Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 9. december 2019 kl. 17.00
Rådhuset, 2. etage, mødelokale Arken
Resume
Beslutningspunkt
Administrationen forelægger Social- og Sundhedsudvalget `Samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden` til tiltrædelse.
Sagsfremstilling
KKR hovedstaden opfordrer kommunerne i Hovedstaden til at tiltræde `Samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden` mellem Region Hovedstaden, PLO Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden.
Som led i udbygningen af det nære sundhedsvæsen har alle kommuner pr. 1. januar 2018 skulle etablere akutfunktioner med afsæt i de nationale kvalitetsstandarder. KKR Hovedstaden har d. 7/11 2019 godkendt aftalen, som beskriver rammerne for samarbejdet mellem den kommunale akutfunktion, hospitalerne, 1813 og de praktiserende læger.
I tilknytning til samarbejdsaftalen lægges op til en forsøgsordning om honorering af praktiserende lægers ydelser ved kommunikation/rådgivning om patienter tilknyttet kommunale akutfunktioner. Forsøgsordningens formål er at styrke kvalitet og tilgængelighed i forhold til kommunikationen mellem de kommunale akutfunktioner og praktiserende læger.
Såfremt samarbejdsaftalen godkendes, træder honoreringsaftalen i kraft den 1. februar 2020 og udløber den 31. december 2020 med mulighed for genforhandling.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget sender samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden til godkendelse i Byrådet.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Der lægges op til en 50/50 finansiering mellem region og kommuner. Den årlige økonomiske ramme udgør i alt 4,2 mio. kr. under forudsætning af, at alle kommuner tilslutter sig aftalen. Aftalen skal tiltrædes af den enkelte kommune. Udgiften for Ishøj Kommune beløber sig til 26.232 t. kr. årligt som finansierres inden for eksisterende ramme på ældreområdet (se bilag: Administration af fælles forsøgsordning).
Region Hovedstaden har i budget 2020 afsat den aftalte ramme på 2,1 mio. kr. og PLO Hovedstaden har godkendt aftalen.
Bilag
Resume
Beslutningspunkt
Der er i henhold til Lov om Social Service §18 afsat midler til foreninger, netværk og frivillige, der kan anmode om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Midlerne kan ansøges to gange årligt.
Social- og Sundhedsudvalget forelægges her de indkomne ansøgninger, og træffer beslutning om tildeling af midler.
Sagsfremstilling
Der er i 2019 afsat kr. 360.000 til frivilligt socialt arbejde (§18-midler) i Ishøj Kommune. I juni 2019 blev 1/3 af midlerne uddelt, og de resterende 2/3 fordeles i december 2019. Der var et restbeløb fra uddelingen i juni 2019 på kr. 2.000, som er overført til uddelingen i december 2019. Der er således kr. 238.000 til uddeling i december 2019.
Der er indkommet følgende ansøgninger med aktiviteter i Ishøj Kommune:
- Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn
- Rådgivning af socialt udsatte børn og unge i Ishøj Kommune på BørneTelefonen/Børns Vilkår
- Amput Café
- Foreningen for danske døvblinde FDDB for erfagruppe København Vest og Klub Øst
- SeniorNET i Ishøj
- Tirsdagscykling
- Døveforeningen af 1866
- Brohusklubben for ældre døve
- Red Barnet Ungdom Læringscafé
- Førtidspensionisterne i Ishøj
- Kantmaskerne i Kirkehaven
- Scleroseforeningen lokalafdeling Storkøbenhavn Vestegnen
- Ishøj Lænken
- Brugerbestyrelsen (Aktivitetscenter Kærbo og Egely)
- Dansk Handicap Forbund Vestegnen
- Næstehjælperne Ishøj
- Kræftens Bekæmpelse/Stafet for Livet Ishøj
- Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk
- Samværsarrangementer på Torsbo
- FødevareBanken
- Ishøj Sogn Menighedspleje
- Ældre Sagen Ishøj
- Dansk Blindesamfund Storkøbenhavn Syd
- Parkinsonforeningen, Ishøjklubben
- Frivilliggruppen/Dansecafé
- Dansk Præmatur Forening
Der er indkommet følgende ansøgninger med aktiviteter udenfor Ishøj Kommune:
- Foreningen det starter med musikken
Administrationen indstiller følgende:
Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn
Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn søger om midler til et frivilligt initiativ, der anskaffer og renoverer legetøj og dukkehuse. Forskellige frivillige bidrager med indhold til dukkehusene. Formålet med initiativet er, at formidle legetøj og dukkehuse til udsatte børn. Gennem det seneste halve år er der udleveret seks dukkehuse samt diverse legetøj, og der er fortsat efterspørgsel efter dukkehuse og legetøj. Herudover har Anne-Grethe Madsen, der står bag initiativet, et samarbejde med en gruppe mennesker fra Kina vedr. dukkehusene. De har inviteret hende til Shanghai for at udveksle erfaringer omkring hendes arbejde i foreningen med dukkehusene, metoderne mm.
Der søges om midler til materialer til renovering (lim, stof, perler, træ mm.) samt til opbevaring (reoler og kasser). Herudover ansøges om midler til flybillet, visa, forsikring o.lign. i forbindelse med rejsen til Kina.
Der ansøges om kr. 12.000 (heraf kr. 8.806 til rejsen).
Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn modtog kr. 4.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn tildeles kr. 3.194.
Rådgivning af socialt udsatte børn og unge i Ishøj Kommune på BørneTelefonen/Børns Vilkår
Børns Vilkår er en humanitær og politisk uafhængig organisation, der arbejder for, at styrke og forbedre børns opvækst og vilkår i Danmark. Formålet med Børns Vilkårs arbejde er at tilbyde børn en linje til rådgivning, trøst og en voksen, der lytter, når børnene fx oplever mobning, udsættes for overgreb, oplever udfordringer som skilsmissebarn eller ved svigt i familien. I Børns Vilkår arbejder ca. 600 frivilligt som rådgivere på BørneTelefonen, hvor de rådgiver børn og unge i forhold til deres rettigheder, ressourcer og handlemuligheder. I 2018 fik 56 børn fra Ishøj Kommune, rådgivning fra BørneTelefonen. Herudover har børns vilkår et bisidderkorps, hvor frivillige assisterer børn i deres sager med offentlige myndigheder samt en uddannelsesafdeling, som fx holder oplæg på landets folkeskoler.
Midlerne skal gå til Børns Vilkårs frivillige sociale arbejde, som fx udvikling af BørneTelefonen, fysiske rammer og udstyr i rådgivningen og opkvalificering af frivillige.
Der ansøges om kr. 40.000.
Børns Vilkår modtog kr. 28.000 i december 2018.
Administrationen indstiller, at Børns Vilkår tildeles kr. 12.000.
Amput Café
Amput Caféen er et netværk for amputerede personer fra Ishøj og Vallensbæk, som mødes til sociale arrangementer og oplevelser. Netværket fungerer som et fristed for amputerede, hvor deltagerne kan møde ligestillede, støtte hinanden i udfordrende situationer og give deltagerne mod på livet på trods af amputation. På nuværende tidspunkt består netværket af syv amputerede personer, tre ægtefæller og et par børn. Amput Caféen arbejder på at rekruttere flere deltagere.
Midlerne skal være tilskud til Amput Caféens aktiviteter, som fx bowling, udflugter, fælles frokost mm.
Der ansøges om kr. 3.000.
Amput Café har ikke tidligere modtaget midler.
Administrationen indstiller, at Amput Café tildeles kr. 3.000.
Foreningen for danske døvblinde FDDB for erfagruppe København Vest og Klub Øst
Foreningen for danske døvblinde (FDDB) arbejder for at synliggøre og inkludere døvblinde i samfundet, således at disse borgere oplever livsglæde og et fællesskab med ligestillede. Foreningen har både klubaktiviteter og erfagrupper, som tilbyder døvblinde et særligt tilrettelagt tilbud med forståelse og plads til kommunikation. Tilbuddene er med til at forebygge isolation og ensomhed, hvilket nemt opstår hos mennesker med dobbeltsansetab, som døvblinde har. Klubaktiviteterne og erfagrupperne arbejder ud fra fællesskab og erfaringsudveksling, hvilket er med til at give medlemmerne større selvtillid, livsmod og lyst til at være en aktiv del af samfundet. Klubben arrangerer fire udflugter i løbet af året, mens klubben mødes 11 gange årligt. Klubben har et medlem fra Ishøj og erfagruppen har to medlemmer fra Ishøj.
Der søges om midler til rejseudgifter, entrébilletter, honorarer til oplægsholdere, administration, arrangementer mm.
Der ansøges om kr. 6.540,90 kr. Beløbet af baseret på antallet af medlemmer fra Ishøj.
Foreningen for danske døvblinde modtog kr. 6.000 i december 2018.
Administrationen indstiller, at Foreningen for danske døvblinde tildeles kr. 3.500.
SeniorNET i Ishøj
SeniorNET i Ishøj er startet op i et samarbejde med Dansk Folkehjælp. I SeniorNET arrangerer frivillige udflugter, foredrag og fællesspisning for enlige ældre over 65 år, som blandt andet skal være med til at give forbedret trivsel og større netværk for målgruppen. Formålet er at danne netværk og fællesskab for målgruppen med henblik på at forebygge ensomhed og isolation. Endvidere er målet at de relationer, som er dannet mellem deltagerne opretholdes og vedligeholdes i privat regi eller andre steder i lokalsamfundet. Der er ml. 25-30 deltagere til aktiviteterne.
Midlerne skal være tilskud til udgifter i forbindelse med udflugter, som fx entrébilletter, transport og frokost.
Der ansøges om kr. 20.000.
SeniorNET i Ishøj har ikke tidligere modtaget midler.
Administrationen indstiller, at SeniorNET i Ishøj tildeles kr. 10.000.
Tirsdagscykling
I Tirsdagscykling arrangerer frivillige en række cykelture rundt i Ishøj hver tirsdag fra maj til september for aktive herrer og damer. Formålet med turene er at dyrke motion og give deltagerne natur- og kulturoplevelser i Ishøj. Samtidig lægges der vægt på det sociale samvær og muligheden for at danne nye relationer på turene. Den primære målgruppe er +50, men alle er velkomne. Der arrangeres 22 forskellige ture og det vurderes, at 35-40 enkeltpersoner deltager i en eller flere ture.
Der søges om tilskud til afholdelse af sociale sammenkomster i løbet af sæsonen (både midtvejs, ved særlige lejligheder og afslutningsvis) samt vedligeholdelse af deres hjemmeside.
Der ansøges om kr. 2.500.
Tirsdagscykling modtog kr. 3.000 i december 2018.
Administrationen indstiller, at Tirsdagscykling tildeles kr. 2.500.
Døveforeningen af 1866
Døveforeningen af 1866 arbejder for at sikre gode tilbud til døve og hørehæmmede, således, at målgruppen på trods af sine udfordringer har mulighed for at deltage i fællesskaber og aktiviteter ligesom andre borgere. Døveforeningen arrangerer sociale events, oplysende foredrag, kurser, rådgivning og værested/café for døve, hørehæmmede samt CI-opererede tegnsprogsbrugere. På nuværende tidspunkt har foreningen 11 medlemmer fra Ishøj.
Der søges om midler til medlemsaktiviteter, ejendomsudgifter og administration. Endvidere søges der midler til personaleudgifter, hvilket der ikke kan gives midler til. Dette oplyses foreningen om i tilsagns/afslagsbrevet.
Der søges om kr. 11.638. Beløbet af baseret på antallet af medlemmer fra Ishøj.
Døveforeningen har ikke tidligere modtaget midler.
Administrationen indstiller, at Døveforeningen tildeles kr. 3.600.
Brohusklubben for ældre døve
Brohusklubben for ældre døve er et tilbud til ældre døve og hørehæmmede, hvor disse borgere er sikret et fællesskab med den nødvendige støtte til kommunikation via tegnsprog. Brohusklubben arrangerer forskellige aktiviteter i løbet af året, som fx besøgsvennetjeneste, rådgivning med særligt fokus på ældre, sociale events, foredrag og kurser. Der er på nuværende tidspunkt 7 medlemmer fra Ishøj i Brohusklubben.
Der søges om midler til medlemsaktiviteter, ejendomsudgifter, udgifter til administration samt kontingent. Endvidere søges der midler til personaleudgifter, hvilket der ikke kan gives midler til. Dette oplyses foreningen om i tilsagns/afslagsbrevet.
Der søges om kr. 9.786. Beløbet af baseret på antallet af medlemmer fra Ishøj.
Brohusklubben har ikke tidligere modtaget midler.
Administrationen indstiller, at Brohusklubben tildeles kr. 2.531.
Red Barnet Ungdom Læringscafé
Red Barnet Ungdom har en læringscafé på Gilbroskolen i Ishøj, hvor 3-4 frivillige laver lektiehjælp og læringsøvelser med ca. 15 børn fra 4. klassetrin. Både frivillige og skoleelever er fra Ishøj-området. Formålet med læringscaféen er at styrke motivationen og selvtilliden hos socialt og fagligt udfordrede børn, således, at de får mod på skolelivet og lyst til læring, hvilket kan være med til at løfte deres faglige niveau. Den relativt lille aldersforskel mellem frivillige og elever er med til at skabe et særligt og udbytterigt fællesskab/læringsrum.
Der søges om midler til forplejning, sociale aktiviteter, materialer, udstyr, uddannelse, PR og administration. Endvidere søges der midler til personaleudgifter, hvilket der ikke kan gives midler til. Dette oplyses foreningen om i tilsagns/afslagsbrevet.
Der søges om kr. 30.941.
Red Barnet Ungdom Læringscafé har ikke tidligere modtaget midler.
Administrationen indstiller, at Red Barnet Ungdom Læringscafé tildeles kr. 8.000.
Førtidspensionisterne i Ishøj
Førtidspensionisterne i Ishøj er et netværk, der har til formål at give førtidspensionister i Ishøj muligheden for at være en del af et socialt fællesskab. Netværket arrangerer aktiviteter, der skaber rum for at være sammen med andre i samme situation som en selv. Endvidere har netværket til formål, at give deltagerne en tro på, at de er vigtige for deres lokalområde, og at de har noget at byde ind med. Netværket mødes i deres egen café hver anden uge og herudover arrangeres en aktivitet eller udflugt en gang om måneden i løbet af året. Der er 20-30 deltagere i netværket.
Der søges om midler til entré og transport i forbindelse med udflugter, kaffe, kage og forplejning ved caféer/arrangementer samt udgifter til kontorhold.
Der ansøges om kr. 6.000.
Førtidspensionisterne i Ishøj fik kr. 4.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Førtidspensionisterne i Ishøj tildeles kr. 4.000.
Kantmaskerne i Kirkehaven
Kantmaskerne i Kirkehaven er en gruppe frivillige, som strikker varmt og uldent tøj til hjemløse og andre udsatte. Formålet med deres arbejde er at hjælpe hjemløse og udsatte i Ishøj gennem omsorg og varmt tøj. Gruppen har kontakt til Næstehjælperne samt hjemløseboligerne på Ishøj Søvej, hvorigennem de får videreformidlet det hjemmestrikkede tøj.
Midlerne skal brugs på indkøb af garn.
Der ansøges om kr. 3.500.
Kantmaskerne i Kirkehaven modtog kr. 3.500 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Kantmaskerne i Kirkehaven tildeles kr. 3.500.
Scleroseforeningen lokalafdeling Storkøbenhavn Vestegnen
Scleroseforeningen lokalafd. Storkbh. Vestegnen afholder arrangementer for mennesker med sclerose og deres pårørende. Foreningens formål er at give mennesker med sclerose og deres pårørende muligheder for at få et bedre liv. Herunder er formålet at skabe håb, give værktøjer til selvhjulpenhed samt give gode oplevelser. Foreningen afholder 10 arrangementer årligt, som fx udflugt til Zoologisk have, foredrag om angst, kunstterapi mm. Der forventes 15-50 deltagere til arrangementerne.
Midlerne skal gå til ti arrangementer (udflugter, foredrag og socialt samvær) i løbet af 2020 samt udgifter til bestyrelsesmøder, kørsel og kontorartikler.
Der søges om kr. 5.000.
Scleroseforeningen lokalafd. Storkbh. Vestegnen modtog kr. 2.500 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Scleroseforeningen lokalafd. Storkbh. Vestegnen tildeles kr. 5.000.
Ishøj Lænken
Ishøj Lænken er en forening for alkoholafhængige mænd og kvinder samt deres pårørende, som faciliterer et mødested mellem ligestillede. Foreningen har til formål at skabe sammenhold og fællesskab i et alkoholfrit miljø, hvor medlemmerne åbent og uden skam kan dele udfordringer fra deres dagligdag og støtte hinanden i svære tider for at undgå tilbagefald. Medlemmerne laver mad og spiser sammen to gange om ugen, samt tager på udflugter sammen. Der er brugerbetaling til aktiviteterne. Der er pt. 21 medlemmer.
Der søges om midler til kurser, temamøder, udflugter og sociale arrangementer.
Der ansøges om kr. 25.000.
Ishøj Lænken modtog kr. 8.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Ishøj Lænken tildeles kr. 12.000.
Brugerbestyrelsen (Aktivitetscenter Kærbo)
Brugerbestyrelsen på aktivitetscenteret på Kærbo er en forening med frivillige, der står for at drive alle aktiviteter og arrangementer på Aktivitetscenteret Kærbo. Aktivitetscenteret er for førtidspensionister, efterlønnere og folkepensionister. Formålet med aktivitetscenteret er at forebygge ensomhed samt skabe rammerne for socialt samvær og et aktivt ældreliv i Ishøj. Der er ca. 60 aktiviteter samt 750-800 brugere, der har glæde af aktivitetscenterets aktiviteter og arrangementer ugentligt. Der vil komme flere brugere og hold på baggrund af integrationen af Egely på Kærbo.
Der søges om midler til opstart af nye hold, tilskud til kursus for gruppeledere samt arrangementer for medlemmerne og udflugter.
Der ansøges om kr. 50.000.
Brugerbestyrelsen modtog kr. 15.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Brugerbestyrelsen tildeles kr. 22.000.
Dansk Handicap Forbund Vestegnen
Dansk Handicap Forbund Vestegnen arbejder for at give mennesker med handicap mulighed for at mødes med ligestillede. Derfor har de fokus på at give alle medlemmer muligheden for socialt samvær og adspredelse i dagligdagen, således at deres livskvalitet forbedres. Der er hver måned et tilbud til medlemmerne, som fx banko, fester, sang, ferieuge eller udflugter. En gruppe af frivillige står til rådighed som hjælpere, da flere af medlemmerne ikke kan klare sig uden hjælp. Det forventede antal deltagere er 1-10 pr. arrangement.
Midlerne skal bruges til arrangementer og administration.
Der ansøges om kr. 10.175.
Dansk Handicap Forbund Vestegnen modtog kr. 10.140 i december 2018.
Administrationen indstiller, at Dansk Handicap Forbund Vestegnen tildeles kr. 10.175.
Næstehjælperne Ishøj
Næstehjælperne Ishøj er en forening med frivillige, som hjælper udsatte borgere i trange tider. Formålet med Næstehjælpernes arbejde er at skabe relationer, fællesskab og netværk for udsatte borgere, og der således undgår isolation og ensomhed. Derudover arbejder de for, at ingen skal børn gå i skole uden madpakke eller gå sultne i seng om aftenen. Næstehjælperne faciliterer indsamlinger og udlevering af diverse fornødenheder (fx mad, tøj, sko mm.). Derudover arrangerer de en række aktiviteter (fx fredagscafé, fødselsdagshjælp, julehjælp, ferieaktiviteter, julehjælp, nytårskur mm.).
Der søges om midler til frivilliges kørsel, familieaktiviteter, strøm, madindsamling, administration, markedsføring, frivilligpleje og praktiske hjælpemidler.
Der ansøges om kr. 31.300.
Næstehjælperne Ishøj modtog kr. 17.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Ishøj Næstehjælperne tildeles kr. 18.000.
Kræftens Bekæmpelse/Stafet for Livet Ishøj
Stafet for Livet er et 24 timers arrangement, som sætter fokus på kræftsagen. Stafetten har til formål i fællesskab at støtte kræftramte, mindes dem, der ikke er mere, oplyse om Kræftens Bekæmpelses tilbud samt samle penge ind. Til stafetten vil der være holdstafet, aktiviteter, oplysning, underholdning, lysceremoni og fundraising. Der er nedsat en frivilliggruppe, som forventer at etablere Stafet for Livet i Ishøj i august/september 2020. Det forventes at der engageres 25-30 frivillige i gruppen.
Midlerne skal gå til en rundetæller, en startportal til målområdet, markedsføring samt arrangement for kræftramte fightere.
Der ansøges om kr. 10.000.
Stafet for Livet Ishøj har ikke tidligere modtaget midler.
Administrationen indstiller, at Stafet for Livet Ishøj tildeles kr. 10.000.
Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk
Hjerteforeningens lokalafdeling Ishøj/Vallensbæk arbejder for at forebygge, behandle, hjælpe, støtte og rehabilitere hjertepatienter og deres pårørende. Dette gør foreningen via foredrag, hjertestarterkurser, hjertemotion, hjertecafé, deltagelse i landsindsamlinger, blodtryksmålinger, madværksted samt kokkeskoler.
Der søges om midler til foredrag, kokkeskoler, generalforsamling samt børnebørnenes madværksted.
Der ansøges om kr. 50.000.
Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk modtog kr. 40.000 i december 2018.
Administrationen indstiller, at Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk tildeles kr. 27.000.
Samværsarrangementer på Torsbo
Samværsarrangementer på Torsbo er en række arrangementer med foredrag og musik for beboerne på Torsbo plejehjem, beboerne i ældreboligerne samt beboere i nærområdet. Arrangementerne har til formål at skabe livsglæde og livskvalitet for beboere og pårørende gennem musik, erindringer og samvær på tværs. Arrangementerne vil dels bidrage til positive oplevelser for beboerne og deres pårørende, dels styrke samværet på tværs af afdelinger og boformer. Det forventes, at der deltager ca. 40 personer pr. gang.
Der søges om midler til honorar til musikere til tolv arrangementer.
Der ansøges om kr. 29.900.
Samværsarrangementer på Torsbo modtog kr. 6.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Samværsarrangementer på Torsbo tildeles kr. 7.000.
FødevareBanken
FødevareBanken er en forening, som arbejder for at reducere madspild og hjælpe socialt udsatte borgere. FødevareBanken har en række frivillige chauffører, som afhenter overskudsmad hos forskellige fødevareproducenter og grossister. Denne mad leveres til sociale organisationer, som tilbereder og serverer maden. I Ishøj Kommune samarbejder FødevareBanken med Gilbroskolen omkring en morgenmadsordning og med Thorshøjgård. Morgenmadsklubben har til formål, at nå de børn og unge, der ikke får morgenmad hjemmefra, hvilket ofte skyldes, at de kommer fra udsatte familier.
Midlerne skal gå til indkøb af arbejdstøj, sikkerhedssko mm. til de frivillige.
Der ansøges om kr. 10.000.
FødevareBanken modtog kr. 5.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at FødevareBanken tildeles kr. 5.000.
Ishøj Sogn Menighedspleje
Ishøj Sogn Menighedspleje er en forening, som har til formål at støtte op om socialt udsatte i sognet. Formålet er ligeledes at bidrage til at gøre udsatte borgeres liv lysere samt skabe rammer for gode oplevelser og bedre netværk i lokalsamfundet. Ishøj Sogn Menighedspleje uddeler julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier, kontanthjælpsmodtagere og pensionister i Ishøj. Der uddeles julehjælp til 150-200 borgere. Herudover gives akuthjælp til hjemløse, konfirmationer, ferieophold samt udflugter.
Der søges om midler til uddeling af julehjælp.
Der ansøges om kr. 10.000.
Ishøj Sogn Menighedspleje modtog kr. 10.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Ishøj Sogn Menighedspleje tildeles kr. 10.000.
Ældre Sagen Ishøj
Ældre Sagen Ishøj arbejder på forskellig vis for at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for ældre borgere i Ishøj. Det gør de fx gennem besøgsvenner, hvor frivillige besøger ældre og handicappede borgere, der føler sig alene. De går ture sammen, drikker kaffe og har samtaler. I Ældre Sagen er der ligeledes et aktivitetsudvalg, som arrangerer kulturelle ture og foredrag for ældre, som er medvirkende til at skabe socialt samvær på tværs.
Der søges om midler til foredrag og udflugter for medlemmerne samt kurser og arrangementer for besøgsvenner.
Der ansøges om kr. 25.000.
Ældre Sagen Ishøj modtog kr. 20.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Ældre Sagen tildeles kr. 20.000.
Dansk Blindesamfund Storkøbenhavn Syd
Dansk Blindesamfund Storkbh. Syd arbejder for de bedst mulige vilkår for blinde og svagtseende samt for, at denne målgruppe får mulighed for, at mødes med ligesindede, hvor de kan skabe relationer og få positive oplevelser. Dansk Blindesamfund Storkbh. Syd arrangerer bl.a. sociale aktiviteter og netværksgrupper, hvor blinde og svagtseende får den fornødne hjælp og forståelse. Pt. har de 435 medlemmer, hvor af cirka 50 deltager i eksempelvis deres nytårsfest.
Midlerne skal bruges til underholdning til nytårsfest, tilskud til revisor samt administration/kontorhold.
Der ansøges om kr. 12.000.
Dansk Blindesamfund Storkøbenhavn Syd modtog kr. 9.000 i december 2018.
Administrationen indstiller, at Dansk Blindesamfund Storkøbenhavn Syd tildeles kr. 12.000.
Parkinsonforeningen, Ishøjklubben
Parkinsonforeningen, Ishøjklubben, er en forening, hvor parkinsonramte og deres pårørende kan udveksle erfaringer omkring sygdommen. Foreningens formål er dels at skabe et lokalt netværk og fællesskab for parkinsonramte og deres pårørende, dels at oplyse omkring sygdommen og forholdene for pårørende. Foreningen bidrager til, at medlemmerne får øget deres lokale netværk, lærer mennesker i samme situation at kende samt får styrket deres livskvalitet. Det forventes, at ml. 20-35 personer vil deltage i arrangementerne.
Der søges om tilskud til foredrag, entrébilletter samt afholdelse af møder og arrangementer.
Der ansøges om kr. 9.000.
Parkinsonforeningen, Ishøjklubben modtog kr. 7.500 i december 2018.
Administrationen indstiller, at Parkinsonforeningen, Ishøjklubben tildeles kr. 9.000.
Frivilliggruppen/Dansecafé
Frivilliggruppen/Dansecafé besår af en gruppe frivillige, der laver arrangementer og aktiviteter for beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige på plejeafdelingerne på Kærbo. Arrangementerne har til formål at skabe et godt og hyggeligt miljø på Kærbo samt give målgruppen et fællesskab med gode oplevelser, der kan være et afbræk i hverdagen. Arrangementerne dækker over forskellige former for underholdning såsom banko, sang- og musikarrangementer og foredrag. Der arrangeres ligeledes dansecafé med levende musik samt muligheden for at synge og danse. Det forventes, at ml. 40-70 personer vil deltage i arrangementerne.
Der søges om midler til betaling af musikere, præmier ved banko, transportudgifter samt forplejning.
Der ansøges om kr. 20.000.
Frivilliggruppen/Dansecafé modtog kr. 11.000 i juni 2019.
Administrationen indstiller, at Frivilliggruppen/Dansecafé tildeles kr. 11.000.
Dansk Præmatur Forening
Dansk Præmatur Forening ansøger om kr. 2.250 til at iværksætte en informationskampagne til dagtilbud og dagplejere i Ishøj vedr. for tidligt fødte børn. Ishøj Kommune har på nuværende tidspunkt et projekt, som har til formål at støtte sårbare børns overgang til dagsinstitutioner (herunder præmature børn). Projektet er et samarbejde mellem Sundhedsplejen og Center for Dagtilbud og Uddannelse. Herudover er en af Ishøj Kommunes sundhedsplejersker tilknyttet alle præmature børn i kommunen for at give den rette støtte og vejledning. På baggrund af kontakt med sundhedsplejen anbefaler administrationen, at der ikke igangsættes endnu en indsats på området, hvorfor det foreslås ikke at tildele Dansk Præmatur Forening midler denne gang.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender at tildele:
- Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn kr. 3.194.
- Rådgivning af socialt udsatte børn og unge i Ishøj Kommune på BørneTelefonen/Børns Vilkår kr. 12.000.
- Amput Café kr. 3.000.
- Foreningen for danske døvblinde FDDB for erfagruppe København Vest og Klub Øst kr. 3.500.
- SeniorNET i Ishøj kr. 10.000.
- Tirsdagscykling kr. 2.500.
- Døveforeningen af 1866 kr. 3.600.
- Brohusklubben for ældre døve kr. 2.531.
- Red Barnet Ungdom Læringscafé kr. 8.000.
- Førtidspensionisterne i Ishøj kr. 4.000.
- Kantmaskerne i Kirkehaven kr. 3.500.
- Scleroseforeningen lokalafdeling Storkøbenhavn Vestegnen kr. 5.000.
- Ishøj Lænken kr. 12.000.
- Brugerbestyrelsen (Aktivitetscenter Kærbo) kr. 22.000.
- Dansk Handicap Forbund Vestegnen kr. 10.175.
- Næstehjælperne Ishøj kr. 18.000.
- Kræftens Bekæmpelse/Stafet for Livet Ishøj kr. 10.000.
- Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk kr. 27.000.
- Samværsarrangementer på Torsbo kr. 7.000.
- FødevareBanken kr. 5.000.
- Ishøj Sogn Menighedspleje kr. 10.000.
- Ældre Sagen Ishøj kr. 20.000.
- Dansk Blindesamfund Storkøbenhavn Syd kr. 12.000.
- Parkinsonforeningen, Ishøjklubben kr. 9.000.
- Frivilliggruppen/Dansecafé kr. 11.000.
- Dansk Præmatur Forening kr. 0.
Der er samlet set uddelt kr. 234.000.
Beslutning
Tiltrådt. Dog tildeles Rådgivning af socialt udsatte børn og unge i Ishøj Kommune på BørneTelefonen/Børns Vilkår kr. 14.000 kr. Ligeledes tildeles Næstehjælperne Ishøj 20.000 kr. Således er der samlet set uddelt 238.000 kr. Der skal fremadrettet foreligge budget og CVR.NR. samt underskrift på ansøgninger.
Resume
Drøftelsespunkt:
Ishøj Kommune oplever en stigende efterspørgsel på plejeboliger. Behovet for plejeboliger forventes at stige yderligere i de kommende år som følge af, at andelen af ældre borgere et støt stigende. Derfor er administrationen gået i gang med at afdække forskellige muligheder for at imødekomme efterspørgslen på plejeboliger. Som led heri er der udarbejdet strateginotat vedr. plejeboligbehovet i Ishøj Kommune. Notatet fremlægges Social- og Sundhedsudvalget til drøftelse.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune råder over 101 plejeboliger. Aktuelt er der 31 borgere på venteliste til en plejebolig i Ishøj Kommune. Det betyder, at Ishøj Kommune ikke kan imødekomme plejeboliggarantien. Der er en forventning om, at dette vil blive en endnu større udfordringer fremover, da der ses en stor stigning i ældre borgere i Ishøj Kommune. Ifølge befolkningsprognosen for perioden 2019-2026 vil der være en stigning på 76 % ishøjborgere i aldersgruppen 80+årige, det svarer til 449 personer. Da der er en sammenhæng mellem alder og behovet for plejebolig, vil tilvæksten af 80+ årige medføre et yderligere pres på plejeboligbehovet i Ishøj Kommune. Der er således behov for, at Ishøj Kommune allerede nu tager stilling til, hvordan behovet for plejeboliger bedst kan håndteres. Efterspørgslen på plejeboliger er ikke isoleret til Ishøj Kommune, og er en generel tendens i alle landets kommuner. Mange kommuner bygger derfor i disse år nye plejecentre. At bygge plejecentre er både en dyr og tidskrævende løsning, hvorfor administrationen i første omgang ikke anser dette som en realistisk mulighed. I stedet har administrationen kigget på muligheder i den allerede eksisterende bygningsmasse i Ishøj Kommune for at vurdere mulighederne for at om- eller tilbygge plejeboliger. Sideløbende hermed er administrationen i færd med at styrke den rehabiliterende indsats for borgere tilknyttet Hjemmeplejen og det sigte at forebygge eller udskyde behovet for plejeboliger.
Strategiske forslag:
Administrationen peger derfor på følgende strategiske pejlemærker, som kan imødekomme behovet for plejeboliger i Ishøj Kommune:
1. Fremskudt hverdagsrehabilitering for borgere i hjemmeplejen
2. Omlægning af ældreboliger på Kærbo til plejeboliger
3. Omlægning af Træningscenter Syd på Kærbo til plejeboliger
4. Samarbejde med almene boligselskaber om oprettelse af seniorvenlige boliger
5. Etablering af seniorvenlige ejerboliger i Brohuset
I vedhæftede notat uddybes de strategiske forslag yderligere. Det anbefales, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter de strategiske forslag, og tager stilling til det videre arbejde med forslagene.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget drøfter strateginotat om plejeboliger i Ishøj Kommune, og hvilke scenarier administrationen skal arbejde videre med. Sagen sendes til Byrådet.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Beslutningspunkt
Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for servicelovens §§ 82 a og b. Derudover er kvalitetsstandarden for servicelovens § 85 revideret. Kvalitetsstandarderne fremlægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og sendes efterfølgende til høring i Handicaprådet og Udsatterådet. Kvalitetsstandarderne er endvidere sendt til behandling i Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.
Sagsfremstilling
Der indført to nye paragraffer i serviceloven, § 82 a og b, henholdsvis tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte og individuel tidsbegrænset hjælp og støtte. Handicap og Psykiatri har i 2019 arbejdet med at implementere de to paragraffer i vejlederteam såvel som myndighed. I tillæg hertil er der derfor udarbejdet kvalitetsstandarder for 82 a og b, hvormed følgende parametre tydeliggøres: Målgruppe, formål, indhold, tildeling/visitation etc. Kvalitetsstandarderne skal tydeliggøre det kommunale serviceniveau over for borgerne, og skal samtidig bruges i visitationsøjemed.
Da gruppeforløb netop er indeholdt i § 82 a, er kvalitetsstandarden for § 85 tilrettet herefter, således at gruppeforløb ikke længere kan visiteres som en del af et § 85-forløb.
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender de fremlagte kvalitetsstandarder og sender standarderne til høring i Handicaprådet og Udsatterådet med høringsfrist d. 15. februar 2020, hvormed begge råd kan nå at behandle standarderne på et rådsmøde. Således kan kvalitetsstandarderne endelig godkendes af Social- og Sundhedsudvalget på udvalgets møde i marts 2020.
Vedhæftet er kvalitetsstandarder for § 82 a og b samt § 85.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender at sende de forelagte kvalitetsstandarder i høring i Handicap- samt Udsatterådet med høringsfrist pr. 15/2 2020.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Servicelovens §§ 82 a og b, samt § 85.
Bilag
Resume
Beslutningspunkt
Administrationen har udarbejdet forslag til reviderede kvalitetsstandarder på træningsområdet. Kvalitetsstandarderne forelægges Social- og Sundhedsudvalget, og sendes efterfølgende til høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Kvalitetsstandarden er endvidere sendt til behandling i Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.
Sagsfremstilling
Følgende kvalitetsstandarder forelægges Social- og Sundhedsudvalget (se vedlagte bilag):
1. Genoptræning efter sundhedsloven § 140
2. Vedholdende træning til voksne efter serviceloven § 86, stk. 2
3. Genoptræning af voksne efter serviceloven §86, stk.1
4. Træning til borgere på forløbsprogrammerne kræft, KOL og lænderyg - sundhedsloven § 119 – sundhedsfremme og forebyggelse
Ændringer i kvalitetsstandarder på træningsområdet angår flg.:
- § 119 er udvidet med KOL og Lændeområdet. Dette betyder ikke ændringer i tilbuddet til Ishøjs borgere. Ændringen er udelukkende lavet for at kunne timeafregne med Vallensbæk Kommune.
- Holdtræning til det geriatriske (alderdomsrelaterede) område er sat op fra 45 min. til 60 min.
- I-CURA holdet er slettet i ydelseskataloget, fordi Ishøj ikke har holdet længere (se bilag for: Ydelseskatalog for genoptræning Ishøj Kommune § 140).
Kvalitetsstandarder samt ydelseskatalog er vedhæftet som bilag.
Høringsfrist fastsættes til 15/2 2020 således, at Social- og Sundhedsudvalget endeligt kan godkende kvalitetsstandarderne på udvalgets møde i marts 2020.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender at sende reviderede kvalitetstandarder på træningsområdet til høring i Handicap- og Seniorrådet.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Beslutningspunkt
Administrationen har udarbejdet kvalitetsstandard for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Kvalitetsstandarden forelægges Social- og Sundhedsudvalget og sendes efterfølgende til høring i Handicaprådet med høringsfrist d. 15/2 2020. Kvalitetsstandarden er endvidere sendt til behandling i Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.
Sagsfremstilling
Kvalitetsstandarden angår målgruppen for borgere med erhvervet hjerneskade over 18 år. Der er typisk tale om borgere, som har skader som følge af blodprop, hjerneblødning, tumorer, iltmangel, infektioner, traumer som følge af cykelstyrt, overfald, trafikulykke mv. Målgruppen inkluderer også borgere med hjernerystelse. I kvalitetsstandarden tydeliggøres følgende parametre: Målgruppe, formål, indhold, tildeling/visitation etc. Kvalitetsstandarden skal tydeliggøre det kommunale serviceniveau over for borgerne, og skal samtidig bruges i visitationsøjemed. Kvalitetsstandarden sendes til høring i Handicaprådet. Det foreslås, at høringsfristen sættes til d. 15. februar 2020, hvormed begge råd kan nå at behandle kvalitetsstandarderne på et rådsmøde. Social- og Sundhedsudvalget godkender endeligt kvalitetsstandard på udvalgsmødet i marts 2020.
Kvalitetsstandarderne er vedhæftet.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender at sende kvalitetsstandard for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade til høring i Handicap- og Seniorrådet.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Kvalitetsstandarden er sammensat af flere lovgivningsområder, som kan komme i betragtning i det enkelte borgerforløb (se kvalitetsstandard).
Bilag
Resume
Godkendelsespunkt
Forslag til kvalitetsstandard for havehjælp og snerydning samt revideret kvalitetsstandard for fleksible omsorgspladser forelægges Social- og Sundhedsudvalget, og sendes til høring i Seniorrådet.
Sagsfremstilling
Som følge af budgetforliget for budget 2020 er der udarbejdet forslag til kvalitetsstandard for havehjælp, ligesom kvalitetsstandard for fleksible omsorgspladser er tilrettet hvad angår egenbetaling. Egenbetaling bliver, som følge af budgetforliget, i 2020 nedjusteret til 75 kr./dag frem for de nuværende 129 kr./dag. Der er endvidere udarbejdet forslag til kvalitetsstandard for snerydning.
Kvalitetsstandarder afspejler det kommunale serviceniveau og skal således give borgerne information om, hvilket serviceniveau de kan forvente ved levering af havehjælp og snerydning samt ved ophold på en fleksibel omsorgsplads. Samtidig skal kvalitetsstandarderne bruges som et redskab i visitationen ved ansøgning om havehjælp, snerydning samt ophold på fleksibel omsorgsplads.
Kvalitetsstandarderne sendes til høring i Seniorrådet med høringsfrist d. 15. februar 2020 således, at kvalitetsstandarderne endeligt kan godkendes på Social- og Sundhedsudvalgets møde i marts 2020.
Kvalitetstandarderne er vedhæftet.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender at sende kvalitetsstandard for havehjælp, snerydning og fleksible omsorgspladser til høring i Seniorrådet med høringsfrist d.15. februar 2020.
Beslutning
Tiltrådt. Dog indføres samme formuegrænse som ved Kvalitetsstandard Havehjælp. Form og indhold ændres til snerydning.
Bilag
Resume
Beslutningspunkt
Ishøj Kommune giver tilskud til rygestopmedicin til borgere i forbindelse med deltagelse på et kommunalt rygestopforløb. Frem til 2020 har dette været finansieret af satspuljemidler. Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, om Ishøj Kommune selv vil fortsætte ordningen for egne midler.
Sagsfremstilling
I satspuljen "Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin) 2017-2019" er der afsat 26.5 mio. kr. til at afhjælpe tobaksafhængighed. Midlerne har gjort det muligt for Ishøj Kommune at tilbyde hjælp til rygestopmedicin til borgere i forbindelse med deltagelse i kommunalt rygestopforløb. Satspuljen ophører med udgangen af 2019, og der er ikke umiddelbart nogen forventning om, at der kommer en ny pulje. Det betyder, at Ishøj Kommune selv skal finansiere ordningen, såfremt vi ønsker at fortsætte med at kunne tilbyde borgerne hjælp til rygestopmedicin i 2020. Forskningen viser, at den største succes til et varigt rygestop opnås, når der anvendes en kombination af professionel rådgivning (rygestopkursus) og rygestopmedicin, og evalueringen af satspuljen viser, at 75 % af modtagerne af vederlagsfri rygestopmedicin er røgfrie ved forløbets afslutning, mens dette gælder for 70 % af alle deltagere på kommunale rygestopforløb. Efter 6 mdr. er andelen, som er røgfri faldet til henholdsvis 50 og 46 %. Evalueringen viser desuden, at borgere, der modtager hjælp til rygestopmedicin er mere tilbøjelige til at gennemføre rygestopforløbet, sammenlignet med andre deltager på kommunale rygestopforløb. En fortsættelse af ordningen understøtter desuden implementeringen og dermed Byrådets beslutning om et røgfrit Ishøj, og herunder målet om, at ingen børn og unge, og max 5 % af den voksne befolkning, skal ryge i 2030.
I praksis tilbydes borgere på rygestopforløb, hvis det skønnes fagligt relevant af rygestopvejlederen, værdibeviser på op til 700 kr., som de kan købe forskellig rygetrangsreducerende medicin for - Medicin som kan lindre abstinenser og mindske rygetrangen. Det betyder, at de ikke skal bekoste hele udgiften selv, hvilket kan hjælpe mange i gang med rygestoppet.
De sidste par år har udgiften til hjælp til rygestopmedicin kostet omkring 30.000 kr. i Ishøj Kommune. Det forventes derfor, at udgifterne i 2020 vil være tilsvarende, dog kan udgifterne forventes at være lidt højere, såfremt det lykkes administrationen, at rekruttere lidt flere til at deltage i rygestopforløb.
Da rygestopmedicin betragtes som et lægemiddel, er der søgt om dispensation til, at Ishøj Kommune må udlevere tilskud til rygestopmedicin til storrygere, dvs. borgere som ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Denne dispensation gælder forsat i 2020.
Administrationen foreslår, at midlerne til at fortsætte ordningen i 2020 tages fra sundhedspuljen.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der afsættes midler på 30.000 kr. fra Sundhedspuljen til forsat at tilbyde borgere tilskud til rygestopmedicin i 2020.
Beslutning
Tiltrådt. Afventer udmelding vedr. Finansloven forinden tildeling af midler.
Resume
Beslutningspunkt
Psykiatriplan 2020-2021 for Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune er blevet revideret for perioden 2020-2021. Psykiatriplanen skal sætte rammer og retning for det socialpsykiatriske arbejde i Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Psykiatriplan 2020-2021 for Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune er endvidere sendt til behandling i Social- og Sundhedsudvalget Vallensbæk Kommune.
Sagsfremstilling
I psykiatriplanen bliver de overordnede målsætninger for den socialpsykiatriske indsats i årene 2020-2021 beskrevet.
Det primære fokus i psykiatriplanen er, hvordan man med udgangspunkt i borgerens behov og mål, kan tilrettelægge og udvikle den socialpsykiatriske indsats. I psykiatriplanen er der derfor opstillet fire målområder - alle med borgeren som omdrejningspunkt - der skal arbejdes med, i den periode planen løber:
1. Fortsat styrkelse af den samtidige og koordinerede indsats
2. Borgerens forløb
3. Opkvalificering
4. Udvikling af de socialpsykiatriske tilbud
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget godkender Psykiatriplan 2020-2021. Sagen sendes til Udsatterådet og Handicaprådet til orientering.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Orienteringspunkt
Social- og Sundhedsudvalget har bedt om en status for brugen af Viima som rengøringsmetode i hjemmeplejen. I det følgende kan læses, hvordan rengøringssystemet virker, og hvordan det bruges i Ishøj samt konklusionerne fra evalueringen. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag.
Sagsfremstilling
Viima i Ishøj Kommune
Ishøj Kommune indgik i juni 2016 en samarbejdsaftale med De forenede Dampvaskerier, som inkluderer leje og vask af Viima-artikler. Formålet med at indgå samarbejdsaftalen var at skabe bedre kvalitet af rengøringen hos borgerne, sikre bedre udnyttelse af medarbejdernes ressourcer samt at forbedre arbejdsmiljøet.
Ishøj Kommune betaler månedlig for leje og vask af rengøringsredskaberne. Der betales per del, som bruges og prisen kan derfor variere lidt fra måned til måned afhængig af, hvor mange rengøringer hjemmeplejen gennemfører. Foreløbig er der betalt 107.517 kroner i 2017, 122.121 kroner i 2018 og 133.500 kroner i de tre første kvartaler af 2019. Hjemmeplejen servicerer ca. 700 borgere, hvoraf 447 borgere modtager hjælp til rengøring.
Evaluering af Viima
I november 2019 blev der gennemført en evaluering af Viima. I alt blev 8 borgere, 4 medarbejdere og 1 leder adspurgt om deres oplevelse med Viima. Det var ønsket at interviewe flere borgere, men det var svært at finde nok kandidater. Dels har nogle borgere ikke kunne overskue at deltage i undersøgelsen, og dels har nogle borgere ikke været kognitivt i stand til at deltage.
De overordnede konklusioner fra evalueringen er:
- Nogle borgere sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af rengøringen og betvivler, om bakterier fjernes. Eksempelvis oplever nogle borgere, at gulvene er klistrede og stribede efter rengøring med Viima. Andre borgere fremhæver, at de mangler duften af et rent hjem.
- Ledelsen fremhæver, at det er positivt, at Viima fremmer et ergonomiske sundt arbejdsmiljø, at medarbejderne undgår at indånde forskellige kemikalier samt at redskaberne altid er tilgængelige ude i hjemmene.
- Medarbejderne fortæller, at det er en ulempe at skulle transportere kludene ud til borgerne samt at returnere de beskidte klude til hjemmeplejen.
Med baggrund i medarbejdernes oplevelse af, at kludene er tunge og besværlige at transportere frem og tilbage, vil ledelsen i hjemmeplejen gå i dialog med medarbejderne for at se på mulige løsninger for at imødekomme denne problematik.
På baggrund af evalueringen anbefaler administrationen at forsætte samarbejdet med De Forenede Dampvaskerier omkring leje og vask af Viima-artikler. Desuden anbefales, at der gennemføres en evaluering af Viima hvert andet år med henblik på at belyse og imødekomme eventuelle problematikker.
Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget godkender anbefalingen om at forsætte samarbejdet med De Forenede Dampvaskerier omkring leje og vask af Viima-artikler. Sagen sendes til Seniorrådet til orientering.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Orienteringspunkt
Administrationen orienterer om nøgletal.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om nøgletal til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Orienteringspunkt
Sagsfremstilling
- KL er netop udkommet med et udspil til en ny sundhedsreform, under titlen: `En reform af sundhedsvæsenet haster`. KL anbefaler, at der etableres en ny struktur med politisk forankret sundhedssamarbejde omkring akutsygehusene, med borgmestre for alle deltagende kommuner og regionsrådsformanden. KL anbefaler også, at der grundlæggende skal ske en omlægning af behandlingen af kronisk sygdom og lettere psykiske lidelser, så flere opgaver flyttes til kommunerne. KL´s forslag til ny sundhedsreform er vedhæftet som bilag.
- Socialstyrelsen har udsendt en central udmelding på området for udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug. Udmeldingen foretages jf. servicelovens § 13 b, stk. 2, fordi en analyse af tilbudsstrukturen på området har givet anledning til bekymring for, hvorvidt der findes det fornødne udbud af højt specialiserede døgnbehandlingsindsatser til de mest belastede kvinder i målgruppen.
Landets kommunalbestyrelser bedes derfor afrapportere på deres tilrettelæggelse og koordinering af tilbud og indsatser til målgruppen med det formål at sikre, at tilbudsstrukturen på landsplan rummer et fornødent udbud af højt specialiserede indsatser (se vedlagte bilag). - På baggrund af sag om godkendelse af samarbejdsaftale på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 11/11 2019, efterspurgte udvalget information om frafaldsprocent på danskuddannelse for voksne udlændinge. Se vedlagte bilag for oplysninger vedr. frafaldsprocent ved Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter.
- På baggrund af meddelelse på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 11/11 2019 om brugertilfredshedsundersøgelse af overgange ml. hospital og kommuner for ældre, ønskede udvalget information om, hvorledes administrationen i Ishøj Kommune arbejder med overgange for ældre. Administrationen vil på Social- og Sundhedsudvalgets møde i januar 2020 afsætte tid til at holde et oplæg, hvor udvalget vil få information om administrationens arbejde med overgange for ældre.
- På baggrund af efterretningssag på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 11/11 2019, efterspurgte udvalget information om administrationens behandlingstid på ansøgninger til handicapbil i Ishøj kommune. Administrationen kan oplyse at sagsbehandlingstiden er 26 uger i Ishøj Kommune. Til sammenligning kan administrationen oplyse følgende sagsbehandlingstider fra sammenlignelige omegnskommuner på ansøgninger til handicapbil:
- Albertslund: 24 uger
- Hvidovre: 30 uger
- Rødovre: 24 uger
- Høje Taastrup: 52 uger - Fundamentet, der er Kløverengens mangeårige samarbejde med Jobcenter Vallensbæk omkring 12 ugers kurser, flytter pr. 1/1/20 fra Kløverengen og til Søstedet. Administrationen ønsker med flytningen, dels at imødekomme kursisterne, hvoraf der ofte kan noteres et frafald grundet Kløverengens beliggenhed, dels at udnytte synergieffekter i indsatser under Fundamentet og Pitstop.
- Indsatsen Akut bolig/Fleksible afklaringspladser lægges ind under resten af udsatteområdet ved Ishøj Søvej, herunder Pitstop samt hjemløseboligerne. Indsatsens målgruppe udgøres af socialt udsatte borgere over 18 år. Målgruppens borgere lider under social udsathed og psykisk sårbarhed, og udgøres samlet set af borgere der i en perioder har brug for socialfaglig støtte til at genvinde egen balance, og socialpædagogisk støtte til at styrke egen selvhjulpenhed og til at reetablere egne færdigheder. Indsatsen samles under forstanderen på Kløverengen. Der pågår renoveringsproces med Center for Ejendomme.
- Administrationen har været nødsaget til at sætte Pilotprojekt Mental Sundhed i Naturen på pause med baggrund i borgernes manglende fremmøde til kurset. Blot en borger, ud over to borgere fra følgegruppen, er de seneste kursusgange fremmødt ud af 10 tilmeldte borgere. Det er således et meget smalt grundlag at afholde kurset på og uhensigtsmæssigt at bruge ressourcer på denne vis. Tillige udgør det lille antal kursister et meget smalt grundlag for validiteten af data vedr. kursets effekter. Administrationen tilsigter at igangsætte en ny rekrutteringsrunde primo 2020, hvor fokus er på borgere der baggrund af stress, angst eller depression er på kanten af arbejdsmarkedet - med afholdelse af kursusforløb i foråret 2020.
Den foreløbige data der er indsamlet vedr. effekter for de om end meget få borgere, er meget lovende. De fremmødte borgere er meget begejstrede for forløbet.
- Administrationen arbejder på studietur til London i uge 14, 30/3-3/4 2020, med 2 overnatninger. Der arbejdes på program med besøg vedr. indsatserne: `Sundhedsfremme på arbejdspladser`, `Fokus på overvægt blandt børn`, `Addaction` samt `Frivillighed`. Administrationen er i dialog med de nævnte aktører i London, og afventer endeligt svar før program kan udarbejdes.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget tager meddelelser til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt. Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at studietur til Londen foretages i uge 22, fra d. 27/5 - 29/5 2020.
Bilag
Resume
Orienteringspunkt
Sagsfremstilling
Serviceloven §112, hjælpemidler:1 (dropfodsskinne)
Serviceloven §100, merudgifter:1 (revurdering afslag)
Pensionsloven §14, personligt tillæg:1 (afslag diættilskud)
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om klagesager til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning
Intet til punktet.