Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 9. november 2015 kl. 16.30

Mødelokalet, etage 6

Sagsfremstilling

Fælles tur med Handicap- og Seniorrådet d. 11. januar 2016

Besøg i Købehavns Kommunes Testlejlighed / Rehabiliteringslejlighed på Strandvejen kl. 9.00 – 10.30/11.00 med leder Anne Hasselbach. 

Fra kl. 13.30 skal vi på besøg i Ballerup Kommune og se deres fremtiden plejecenter, Sønderhaven efter aftale med plejecenterleder Susanne Schjølin.

 

 

Åben rådgivning - bliv styrket i at takle borgere med alkoholproblemer.

 

Beslutning

.

Bilag

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender mødekalender for 2016.

Beslutning

Mødet i Marts holdes den 7. marts 2016, kl. 16.30.

 

Mødet i august holdes den 15. august 2016, kl. 18.30.

Bilag

Resume

Der er foretaget 2. budgetopfølgning 2015 som samlet for Ishøj Kommune viser en forventet mindreudgift på 23,9 mio.kr. 

Der er forventede mindreudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 2,0 mio.kr., mens der udenfor serviceudgiftsrammen forventes mindreudgifter på 1,5 mio.kr. På anlægssiden forventes ligeledes mindreudgifter 4,7 mio.kr., mens der på finansieringssiden er forventning om merindtægt på 15,7 mio.kr. De interne omplaceringer er i balance. 

Under Social- og Sundhedsudvalget forventes der samlet 296 t.kr. i merudgifter. Beløbene kan opgøres til 170 t.kr. i merudgifter indenfor serviceudgiftsrammen og 93 t.kr. i merudgifter udenfor serviceudgiftsrammen. Ligeledes er der merudgifter under finanseringssiden på 273 t.kr. og de interne omplaceringer udgør mindreudgifter på 240 t.kr. 

Der er udarbejdet notat af 3. november 2015 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning.

Bilag B viser den samlede oversigt over budgetopfølgningen.

Indstilling

- at budgetopfølgningen tiltrædes

- at der gives bevilling indenfor fagudvalgets område i henhold til oversigtsskemaet

Beslutning

Der udarbejdes forslag til nøgletal for hjemmehjælps- og hjemmesygeplejeområdet til kommende behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal September 2015.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

Af misbrugspolitikken samt handleplan for misbrugspolitkken fremgår det, at der i 2015 skal sættes fokus på det forebyggende arbejde. Derfor ønskede Social- og Sundhedsudvalget ved behandling af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i foråret 2015, at der blev udviklet er forebyggelseskatalog rettet mod unge Ishøjborgere, der enten har et misbrug eller er i risikozonen for at udvikle et misbrug.

 

Der er derfor udarbejdet et forebyggelseskatalog, hvori forslag til forebyggende misbrugsindsatser beskrives. Endvidere beskrives også forslag til sundhedsfremmende indsatser. Forebyggelseskataloget fremlægges hermed til godkendelse.

Sagsfremstilling

Handleplan for misbrugspolitikken er et dynamisk redskab, som beskriver de konkrete indsatser, der implementeres for at bekæmpe misbrug. I den periode handleplanen løber, er der for hvert år udvalgt et fokusområde. I 2015 har fokus været på det forebyggende arbejde. Der har derfor været nedsat en arbejdsgruppe, bestående af medarbejdere fra Borger- og Socialservice, Sundhed og Ældre samt Center for Børn og Undervisning. Arbejdsgruppen har haft til opgave at udvikle forslag til forebyggende misbrugsindsatser samt sundhedsfremmende indsatser rettet mod unge Ishøjborgere.

 

Arbejdsgruppens forslag er samlet i et forebyggelseskatalog, og rummer følgende indsatser:

 

  • Stoffri tilbagefaldsforebyggelse i Pitstop
  • Samarbejdsmøder med Ungdommens Udannelsesvejledning (UU) om forebyggelse og håndtering af misbrugsproblematikker
  • Undervisning af SSP-lærere m.fl. tilknyttet folkeskoler i Ishøj Kommune om identificering og håndtering af misbrug
  • Øget samarbejde med SSP-netværk i Ishøj Kommune
  • Opkvalificering af hjemmevejlederteamet i Ishøj Kommune ift. misbrugsproblematikker hos borgerne
  • Madlavningsaften for borgere tilknyttet Pitstop
  • Motionsfremmende indsatser for borgere tilknyttet Pitstop
  • Rygestop for borgere tilknyttet Pitstop

 

Forebyggelseskatalog er vedhæftet.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender forebyggelseskataloget og sender det til orientering i Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Der skal én gang årligt fremlægges status på handleplan for Ishøj og Vallensbæk kommuners misbrugspolitik.

Status på handleplan fremlægges hermed til godkendelse.

 

Sagsfremstilling

Ishøj og Vallensbæk Kommuner reviderede i 2014 den handleplan, som viser udmøntningen af kommunernes fælles misbrugspolitik. Handleplanen er et dynamisk redskab, som beskriver de konkrete indsatser, som kommunerne implementerer for at bekæmpe misbrug. Handleplanen løber, ligesom politikken, fra 2014 – 2018.

 

I den periode handleplanen løber, er der for hvert år udvalgt et fokusområde. I 2015 har fokus været på det forebyggende arbejde. Derudover vælges der inden for hvert fokusområde en indsats, som der skal arbejdes med.

I 2015 har der været sat særligt fokus på at genetablere ssp-samarbejdet med politiet. I 2013 blev det tidligere ssp/politisamarbejde ”Det er sejt at sige nej” nedlagt, da man ville retænke indsatsen. ”Det er sejt at sige nej” var et tilbud rettet mod folkeskolens 5 klasser, hvor der blev sat fokus på social pejling og flertalsmisforståelser inden for områderne rygning og alkohol.

 

Status er, at samarbejdet med politiet om social pejling og flertalsmisforståelser er genetableret. I skoleåret 2014/15 var der to daværende 5. klasser, der modtog undervisning i social pejling og flertalsmisforståelser som en pilottest. Efterfølgende var der to 6. klasser der modtog undervisningen. I skoleåret 2015/2016 er det muligt for nuværende 6. klasser at modtage undervisningen, men dette er ikke en ”skal-ting”, som det er for 5. klasserne.

 

Der er derudover udarbejdet status på de resterende initiativer, der hører til under indsatsområdet ”forebyggelse” i handleplan for misbrugspolitikken, jf. s. 5, 6 og 7 i handleplanen.

 

Status på handleplan for misbrugspolitikken 2015 er vedhæftet.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender status på handleplan for misbrugspolitikken

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Ankestyrelsens ankestatistik 1. halvår 2015 for Ishøj Kommune vedrørende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet er modtaget.

Ankestyrelsens ankestatestik 1. halvår 2015 for Ishøj Kommune fremlægges Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsens fremsender 2 gange årligt ankestatistik for Ishøj Kommune vedrørende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet – en for 1. halvår og en for hele året.

Ankestyrelsens ankestatistik for Ishøj Kommune vedrører alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, og berører således Sundhed- og Ældre, Familiecentret, Jobcenter Vallensbæk og Borger- og Socialservice.

Ankestyrelsen ankestatistik for Ishøj Kommune vedrører tillige Vallensbæk-borgere, da Ishøj Kommune varetager udøvelsen af opgaverne inden for det specialiserede socialeområde for børn og voksne på vegne af Vallensbæk Kommune, som følge af det forpligtende kommunale samarbejde. Fordelingen af klagesager for henholdsvis Ishøj og Vallensbæk borgere kan dog ikke udledes af ankestatistikken, da denne alene er opgjort efter, i hvilken kommune afgørelsen er truffet, og ikke efter hvilken borger afgørelsen vedrører.

I 1. halvår 2015 har Ankestyrelsen afgjort 60 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelses området. Disse fordeler sig som følger:

- 36 af klagesagerne blev stadfæstet

- 4 af klagesagerne blev ændret

- 13 af klagesagerne blev hjemvist

- 7 af klagesagerne blev afvist

For en uddybning af ovenstående se vedhæftede bilag.

I 1. halvår 2015 har Ishøj Kommune haft en omgørelsesprocent på 32 % mod en omgørelsesprocent på 25 % landstotal.

Omgørelsesprocenten beregnes som andelen af ændrede og hjemviste klagesager (17 klagesager) i andelen af alle klagesager eksklusiv afviste klagesager (53 klagesager).

Om end Ishøj Kommune fortsat har en højere omgørelsesprocent end landstotal, da har omgørelsesprocenten for Ishøj Kommune været faldende siden 1. halvår 2014 jf. nedenfor:

- 39 % i 1. halvår 2014 mod 26 % på landsplan

- 36 % i hele 2014 mod 24 % på landsplan

- 32 % i 1. halvår 2015 mod 25 % på landsplan

Såfremt Ishøj Kommunes omgørelsesprocent fortsat ligger højere end landstotal når Ankestyrelsen fremsender ankestatestik for Ishøj Kommune for hele 2015, vil administrationen foreslå, at de respektive centre foretager et antal stikprøver af de ændrede og hjemviste klagesager for at afdække årsagen hertil, herunder undersøge om det skyldes ændringer i serviceniveauer og/eller afgørelsernes materielle indhold.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager ankestatestik 1. halvår 2015 til efterretning og beslutter, at såfremt Ishøj Kommunes omgørelsesprocent fortsat ligger højre end landstotal når Ankestyrelsen fremsender ankestatistik for hele 2015, undersøger administrationen i de respektive centre årsagen hertil.

Sagen fremlægges ligeledes Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutning

Tiltrådt i det det præciseres, at det alene er centre under Social- of Sundhedsudvalgets område, der eventuelt skal se på årsagen til størrelsen af omgørelsesprocenten.

Økonomi

-

Lovgrundlag

-

Bilag

Resume

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på fællesmødet den 25. juni 2014 at igangsætte et projekt, hvis formål er at nedbringe antallet af overvægtige 6-7årige børn. Udvalgene ønsker løbende opfølgning og orientering om projektet. Den første status blev givet på udvalgsmøderne i april 2015, anden status blev givet på udvalgsmøderne i september 2015. På disse møder blev det besluttet, at administrationen udarbejder et koncept for løbende evaluering af projektet, hvor det i højere grad er mulig at følge målopfyldelsen.

Sagsfremstilling

Konceptet for løbende evaluering af projektet er opbygget, så der evalueres op mod projektets delmål, og så der er mulighed for at følge effekten år for år.

Dokumentationsmaterialet består både af data, som allerede indsamles systematisk og af nye data som fx vægt, højde og BMI hos kommunens 4 og 5årige børn.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget beslutter

-          At den løbende evaluering gennemføres som beskrevet i bilaget

-          At udvalget orienteres om status på projektet igen i marts 2016.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag