Baggrund
På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14. december 2023 godkendte udvalget et idéoplæg for retning og temaer i Ishøj Kommunes kommende sundhedsstrategi, socialstrategi og ældrestrategi.

Idéoplægget har været i høring i de tre projektgrupper samt på personalemøder i Center for Voksne og Velfærd. Herudover blev der den 15. januar 2024 afholdt dialogmøde, hvor Udsatterådet, Handicaprådet, Seniorrådet, Brugerrådet fra Det Gule Hus, Neurogruppen, Plejehjemsbestyrelsen for Kærbo-Torsbo og medlemmer fra udvalg under Folkeoplysningsudvalget deltog. Desuden er der afholdt et dialogmøde for beboerne i Spindehuset og møde med medarbejderne administrationen i Center for Kultur og Fritid. Ideoplægget er også blevet drøftet af Koncernledelsen.

På baggrund af idéoplægget og inputs fra høringsprocessen har administrationen udarbejdet udkast til en sundhedsstrategi, en socialstrategi samt en ældrestrategi, som fremlægges med henblik på at udsende udkastene til strategier i høring i Kultur- og Fritidsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet. Udkast til de tre strategier er vedhæftet dagsordenen.

Udvidelse af høringsproces
Ifølge tidsplanen i det politisk besluttede kommissorium var der lagt op til endelig politisk vedtagelse af strategierne på udvalgets møde i marts, men det vurderes, at udkastene til de endelige strategier med fordel kan sendes i en ekstra høringsrunde for at sikre, at de aktører, der har givet input til strategierne, får mulighed for at se udkast til strategierne før endelig vedtagelse.

Når strategierne vedtages politisk, hvilket forventes at ske på udvalgsmødet den 10. juni 2024, forestår der et arbejdet med at implementere strategierne, herunder udarbejde lokale handleplaner på Center for Voksne og Velfærds områder og på tværs af Center for Voksne og Velfærd og andre centre.

Serviceloven og sundhedsloven.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at udkast til sundhedsstrategi, socialstrategi og ældrestrategi sendes i høring i Kultur- og Fritidsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Seniorrådet, Udsatterådet og Handicaprådet fra den 8. marts til den 6. maj 2024.

Udvalget godkendte, at strategierne sendes i høring efter tilretning af de faldne bemærkninger.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget præsenteres for udkast til sundheds-, social- og ældrestrategi med henblik på den efterfølgende proces, hvor strategierne sendes i høring i Kultur- og Fritidsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Seniorrådet, Udsatterådet og Handicaprådet.

Konsulenter i Center for Voksne og Velfærd Kirsten Tolver Wohlenberg, Ane Katrine Hyldal Hess Jensen og Camilla Hjørnholm Olsen deltager under dette punkt.

Formål
Ishøj Kommune er forpligtede til at etablere forebyggende tilbud og skabe rammerne for en sund levevis for Ishøj Kommunes borgere. Der er ansat to sundhedskonsulenter i Forebyggelse og Rehabilitering i Center for Voksne og Velfærd til at varetage de sundhedsfremmende indsatser på voksenområdet. Formålet med indsatserne er blandt andet at styrke borgernes evne til at mestre hverdagslivet med en kronisk sygdom.

Indsatser
Sundhedskonsulenterne varetager forløbsprogrammer for borgere med henholdsvis KOL, diabetes og kræft. Forløbsprogrammet for hjertesygdomme er udliciteret til Albertslund Kommune, mens forløbsprogrammet for lænde/ryg varetages af terapeuter i genoptræningen i Ishøj. Desuden tilbydes ernæringsvejledning til borgere med prædiabetes samt ernæringsterapi. Sundhedskonsulenterne varetager ligeledes indsatsen omkring rygestop for borgere over 18 år, der er en del af det tværkommunale samarbejde 'Klar Livet - uden røg og rusmidler'.

Forløbene tilrettelægges efter diagnose samt borgerens individuelle behov med en sundhedspædagogisk tilgang. Borgerne tilbydes en afklarende samtale ved opstart samt en afsluttende samtale ved afslutningen af forløbet. Borgerne vil gennem et forløb hos sundhedskonsulenterne få indsigt i sygdommen og blive præsenteret for redskaber, som borgeren kan anvende med henblik på at påvirke deres livsstil og livskvalitet i en positiv retning. Mange borgere har glæde af holdundervisning, hvor de møder andre, der lever med lignende udfordringer, mens andre af forskellige årsager har større glæde og effekt af individuelle samtaler med en sundhedskonsulent.

Henvendelser
Den vedhæftede status viser, at sundhedskonsulenterne i 2023 har modtaget 355 henvendelser til forløbsprogrammerne. Størstedelen af de modtagne henvendelser omhandler diabetes og kræft. Antallet af henvendelser har været stigende siden 2019, og der er sket en stigning på 21,2 % i antallet af henvendelser fra 2022 til 2023. Ud af de 355 henvendelser er 301 borgere opstartet i forløb. Nogle borgere starter ikke i forløb på grund af fejlhenvisning, forværring af sygdom eller manglende interesse.

Der har været 36 henvendelser vedrørende ernæringsterapi. Størstedelen af henvendelserne er vedrørende borgere over 65 år. Ofte har disse borgere sygdomsrelaterede udfordringer.

Sundhedskonsulenterne kan modtage henvisninger om fx overvægt, mindfullness og stress, hvilket er forløb, som ikke tilbydes af sundhedskonsulenterne i Ishøj Kommune. I disse situationer guider sundhedskonsulenterne enten borgerne videre til den hjælp, de har behov for et andet sted eller indleder en dialog med borgerens egen læge om, hvilke muligheder der er indenfor forløbsprogrammerne.

Erfaringer
Det tværfaglige arbejde er styrket efter visitationen, sundhedskonsulenterne, forebyggelseskoordinatorerne, genoptræningen og frivilligområdet er blevet samlet fysisk i Brohuset. Det har skabt bedre mulighed for koordinering og derved mere sammenhængende forløb for borgerne. Derudover er K-PRO (Kommunal - Patient Rapporterede Oplevelser) nu implementeret og en del af forløbsprogrammet for diabetes i Ishøj.

Perspektivering
Der kan være et potentiale i at udvikle den måde indsatser afvikles på. Baseret på sundhedskonsulenternes erfaringer kan følgende overvejes:

• Borgerne i Ishøj Kommune har meget forskellige sundhedskompetencer og derved forskellige forudsætninger for at forstå og handle på sundhedsinformationer. Der kan være et potentiale i at udvikle sundhedsindsatserne således, at graden af krav og fleksibilitet kan variere på baggrund af den enkelte borgers behov og ressourcer.
• Udover forløbet om prædiabetes og rygestop, så har Ishøj Kommune ikke forebyggende tilbud på sundhedsområdet.
• Ifølge Sundhedsprofilen for 2021 er 35 % af Ishøjborgerne moderat overvægtige, og 25 % er svært overvægtige. Udviklingen er stigende og udfordringerne med overvægt udgør en risiko for borgerens fysiske og mentale helbred. På den baggrund kan der med fordel sættes fokus på dette område.
• På nuværende tidspunkt tilbydes der ernæringsterapi til de borgere, der henvender sig. Der er et potentiale i at øge det tværfaglige samarbejde på området og iværksætte en indsats med opsporing, da underernæring og uplanlagt vægttab kan have store konsekvenser.

Notat med status på de sundhedsfremmende indsatser i Center for Voksne og Velfærd er vedlagt som bilag.

Sundhedsloven §119.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning og sendes til orientering i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Taget til efterretning.

Sendes til orientering i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet

Social- og Sundhedsudvalget

Administrationen fremlægger hermed status på sundhedsfremmende indsatser i Center for Voksne og Velfærd. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Afdelingsleder for Forebyggelse og Rehabilitering Nathalie Hjort Pedersen deltager under dette punkt.

Resultater fra genoptræningens rapport for 2023
Fra 2022 har det været muligt at trække data fra Cura Omsorg, hvorfor data om genoptræningen for 2022 og 2023 nu kan sammenlignes på et validt datagrundlag. Genoptræningen har modtaget i alt 1.280 henvendelser med efterspørgsel på genoptræning og har opstartet 1.081 nye forløb i løbet af 2023. Det er en stigning på 17,6 % i antallet af genoptræningsforløb. Det er cirka 72 % af henvendelserne, der kommer via genoptræningsplaner fra hospitalerne, mens cirka 16 % kommer fra borgerne selv, egen læge og øvrige samarbejdspartnere i Ishøj Kommune.

Herudover viser årsrapporten følgende:

• I 2023 er der sket en stigning i antal forløb indenfor flere diagnosegrupper og særligt indenfor geriatri og vederlagsfri fysioterapi.
• I 2023 er der sket et fald i antallet af forløb indenfor nogle diagnosegrupper som eksempelvis cancer, hjerte/lunge-området samt indenfor forløb med albue, underarm og hånd.

Siden indflytningen i Brohuset i efteråret 2022 er genoptræningens tværfaglige samarbejde blevet styrket indenfor følgende områder:

• Et styrket samarbejde med bl.a. visitation, sundhedskonsulenter og forebyggelseskoordinatorer har været til gavn for borgerne, der får et mere koordineret og sammenhængende forløb.
• Et styrket samarbejde med borgere, frivillighedsområdet og brobyggeren har bl.a. resulteret i oprettelse af selvtræningshold, hvor genoptræningens faciliteter udnyttes af udvalgte foreninger og netværk udenfor den kommunale åbningstid til gavn for sårbare borgere.
• Et styrket samarbejde med jobcenteret omkring træningshold i genoptræningen i stedet for at bruge eksterne leverandører.
• Et styrket samarbejde med de to lokale private fysioterapiklinikker omkring udfordringerne indenfor vederlagsfri fysioterapi. Der har nationalt været et overforbrug på anvendelsen af vederlagsfri fysioterapi. Som kommune har vi myndighedsansvaret på området, og derfor ansvaret for at sikre træningen til borgerne i målgruppen. Derfor har der været behov for en tæt dialog med klinikkerne med henblik på at vurdere, hvilke borgere, der træner i kommunalt regi, og hvilke borgere, der træner i de private praksiser. Det har betydet, at 28 nye borgere har fået vederlagsfri fysioterapi hos Genoptræningen i 2023, hvor der i de tidligere år er kommet 5-8 nye forløb om året.

Status på kontinensklinikken
Kontinensklinikken i Ishøj Kommune har eksisteret siden 2018, og den består af en kontinenssygeplejerske fra sygeplejen samt en gyn.obs-fysioterapeut fra genoptræningen, der sammen arbejder for at udrede og vejlede borgere i forhold til urin- og afføringsinkontinens, hyppige vandladninger/vandladningstrang, nedsynkningsgener samt problemer med forstoppelse og diarré. Herudover tilbydes de fleste borgere, der ansøger om bleer, et udredningsforløb inden en eventuel blebevilling. Borgere, der allerede har en blebevilling tilbydes udredning og opfølgning, hvis der opstår forværring i deres inkontinens.

Status på kontinensklinikken 2023 viser følgende:

• Der har været 44 henvendelser i 2023. Det er 11 færre henvendelser end i 2022.
• Der modtages langt færre genoptræningsplaner til bækkenbundstræning, da borgerne som regel er blevet udredt og har modtaget vejledning i kontinensklinikken.
• Borgerne er i alle aldersgrupper og er både mænd og kvinder.
• Et forløb i kontinensklinikken strækker sig typisk over en til tre aftaler.

Årsrapporten for genoptræningen samt status på kontinensklinikken er vedhæftet som bilag.

Sundhedsloven §§ 119, 138, 140 og 140a.

Servicelovens §§ 86, stk. 1, 86, stk. 2 og 112.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orientering tages til efterretning og sendes til orientering i Handicaprådet og Seniorrådet.

Taget til efterretning.

Sendes til orientering i Handicaprådet og Seniorrådet.

Social- og Sundhedsudvalget.

Administrationen fremlægger hermed årsrapport for genoptræningen samt status på kontinensklinikken. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Seniorrådet.

Afdelingsleder for Forebyggelse og Rehabilitering Nathalie Hjort Pedersen deltager under dette punkt.

Fra slutningen af 2022 har det været muligt at opsige borgere i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, såfremt det vurderes, at en borger ikke længere er i målgruppe for det pågældende botilbud. Det kan både være botilbuddet eller kommunen, der opsiger botilbudspladsen. Dette repræsenterer en ændring fra tidligere praksis, hvor den enkelte borger kunne bo på et bosted gennem hele livet uagtet, at den pågældendes behov på et tidspunkt i livet ændrede sig og ikke nødvendigvis kunne varetages af botilbuddet på samme måde som tidligere.

Ishøj Kommune har gennem 2023 oplevet flere botilbud gøre brug af den nye mulighed, ofte med begrundelsen om, at borgeren ikke længere har behov for socialpædagogisk støtte, men i stedet har behov for pleje på lige fod med andre ældre i plejeboliger. Der er således tale om borgere, der ikke længere profiterer af den støtte, som deres botilbud kan tilbyde dem, da de grundet alder har fået et stigende plejebehov, som ikke kan imødekommes af botilbuddet.

Hovedparten af de kontrakter, som Ishøj Kommune har indgået med længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 har et kort opsigelsesvarsel på en måned. Dette hænger dels sammen med, at de fleste kontrakter er indgået, før det blev muligt at opsige botilbudspladser efter servicelovens § 108, og dels, at der fra kommunens side er interesse i et kort opsigelsesvarsel. Det korte opsigelsesvarsel udgør imidlertid en potentiel udfordring for kommunen i de tilfælde, hvor botilbuddet opsiger en borger, eftersom det kan være vanskeligt at sikre en relevant plads på et nyt tilbud med så kort varsel. Administrationen skal desuden sikre gode processer omkring den enkelte borger og foretage en faglig vurdering af behovet for pleje og omsorg for at sikre, at borgerens behov imødekommes, f.eks. i en plejebolig, der kan imødekomme behovet for pleje og samtidig besidder de nødvendige kompetencer i forhold til målgruppen.

På nuværende tidspunkt råder kommunen ikke over egne specialiserede plejeboliger til målgruppen af ældre borgere i § 108 botilbud. Konsekvensen ved dette kan blive, at kommunen ved opsigelser af borgere i § 108 botilbud med kort frist må købe nye dyre botilbudspladser eller specialplejehjem.

Etablering af specialiserede plejeboliger på Kærbo
Fremfor at købe specialiserede plejeboliger hos private leverandører eller hos andre kommuner foreslår administrationen, at kommunen selv råder over specialiserede plejeboliger målrettet borgere fra § 108 botilbud, der grundet alder har stigende plejebehov. Specialiserede plejeboliger kan med fordel etableres i de 8 plejeboliger i stueetagen i Blok 6 på Kærbo. Stueetagen i blok 6 er egnet til formålet, da boligerne er rummelige med egen have/terrasse samtidig med, at blokken er tilpas skærmet fra Kærbos øvrige afdelinger og aktivitetscenter og har egen udgang.

Ved at lave et samlet tilbud til målgruppen på samme etage i Blok 6 er der mulighed for, at Kærbo kan udvikle faglige kompetencer i forhold til at imødekomme målgruppens særlige behov i kombination med deres kompetencer som plejecenter i forhold til at sikre den nødvendige pleje og omsorg. Det vil således kræve kompetenceudvikling af personalegruppen i Blok 6, således at de fagligt er klædt på til at varetage målgruppens behov i forhold til deres varigt nedsatte funktionsevne. Derudover vil der på sigt med fordel kunne ansættes medarbejdere med en mere pædagogisk baggrund ved vakancer.

Ved at omlægge eksisterende plejeboliger i Blok 6 i stueetagen til specialiserede plejeboliger er det muligt at reducere udgifterne til botilbud samtidig med, at borgerne får et tilbud som i højere grad er målrettet deres behov, set i forhold til deres nuværende botilbud. Dette hænger sammen med, at det er administrationens vurdering, at målgruppen kan rummes inden for den eksisterende normering på Kærbo. Der kan være enkelte borgere med behov for ekstra støtte, hvilket vil indgå i forbindelse med visitationsprocessen, hvor der kan træffes afgørelse om særbevilling i den konkrete sag.

Målgruppe til de specialiserede plejeboliger
Målgruppen til de 8 plejeboliger i stueetagen i Blok 6 vil omfatte ældre borgere med psykiske lidelser, sociale problemer eller handicaps, som er visiteret til et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 grundet varigt nedsat funktionsevne. Fælles for målgruppen er, at de ikke længere har socialpædagogisk støtte som det primære behov, men i stedet har stigende behov for pleje og omsorg, som kan imødekommes i en plejebolig, og som fagligt set vil tilføre mere kvalitet i borgerens liv.

Målgruppen omfatter ikke borgere, som opsiges fra deres længerevarende botilbud grundet udadreagerende adfærd eller anden adfærd, som betyder, at botilbuddet ikke længere kan rumme dem inden for deres ramme. Denne gruppe af borgere skal visiteres til et nyt botilbud, som kan imødekomme deres behov eller til et botilbudslignende tilbud i egen bolig med massiv støtte.

På nuværende tidspunkt vurderer administrationen, at der er 10 borgere, som bor i et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, som har et stigende behov for pleje. Det vil bero på en faglige vurdering af de enkelte borgere, hvor mange der vil have behov for en plejebolig ligesom, der skal sikres en god proces omkring en eventuel flytning. På nuværende tidspunkt er det derfor vanskeligt at anslå den økonomiske effekt i 2024 ved omlægningen i forhold til budgettet til botilbud.

Proces for omlægning af plejeboligerne
Omlægningen af plejeboligerne i stueetagen i Blok 6 kræver en overgangsperiode, som forventes at ville pågå over en periode på 1-2 år, da borgerne forventes at flytte ind på Kærbo i løbet af 2024 og 2025. Overgangsperioden er nødvendig, da flytning fra et botilbud til plejebolig kan kræve en længerevarende proces. Tilbuddet med specialiserede plejeboliger forventes derfor først at være endeligt etableret i 2025.

Behovet for en overgangsperiode betyder, at de nuværende beboere i stueetagen kan blive boende i deres boliger medmindre de selv eller deres pårørende udtrykker ønske om at flytte til en af Kærbos andre plejeboliger, f.eks. som følge af omlægningen. Det er vurderingen at sådanne ønsker om at flytte til en anden plejebolig på Kærbo vil kunne imødekommes uden, at det vil påvirke ventelisten nævneværdigt. Fremadrettet vil øvrige ældre ikke blive visiteret til stueetagen i Blok 6. Der kan være beboere eller pårørende, der oplever det som utrygt, at der flytter en ny målgruppe ind i plejeboligerne. Ledelsen på Kærbo vil derfor gøre meget ud af at informere om processen og målgruppen samt være opmærksomme på eventuelle udfordringer for at skabe tryghed og imødekomme usikkerhed.

I overgangsperioden vil der være behov for at koordinere, således at nye beboere, som har behov for en specialiseret plejebolig, flytter ind i forbindelse med, at der er en ledig bolig i stueetagen i Blok 6. Det kan blive nødvendigt, at lave aftale om, at nogle borgere i første omgang flytter til en anden ledig bolig på Kærbo, fortrinsvist i Blok 6 eller Blok 4 med henblik på, at de flytter til stueetagen i Blok 6 når der bliver en ledig bolig der. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor botilbuddet benytter det korte opsigelsesvarsel og der dermed skal findes en løsning hurtigt. Det kan også være i begyndelsen af overgangsperioden, hvor flere borgere allerede nu har behov for en plejebolig. Ved visitation af borgere, som ikke fra start kan flytte til stueetagen i Blok 6 vil det indgå som en særlig opmærksomhed i processen.

For at understøtte en god proces omkring omlægningen af plejeboligerne i stueetagen i Blok 6, og selve visitationen af borgere til pladserne, nedsætter administrationen en tværgående visitation, som skal bestå af medarbejdere fra visitationen til plejeboliger, medarbejdere fra social myndighed og medarbejdere fra Kærbo. Sammen skal den tværgående visitationsgruppe vurdere borgers behov for en plejebolig og foretage en visitation af borger til en plejebolig i Blok 6, herunder sikre at målgruppen passer til tilbuddet. Sammen med ledelsen vil der i den tværgående visitationsgruppe være fokus på, at pladserne i Blok 6 løbende omdannes til specialiserede plejeboliger til målgruppen. Der vil i processen for den enkelte borger blive lagt vægt på inddragelse af borgeren og/eller borgers pårørende og netværk med henblik på, at der er gennemsigtighed i processen og med henblik på, at overgangen fra botilbud til plejebolig tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borger behov og ønsker og i tæt samarbejde med eventuelle pårørende.

Høring og inddragelse
Med udgangspunkt i behandling i Social- og Sundhedsudvalget sendes sagen i høring i seniorråd, handicapråd og i plejehjemsbestyrelsen. Derudover skal sagen behandles i Lokal MED på plejecentret. Efter høringsprocessen forelægges udvalget sagen igen sammen med de respektive høringssvar.

Lov om Service § 108.

Det er vurderingen, at personalenormeringen i de eksisterende plejeboliger i Blok 6 matcher behovet hos målgruppen. Udgifter til kompetenceudvikling vil kunne holdes inden for rammen. Forslaget vil dermed ikke påvirke budgettet til plejecenter Kærbo.

En omlægning af eksisterende plejeboliger til specialiserede plejeboliger vil øge den nuværende efterspørgsel efter plejeboliger. Administrationen vurderer, at efterspørgslen ikke øges mere end, at kommunen fortsat kan imødekomme ældre borgeres behov for en plejebolig. Når administrationen i slutningen af 2024 opdaterer prognosen over det fremtidige behov for plejeboliger, vil effekten af dette forslag medindregnes, således at det indgår i vurderingen af behovet for plejeboliger på længere sigt.

Forslaget vil betyde, at udgifterne til botilbud reduceres på voksen-socialområdet, da udgiften til botilbud bortfalder, når borgerne opsiges i deres længerevarende botilbud og flytter i plejebolig. Den samlede effekt i 2024 vil bero på, hvor mange borgere, der flytter fra botilbud til plejebolig i Blok 6, og hvor meget det vil nå at slå igennem i 2024. En beregning af dette indgår i forbindelse med budgetopfølgningen sammen med beregning af effekten på de øvrige indsatser, som igangsættes med henblik på at nedbringe det merforbrug prognosen peger på i 2024 på specialiserede voksenområde.

at forslaget til etablering af specialiserede plejeboliger i stueetagen i Blok 6 på Kærbo godkendes med henblik på en høring i Seniorrådet, Handicapråd, plejehjemsbestyrelsen og LokalMED på Kærbo.

Tiltrådt med en bemærkning om, at forslaget også sendes i høring i Udsatterådet.

Afvigende mening:
Annelise Madsen (M) kan kun godkende forslaget såfremt, der ansættes personale specifikt til opgaven, således at det eksisterende personale ikke bebyrdes yderligere.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 18. januar 2024 præsenteret for en række indsatser, som administrationen har påtænkt at iværksætte, med fokus på at sikre, at der gives det rette og mindst indgribende tilbud. På den baggrund fremlægger administrationen forslag til realisering af indsatsen om at ældre borgere i § 108 botilbud, der primært har plejebehov, får tilbud om plejebolig. Det foreslås, at der etableres særlige plejeboliger til disse borger i en del af Kærbo. Der indstiles til, at sagen sendes i høring, inden der træffes endelig beslutning.

Ud fra Social- og sundhedsudvalgets godkendte tidsplan for revidering af kvalitetsstandarder i Center for Voksne og Velfærd fremlægges planmæssigt følgende reviderede kvalitetsstandarder til godkendelse efter høring i Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet.

• Selvudpeget hjælper efter servicelovens § 94
• Merudgifter efter servicelovens § 100
• Tilskud til individuel befordring efter servicelovens § 117
• Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens § 118

Udgået behandling
Efter planen skulle kvalitetsstandarderne vedr. tilskud til støtte til borgere med hastigt fremadskridende sygdom efter servicelovens § 117a have været fremlagt på dette møde, men udgår efter anbefaling fra Socialministeriet, der fremhæver, at paragraffen indeholder en fastlagt hjælp, takst og personkreds. Desuden har borgere ret til at vælge hjælp efter § 83 - støtte til personlig pleje og praktiske opgaver, § 97 - ledsagelse, § 112 - hjælpemidler og § 116 - boligændringer som omfattes af lovbestemmelsen.

I den forbindelse vurderer administrationen, at der i stedet skal udarbejdes en arbejdsgang, der beskriver, hvordan § 117a håndteres, og herunder udpeger en nøgleperson med koordinerende funktion med bevillingskompetence på de relevante paragraffer (§ 83, § 97, § 112 og § 116) op til det loft, som loven foreskriver.

Udsat behandling
Efter planen skulle kvalitetsstandarden vedr. tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter servicelovens § 79 have været fremlagt på dette møde, men er udsat, da revideringsprocessen har vist sig at være mere omfattende end først antaget.

Processer for behandlingen
Merudgifter efter servicelovens § 100 og tilskud til individuel befordring efter servicelovens § 117 er nye kvalitetsstandarder, som Ishøj Kommune ikke tidligere har udarbejdet.

For selvudpeget hjælper efter servicelovens § 94 og pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sydom efter servicelovens § 118 er der vedlagt bilag, der angiver, hvor der er foretaget ændringer ved revisionen af kvalitetsstandarden. Der er foretaget omformuleringer med henblik på at gøre de nye versioner mere overskuelige og læsevenlige for borgerne. For begge kvalitetsstandarder gælder, at der ikke er ændret på serviceniveauet.

Høringsproces i rådene
De reviderede kvalitetsstandarder for merudgifter efter servicelovens § 100 og tilskud til individuel befordring efter servicelovens § 117 har været i høring i Udsatterådet.
De reviderede kvalitetsstandarder for selvudpeget hjælper efter servicelovens § 94, merudgifter efter servicelovens § 100, tilskud til individuel befordring efter servicelovens § 117 samt pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens § 118 har været i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Kvalitetsstandarderne er rettet til ud fra de input, der er kommet fra rådene.
Rådenes input samt redegørelse for rettelser i forhold til disse, er vedlagt som bilag.

Servicelovens § 94, § 100, § 117 og § 118.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at de reviderede kvalitetsstandarder godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Administrationen fremlægger reviderede kvalitetsstandarder til godkendelse efter høring i Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet.

Baggrund for indsatsen
Det er lovpligtigt, at kommuner følger op i sager, hvor borgere bevilliges tilbud og ydelser. På nuværende tidspunkt er der i Ishøj Kommune et potentiale i at tilrettelægge en mere systematisk opfølgning på hjælpemiddelområdet. Ishøj Kommune havde i 2022 et forbrug på 18 mio. kr. til hjælpemidler, som i alt omfattede 1.515 borgere.

De lovpligtige opfølgninger gennemføres til gavn for borgerne, så det gennem en individuel vurdering sikres, at borgernes ydelser kontinuerligt er tilpasset deres støttebehov. Desuden vil de systematiske opfølgninger i nogle tilfælde være med til at opspore, at det bevilligede ikke længere imødekommer borgerens behov, og at der er behov for revisitation til et andet tilbud eller ydelse eller ingen tilbud eller ydelse.

Eftersom en hyppigere og mere fokuseret og systematisk opfølgning vil kræve flere ressourcer, så investeres der som en del af dette budgetforslag i midler til en ekstra sagsbehandler på området, så der opnormeres fra 4,5 fuldtidsstillinger til 5,5 fuldtidsstillinger. Ved investering af 0,5 mio. kr. forventes der en besparelse på 1,0 mio kr. i 2024 og frem.

Status
Der er i forlængelse af vedtagelsen af budgetaftalen igangsat en proces for udviklingen af en model for opfølgninger, som udover systematik og struktur for opfølgningerne, vil have fokus på at skabe borgerrettede processer med fokus på inddragelse, dialog og gennemsigtighed. Der arbejdes henimod at sikre opfølgning for alle borgere indenfor et område, men i nogle tilfælde vil opfølgningen ske, når borgeren henvender sig med spørgsmål, og sagsbehandlerne i den forbindelse bliver opmærksomme på ændringer i borgerens behov.

Der er blevet ansat en medarbejder mere til området. Derudover er leder og sagsbehandlere på området i gang med at se på, hvilke tilbud og ydelser, der skal prioriteres højst i opfølgningsarbejdet og i den forbindelse, hvordan og hvor ofte opfølgningen rent praktisk skal ske. Herudover er følgende i gang sat:

• Indenfor kropsbårne hjælpemidler genovervejes brugen af enkelt bevillinger frem for løbende vurderinger. Tidligere har der været løbende bevillinger på flere områder, hvilket er ændret til enkelt-bevillinger på nogle områder (fx på fodindlæg og proteser), og dermed sikres der løbende individuelle vurderinger af borgernes behov i forbindelse med ansøgningerne.
• I det indledende arbejde med at systematisere opfølgningsarbejdet er det blevet tydeligt, at der er en række tekniske barrierer i omsorgssystemet Cura, der er sat gang i at løse, så systemet bedre kan understøtte og lette opfølgningsarbejdet.

Ankestyrelsens principafgørelser 22-18 om pligt til opfølgning efter serviceloven

Af budgetaftalen 2024 - 2027 for Ishøj Kommune fremgår følgende besparelser på området:

a) Besparelsespotentiale (-1,0 mio. kr. i 2024 og frem)

b) Investering (0,5 mio. kr.)

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at beregne, hvor stor en andel af de økonomiske konsekvenser, der er effektueret.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status på punktet i budgetaftalen 2024 - 2027, der vedrører investering i lovpligtige opfølgninger på hjælpemiddel- og myndighed på ældreområdet (SSU02).

Baggrund
Budgetforslaget skal medvirke til at styrke opfølgninger i forbindelse med borgere som har midlertidige ophold i botilbud. I forbindelse med opfølgningerne arbejdes med udgangspunkt i recovery-orienteret rehabilitering med fokus på at understøtte borgerne i at opnå en mere selvstændig tilværelse i egen bolig, eventuelt med støtte. Ishøj Kommune har ca. 100 borgere, som bor i botilbud (§§ 107 og 108) eller botilbudslignende botilbud, hvor forbruget i 2022 udgjorde ca. 90 mio. kr.

En mere systematisk og hyppig opfølgning skal medvirke til at sikre, at borgernes tilbud og ydelser kontinuerligt er tilpasset deres støttebehov, ligesom der vil være fokus på, hvornår borgeren i stedet for botilbud har behov for en mere selvstændig tilværelse i egen bolig. Forslaget vil derfor medvirke til at reducere kommunens udgifter til botilbud, men vil samtidig kræve en investering i en ekstra sagsbehandler.

Status
Der blev i forlængelse af budgetaftalen igangsat en proces for at styrke den lovpligtige opfølgning på botilbud. I den forbindelse er der ansat en ekstra sagsbehandler fra 1. januar 2024.

På nuværende tidspunkt er der ved at blive udviklet en model for opfølgning på botilbud, som indebærer en fastlagt sagsgang, der skal understøtte gode processer, hvor borgeren allerede ved afgørelsen om midlertidigt ophold på botilbud informeres om, at der vil blive lavet løbende opfølgning, herunder hvornår der laves opfølgning og formålet med opfølgningen. Borgerne inddrages i forbindelse med opfølgningerne, f.eks. ved at der lægges vægt på deres ønsker og livserfaring, gennem besøg hos dem på deres botilbud og ved at sikre gode processer i overgangen fra botilbud til en mere selvstændig tilværelse i egen bolig.

Opfølgning i sager, hvor borgeren bor i botilbud, vil fra medio 2024 blive forelagt visitationsudvalg og afgørelser i forbindelse med en opfølgning, f.eks. om at borgeren skal flytte i egen bolig, vil således kræve, at afgørelsen træffes i visitationsudvalget. Visitationsudvalget vil være særligt opmærksom på at understøtte gode overgange for borgerne mellem botilbud og egen bolig og vil have blik for, at borgeren oplever at blive inddraget som ekspert i eget liv, så der tages udgangspunkt i egne ønsker og drømme til fremtiden.

Serviceloven §§ 107 og 108.

Af Ishøj Kommunes budgetaftale 2024 - 2027 fremgår følgende besparelse på den lovpligtige opfølgning på botilbud:

Besparelsen skal udmøntes ved ansættelse af en ekstra sagsbehandler.
Det er endnu for tidligt at beregne, hvor stor del af besparelsen, der er effektueret.

at orienteringen tages i efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres i denne sag om status på punktet i budgetaftalen 2024 - 2027, som vedrører styrkelse af den lovpligtige opfølgning på botilbud (SSU06).

Baggrund
Ishøj Kommune har ca. 100 borgere, som er visiteret til servicelovens §§ 103 (beskyttet beskæftigelse) eller 104 (aktivitets- og samværstilbud), hvor forbruget i 2022 udgjorde ca. 30 mio. kr. Erfaringen har vist, at flere borgere i §§ 103 eller 104 ikke benytter deres tilbud på alle dage, selvom Ishøj Kommune betaler for et fuldtidstilbud. I forbindelse med budgetprocessen blev det vurderet, at der er et besparelsespotentiale forbundet med at styrke den lovpligtige opfølgning på aktivitets- og samværstilbud samtidig med, at opfølgning rent fagligt er med til at sikre, at borgerne modtager et tilbud, der matcher deres reelle behov.

En hyppigere, mere fokuseret og systematisk opfølgning kræver tilførsel af ressourcer, og derfor vil der være behov for en investering i en ekstra sagsbehandler til at understøtte opfølgningsopgaven, der dels kræver kontinuerligere besøg hos borgerne samt vurdering af borgers behov.

Status
Der blev i forlængelse af budgetaftalen igangsat en proces for at styrke den lovpligtige opfølgning på §§ 103 og 104 tilbud. I den forbindelse er der ansat en ekstra sagsbehandler pr. 1. januar 2024.

Der er på nuværende tidspunkt ved at blive udviklet en model for opfølgning på §§ 103 og 104 tilbud, som omfatter en fastlagt sagsgang, der skal sikre en god proces omkring opfølgningerne, og som beskriver, hvad formålet er med opfølgningen. I forbindelse med nye visitationer til aktivitets- og samværstilbud vil borgeren fremover blive informeret om, at der vil være løbende opfølgning for at sikre, at borgerens behov imødegås af tilbuddet. I forbindelse med opfølgningerne vil administrationen være særlig opmærksom på fremmødeoversigter fra tilbuddet, som kan danne rammen for en dialog omkring brugen af tilbuddet og sammenhængen til det visiterede. Opfølgningerne vil fra medio 2024 blive forelagt visitationsudvalget, og det vil således være visitationsudvalget, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ske ændringer i det visiterede tilbud i forhold til f.eks. omfang og antal dage. Visitationsudvalget vil desuden være opmærksom på inddragelsen af borgeren eller borgerens pårørende/netværk, herunder hvad borgerens egne ønsker og drømme er i forhold til tilbuddet.

Serviceloven §§ 103 og 104.

Af Ishøj Kommunes budgetaftale 2024 - 2027 fremgår følgende besparelse på den lovpligtige opfølgning på §§ 103 og 104 (aktivitets- og samværstilbud):

Besparelsen udmøntes ved ansættelse af en ekstra sagsbehandler.
Det er endnu for tidligt at beregne hvor stor del af besparelsen, der er effektueret.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget orienteres i denne sag om punktet i budgetaftalen 2024 - 2027, som vedrører styrkelse af den lovpligtige opfølgning på §§ 103 og 104 (aktivitets- og samværstilbud) (SSU07).

Baggrund
Med hjemløsereformen øges kommunes incitament til et styrket fokus på Housing First, da kommunen fremover modtager refusion i de første tre måneder af borgerens ophold på et herberg efter servicelovens § 110. Med reformen kan kommunen få refusion på særlig støtte til borgere, som flytter i egen bolig efter hjemløshed og som har behov for bostøtte. Derudover giver reformen mulighed for refusion i op til 6 måneder i § 107 botilbud efter ophold på herberg/hjemløshed. Uden en styrket indsats forventes hjemløsereformen at medføre en årlig udgift på omkring 0,9 mio. kr.

Status
Social myndighed er opnormeret med ekstra ressourcer og har øget fokus på vurdering af borgerens behov for boligindsats og opskrivning til bolig med henblik på at sikre, at flere borgere hurtigere kommer i egen bolig. Der er konkret ansat en koordinerende rådgiver, som sammen med boliganvisningen løbende planlægger overgange fra f.eks. herberg til egen bolig med henblik på at sikre, at de rette boliger er til rådighed.

Tre vejledere i Den Sociale Udførerenhed er tilmeldt videns- og kompetencekurser om specialiserede støttemetoder under Social- og Boligstyrelsen, som grundet stor efterspørgsel på kurserne afvikles hen over sommeren og efteråret. Kurserne giver bred viden om metoder, der understøtter Housing First tilgangen samt konkrete faglige metoder og værktøjer i den pædagogiske praksis. Dette skal understøtte forløb efter Housing First principper og metoder, således at overgangen fra herberg til egen bolig bedst muligt støtter borgeren til en selvstændig tilværelse og fastholdelse af sin bolig.

Serviceloven §§ 107 og 110.

Af Ishøj Kommunes budgetaftale 2024-2027 fremgår følgende økonomiske konsekvenser af investeringsforslaget om at styrke hjemløseindsatsen:

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at beregne effekten af tiltaget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres i denne sag om status på punktet i budgetaftalen 2024-2027, som vedrører styrket hjemløseindsats i forbindelse med hjemløsereformen (SSU08).

Formål og metode
Formålet med tilsynet er at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, køkkenets referenceramme, og den praksis der er omkring mad og måltider i Ishøj Kommune. BDO tager afsæt i den anerkendende konstruktive tilgang, og de anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation.

Tilsynets overordnede konklusion
BDO vurderer, at køkkenet på Torsbo overordnet er et velfungerende køkken, som har engagerede medarbejdere og ledelse samt gode fysiske rammer og arbejdsforhold for medarbejderne, dog føler medarbejderne sig ikke inddragede i processen med samorganisering af de to kommunale køkkener med en fælles leder. Vurderingen er, at køkkenet efterlever og producerer mad efter anbefalingerne for den Danske Institutionskost/Den Nationale Kosthåndbog, idet der produceres efter opskrifter fra køkkenet på Kærbo, hvor det sikres, at opskrifterne efterlever standarderne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne i køkkenet har en god forståelse for, hvordan teori omsættes i praksis til mad og måltider til ældre, og at køkkenet efterlever kommunens forventninger om, hvad man kan tilbyde af kostformer. Tilsynet vurderer endvidere, at køkkenet har fokus på madens kvalitet, men at der ikke er formaliserede arbejdsgange omkring kvalitetssikring af maden. Leder og medarbejdere redegør for, at der arbejdes med fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde omkring mad og måltider.

Tilsynets vurdering i forhold til temaer
Kostformer, ernæring og næringsstofsammensætning 5 ud af 5 point.

• Dagskosttilbud, energitrin og næringsstofberegning 4 ud af 5 point.
• Råvarekvalitet, menuer, variationer og madspild 5 ud af 5 point.
• Portionsstørrelser 5 ud af 5 point.
• Metoder og systematisk i kvalitetsarbejdet 4 ud af 5 point.
• Køkkenets arbejde med borgeroplevet kvalitet 4 ud af 5 point.
• Kompetencer og stabilitet 4 ud af 5 point.
• Tværfagligt samarbejde og beredskab 4 ud af 5 point.

Tilsynets bemærkninger og anbefalinger (Bilag 2)
Tilsynets bemærker vedr. dagskosttilbud, energitrin og næringsstofberegning,

• at køkkenet på nuværende tidspunkt ikke har næringsberegnede opskrifter på alle tilbud, men at køkkenet er i proces
• at vejledende døgnkostforslag ikke er tilgængeligt på afdelingerne.

Tilsynets bemærker vedr. metoder og systematisk i kvalitetsarbejdet,

• at der er fokus på kvalitet, men at der ikke er formaliserede arbejdsgange omkring kvalitetssikring af maden.

Tilsynets bemærker vedr. køkkenets arbejde med borgeroplevet kvalitet,

• at der ikke er udarbejdet informationsmateriale omkring mad og måltider til borgerne på plejecenter.
• at køkkenet ikke har en procedure for, hvordan klager behandles og dokumenteres.

Tilsynets bemærker vedr. kompetencer og stabilitet,

• at medarbejderne efterspørger faglig inddragelse i samorganiseringen af de to køkkener.

Tilsynets bemærker vedr. tværfagligt samarbejde,

• at der ikke er udarbejdet beredskabsplan for forplejningen.

Tilsynet anbefaler vedr. dagskosttilbud, energitrin og næringsstofberegning,

• at køkkenet fortsætter proces med henblik på, at der fremadrettet vil være næringsberegnede opskrifter på alle tilbud fra køkkenet, så køkkenet kan dokumentere, at næringsindholdet i tilbuddene lever op til anbefalingerne.
• at vejledende døgnkostforslag gennemgås med plejepersonalet, og at det bør være tilgængeligt på afdelingerne.

Tilsynet anbefaler vedr. metoder og systematik i kvalitetsarbejdet,

• at der arbejdes på at udarbejde procedurer for, hvordan maden kvalitetsikres for dermed at styrke det nuværende kvalitetsarbejde i køkkenet, skabe samme forståelsesramme for kvalitetsbegrebet samt sikre næringsindhold og ensartet kvalitet i retterne.

Tilsynet anbefaler vedr. køkkenets arbejde med borgeroplevet kvalitet,

• at der laves informationsfolder, hvor det fremgår, hvad man kan forvente i forhold til mad og måltider som borger på plejecentret
• at køkkenet registrerer de klager de modtager med oplysning om klagens art, handlinger og eventuelle korrespondancer/dialog med borgeren.

Tilsynet anbefaler vedr. kompetencer og stabilitet,

• at der iværksættes kontinuerlige personalemøder med dialog om både arbejdsmiljø og faglighed.

Tilsynet anbefaler vedr. tværfagligt samarbejde

• at der udarbejdes beredskabsplan.

Opfølgning på seneste tilsyn
Leder og medarbejdere redegør for, at der er fulgt op på anbefalingen fra sidste års tilsyn i forhold til at kunne dokumentere, og at forplejningen indfrier kravene til næringsstofsammensætningen, som fremgår i Anbefalingerne for Den Danske Institutionskost. Således benyttes samme menuplan og opskrifter som køkkenet på Kærbo, hvor man ved menuplanlægningen sikrer, at menuplanerne overholder krav til næringsindhold i forhold til målgruppen, og at alle opskrifter er oprettede og næringsberegnede i køkkensystemet.

Derudover er der fortsat ikke er udarbejdet instrukser for, hvordan køkkenet skal håndtere klager med henblik på at kunne dokumentere handlinger samt minimere fremtidige fejlkilder, ligesom der endnu ikke er udarbejdet en ny fælles beredskabsplan for de to køkkener. Leder oplyser dog, at de er i dialog med Det Danske Madhus om mulighed for at indgå kontrakt om akutlevering ved nedbrud i køkkenet og lignende.

Tilsynsrapporten blev drøftet i plejehjemsbestyrelsen den 22. november 2023.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

BDO har den 30. oktober 2023 gennemført en uanmeldt tilsyn i køkkenet på Torsbo Plejecenter. Resultatet viser, at køkkenet på Torsbo overordnet lever op til Ishøj Kommunes kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau (Bilag 1).

Formål og metode
Formålet med tilsynet er at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, madserviceleverandørens referenceramme, og den praksis der er omkring mad og måltider i Ishøj Kommune. BDO tager afsæt i en anerkendende konstruktiv tilgang og de anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation.

Tilsynets overordnede konklusion
BDO vurderer, at køkkenet på Kærbo overordnet er et velfungerende køkken, som har engagerede medarbejdere og ledelse samt gode fysiske rammer og arbejdsforhold for medarbejderne. Tilsynet vurderer, at køkkenet efterlever og producerer mad efter anbefalingerne for den Danske Institutionskost/Den Nationale Kosthåndbog, og at der er godt styr på ernæring og faglige termer, samt at medarbejderne i køkkenet har en god forståelse for, hvordan teori omsættes i praksis til mad og måltider.

Borgerne i Madservice med udbringning oplever at have mulighed for at bestille mad, der efterlever den enkelte borgers behov. Tilsynet vurderer, at køkkenet har stort fokus på madens kvalitet, men at der ikke er formaliserede arbejdsgange omkring kvalitetssikring af maden. Det vurderes, at ledelsen og køkkenet har fokus på borgernes tilfredshed, men at der kun er lav grad af direkte borgerinddragelse, herunder borgerobservationer og feedback omkring mad og måltider. Der vurderes endvidere, at information vedrørende madservice er tilgængelig for både borgere og pårørende, mens der ikke foreligger information om, hvad man som borger på plejecenter kan forvente i forhold til mad og måltider. Borgerne har mulighed for at få vejledning i kostrelaterede spørgsmål, uanset hvilken kompleksitet, spørgsmålet måtte have.

Tilsynets vurdering i forhold til temaer

• Kostformer, ernæring og næringsstofsammensætning 5 ud af 5 point.
• Dagskosttilbud, energitrin, og næringsstofberegning 4 ud af 5 point.
• Råvarekvalitet, menuer, variationer og madspild 5 ud af 5 point.
• Portionsstørrelser 5 ud af 5 point.
• Metoder og systematik i kvalitetsarbejdet 4 ud af 5 point.
• Køkkenets arbejde med borgeroplevet kvalitet 4 ud af 5 point.
• Frekvens, levering og forgæves gang 5 ud af 5 point.
• Kompetencer og stabilitet 5 ud af 5 point.
• Tværfagligt samarbejde og beredskab 4 ud af 5 point.

Tilsynets bemærkninger og anbefalinger (Bilag 2)
Tilsynet bemærker vedr. dagskosttilbud, energitrin, og næringsstofberegning,

• at køkkenet på nuværende tidspunkt ikke har næringsberegnede opskrifter på alle tilbud, men at køkkenet er i en proces.

Tilsynet bemærker vedr. metoder og systematik i kvalitetsarbejdet,

• at der er fokus på kvalitet, men at der ikke er formaliserede arbejdsgange omkring kvalitetssikring af maden.

Tilsynet bemærker vedr. køkkenets arbejde med borgeroplevet kvalitet,

• at der ikke er udarbejdet informationsmateriale omkring mad og måltider til borgere på plejecentret
• at køkkenet ikke har en procedure for, hvordan klager behandles og dokumenteres.

Tilsynet bemærker vedr. tværfagligt samarbejde,

• at der er udarbejdet en beredskabsplan, men at denne ikke er opdateret.

Tilsynet anbefaler vedr. dagskosttilbud, energitrin, og næringsstofberegning,

• at køkkenet fortsætter processen med henblik på, at der fremadrettet vil være næringsberegnede opskrifter på alle tilbud fra køkkenet, så køkkenet kan dokumentere, at næringsindholdet i tilbuddene lever op til anbefalingerne.

Tilsynet anbefaler vedr. metoder og systematik i kvalitetsarbejdet,

• at der arbejdes på at udarbejde procedurer for, hvordan maden kvalitetssikres for dermed at styrke det nuværende kvalitetsarbejde i køkkenet, at skabe samme forståelsesramme for kvalitetsbegrebet samt at sikre næringsindhold og ensartet kvalitet i retterne.

Tilsynet anbefaler vedr. køkkenets arbejde med borgeroplevet kvalitet,

• at der laves informationsfolder, hvor det fremgår, hvad man kan forvente i forhold til mad og måltider som borger på plejecentret.
• at køkkenet registrerer de klager, de modtager, med oplysning om klagens art, handlinger og eventuelle korrespondancer med borgeren.

Tilsynets vedr. tværfagligt samarbejde,

• at den nuværende beredskabsplan opdateres.

Opfølgning på seneste tilsyn
Leder og medarbejdere redegør for, at der delvist er fulgt op på anbefalinger på sidste års tilsyn, hvilket blandt andet har medført, at medarbejderne fra køkkenet har introduceret de kostansvarlige medarbejdere på afdelingerne for vejledende døgnkostforslag fra Den Nationale Kosthåndbog, så plejepersonalet er bedre klædt på til at motivere den enkelte borger til en forplejning, der i forhold til ernæring og præferencer til borgerne på plejecentre i videst muligt omfang er tilpasset den enkelte. Leder redegør for, at der ikke er sket en opdatering af den nuværende beredskabsplan, hvilket dels skyldes ny leder i køkkenet, dels ny plejecenterleder. Leder oplyser dog, at de er i dialog med Det Danske Madhus om mulighed for at indgå kontrakt om akutlevering ved nedbrud i køkkenet og lignende. Leder oplyser, at der fortsat ikke er udarbejdet instrukser for, hvordan klager behandles med henblik på at dokumentere handlinger samt på at minimere fremtidige fejlkilder.

Tilsynsrapporten blev drøftet i plejehjemsbestyrelsen den 22. november 2023.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages i efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

BDO har den 26. oktober 2023 gennemført et uanmeldt tilsyn på køkkenet på Kærbo Plejecenter. Resultatet viser, at køkkenet på Kærbo overordnet lever op til Ishøj Kommunes kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau (Bilag 1).

Med budgetaftalen for 2022-25 besluttede Byrådet, at der fra investeringspuljen skulle investeres "0,95 mio. kr. på initiativer, der skal styrke samarbejdet mellem sundheds- og fritidsområdet" på baggrund af et projektoplæg om kulturforløb for borgere. Forløbet er siden blevet udviklet og igangsat og løber frem til og med marts 2025. Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status og erfaringerne fra første forløb ved fælles temamøde.

Med budgetaftalen for 2023-2026 besluttede budgetforligspartierne at projekt ”Kultur på recept videreføres som beskæftigelsesprojekt uden for servicerammen". Budgettet er således for 2024 og de tre måneder i 2025 flyttet til erhvervs- og beskæftigelsesområdet.

Midtvejsevaluering:
De første fem forløb

Fra efteråret 2022 til nytår 2023-24 er de første fire forløb med det tværfaglige investeringsprojekt mellem kultur, sundhed og beskæftigelse gennemført, mens sjette forløb er i gang. 47 borgere er visiteret til forløbet, hvoraf 21 har gennemført. Håbet for projektet har været 15 visiterede borgere pr. forløb – svarende til 75 for fem forløb. Af de 47 tilmeldte, var der ni der aldrig mødte op, 11 der stoppede før tid, hvoraf fem stoppede, fordi de fik job. Det gennemsnitlige fremmøde har været på 70 %, og spændte fra 57 % til 89 % pr forløb. Forløbene varede ti uger med tre mødegange om ugen. Hver uge foregik hos én kulturinstitution. Borgerne blev undervejs præsenteret for seks-syv forskellige kulturaktiviteter afhængigt af forløb.

Resultater fra de første forløb
Foreløbigt har både instruktører og deltagere udvist stor tilfredshed med forløbet. Resultaterne fra de første forløb peger på en forbedret trivsel blandt deltagerne. Responsen som sagsbehandlerne har fået er primært positiv, og indtil videre har 15 deltagere været tilbage på arbejdsmarkedet, mens yderligere flere har vist øget interesse for at vende tilbage dertil. Målet for deltagerne på forløbene er først og fremmest at forbedre deres trivsel, og dernæst at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, sådan at de er klar til at indgå i jobrettede aktiviteter. Nogle af deltagerne har dog oplevet så stor succes, at de er kommet direkte i arbejde i stedet.

Der er observeret en signifikant trivselsforbedring på 28 % undervejs i forløbene, hvilket indikerer, at forløbet har den ønskede effekt. Målene 1,2,3 og 6 er fuldt opnået, mens mål 4, 5, 7 og 8 er delvist opnået. De gode resultater, især med hensyn til at få deltagerne i job efterfølgende, betyder, at forløbet med al sandsynlighed har tjent sig selv hjem. Ydelserne har i gennemsnit været 132.000 kroner pr. deltager, hvilket betyder, at der har skullet 7,2 deltagere i job for at tjene forløbet hjem.

Evaluering
Evalueringen af borgernes udbytte af indsatsen foregår primært gennem WHO-5 Trivselsskema, som deltagerne svarer på før, under og efter forløbet. På den sidste forløbsdag laves der en afrunding og evaluering med deltagerne. Efterfølgende følges der op på deltagerne ved hjælp af digitale spørgeskemaer, der udsendes efter henholdsvis én, seks og tolv måneder. Herudover laves der løbende evaluering af forløbet med instruktører og med deltagerne for at kunne tilrette indsatsen undervejs.

Fremadrettet
Rekrutteringen har vist sig som projektets største udfordring. Her formår administrationen ikke på nuværende tidspunkt at rekruttere nok deltagere. Der har været arbejdet med forskellige tiltag. Der har været afprøvning med tvungen deltagelse på et forløb, hvilket ikke var en succes. Der har været arbejdet med kommunikation ift. målgruppen samt med kendskab til indsatsen blandt medarbejdere ift. rekruttering. Projektlederen har for nuværende en ugentlig dag på Jobcenteret for at skabe større synergi mellem forløb og rekruttering. Herudover har der været afholdt fællesmøde med alle involverede parter, der også har skabt grobund for optimisme i fremtiden. Rekrutteringsindsatsen får fremadrettet endnu større opmærksomhed med det formål, at der arbejdes henimod målet om 15 deltagere pr. forløb. I forlængelse heraf undersøges brugen af tolk for at øge rekrutteringen og deltagelsen blandt de borgere, der taler et dårligere dansk.

Kommunikation
Der er oprettet en hjemmeside på ishoj.dk vedrørende projektet. Derudover er der skabt flyers og en video, der kan bruges i rekrutteringsøjemed til projektet.

Fra projekt til drift
På baggrund af resultaterne fra midtvejsevalueringen, indstiller administrationen til, at investeringsprojektet Natur og Kultur på Recept sættes i drift efter endt projektperiode. Projektet vil i så fald skulle indgå som del af de kommende budgetforhandlinger. Det afsatte budget dækker til og med marts 2025. Kultur- og Fritids- og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager på fælles møde den 6. marts stilling til, om projektet skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Ingen bemærkninger

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Udgifter til projektet er 0,5 mio. kr. om året. Såfremt projektet fortsat forankres på erhvervs- og beskæftigelsesområdet, vil udgifterne ikke påvirke servicerammen.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om midtvejsevaluering af investeringsprojektet Kultur og Natur på recept.

Nøgletal på Social- og Sundhedsudvalgets område er vedhæftet dagsordenen.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Årshjul for 2024
Årshjul for sager i Social- og Sundhedsudvalget i 2024 er vedhæftet dagsordenen.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at protokol/referat godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.