Referat
Social- og Sundhedsudvalget tirsdag den 6. maj 2014 kl. 16.00
Mødelokalet på etage 5
Resume
Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget ønsker at sætte fokus på indsatsen mod overvægt blandt børn og unge. Begrundelsen for denne beslutning er, at der gennem flere år har været en væsentlig del af børn i indskolingen, der kan defineres som enten overvægtige eller svært overvægtige.
Sagsfremstilling
I 2006 var der 10 % overvægtige og 8 % svært overvægtige. I 2013 var der ligeledes 10 % overvægtige, mens andelen af svært overvægtige er steget til 10 %. Der har i de mellemliggende år været stigning og fald i antallet af børn i disse to grupper.
Såvel almenområdet som det specialiserede område har gennem årene haft en bred vifte af tilbud til alle børn og til denne særlige målgruppe.
Mødet vil indeholde:
- En forventningsafstemning i forhold til de resultater vi vil opnå gennem et målrettet arbejde med overvægtige børn og unge.
- En præsentation af eksisterende indsatser
- En drøftelse af fremtidige initiativer på området.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter den fremtidige indsats.
Beslutning
Taget til efterretning. Der berammes et nyt møde.