socialområdet, herunder børne- og voksenhandicapområdet.
Stillingsstagen til en handleplan vedrørende Danmarkskortet 2024
Byrådet skal tage stilling til behovet for at udarbejde en handleplan til Ankestyrelsen med udgangspunkt i drøftelsen af Danmarkskortet for 2024. Beslutter byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handleplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.
Ishøj Byråd vedtog i 2023 en handleplan for udvikling af sagsarbejdet. Indholdet i handleplanen var at nedbringe antallet af hjemviste eller omgjorte sager fra Ankestyrelsen. Ishøj Kommune har haft øget fokus på klagesager samt på Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at følge dem tæt, eftersom dette indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser på servicelovens områder. Derudover har administrationen løbede arbejdet med indsatser, der kan understøtte, at kvaliteten øges i samtlige afgørelser, der træffes, hvilket ligeledes skal medvirke til at nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning vedrørende de juridiske rammer for sagsbehandling og afgørelsespraksis samt gennem en styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne.
Dette ser ud til at have haft en god virkning, idet der ses en nedgang i antallet af afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Administrationen vil derfor foreslå, at den nuværende handleplan forlænges med henblik på, at den gode læring og udviklingen af sagsbehandlingen i kommunen fortsætter.
Lovgrundlag
Serviceloven og retssikkerhedslovens § 79 b.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
at der ikke udarbejdes en handleplan vedr. Danmarkskortet 2024, og at Ankestyrelsen orienteres herom.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Af orienteringen fra Ankestyrelsen fremgår det, at byrådet skal behandle Danmarkskortet 2024 over omgørelsesprocenter på socialområdet i 2023 på et møde inden udgangen af januar 2025 samt anbefale, hvorvidt der skal udarbejdes en handleplan på baggrund af Danmarkskortet over omgørelsesprocenter. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Orienteringen fra Ankestyrelsen er vedhæftet. (Bilag 1)
Sagen sendes til orientering i Udsatterådet og Handicaprådet.
Bilag
Sagsfremstilling
Den centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen
I 2019 bad styrelsen via en central udmelding første gang kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til udfordringerne på det sikrede tilbud Kofoedsminde. Målgruppen på Kofoedsminde er borgere med udviklingshæmning, der har begået alvorlig kriminalitet, og som er anbragt efter domstype 1 og domstype 2 samt i varetægtssurrogat.
På baggrund af den centrale udmelding i 2019 meldte kommunerne tilbage til styrelsen, at man havde tillid til Kofoedsmindes håndtering af opgaven. I styrelsen er man dog fortsat af den opfattelse, at der er problemstillinger på Kofoedsminde, der skal håndteres.
Styrelsen udsendte på den baggrund den 22. november 2023 en central udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom til fornyet behandling i kommunerne. Her bad styrelsen om, at kommunerne beskriver en samlet løsning for etablering af et sikret tilbud i Vestdanmark.
Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse har der på tværs af de fem KKR-områder været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Der er i forbindelse med udarbejdelse af afrapporteringen indsamlet aktuel og uddybende viden både kvantitativt (opdateret data vedr. borgere på Kofoedsminde, medarbejdersammensætning mm.) og kvalitativt (via interviews og møder).
Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling
Hovedkonklusionen i afrapporteringen er, at der ikke er behov for at bygge et sikret tilbud i Vestdanmark til borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.
Styregruppen er på baggrund af de opdaterede data og udviklingsplaner således uenig i, dels at Kofoedsminde ikke har de fysiske og faglige rammer i forhold til at dække behovet for sikrede pladser på landsplan, dels at forsyningen bør sikres via etablering af et tilbud i Vestdanmark.
De faglige rammer på Kofoedsminde vurderes således at være tilfredsstillende, og styregruppen redegør i afrapporteringen for, at udvidelsesmulighederne på Kofoedsmindes sikrede afdelinger, kombineret med en udvidelse af kapaciteten i forhold til åbne § 108-pladser til borgere med domstype 2 fordelt i hele landet, vil være den anbefalede vej at gå.
En øget kapacitet i forhold til åbne § 108-pladser målrettet borgere med domstype 2 vil bidrage til muligheden for at skabe et øget flow på pladserne på Kofoedsminde. Det er aktuelt vurderingen på Kofoedsminde, at de 15 nuværende borgere kan udsluses herfra. Derved vil presset på Kofoedsminde mindskes.
Styregruppen foreslår således i afrapporteringen:
- Trin 1: En udvidelse af sikrede pladser på Kofoedsminde.
- Trin 2: En udvidelse af kapaciteten i forhold til åbne § 108-pladser målrettet borgere med domstype 2 fordelt i hele landet.
Der er helt essentielle præmisser og forudsætninger, som ligger til grund for styregruppens løsningsmodel:
- Styregruppen foreslår, at der kigges nærmere på de økonomiske incitamenter, der knytter sig til placeringen af borgere med domstype 2 på Kofoedsminde. Kofoedsminde finansieres i dag via en objektiv finansiering. Styregruppen foreslår, at alle borgere med en domstype 2, fremover skal være takstfinansieret. Det er forventningen, at det kan understøtte flowet.
- Styregruppen anbefaler, at staten afsætter puljer til finansiering af etablering af de nye pladser, og byggeriet skal friholdes fra anlægsloftet. Derudover skal kommunerne tilføres økonomi til drift af det øgede antal domsanbragte.
- Styregruppen anbefaler også, at der indledes en dialog med staten om udviklingen i antallet af borgere i varetægtssurrogat på Kofoedsminde. Denne målgruppe har været i kraftig vækst i perioden. Det er styregruppens vurdering, at en alternativ placering af disse borgere kan være i tilknytning til statsfængslerne. Hvis Kofoedsminde ikke skal rumme borgere i varetægtssurrogat mindskes presset selvsagt tilsvarende.
Idet Social- og Boligstyrelsen helt konkret har bedt kommunerne beskrive, hvordan et vestdansk sikret tilbud kan etableres, har styregruppen i tillæg hertil udarbejdet et sådant forslag i afrapporteringen. Det er styregruppens anbefaling, at et eventuelt nyt sikret tilbud i Vestdanmark skal finansieres på samme måde som Kofoedsminde, hvilket indebærer objektiv finansiering gældende for beboere med en domstype 1 og i varetægtssurrogat, mens det anbefales, at beboere med en domstype 2 overgår til takstfinansiering. Styregruppen anbefaler, at et eventuelt vestdansk sikret tilbud bygges til 40 borgere for at sikre et fagligt og økonomisk rentabelt tilbud. Der estimeres en samlet anlægsudgift på 200-250 mio. kr.
Styregruppen anbefaler en løbende tværkommunal evaluering af området i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Region Sjælland, der er driftsherre for Kofoedsminde.
KKR Hovedstaden har godkendt og anbefaler, at kommunerne godkender afrapporteringen, som skal fremsendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. december 2024.
Følgende bilag er vedhæftet sagen:
- Bilag 1: Anmodning om fornyet behandling af central udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom for anbringelse i sikret afdeling.
- Bilag 2: Afrapportering på Social- og Boligstyrelsens anmodning om fornyet behandling af central udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.
- Bilag 3: Kort beskrivelse af centrale elementer i afrapporteringen.
Lovgrundlag
Åbne døgnpladser efter Lov om social service § 108.
Beskyttet beskæftigelse efter Lov om social service § 103.
Sikrede døgnpladser efter Lov om social service § 106, stk. 3: Denne kan/skal anvendes når en person er omfattet af Straffelovens § 16 stk. 2 og vurderes udviklingshæmmet samt får en foranstaltningsdom til sikret afdeling efter Straffelovens § 68/68a eller varetægtsfængsles i surrogat efter Retsplejelovens § 76.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
at afrapporteringen på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling godkendes.
Beslutning
Tiltrådt med følgende tilføjelse til indstillingen:
Social- og Boligstyrelsen opfordres til at finde en alternativ model, som det er beskrevet i bilag 2.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Afrapportering fra KKR Hovedstaden på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding om fornyet behandling i kommunerne vedrørende borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling fremlægges til godkendelse.
KKR Hovedstaden har godkendt afrapporteringen og anbefaler, at kommunerne også godkender afrapporteringen.
Bilag
Sagsfremstilling
KKR Hovedstaden har foretaget en benchmark, hvor man kan sammenligne nøgletal for Ishøj Kommune med nabokommunerne (Brøndby, Albertslund, Høje-Taastrup, Glostrup og Hvidovre). Opgørelsen viser, at Ishøj Kommune har haft en stigning i udgifter på det voksenspecialiserede socialområde pr. indbygger på 14 % fra 2019 til 2023. Sammenligningskommunerne havde en stigning på 10,4 % i samme periode.
Sammenlignet med Ishøj har Brøndby, Albertslund og Høje-Taastrup haft højere udgifter pr. indbygger (18 - 66 år), mens Glostrup og Hvidovre har haft lavere udgifter. Ishøjs udgifter pr. indbygger ligger under gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner i hele perioden fra 2019 til 2023. Af bilag 1 fremgår udvalgte tabeller vedrørende udviklingen for botilbud, bostøtte og dagtilbud.
Økonomi
Udviklingen i økonomien fra 2019 til 2023 på det voksenspecialiserede socialområde fremgår af bilag 1.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Orientering om benchmark på det voksenspecialiserede socialområde foretaget af KKR.
Bilag
Sagsfremstilling
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalget 2024
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalgets møder i 2024 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1).
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalgets møder i 2025 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 2). Årshjulet er foreløbigt og indeholder de sager, der er kendt på nuværende tidspunkt, herunder temadrøftelser og besøg.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Bilag
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Sagsfremstilling
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
at protokol/referat godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.