Beslutningspunkt
Kvalitetsstandard for hovedrengøring har været sendt i høring. På baggrund af høringssvarene er kvalitetsstandarden justeret. Den endelige kvalitetsstandard forelægges derfor Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i december 2018 blev det besluttet at sende kvalitetsstandard vedrørende hovedrengøring i høring i Seniorrådet, Udsatterådet og Handicaprådet med frist d. 15. januar. 

Seniorrådet og Handicaprådet har indsendt høringssvar, mens Udsatterådet ikke har afgivet høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet.

På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende justeringer i kvalitetsstandarden:

• Det er blevet præciseret, at man kan modtage én årlig hovedrengøring.
• Det er blevet præciseret, at det er borgeren, der har ansvar for, at der er miljøvenlig toiletrens til rådighed.
• Rengøringsrekvisitter er blevet uddybet, hvormed det fremgår, at borgeren skal sørge for, at der er en støvsuger med teleskoprør til rådighed.

Kvalitetsstandarden er vedhæftet.

Forslag til indstilling:
Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandard for hovedrengøring.

Vedtaget.

Beslutningspunkt
På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. marts 2018 blev BDO’s analyse af trænings- og hjælpemiddelområdet fremlagt. Som opfølgning på analysen blev det besluttet at nedsætte to arbejdsgrupper; en der arbejder med struktur og indhold, og en der arbejder med økonomi.

Den første afrapportering fra grupperne omhandlede et forslag til en ny styringsmodel med forløb, der defineres ud fra standardiserede træningspakker. Forslaget blev godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 10. september 2018. På den baggrund har forvaltningen fremlagt nye kvalitetsstandarder for træningsområdet, der indeholder beskrivelser af træningspakkerne. Kvalitetsstandarderne blev fremlagt på Social- og Sundhedsudvalget den 10. december 2018.

Arbejdsgruppen, der arbejder med økonomi, fremlægger i forlængelse af den nye styringsmodel en ny model til budgetlægning på genoptræningsområdet.

Forslag til budgetmodel for træningsenheden

Forvaltningen foreslår, at der hvert år bliver beregnet en budgetramme for træningsenheden i Ishøj. Den samlede budgetramme for træningsenheden udgøres af det forventede budgetmæssige behov i Ishøj Kommune og det forventede budgetmæssige behov i Vallensbæk kommune. De budgetmæssige behov for hver kommune bliver fastlagt ud fra en beregnet timepris pr. træningstime og en prognose for behovet for træningstimer i de to kommuner. Timeprisen bliver beregnet ved at sammenholde det seneste års regnskab med antallet af leverede træningstimer det samme år. Herefter udarbejdes der en prognose for antallet af træningstimer i begge kommuner på baggrund af den demografiske udvikling i kommunerne og dækningsgrader for relevante aldersgrupperinger.

De beregnede budgetrammer for hver kommune udgør som udgangspunkt kommunernes respektive bidrag til træningsenheden. 

Fordelene ved budgetmodellen er, at der er tale om en relativt simpel model, der kan skabe større gennemsigtighed omkring budgetberegningerne. Samtidig er modellen gennemtestet af Ishøj Kommunes økonomiafdeling, og det forventes, at den vil skabe en højere grad af budgetsikkerhed for de to kommuner.

I tilfælde af behov for op- eller nedjusteringer af budgettet vil modellen sikre, at der er gennemsigtige begrundelser for justeringerne – dette kan eksempelvis være den demografiske udvikling, en ændret dækningsgrad eller et ændret omkostningsniveau.

Budgetsamarbejde imellem de to kommuner

I forbindelse med indførelsen af den foreslåede budgetmodel ønsker forvaltningerne i de to kommuner, at der løbende bliver holdt møder imellem de to kommuner, hvor budgetforudsætninger, takster og økonomien i træningsenheden kan drøftes. Der planlægges som udgangspunkt møder i forbindelse med budgetlægning og budgetopfølgninger med deltagelse fra begge kommuner.

I forbindelse med indførelsen af træningspakker på genoptræningsområdet i 2019 er minuttallene for de enkelte træningsforløb blevet justeret. Det betyder, at Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil have bedre mulighed for at kunne rumme den øgede efterspørgsel samt den demografiske udvikling i 2019.

Forvaltningen vil på den baggrund tilstræbe, at udgifterne i 2019 holdes på det eksisterende udgiftsniveau.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget godkender budgetmodel for genoptræningsområdet.

Vedtaget.

Orienteringspunkt

VIVE (det tidligere SFI) har på vegne af Socialstyrelsen udarbejdet rapporten 'Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet', hvor Ishøj Kommune har bidraget med erfaringer via et spørgeskema. Undersøgelsens fund skal understøtte Socialstyrelsens udarbejdelse af Socialpolitisk Redegørelse 2018. Hermed fremlægges rapportens vigtigste konklusioner.

Formålet med undersøgelsen er at skabe et datainformeret grundlag om kommunernes udfordringer med at levere virksomme sociale indsatser, som kan bidrage til fremtidige politiske og administrative beslutningsoplæg om prioritering af midler til at udvikle en vidensbaseret socialpolitik på voksensocialområdet. 77 % af kommunerne har deltaget.

Undersøgelsen koncentrerer sig om følgende målgrupper (for mere specifik definition, se side 3-4 i vedhæftede sammenfatning):

• Borgere med psykiske vanskeligheder
• Voksne borgere med handicap
• Udsatte voksne; hashmisbrug og unge hjemløse

Hovedkonklusionerne er:

• Mellem 90 og 100 % oplever udfordringer med at levere virksomme sociale indsatser til de målgrupper, undersøgelsen fokuserer på, uagtet kommunens størrelse og ressourcepres.
• Der opleves flest udfordringer i arbejdet med borgere med psykiske vanskeligheder; borgere der udskrives fra behandlingspsykiatrien, borgere med komplekse diagnoser og flere forskellige problemstillinger samt unge voksne med psykisk sårbarhed og sociale udfordringer. Dernæst kommer arbejdet med udsatte voksne samt ældre borgere med somatiske vanskeligheder.
• Kommunerne oplever mindst udfordringer i arbejdet med borgere med handicap.
• Der opleves særligt udfordringer med at koordinere på tværs af sektorer - det gælder for alle målgrupper. Også den interne koordinering på tværs af forvaltninger giver udfordringer.
• Paradigmeskiftet i at arbejde forebyggende med indsatser giver udfordringer.

Der er her vedhæftet en sammenfatning af rapporten. Hele rapporten kan findes her: https://www.vive.dk/da/udgivelser/kommunernes-perspektiver-paa-centrale-udfordringer-paa-voksensocialomraadet-10887/.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om rapporten til efterretning.

Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

Det socialpsykiatriske bosted Kløverengen har i perioden 2015-2018 deltaget som ét ud af ti tilbud i Socialstyrelsens projekt ”Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud”. Projektet afprøver, hvorvidt en kombination af to metoder, BVC-score og mestringsskema, kan nedbringe antallet af voldsepisoder, øge trygheden og gøre medarbejderne bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd.

Kort om de anvendte metoder

Mestringsskemaet er et dialogbaseret værktøj, der giver medarbejderne et overblik over beboerens aktuelle mestringsniveau. Hvis beboeren udviser et lavere mestringsniveau end habitualtilstanden, har medarbejderne mulighed for at sætte ind med forebyggende indsatser og støtte beboeren til at håndtere tilstanden. Brøset Violence Checkliste (BVC) understøtter en fagprofessionel vurdering af risikoen for voldelig adfærd i løbet af de kommende 24 timer og anvendes herved til at forudsige voldelige hændelser.

Hermed orienteres om Socialstyrelsens konklusioner for hele projektet samt om de lokale resultater på Kløverengen. Endelig orienteres der om det fremadrettede arbejde på Kløverengen.

Socialstyrelsen konkluderer i sin evaluering, at:

• Metoden er i høj grad implementeret som foreskrevet
• Dannelsen af et fælles sprog om vold og trusler højner kvaliteten af det pædagogiske arbejde
• Der observeres et fald i antallet af voldsepisoder fra start til slut i projektet på 24 %
• Beboernes mestringsniveau falder og BVC-scoren stiger forud for en voldsepisode, og det konkluderes således at de to redskaber kan anvendes til at forudsige voldsepisoder
• Medarbejderne oplever ikke en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Tilfredsheden er dog stabil og på et generelt højt niveau, hvilket kan være forklaringen
• Beboernes mestringsniveau stiger i løbet af projektet, hvilket betyder, at beboerne er blevet bedre til at håndtere nye og/eller svære situationer og udfordringer

Kløverengen konkluderer, at:

• Der er udviklet et fælles sprog om vold og trusler – både medarbejdere imellem og blandt medarbejdere og beboere på Kløverengen
• Mestringsskemaet og BVC er gode arbejdsredskaber, der øger kvaliteten af arbejdet: Personalet har fået en metodisk tilgang at forholde sig til beboerne på baggrund af, og der er langt færre tolkninger af beboernes adfærd – til fordel for observationer og viden om beboernes mestringsmønstre
• Metoderne har ikke kunnet anvendes til at forudsige voldsepisoder på Kløverengen
• Projektet har givet en øget følelse af sikkerhed på arbejdspladsen på trods af, at voldepisoder ikke kan forudsiges. Dette skyldes, at brugen af metoderne bidrager til, at medarbejderne oplever, at de, straks når de møder ind på arbejde, får et overblik over beboernes aktuelle tilstande og dermed føler sig klædt godt på til at håndtere eventuelle hændelser
• Antallet af voldsepisoder på Kløverengen er stabilt

Kløverengen ønsker at bibeholde projektets metoder, da medarbejdere oplever, at deres arbejde med beboerne er fagligt mere velfunderet, samt at metoderne bidrager positivt til trygheden på arbejdspladsen. Derfor er det besluttet at bibeholde mestringsskemaet og BVC som en integreret del af arbejdet på Kløverengen.

I 2018 har Kløverengen arbejdet med at tilpasse metoderne og integrerer dem i det it-system, der i forvejen benyttes til dokumentation på Kløverengen.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsstyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning. Sagen genoptages til behandling til oktober 2019.

Orienteringspunkt

Regeringen fremlagde den 16. januar 2019 deres udspil til en ny sundhedsreform under navnet `Patienten først´. Regeringens sundhedsreform indeholder 22 initiativer fordelt under fire indsatsområder: Nærhed, sammenhæng, kvalitet og stærke patientrettigheder. Samtidig ønsker regeringen en ny organisering af sundhedsområdet, som betyder, at regionerne nedlægges, og i stedet etableres fem sundhedsforvaltninger med samlet set 21 sundhedsfællesskaber.

Med den nye sundhedsreform skal mere behandling foregå tættere på borgernes hjem i stedet for på sygehusene. Regeringen ønsker etablering af flere nye moderne sundhedshuse, som kan tilbyde en tværfaglig vifte af behandlings- og sundhedstilbud til borgerne. For at løfte opgaven med mere behandling i det nære sundhedsvæsen, vil regeringen i regi af Nærhedsfonden give kommunerne midler til at kunne ansætte mere sundhedspersonale og løfte kompetencerne blandt medarbejdere.

Nye sundhedsfællesskaber skal bygge bro og skabe sammenhæng mellem sygehus, kommuner og almen praksis. For Ishøj Kommune betyder det, at vi bliver en del af et sundhedsfællesskab sammen med de kommuner på vestegnen og Sydamager, som vi i forvejen samarbejder med.

Der ønskes høj og ensartet behandling i hele landet. Det betyder også, at der vil blive flere ensartede krav til kommunernes tilbud. Rammerne for kvaliteten skal fastsættes i en ny national kvalitetsplan. Kvalitetsplanen skal blandt andet pege på, hvor det giver mening at flytte behandling fra sygehus til det nære sundhedsvæsen. For at lette koordineringen af opgaver vil der også være fokus på flere tværgående løsninger på it- og dataområdet.

I sundhedsudspillet sættes der desuden fokus på stærke patientrettigheder, herunder bedre vejledning af både patienter og pårørende.

I den nye organisering af sundhedsområdet etableres ny koordinerende myndighed kaldet Sundhedsvæsen Danmark.

Hele regeringens sundhedsudspil kan læses på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2019/Januar/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2019/Patienten-foerst-naerhed-sammenhaeng-kvalitet-og-patientrettigheder-jan-2019/Patienten-foerst-naerhed-sammenhaeng-kvalitet-og-patientrettigheder.pdf

Her findes også en kort version af udspillet: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2019/Januar/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2019/X-Patienten-foerst-naerhed-sammenhaeng-kvalitet-og-patientrettigheder-jan-2019/X-patienten-foerst-naerhed-sammenhaeng-kvalitet-og-patientrettigheder.pdf

Samt en række faktaark: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2019/Januar/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2019/Patienten-foerst-naerhed-sammenhaeng-kvalitet-og-patientrettigheder-jan-2019/faktaark-sundhedsreform.pdf

Notat med kort præsentation af temaerne i sundhedsudspillet er vedhæftet.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om regeringens udspil til ny sundhedsreform til efterretning og sender sagen til Byrådet.

Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

Der er udarbejdet en opgørelse over, hvor meget borgere i Ishøj Kommune er i kontakt med forskellige speciallæger, herunder hvad det koster kommunen i kommunal medfinansiering, og hvordan udviklingen på området har været de sidste syv år. Hermed orienteres Social- og Sundhedsudvalget om resultaterne af opgørelsen.

Inden for speciallæger er der 17 underspecialer såsom hudlæge, gynækolog, kirurg, reumatolog m.v. Alle borgere kan henvende sig til henholdsvis øjenlæge og øre-næse-hals-læge uden henvisning. For øvrige speciallæger kræves henvisning fra almen praktiserende læge, såfremt borgerne er omfattet sikringsgruppe 1, hvilket langt de fleste borgere er.

Samlet set har Ishøj Kommune brugt 4,1 mio. kr. i kommunal medfinansiering til speciallæger i 2017, og øre-næse-hals-læge er den type speciallæge, som flest Ishøj-borgere bruger i løbet af et år. Dernæst kommer øjenlæge og hudlæge.

Når vi ser på udviklingen over tid, kan der konstateres et lille fald i brugen af øjenlæger, ligesom brugen af øre-næse-hals-læger ser ud til at toppe i 2016, hvorefter der sker et lille fald. I forhold til brugen af reumatologer, kan der konstateres en lille stigning. Det er dog svært at sige, om denne udvikling vil fortsætte, da 2018 endnu ikke er færdigopgjort.

For at få et overblik over om Ishøj Kommunes borgere benytter forskellige speciallæger i større eller mindre omfang end andre kommuner, er der foretaget benchmarking i forhold til andre kommuner, som vi normalt sammenligner os med. Inden for brugen af de forskellige speciallæger kan det konstateres, at Ishøj Kommune i det store hele ligger på niveau med andre kommuner. Det skal dog bemærkes, at Ishøj Kommunes borgere i 2017 i højere grad har været i kontakt med henholdsvis reumatologer og kirurger end de øvrige kommuner (målt på andelen af ydelser).

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om kommunal medfinansiering og speciallæger til efterretning. Sagen sendes til Byrådet.

Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 14. juni 2018 fremlagde administrationen et notat med benchmarking af fem Vestegnskommuner på udvalgte områder på henholdsvis pleje- og omsorgsområdet og det voksenspecialiserede socialområde.

På den baggrund ønskede Social- og Sundhedsudvalget, at administrationen kom med forslag til en mere dybdegående analyse af udvalgte områder på pleje- og omsorgsområdet på bl.a. serviceniveauer, pleje- og servicepakker m.m. Forslaget blev godkendt på udvalgets møde den 15. august 2018. Center for Voksne og Velfærd fremlægger her en status på analysen.

For kunne foretage analysen har Center for Voksne og Velfærd valgt at oprette en styregruppe og to arbejdsgrupper, der kører i hvert sit spor.

• Det ene spor arbejder med beskrivelser af visitationsprocesser, vurdering af serviceniveauer og afdækker, om der er samme opfattelse af f.eks. hjemmehjælpspakker hos Visitationen og Hjemmeplejen. Gruppen er i gang med at skrive et notat, hvor de forskellige processer og serviceniveauer kortlægges.
• Det andet spor arbejder med at afdække grundlaget for takstberegninger, metodeudvikling og har samtidig fokus på, at økonomistyringerne på de forskellige områder er mere gennemsigtige.

Analyse- og arbejdsgruppen fremlægger de endelige konklusioner og anbefalinger på Social- og Sundhedsudvalgets møde i marts 2019.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. december 2018 fremlagde administrationen orientering om et forventet merforbrug i 2018 på Hjemmeplejen på kr. 1,640 mio. Vurderingen var baseret på de faktiske lønudgifter og kendt viden om driftsudgifter på daværende tidspunkt. Hermed fremlægger administrationen en status.

Regnskab 2018 udviser nu en merudgift på kr. 2,224 mio.

Hjemmeplejen kan ikke selv indhente merforbruget. Center for Voksne og Velfærd vil i forbindelse med videreførelsessagen ansøge om, at merforbruget ikke overføres til 2019. Center for Voksne og Velfærd forsøger at dække merforbruget ved mindreforbrug på centrets områder med cirka 1 mio. kr. 

For at undgå lignende situation fremover er der sat flere tiltag i gang, som sikrer bedre gennemsigtighed og bedre økonomistyring i Hjemmeplejen.

Der er bl.a. iværksat følgende tiltag:

• Tættere og hyppigere opfølgning på flere niveauer
• Fokus på at minimere brug af timelønnet personale og vikarer i den løbende drift
• Arbejde med metoder til økonomistyring og økonomiske analyser
• Fokus på kerneopgaverne
• Arbejde med visitationsprocesser og serviceniveauer

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager status på Hjemmeplejens økonomi til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

Kvalitetsstandard for klippekortsordning i hjemmeplejen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til drøftelse og sendes efterfølgende til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 12. november 2018 at tildele klippekortsordningen i hjemmeplejen kr. 500.000 fra værdighedsmilliarden. Klippekortsordningen er et tilbud til særligt sårbare hjemmehjælpsborgere, der har brug for socialt samvær og støtte til deltagelse heri.

Center for Voksne og Velfærd har derfor udarbejdet forslag til kvalitetsstandard for klippekortsordning i hjemmeplejen. Af kvalitetsstandarden fremgår det, hvem der er i målgruppen for klippekortsordningen, hvilke aktiviteter, der er en del af ordningen og hvordan man visiteres hertil.

Kommunikation til borgerne om klippekortsordningen:
Hjemmehjælpsmodtagere der tidligere har fået klip via klippekortsordningen, er ikke automatisk i målgruppen for den nye klippekortsordning. Derfor sendes der en skrivelse ud til alle hjemmehjælpsmodtagere, der tidligere har modtaget klip. Af skrivelsen fremgår det, at borgeren skal søge på ny, såfremt de mener, de er i målgruppen for klippekortsordningen. Kvalitetsstandarden for klippekortsordningen vedlægges skrivelsen.

Forslag til kvalitetsstandard for klippekortsordning i hjemmeplejen er vedhæftet.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om forslag til kvalitetsstandard for klippekortsordning i Hjemmeplejen til efterretning og sender sagen til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Sendes til høring i forbindelse med ordinære møder i Seniorrådet og Handicaprådet. Der er høringsfrist den 12. april 2019.

Der er afsat kr. 500.000 til klippekortsordningen i 2019.

Orienteringspunkt

Den Gode Hverdag er en af de i alt to indsatser, som fik midler af Investeringspuljen i foråret 2018. Hermed fremlægges første status for indsatsens forløb, resultater og forventninger til business case.  

Formål

At hjælpe borgere til at genvinde evnen til selvstændigt eller med mindst mulig hjælp at klare hverdagen. Hermed målrettes og effektiviseres hjemmehjælpens ressourcer bedst muligt.

Målgruppe

Borgere, der henvender sig for første gang eller henvender sig med et nyopstået behov for hjemmehjælp i form af personlig og/eller praktisk hjælp.  

Mål

• 40 % af borgerne har efter endt rehabiliteringsforløb ikke behov for hjemmehjælp
• 40 % af borgerne vil fortsat have behov for hjemmehjælp men i mindre grad, fordi de via rehabiliteringsforløbet har genvundet evnen til at klare flere ting i hverdagen selv

Resultater perioden 1. maj - 31. dec. 2018

35 forløb er afsluttet med følgende resultat:

• 22 borgere (57 %) modtager ingen hjælp efter endt rehabiliteringsforløb
• 14 borgere (36 %) modtager hjælp men i mindre grad sammenlignet med deres situation før rehabiliteringsforløbet
• 3 borgere (7 %) modtager anden ydelse eller er afgået ved døden 

Business case

På baggrund af indsatsens resultater forventes en reduktion i gennemsnitlige udgifter fra 41.300 kr. til 16.000 kr. årligt svarende til en reduktion på 25.300 kr. årligt pr. borger, der opnår succes med indsatsen.   

Forslag til beslutning: 28. januar 2019, pkt. 24:

Økonomi- og Planudvalget tager status på investeringscasen Den Gode Hverdag til efterretning.

Sendes til Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Økonomi- og Planudvalget, 28. januar 2019, pkt. 24:

Tiltrådt

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Indsatsen modtog i alt 1.377.00 kr. af Investeringspuljen.

Det forventes, at indsatsen bidrager med en reduktion i gennemsnitlige udgifter fra 41.300 til 16.000 kr. årligt pr. borger. Med 36 hverdagsrehabiliteringsforløb afsluttet med ingen eller reduceret behov for hjemmehjælp, har indsatsen medvirket til en teknisk besparelse på hjemmehjælp på i alt 910.800 kr. (36 borgere * 25.300 kr.).

Indsatsen er lovbunden jf. Servicelovens § 83a.

Orienteringspunkt

Administrationen har i lighed med sædvanlig praksis foretaget opfølgning på Driftsbudgettet for 2019. Formålet er at vurdere, om forudsætningerne fra budgetvedtagelsen i oktober fortsat holder. Social- og Sundhedsudvalget orienteres om udgiftspres på udvalgets områder.

Centrenes indmeldinger til den administrative budgetopfølgning peger på et udgiftspres på især Social- og Sundhedsudvalgets områder. Inden for serviceudgiftsrammen er der pres på børneområdet, den specialiserede rehabilitering, hjælpemiddelområdet og BPA-ordninger, og uden for serviceudgiftsrammen er der pres på førtidspensionsområdet.

Det er endnu tidligt på året, og det er derfor et usikkert grundlag at vurdere forventede afvigelser på. Administrationen vil frem mod den første ordinære budgetopfølgning i april analysere områderne og nærmere vurdere et eventuelt tillægsbevillingsbehov på områderne inden for serviceudgiftsrammen.

For så vidt angår det forventede merforbrug på førtidspensioner – som især skyldes, at nytilkendelser har en lavere refusionsprocent – vil der blive fremlagt sag på Økonomi- og Planudvalgets møde den 25. februar 2019 om tillægsbevilling på 3 mio. kr. (det skønnede merforbrug er mellem 2,5 mio. kr. og 4 mio. kr.). Finansieringen hertil sker via forventede mindreudgifter på Jobcentrets områder.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om den administrative budgetopfølgning til efterretning.

Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

KL afholder Social- og Sundhedspolitisk Forum den 9. maj kl. 10.00 - 10. maj kl. 12.00 2019 i Aalborg. Der åbnes op for tilmelding den 28. februar.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. november 2018 blev redegørelsen for brug af midler fra Værdighedsmilliarden godkendt. Samtidig blev udvalget informeret om, at der sammen med redegørelsen for Værdighedsmilliarden var indsendt en redegørelse for brug af midler fra puljen til bedre bemanding i ældreplejen. Ishøj Kommune har nu modtaget tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet. I forbindelse med puljen til bedre bemanding er der for 2019 et krav om, at den private leverandør for andel i midlerne. Derfor er administrationen ved at udarbejde en ny redegørelse, som lever op til dette krav. Kommunen modtager i 2019 kr. 3.048.000 kr. til en værdig ældrepleje og kr. 1.464.000 til bedre bemanding i ældreplejen, såfremt den nye redegørelse for sidstnævnte godkendes af ministeriet. Der aflægges en status på Værdighedsmilliarden til april 2019.

Aktivitetsoversigt for 2019 for Social- og Sundhedsudvalget er vedhæftet.

Notat angående egenbetaling på akutpladser er vedhæftet.

Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

Der fremlægges nøgletal for udvalgte områder.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

Der fremlægges klagesager på Social- og Sundhedsudvalgets område for januar 2019.

Center for Voksne og Velfærd:

Hjemmehjælp og hjemmevejledning (Servicelovens §§ 83 og 85): 1 (samme borger)

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Orientering om borgersag.

Taget til efterretning.