Beslutningen om sammenlægning af kommunens to daghjem og en udvidelse af aktivitetstilbuddet på Kærbo medførte en besparelse i aktivitetsenheden på 300.000 kr. i 2025, og 600.000 kr. i overslagsårene. Besparelsen er realiseret.

Med sammenlægningen af daghjemmene vil Ishøj Kommunes daghjem på Torsbo blive målrettet borgere med moderat til svær demens, som bor hjemme og har behov for et struktureret og tilrettelagt tilbud. Fokus er på borgernes behov for tryghed og trivsel i dagtimerne, og på daghjemmet kan borgerne drage nytte af socialt samvær, støtte til deltagelse i aktiviteter, som fremmer livskvalitet og socialt fællesskab.

Det nye visiterede aktivitetstilbud på Kærbo er for borgere, der ikke er i målgruppen for daghjem på Torsbo, men som har behov for, eller ønske om, at deltage i meningsfulde aktiviteter og fællesskaber, der fremmer fysisk og psykisk trivsel, og som understøttes af fagprofessionelt personale, som f.eks. pædagoger eller social- og sundhedsassistenter. Målgruppen for det visiterede aktivitetstilbud er således ældre med begyndende funktionsnedsættelser og ældre med et større behov for støtte. Det visiterede aktivitetstilbud skal fremme livskvalitet og fællesskab og målgruppen vil have en varierende grad af selvhjulpenhed og behov for socialt netværk. Fokus er på at matche borgernes forskellige behov i forhold til støtte, mestringsevne og tryghed. Hensigten er, at aktivitetstilbuddet skal rumme bredden i målgruppen, så den enkelte borger har mulighed for en meningsfuld dag på aktivitetscentret, der opfylder ønsker og behov.

Fælles for målgrupperne i begge tilbud er, at visiteringen også kan gives med henblik på aflastning af pårørende.

Lokaler
Der er i forbindelse med sammenlægningen af daghjemmene, brug for et større lokale, og derfor bytter daghjemmet og festsalen på Torsbo plads, hvilket giver flere kvadratmeter til daghjemmet. Der arbejdes på at få en demensvenlig indretning på plads, hvor der med afskærmning, møblering og farver skabes rammer, der giver mest mulig ro og tryghed til gavn for den enkelte borger og borgernes indbyrdes relationer. Ligeledes er der fokus på at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø mest muligt med den valgte indretning.

I aktivitetscenteret på Kærbo er arbejdet ligeledes i gang for at skabe plads og afskærmning til den visiterede gruppe borgere. Hensigten er, at borgerne både oplever et roligt trygt miljø og samtidig inviteres til at bruge hele aktivitetscentret og deltage i aktiviteter sammen med ikke-visiterede borgere.

Daghjemmets kapacitet er 10-12 pladser pr. dag, og kapaciteten for det visiterede aktivitetstilbud vil være omkring 14-15 pladser pr. dag. Borgere visiteres som udgangspunkt en til tre dage om ugen. Ved særlige omstændigheder kan der visiteres til flere dage.

Kørsel er en del af tilbuddene og borgerne får visiteret kørsel til daghjem og det nye visiterede aktivitetstilbud.

Processen
I de seneste måneder er de borgere, der har været visiteret til daghjem på Kærbo, og som er i målgruppen for daghjem på Torsbo, blevet overflyttet, på nær to borgere, som i mellemtiden er blevet visiteret til plejebolig. De borgere, der har været visiteret til daghjem på Kærbo og ikke er i målgruppen for daghjemmet på Torsbo er blevet tilbudt det visiterede aktivitetstilbud i Aktivitetscenteret på Kærbo. Borgerne kommer i de nye rammer i en proces, så alle vænner sig til den nye lokation.

Alle borgere har taget godt imod ændringerne. I begyndelsen var der en smule usikkerhed hos nogle få borgere og deres pårørende i forhold til ændringerne, hvilket hurtigt er blevet vendt til tilfredshed. Som udgangspunkt har ændringen ingen konsekvenser for borgerne i forhold til betalingen for forplejningspakker.

Ændringerne på området vil som udgangspunkt ikke have økonomiske konsekvenser for borgerne, bortset fra tre borgere, der er overflyttet til Torsbo og nu betaler 75 kr. om dagen, som dækker opholdet. Hidtil har man betalt 38 kr. for forplejning i daghjemmet på Kærbo. Dette er uændret i det nye visiterede aktivitetstilbud på Kærbo. Der vil være fokus på at sikre en ensartethed på tværs i aktivitetstilbuddene, hvilket administrationen vil udarbejde et oplæg til.

Implementering af ændringen på aktivitetsområdet forventes afsluttet ved årets udgang.

Informationsfoldere vedrørende daghjemmet på Torsbo er ved at blive opdateret, og en informationsfolder om det nye visiterede aktivitetstilbud på Kærbo er ved at blive udarbejdet. Implementeringen af ændringen giver anledning til ændringer i kvalitetsstandarder på området, som derfor vil blive forelagt på et kommende møde efter drøftelse med Seniorrådet.

Aktivitetstilbuddene på Kærbo og Torsbo skal ses som en vigtig del af Ishøj Kommunes strategi om at understøtte stærke og blivende fællesskaber og investere i forebyggelse.

Serviceloven § 84.

Budgettet er tilpasset og besparelsen er realiseret.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Ved vedtagelsen af budget 2025 besluttede Byrådet en sammenlægning af kommunens to daghjem og en udvidelse af aktivitetstilbuddet på Kærbo Plejehjem, således at der etableres et visiteret aktivitetstilbud til mellemgruppen. Udvalget orienteres om implementeringen af beslutningen.  

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i august 2025 blev udvalget orienteret om de væsentlige elementer i sundhedsreformen. Med denne sag indledes en foreløbig drøftelse af mulige scenarier i forhold til de opgaveområder, som skal overdrages til Regionen med forbehold for afklaring af forhold som fx bæredygtighed, økonomi, bygninger, medarbejdere, opgavebeskrivelser, kvalitetsstandarder med mere, som endnu hverken er endeligt defineret eller besluttet fra nationalt hold.

I forbindelse med sundhedsreformen overdrages følgende fire områder fra kommunen til regionen:

• Akutsygepleje: I Ishøj kommune er akutsygeplejen integreret i hjemmesygeplejen og udgør en mindre del af de samlede sygeplejeopgaver.
• Midlertidige pladser: I Ishøj Kommune er der 19 pladser placeret på omsorgscentret Kærbo til midlertidige ophold til borgere med behov for en ikke-indlæggelseskrævende sundhedsfaglig indsats. Region Østdanmark overtager myndighedsansvaret for 70 % af pladserne, som bliver til såkaldte sundheds- og omsorgspladser, mens Ishøj Kommune fortsat har ansvaret for de resterende 30 % midlertidige pladser.
• Specialiseret rehabilitering og avanceret genoptræning: Rehabilitering på specialiseret niveau købes eksternt. Ishøj Kommuner leverer den mest specialiserede del af den avancerede genoptræning, som i dag udgør en meget lille andel borgere med behov for en specialiseret indsats, eksempelvis hoved-hals kræftforløb.
• Patientrettet forebyggelse: Omfatter Ishøj Kommunes forebyggende indsatser for borgere med kronisk sygdom. I Ishøj Kommune består indsatserne af tilbud om undervisning og vejledning i forhold til mestring, røg- og nikotinstop, mental sundhed, vaner, kost træning, fællesskaber med mere.

Scenarier for driftsansvar i det nære sundhedsvæsen
Regionen har forelagt følgende fire mulige scenarier for den driftsmæssige varetagelse af ovennævnte opgaveområder. Nærmere beskrivelse fremgår af bilag 1.

1. Regionen overtager driftsansvaret for opgaven pr. 1. januar 2027.

2. Kommunen fortsætter driften i en leverandørmodel.

3. Kommunen fortsætter driften til og med 2028.

4. En hybridmodel, der giver mulighed for, at der inden for det enkelte sundhedsråd indgås samarbejdsaftaler.

Intentionen med sundhedsreformen er grundlæggende at fremme lighed, nærhed og sammenhæng i sundhedstilbuddene til borgerne. Ved valg af scenarier for driftsansvar bør desuden indtænkes principper, der fremmer: Ensartet service på tværs af kommunegrænser, tilstrækkelig volumen for at sikre kvalitet og bæredygtig drift samt en tæt kobling til lægelig behandling.

Den videre proces
Til januar 2026 forelægges det forberedende Sundhedsråd regionens forslag til scenarier for opgavevaretagelse for de fire opgaveområder.

Vedlagt sagen er bilag om de mulige driftsscenarier samt en tidsplan for processen. (Bilag 2)

På KL’s hjemmeside er tidslinjer for etablering af sundhedsråd og opgaveflytning beskrevet nærmere. Man kan læse mere på følgende links:

Tidslinje for etablering af sundhedsråd og kommunale processer i sundhedsreformen

Tidslinje over opgaveflytning og økonomiopgaver i sundhedsreformen

Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen indgået mellem Regeringen, Danske Regioner samt KL.

Aftale om sundhedsreform 2024 indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at udvalget drøfter ønsker til fremtidigt driftsansvar for de opgaveområder, der overflyttes til Regionens finansierings- og myndighedsansvar

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget forelægges fire mulige scenarier for fremtidigt driftsansvar for de fire opgaveområder, der overflyttes til Regionens finansierings- og myndighedsansvar i forbindelse med sundhedsreformen.

Resultatet af forventet regnskab ved 2. budgetopfølgning 2025 viser et forventet merforbrug på 5,7 mio. kr. Inden for servicerammen forventes et merforbrug på 5,5 mio. kr., hvilket er fordelt som herunder:

• Økonomi- og Planudvalget forventer et mindreforbrug på 3,5 mio. kr.
• Teknik- og Bygningsudvalget forventer et mindreforbrug på 1,6 mio. kr.
• Klima- og Miljøudvalget forventer et merforbrug på 0,1 mio. kr.
• Børne- og Undervisningsudvalget forventer et merforbrug på 7,7 mio. kr.
• Kultur- og Fritidsudvalget forventer et mindreforbrug på 1,2 mio. kr.
• Social- og Sundhedsudvalget forventer et merforbrug på 4,1 mio. kr.

Det forventede merforbrug ved 2. budgetopfølgning er halveret i forhold til det merforbrug, der fremgik ved 1. budgetopfølgning i maj 2025 (11,0 mio. Kr.). Det forventede merforbrug kan henføres til budgetområderne vedrørende privatskoler, det specialiserede område, herunder specialskoler, udgifter til herberg samt flere borgere i hjemmeplejen. (Bilag 1)

Budgetneutrale omplaceringer
Med henblik på at gøre budgettet retvisende indstilles en række budgetneutrale omplaceringer, jf. tabel 2 i bilag 1. Omplaceringerne vedrører især udmøntning af puljer fra lov- og cirkulæreprogrammet og midtvejsreguleringer vedr. 2025.

Den Kommunale Styrelseslov, Cirkulære om kommunernes revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af fagudvalg, så centrale puljer på udvalgte fagområder, herunder, midler fra lov- og cirkulæreprogrammet, udkonteres med henblik på retvisende budgetter.

1. at 2. budgetopfølgning 2025 tages til efterretning

2. at fagcentre, som forventer merforbrug, arbejder på at skabe budgetbalance hen imod årets afslutning

3. at der gives tillægsbevillinger til budgetneutrale omplaceringer, jf. tabel 2 i bilaget.

Tiltrådt.

Byrådet.

Som led i kommunens samlede økonomistyring fremlægger administrationen 2. budgetopfølgning 2025 vedrørende kommunens driftsudgifter. Samlet set viser 2. budgetopfølgning for 2025 et forventet merforbrug på 5,7 mio. kr. Afvigelserne skyldes især stigende udgifter på det specialiserede børneområde, herbergsområdet samt flere borgere i hjemmeplejen. Modsat er der mindreforbrug på bl.a. plejehjemspladser og sygedagpengeområdet.

Overordnet status
Borgernære Teams har været i drift siden marts 2025. I april blev Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at der i overgangen til borgernære teams ikke havde været opsigelser og sygefraværet var uændret. Sygefraværet for 2025, til og med august, er 5,10 %, hvilket i samme periode i 2024 lå på 7,7 %. Der er primært tale om korttidssygefravær i 2025. Der er personaleomsætning som tidligere år, hvilket er på normalt niveau.

I løbet af sommeren har der været et øget arbejdspres i de borgernære teams grundet flere terminale borgere og flere borgere, der blev udskrevet fra de midlertidige pladser, end vanligt. Fælles for disse borgergrupper er, at de modtager hjælp efter forløb tre eller fire og derved enten har svære eller totale begrænsninger i deres funktionsniveau. Administrationen følger udviklingen for at se, om niveauet udligner sig, eller om der er tale om en generel stigning.

I august 2025 blev pleje- og omsorgsforløbene endeligt besluttet i Ishøj Byråd. Arbejdet med implementering af helhedspleje og forløb er sat i gang. Der er pt. 58 borgere, der er visiteret ind i forløb efter Ældreloven hos den kommunale leverandør og en borger hos privat leverandør. Revisitation af alle borgere i målgruppen fra Serviceloven til Ældreloven skal ske inden den 1. juli 2027.

Tilbagemeldinger fra bl.a. LokalMED og Seniorrådet vidner om en øget oplevelse af kontinuitet ved færre forskellige medarbejdere i hjemmene samt en øget sammenhæng i hjælpen på tværs af fagligheder. Flere borgere har henvendt sig til hjemmeplejen, da de har hørt om Ældreloven og muligheden for selvbestemmelse. I dialogen mellem borgere og medarbejdere er der en oplevelse af, at borgernes ønsker og behov kan imødekommes idet de stemmer overens med de faglige vurderinger. Som eksempel har en familie kontaktet hjemmeplejen med en forespørgsel. Deres pårørende får dagligt hjælp til mad fra hjemmeplejen. Familien har et ønske om at tage ham med ud og spise. Familien ønsker, at hjemmeplejen kan hjælpe vedkomne med at blive klar til at komme ud og spise i stedet for at hjælpe ham med maden den pågældende dag. Denne tilpasning af hjælpen bidrog til selvbestemmelse og fleksibilitet i plejen.

Fokus på rehabilitering
Rehabilitering er et centralt element i Ældreloven samt i Ishøj Kommunes ældrestrategi. Rehabilitering skal forstås som samarbejde mellem borgere, pårørende og medarbejdere mod mål, der skal sikre, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Der arbejdes fremadrettet med rehabilitering i de borgernære teams gennem følgende indsatser:

• Den tværfaglige repræsentation i teamene er udvidet til også at omfatte terapeuter fra genoptræningen og forløbskoordinatorer fra visitationen. Der er positive tilbagemeldinger fra medarbejdere og ledere, der oplever, at refleksioner og beslutninger kvalificeres yderligere. Illustration af organiseringen fremgår af bilag 1.
• Medarbejdere og ledere skal kompetenceudvikles gennem undervisning, supervision og træning i praksis. Medarbejderne skal sammen træne det tværfaglige samarbejde, som skal bidrage til en større oplevelse af sammenhæng hos borgerne. Kompetenceudviklingen skal også styrke ledernes faciliterende rolle. Den rehabiliterende tilgang er en del af pleje- og omsorgsforløbene, hvilket ses i medarbejderguiden. (Bilag 2)
• Kommunikation og dialog mellem borgere og medarbejdere for at skabe forståelse og tryghed ved den rehabiliterende tilgang. Tilgangen betyder, at medarbejderne i højere grad løser opgaver sammen med borgeren fremfor for borgeren med blik for borgerens eventuelle kognitive og fysiske udfordringer. Borgerguiden er udarbejdet for at informere borgerne og understøtte forventningsafstemning. (Bilag 3)

Den fremadrettede proces
Den igangværende kulturforandring mod en mere tillidsbåret læringskultur og omstilling til en rehabiliterende tilgang vil være en længerevarende og omfattende forandringsproces. Der bliver følgende opmærksomhedspunkter fremadrettet:

• Der skal arbejdes med omstilling fra specifikke ydelser til fleksible forløb i helhedsplejen. Der bliver ikke mere tid til pleje- og omsorgsopgaver, men mulighed for at bruge tiden på en anden måde. Dette øger medarbejdernes faglige ansvar, da de i højere grad skal foretage faglige vurderinger sammen med borgerne om deres pleje- og omsorgsforløb. Denne omstilling er en stor ændring i praksis for både plejepersonale og visitatorer.
• Omsorgssystemerne er sat op til forløb og udvikling af fælles dokumentationspraksis er i gang. Forløbene skal implementeres i visitationen samt i hjemmeplejen og sygeplejen, og der skal sikres sammenhæng mellem enhederne.
• Der bliver kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere for at sikre at de rette kompetencer til at varetage opgaver med borgerne. Dette skal styrke medarbejdernes faglige dømmekraft og handlekraft, træne kommunikation, tværfaglig refleksion og konflikthåndtering samt fremme faciliterende ledelse. Dette skal ligeledes ruste medarbejderne til situationer, hvor der opstår afvigelser mellem borgernes ønsker og den sundhedsfaglige vurdering.
• Der skal implementeres samarbejdsfora på tværs af faggrupper, ledelse og enheder med henblik på at levere helhedspleje og borgernær visitation, der skal understøtte borgernes oplevelse af selvbestemmelse og sammenhæng i sit forløb.

Ældreloven.

Der afsat midler til understøttelse og kompetenceudvikling på ældreområdet, hvilket fremgår af sagen om udmøntning af statstildelte puljemidler på ældreområdet, der blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14. august 2025. (Sag nr. 78)

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget

I april 2025 blev Social- og Sundhedsudvalget orienteret om status på etablering af Borgernære Teams i hjemmeplejen og sygeplejen. Hermed følger anden opfølgning efter idriftsættelse.
Sagen sendes til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

I sundhedsstrategien, socialstrategien og ældrestrategien er de gennemgående fokuspunkter: Et værdigt liv, Investering i forebyggelse, Stærke og blivende fællesskaber samt Sammenhæng på tværs.

Nedenfor præsenteres eksempler på, hvorledes de strategiske pejlemærker implementeres i praksis gennem forebyggende indsatser.

Netværksvenner - socialstrategien
Ishøj Kommune har indgået et samarbejde med WeShelter vedrørende Netværksvenner, som den del af socialstrategien, der har fokus på at skabe stærke fællesskaber for at mindske ensomhed. Formålet med ”Netværksvenner” er at skabe en 1:1-relation mellem
en frivillig netværksven og en borger, der bor på herberg eller i egen bolig, og som har hjemløseerfaringer, psykosociale vanskeligheder og/eller et aktuelt eller tidligere rusmiddelmisbrug. Målet er at reducere ensomhed samt styrke borgerens netværk og tilknytning til lokalsamfundet.

WeShelter rekrutterer de frivillige, og SIND Vestegnen står for samtaler med de frivillige og matcher dem med Ishøjborgerne. Der forventes at blive brugt ca. fem medarbejdertimer om ugen på samarbejdet, og at omkring 20 borgere vil få gavn af indsatsen årligt.

Den 17. september var der kick-off for medarbejdere på Søstedet. Gennem en bevilling fra Augustinus Fonden er der foreløbig afsat midler til initiativet året ud. I det nye år vil der på baggrund af de foreløbige resultater blive taget stilling til, hvordan indsatsen forankres fremadrettet.

Naturens mødesteder – sundhedsstrategien
Ishøj Kommune har ansøgt Nordea-fondens pulje 'Naturens mødesteder' om tilskud til to projekter: 'Naturens Virkelige Mødesteder – Stærke fællesskaber' og 'Naturens Vild Mad Mødesteder'. Nordea-fonden har bevilliget 571.000 kr. til 'Naturens Virkelige Mødesteder' og 543.000 kr. til 'Naturens Vild Mad Mødesteder'. Projektbeskrivelsen blev behandlet på byrådsmødet den 27. maj 2025.

Projekt 'Naturens Virkelige Mødesteder' understøtter etableringen og brugen af 15 mødesteder i naturen i Ishøj Kommune. Igennem projektet øges det lokale kendskab til den nære natur, og der etableres 15 konkrete mødesteder markeret med en rød signaturbænk.

Den primære målgruppe for brugen af de 15 mødesteder er kommunalt ansatte, som kan tage voksne og børn med ud i naturen. Brugen af mødestederne understøttes gennem kurser for ansatte samt cykelvogne med grej til aktiviteter på mødestederne. Det er håbet med ’Naturens Virkelige Mødesteder’, at det kan bidrage til brobygning for borgerne ud af et kommunalt tilbud og til en selvinitieret aktivitet i naturen.

Projektet forestås af Ishøj Naturcenter i samarbejde med Ishøjgård, Center for Voksne og Velfærd og Center for Beskæftigelse og Erhverv. Center for Ejendomme og Arealer har ligeledes været inddraget i forhold til vedligehold. De første røde signaturbænke forventes at kunne ses inden sommerferien 2026. Der er egenfinansiering i form af medarbejdertimer anvendt i styre- og projektgruppearbejde.

Skaleringsfællesskabet – ældrestrategien
KL har igangsat skaleringsfællesskabet, der har til formål at bidrage til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne og løfte kommunernes digitale omstilling. I den forbindelse har kommuner haft mulighed for at søge om deltagelse enten som skaleringsleder eller som deltagerkommuner. Skaleringsarbejdet kan omhandle skærmbesøg, digital træning, datadrevet ruteplanlægning og datadrevet vagtplanlægning. Deltagelsen understøtter Ishøj Kommunes ældrestrategi 2024, hvor der er et klart fokus på
rehabilitering i hverdagen, investering i forebyggelse, og brug af velfærdsteknologi.

Målsætningen med deltagelse i skaleringssamarbejdet er at få flere borgere til at benytte digital træning som en del af deres genoptræning og skal ligeledes øge kvaliteteni opgaveløsningen ved at tilbyde fleksible og tilpassede træningsformer for borgerne.

Ishøj Kommune har søgt om, og er blevet udvalgt til deltagerkommune i forhold til digital træning. Københavns Kommune bliver skaleringsleder. Skaleringssamarbejdet starter op i oktober 2025.

Eksempler på øvrige tiltag
Udvalget er tidligere orienteret om forskellige øvrige tiltag, der bidrager til forebyggelse, fællesskaber og sammenhæng på tværs.

• Kulturspirer/Generationsmøder, hvor unge mellem 13-17 år ansættes i fritidsjobs som ”Kulturspirer” til bl.a. at læse højt for beboere på Omsorgscentret Kærbo.
• ”Kom godt hjem” er et tiltag, hvor psykiatrien og det sociale udføreområde mødes ved indskrivningen for at planlægge en god udskrivelse for at fremme borgernes følelse af et værdigt liv og sikre sammenhæng på tværs. Der er indgået samarbejde mellem Jobcenteret og DSU om Mentorforløb, så borgere kan have den samme person som vejleder og mentor.

Fælles for ovenstående initiativer er, at der er samarbejde på tværs både internt og eksternt i alle indsatser, og at de afspejler pejlemærket om Sunde og Aktive liv i Byrådets vision.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i juni 2024 Ishøj Kommunes sundhedsstrategi, ældrestrategi og socialstrategi. Som en del af opfølgningen præsenteres eksempler på implementering af strategierne særligt i forhold til indsatser med fokus på forebyggelse.

Nøgletal på Social- og Sundhedsudvalgets område er vedhæftet dagsordenen. Sagen sendes til orientering i Udsatterådet og Handicaprådet.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Orientering vedrørende satsregulering
Administrationen har løbende foretaget satsregulering for alle borgere, der får dækning af merudgifter efter Lov om Social Service § 100. I forbindelse med revisionen for 2024 blev der påpeget manglende årlig satsregulering. Samlet set drejer det sig om syv borgere, der mangler satsregulering for 2024, hvoraf seks borgere har et tilgodehavende på i alt 912 kr. for 2024, og en borger har et tilgodehavende på i alt 1.416 kr. for 2024. Administrationen er i gang med at gennemføre satsreguleringen, der sker samtidig med, at borgerne revisiteres efter nye regler for § 100 og i forhold til satsregulering for 2025. Dette gøres samtidig for sikre en ordentlig og sammenhængende sagsbehandling for borgerne. Borgere vil modtage midlerne med tilbagevirkende kraft. Administrationen har udarbejdet en arbejdsgang, hvor der er sikret administrativ understøttelse til satsregulering fremadrettet.

Samarbejde på det specialiserede socialområde
Kommunerne i hovedstadsområdet oplever, ligesom landets øvrige kommuner, et øget pres og stigende udgifter på det specialiserede socialområder. Dette skyldes dels en stigning i antallet af borgere, der har brug for hjælp og dels, at de enkelte tilbud er blevet dyrere. På den baggrund etableres der et samarbejdet på tværs af kommunerne i hovedstaden, der har til formål at skabe en fælles retning, som kan hjælpe kommunerne med en bedre styring af udgifterne og kan sikre kvaliteten i de indsatser, som borgerne tilbydes, uanset om det er kommunalt, regionalt eller privat. I 2026 vil der på administrativt niveau på tværs af kommunerne blive udarbejdet en programplan samarbejdet.

Årshjul
Årshjul for Social og Sundhedsudvalget er vedhæftet dagsordenen.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Mødedeltagere
Erkan Yapici (A)
Ole Beckmann (V)
Bayram Yüksel (A)
Annelise Madsen (ID)
Betina Havmand Demir (L)

Godkendelse af protokol/referat
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.