Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 10. oktober 2016 kl. 16.30

Mødelokalet, etage 6

Sagsfremstilling

Oplæg om fremtidens socialpsykiatri v/ konst. afdelingsleder Betina Rasmussen.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager oplæg om fremtidens socialpsykiatri til efterretning

 

Beslutning

Til efterretning.

Sagsfremstilling

Der fremlægges nøgletal for:

  • Det Voksenspecialiserede område
  • Hjemmeplejen
  • Beskæftigelsesområdet

Indstilling

 

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletallene til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om tilsynsrapport på Pitstop udarbejdet på baggrund af Socialtilsyn Hovedstaden uanmeldte driftsorienteret tilsyn 4. maj 2016.

Sagsfremstilling

Tilsynet vurderer samlet set, at Pitstop kan godkendes i henhold til servicelovens § 101 (social misbrugsbehandling). Tilsynet vurderer, at Pitstop tilbyder borgerne relevant og professionel behandling. Tilsynet vurderer endvidere, at der i Pitstop anvendes relevante faglige tilgange og metoder, samt at Pitstops ledelse og medarbejdere har god indsigt i tilbuddets udfordringer og udviklingsperspektiver. Pitstop vurderes at have et udviklingspotentiale i at skærpe stringens og systematik i dokumentationen og kvalitetssikringen heraf. Der er efterfølgende igangsat en proces med fokus på systematik og struktur.

Tilsynet anerkender, at der er iværksat en proces med at forbedre de fysiske rammer, idet der er for lidt plads, hvormed borgernes privatsfære er udfordret pga. manglende lydisolering. Der er efterfølgende taget hånd herom ved opsættelse af lydisolering og udbygning af Pitstop ved pavillon.

Opmærksomhedspunkter:
Pitstops økonomi vurderes overordnet gennemskuelig, med et opmærksomhedspunkt på, at Pitstop anfører oplysninger i budgettet, der supplerer ejendomsudgifterne.

Påbud:
Tilsynet havde ingen påbud.

Tilsynsrapporten er vedhæftet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapport for Pitstop til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

Lovgrundlag

Lov om socialtilsyn.

Bilag

Resume

Ankestyrelsens ankestatistik for 1. halvår 2016 for Ishøj Kommune forlægges til orientering for Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Sagen forelægges enslydende for de to udvalg samt Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsens fremsender to gange årligt en ankestatistik for Ishøj Kommune for alle sager på social- og beskæftigelsesområdet. En for 1. halvår og en for hele året.

Statistikken omfatter alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, og vedrører således Center for Børn og Forebyggelse, Center for Socialservice, Stabscenter Borgerservice samt Center for Ældre og Rehabilitering.

Statistikken omfatter tillige borgere fra  Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj som følge af det forpligtende samarbejde, varetager opgaverne inden for det specialiserede socialområde for børn og voksne på vegne af Vallensbæk Kommune. Det er ikke muligt på baggrund af statistikken at udlede hvor mange klagesager, der er indbragt af borgere fra hhv. Ishøj og Vallensbæk kommune på disse områder, da denne alene er opgjort i forhold til i hvilken kommune afgørelsen er truffet, og ikke efter hvilken borger afgørelsen vedrører.

 I 1. halvår 2016 har Ankestyrelsen afgjort 80 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelses området.  I tabel 1 nedenfor ses hvordan disse klager er fordelt på lovområder samt om Ankestyrelsen har stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen.

TABEL 1: ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF ISHØJ KOMMUNES KLAGEAFGØRELSER PÅ SOCIAL Og BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 1. HALVÅR 2016

 

Aktiv-loven

Pensions-lovene

Retssikkerheds-loven

Sygedagpenge-loven

Service-loven

Øvrige

ialt

Stadfæstelse

9

1

 

 

29

1

40

Ændring

7

 

 

 

7

 

14

Hjemvisning

7

 

 

3

8

 

18

Afvisning

3

2

 

 

3

 

8

I alt

26

3

 

3

47

1

80

Der er 40 afgørelser, der er stadfæstet, 8 sager har Ankestyrelsen afvist at behandle,  14 sager er ændret og 18 er hjemvist.

De ændrede og hjemviste sager indenfor Lov om Aktiv Socialpolitik vedrører særligt enkeltydelser og fradrag for indtægter. På Lov om Sygedagpenge vedrører samtlige tre hjemvisninger sygedagpenge til selvstændige. På børneområdet i serviceloven er det særligt i forhold til  merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, at Ankestyrelsen har ændret eller hjemvist kommunens afgørelser. Merudgifter på voksenområdet indenfor samme lovområde har ligeledes medført hjemvisninger. Se bilag 1. for udførlig oversigt over stadfæstede, ændrede og hjemviste sager fordelt på lov- og paragrafområder.

Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. I tabel 2 ses omgørelsesprocenten i 1 halvår 2016 i Ishøj og hele landet fordelt på lovområder.

TABEL 2: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN I 1. HALVÅR 2016 I ISHØJ OG HELE LANDET FORDELT PÅ LOVOMRÅDER

 

Aktivloven

Pensions-loven

Retssikkerheds-loven

Sygedagpenge-loven

Service-loven

Øvrige

I alt

Ishøj

26

-

-

100

24

-

44

Hele landet

36

15

55

16

37

25

31

Fordi Ishøj Kommune har ret få sager inden for de enkelte lovområder, og bygger omgørelsesprocenten derfor på få behandlede sager. Det bemærkes således, at de fire hjemviste sager i 2016 på sygedagpengeområdet har medført en omgørelsesprocent på 100 inden for denne lov. Disse hjemvisninger medfører samtidig, at den samlede omgørelsesprocent bliver ret høj.

I tabel 3 ses udviklingen i omgørelsesprocenten 1. halvår 2014-2016 i Ishøj og hele landet

 TABEL 3: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN I 1. HALVÅR I ISHØJ KOMMUNE OG HELE LANDET 2014-2016.

 

Hele landet

Ishøj

Forskel

1. halvår 2016

31

44

13

1. halvår 2015

25

32

7

1. halvår 2014

26

39

13

Det ses, at Ishøj kommune i 1 kvartal 2016 ligger 13 procent over omgørelsesprocenten på landsplan. Herved er 1 kvartal 2016 på niveau med 2014. Det bemærkes dog, at omgørelsesprocenten på 100 på sygedagpengeområdet samlet set giver en markant forhøjelse af omgørelsesprocenten for 1 halvår 2016.

Stabscenter Borgerservice, Center For Børn og Forebyggelse, Center for Ældre og Rehabilitering samt Center for Socialservice har et vedholdende fokus på tiltag, der kan nedbringe antallet af ændringer og hjemvisninger.Ved forlæggelsen af Ankestyrelsens årsstatistik for 2016 vil administrationen afdække de overordnede forklaringer på de hjemviste sager fordelt på lovområder, dels uddybe de konkrete kvalitetsudviklingstiltag de enkelte centre har sat i værk.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager Ankestyrelsens ankestatistik 1. halvår 2016 til efterretning

Beslutning

Tilføjelse til indstilling: Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Seniorrådet.

 

Bilag

Resume

Fonden Lænkeambulatorierne Danmark har fremsendt samarbejdsaftale vedr. Ung Revers. Samarbejdsaftalen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse. Sagen forelægges enslydende for Børne- og Undervisningsudvalget

Sagsfremstilling

Fonden Lænkeambulatorierne Danmark (herefter Lænken) har modtaget puljemidler fra puljen ’Behandling af børn og unge opvokset i familier med alkohol- og stofproblematikker”. Lænken har derfor udvidet deres tilbud Ung Revers, således at tilbuddet er at finde i flere af landets kommuner. Ung Revers er Lænkens tilbud målrettet børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug.

Lænken har fremsendt samarbejdsaftale vedr. Ung Revers til Ishøj og Vallensbæk kommuner, da Lænken ønsker at samarbejde så bredt som muligt ift. målgruppen af børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug. Behandlingen er gratis, der kræves ingen visitation og målgruppen er børn og unge i alderen 0 -24 år. Samarbejdsaftalen løber til udgangen af 2019.

Ishøj, Vallensbæk og Greve kommuner fik ligesom Lænken også midler fra samme pulje, og har derfor etableret eget tværkommunalt tilbud målrettet børn og unge fra henh. Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner.

Da det er i Ishøj og Vallensbæk kommuners interesse, at så mange børn og unge som muligt får hjælp og støtte til at håndtere de udfordringer, en opvækst i en misbrugsfamilie har medført/medfører, anbefaler Center for Socialservice at Social- og Sundhedsudvalget godkender samarbejdsaftalen med Lænken. Dog skal det pointeres, at det først og fremmest vil være Ishøj, Vallensbæk og Greve kommuners eget tilbud, der henvises til.

Desuden har det landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge, Tuba, som Ishøj Kommune har en samarbejdsaftale med, også modtaget midler fra puljen. Tuba har derfor – ligesom Lænken – udvidet med lokalafdelinger i flere af landets kommuner. Tubas målgruppe er unge i alderen 15-24 år, og behandlingen er gratis. Som med Ung Revers kræves der ingen visitation til Tubas tilbud.

Sagen sendes efterfølgende til orientering i Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

 

Vedhæftet er samarbejdsaftale vedr. Ung Revers.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at samarbejdsaftale med Lænken godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Byrådet vedtog 6. september 2016 strategi for sundhedsudvikling, og bad samtidig om at mål og delmål for strategien blev fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget, med udgangspunkt i sundhedspolitikken.

Sagsfremstilling

Det overordnede formål med strategi for sundhedsudvikling er, at skabe og udvikle rammer, der alle bidrager til at øge sundhedstilstanden blandt borgerne således, at borgerne kan leve et så sundt liv som muligt. Samtidig skal indsatserne medvirke til at reducere kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering.

Strategien indeholder fire fokusområder:

  1. Koordinering af sundhedsindsatsen, herunder en kortlægning af de kommunale sundhedstiltag for børn, voksne m.v.
  2. Sundhed for socialt udsatte, herunder hjemløse
  3. Sundhedsmæssige tiltag indenfor Natur- og Friluftspolitikken
  4. Analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering

Sundhedspolitikken er formuleret med udgangspunkt i en overordnet vision om, at: ”Alle borgere i Ishøj har muligheden for at træffe de sunde valg, der giver den enkelte borger livskvalitet og livsglæde”. Indenfor denne vision er beskrevet fire overordnede temaer, der tilsammen dækker forskellige sider af sundhedsområdet i Ishøj. De fire temaer er:

  • Veje til et sundt liv
  • Inddragelse af dig som borger
  • Tilgængelighed og synlighed
  • Samarbejde på tværs

Sammenhængen mellem sundhedsstrategien og sundhedspolitikken fremgår af bilaget ”Sundhedsstrategien og sundhedspolitikkens temaer”, hvor fokusområderne fra strategien er placeret i forhold til sundhedspolitikkens temaer. Fokusområdet ”Koordinering af sundhedsindsatsen..” er placeret i midten da der er lige stort fokus på alle fire temaer, mens de tre øvrige temaer er placeret tæt på udvalgte temaer fra sundhedspolitikken. Det skal understreges, at alle fokusområder vil blive udmøntet med udgangspunkt i sundhedspolitikkens temaer, men at nogle temaer vil være mere tydelige end andre.

I bilaget "Mål og delmål for sundhedsstrategien" fremgår hvilke overordnede mål og delmål, der foreslås for sundhedsindsatsen i Ishøj. Desuden er vedlagt bilag med et foreløbigt resultat af kortlægning af sundhedsindsatser (delmål under indsatsområdet "Koordinering.."), samt den endelilge version af "Strategi for sundhedsudvikling", så strategien matcher byrådets beslutning 6. september 2016.

Indstilling

Forslag til beslutning: 

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at mål og delmål for sundhedsstrategien drøftes videre på fællesmødet den 30 november 2016 mellem Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget..

Beslutning

Indstilling ændres til:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at mål og delmål for sundhedsstrategien drøftes videre på mødet i Social- og Sundhedsudvalget i november, og senere på fællesmødet den 30. november 2016 mellem Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Udkast til kortlægning godkendes som model.

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Status vedrørende kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Sagsfremstilling

Kontanthjælpsloftet med virkning fra 1. oktober 2016 (Udbetaling ultimo oktober)

Borgerservice har forespurgt KL og KMD om mulighed for at udsøge sager på personniveau med formålet, at Ishøj Kommune kan sortere og tilbyde hjælp efter, hvilke borgere der mister flest penge.  Indtil videre har det dog kun været muligt at få oplyst fra STAR (Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering), hvor mange borgere der i alt bliver ramt økonomisk af kontanthjælpsloftet. STAR oplyser, at 321 borgere bliver økonomisk ramt i Ishøj. Reduktionen vil ske i boligstøtte og/eller særlig støtte.

Ishøj Kommune har sendt afgørelse vedrørende den nye loftsats pr. 1.10.2016 til alle borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Udbetaling Danmark har også udsendt brev til de berørte borgere om, hvor meget de bliver nedsat i særlig støtte og/eller boligstøtte.

Der er i alt 23 forskellige satser, hvilket betyder, at der vil være individuelle forskelle på hvor hårdt den enkelte borger bliver ramt, da samliv, antal børn, husleje indgår i beregning af boligstøtte og særlig støtte. Hvis borgerne ikke modtager boligstøtte og eller særlig støtte, vil borgeren ikke blive ramt, men stadig være omfattet af et loft.

Nedenstående case-eksempler viser, hvordan henholdsvis en enlig mor med 1 eller 2 børn bliver ramt af kontanthjælpsloftet.

Enlig mor 1 barn

 

Enlig mor 2 børn

 

Bevilgede ydelser

 

Bevilgede ydelser

 

Kontanthjælp (brutto)

  14.575 kr.       

 Kontanthjælp (brutto)

     14.575 kr.

Særlig støtte (netto)

            0 kr.

Særlig støtte (netto)

      1.498 kr.

Boligstøtte (netto)

   3.013 kr.

Boligstøtte (netto)

      3.515.kr.

    Bevilgede ydelser ialt

 17.588 kr.        

    Bevilgede ydelser ialt

    19.588 kr.

Kontanthjælpsloft                   

 15.196 kr.

Kontanthjælpsloft                   

    15.554 kr.

Loftreduktion

 

Loftreduktion

 

   Reduktion af særlig støtte

           0 kr.

Reduktion af særlig støtte

    -1.498 kr.

   Reduktion af boligstøtte

  -2.392 kr.       

Reduktion af boligstøtte

    -2.536 kr.

   Loftreduktion i alt pr. md (netto)

  -2.392 kr.

Loftreduktion i alt pr. md

(netto)

    -4.034 kr.

 

225 timers-reglen med virkning fra 1.oktober 2016. (Udbetaling ultimo oktober)

Det er endnu ikke muligt at søge sager ud, i forhold til hvor meget de enkelte borgere rammes af 225 timers-reglen, og der kommer løbende ændringer til, hvad medarbejdere allerede har indberettet. Pt. er forventningen, at der kommer løsning på det sidste primo oktober.

225 timers-reglen rammer ægtepar hårdest. Borgerservice har manuelt gennemgået ægteparsager, da den ene part kan miste hele sin månedlige ydelse, såfremt de begge ikke opfylder arbejdskravet. Der er fundet manuelt 25 ægtepar, som i særlig grad bliver ramt. Fremadrettet kan flere ægtepar miste den ene ydelse, hvis de ikke opfylder 225 timer-reglen, hvilket i givet fald vil blive videreformidlet, således at de berørte borgere bedst muligt kan hjælpes. Borgerservice er pt. i samarbejde med Jobcentret og ser på muligheder for at finde 225 timers arbejde til udvalgte borgere. Boligselskaber (AAB) har i denne sammenhæng samlet en række arbejdsgivere, som gerne vil hjælpe de berørte borgere, såfremt at det er muligt.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at status tages til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

Udviklingen følges hver måned.

 

Bilag