Orienteringspunkt
Der er udarbejdet en årsrapport for Træningscenteret, der giver et overblik over nøgletal og udvikling på genoptræningsområdet. Afdelingsleder Nathalie Hjort Pedersen deltager under punktet, og præsenterer årsrapporten for 2019 i både Ishøj og Vallensbæk Kommune. Sagen sendes efterfølgende til orientering i seniorråd og handicapråd i begge kommuner.

Årsrapporten viser opgørelser over udviklingen i antal henvendelser til genoptræning, fordeling af hvilke diagnosegrupper samt udviklingen i leveret tid på de forskellige lovgivninger. Derudover vises ventetider på opstart af træning og kort om udviklingen af specialiseret genoptræning.

Af årsrapporten fremgår det at:

• I 2019 var fordelingen af leveret tid 58 % til Ishøj og 42 % til Vallensbæk.
• Der ses en stigning i antal henvendelser fra 2018 til 2019 på samlet set 0,8 %.
• Der ses et fald i leveret tid (timer).

Opgørelse af leveret tid (timer) indeholder udelukkende den tid, hvor terapeuten er sammen med borgeren. Derudover bruges der tid til journalskrivning, koordinering med andre fagpersoner (fx bandagist, sagsbehandlere, hjemmepleje, hjerneskadekoordinator), udfærdigelse af selvtræningsprogram samt transport til og fra hjemmetræning, bassintræning i Ishøj Svømmehal mv., hvilket der ikke registreres tid på. Overgangen til pakkeforløb i sidste halvdel af 2018, hvor flere hold gik fra 60 min. til 45 min., vurderes at være en del af forklaringen på et fald i leveret tid.

Der er ikke en oplevelse i Træningscenteret af, at terapeuterne har fået mere tid til rådighed som følge af et fald i leveret tid (timer). Cura kræver fortsat mere administrationstid end det tidligere omsorgssystem, da systemet ikke er målrettet træning er der administrative udfordringer hermed.

Der ses følgende tendenser på træningsområdet i Ishøj og Vallensbæk:

• Borgerne opleves at have et lavere funktionsniveau og forringet almentilstand. Dette giver et øget tidsforbrug på koordination samt transporttid hjem til borgerne, som ikke har kræfter til at komme til Træningscenteret.
• At borgerne har et lavt funktionsniveau ved opstart af genoptræning giver en øget tendens til korte og afbrudte forløb pga. genindlæggelser og generelt manglende overskud til genoptræning.
• Der ses en stigning i andelen af borgere, der visiteres til individuel træning. Dette underbygger oplevelsen af, at flere borgere har så lavt funktionsniveau, at de har behov for individuel træning. Denne ændring er markant fra 2018 til 2019.
• Lovgivningen om kortere ventetid på genoptræning giver en tendens til flere udeblivelser fra den første vurderingssamtale, fordi borgerne ikke er fysisk og mentalt klar til at opstarte genoptræning inden for 7 dage efter udskrivelse.
• Terapeuternes ressourcer og kompetencer efterspørges i stigende omfang som følge af et relevant og stigende fokus på tværfagligt samarbejde i vores organisation.

Punktet ”Opsummering og perspektivering” er tilføjet i starten af rapporten. Her er det muligt at danne sig et overblik over rapportens indhold samt bagvedliggende forklaringer til datamaterialet.

Datamaterialet til årsrapportens tal fra 2018 og 2019 er udelukkende baseret på terapeuternes håndregistreringer, da det hidtil ikke har været muligt at trække brugbare data fra omsorgssystemet. Dette forventer vi at kunne i løbet af 2020.

Vedhæftet er årsrapport 2019 for Træningscenteret.

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt. Sagen sendes til Seniorrådet og Handicaprådet til efterretning.

Orienteringspunkt

Træning og Rehabilitering i Ishøj Kommune varetager kommunens tilbud for ernæringsterapi. Her præsenteres årsrapporten for 2019. Teamleder Nathalie Hjort Pedersen deltager under punktet.

Borgere, som har et utilsigtet vægttab og nedsat appetit fx i forbindelse med sygdom, kan modtage ernæringsterapi i Ishøj Kommune. Ernæringsterapi er diætvejledning ved klinisk diætist, hvor borgerne får hjælp til at sammensætte deres kost, så vægttabet stabiliseres eller vægten øges. Tilbuddet kræver henvisning.

Årsrapporten viser at:

• I 2019 har der været henvist 31 borgere til ernæringsterapi.
• Borgerne er i gennemsnit blevet telefonisk kontaktet af en sundhedskonsulent 1,5 dage efter modtagelse af henvisningen.
• Henvisningerne fordeler sig jævnt over året, dog med lidt månedlige udsving.
• Henvisningerne fordeler sig på følgende måder ift. diagnoser: Geriatri (dvs. behandling og rehabilitering af ældre patienter) 55 %, kræft 13 %, KOL 3 % og andet 29 %. Andet dækker bl.a. over ortopædkirurgiske, hjerterelaterede og reumatologiske (dvs. sygdomme i bevægeapparatet) diagnoser.
• Henvisningerne kommer både fra fysioterapeuter og ergoterapeuter (12 stk.), egen læge (6 stk.), hverdagsrehabilitering og hjemmevejledere (6 stk.), hjemmeplejen (3 stk.), plejepersonale (2 stk.), andre (1 stk.), samt borgere som selv henvender sig (1 stk.).

Træning og Rehabilitering forventer at antallet af henvisninger i indeværende år kommer til at overstige antallet fra 2019. I første kvartal af 2020 havde Træning og Rehabilitering således modtaget i alt 14 henvisninger til ernæringsterapi. Det er 9 flere end på samme tidspunkt i 2020. Årsagen til stigningen i antal henvisninger kan blandt andet forklares med et større samarbejde mellem fysio- og ergoterapeuterne i Træningscenteret og diætisten i Sundhedscenteret.

Gruppen af henviste borgere rummer en stor diversitet og dermed også en stor kompleksitet, når effekten af tilbuddet skal vurderes. De 31 borgere repræsenterer fx både terminale syge borgere og syge borgere, der skal rehabiliteres efter kirurgiske indgreb. Ernæringsterapien og den deraf følgende diætbehandling tilrettelægges efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der lægger vægt på et individualiseret forløb med udgangspunkt i borgerens behov og kliniske situation. Den kliniske diætist sætter derfor i samråd med borgeren eller plejepersonalet et fælles mål for diætbehandlingen.

Ni borgere blev afsluttet i enighed. Det sker, når borgeren opnår vægtøgning, eller viser sig at være i stand til selv at fortsætte diætbehandlingen på egen hånd, og dermed har forståelse for principperne og målet med kostens sammensætning.

Seks borgere overgår til plejehjem/-centre. Med dette forstås, at den kliniske diætist igangsætter ernæringsterapien ved at udarbejde en plan sammen med plejepersonalet. Denne plan er en rettesnor for plejepersonalet i det daglige pædagogiske arbejde med at opmuntre og motivere borgeren til at indtage nok mad til at dække deres ernæringsbehov.

De fem borgere, der er afsluttet efter eget ønske, ønsker ikke at fortsætte med vejledningen, indtil det aftalte mål er opnået. De ønsker ikke forløb, blot en enkelt vejledning, der kan bidrage med viden omkring, hvordan de skal agere fremadrettet.

De to borgere, der er afsluttet af andre årsager, har ikke behov for ernæringsfaglig udredning. Det kan fx være borgere, der har haft utilsigtet vægttab som følge af tab af ægtefælle. Her er de henvist videre til fx sorg- og livsmodsgruppe.

Der er ikke udarbejdet statistisk sammenligningsgrundlag mellem kommunerne, hverken på Vestegnen eller på nationalt niveau. Det skyldes, at der ikke foreligger nogle nationale retningslinjer for henvisninger til ernæringsterapi i kommunalt regi og dermed heller ikke noget validt sammenligningsgrundlag, i det kommunerne løser opgaven meget forskelligt. Dette ses blandt andet ved, at de kliniske diætister er organiseret meget forskelligt i kommunerne.

Årsrapporten er vedlagt som bilag.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt. Sagen sendes til Seniorrådet og Handicaprådet til efterretning.

Orienteringspunkt

Træning og Rehabilitering tilbyder forløbsprogrammer med udgangspunkt i forskellige kroniske sygdomme. Her præsenteres årsrapporten for forløbsprogrammerne i 2019. Teamleder Nathalie Hjort Pedersen deltager under punktet.

Sundhedskonsulenter og fysio- og ergoterapeuter i Træning og Rehabilitering varetager i samarbejde med Vallensbæk Kommune de tre store forløbsprogrammer for borgere med henholdsvis KOL, diabetes og kræft. Desuden tilbydes diætistvejledning til borgere med prædiabetes, forløb til borgere med lænderygsmerter samt hjerteforløbsprogram. Sidstnævnte er udliciteret til Albertslund Kommune. Formålet med indsatserne er at styrke borgernes evne til at mestre hverdagslivet med en kronisk sygdom.

Årsrapporten viser at:

• Sundhedscenteret har i 2019 modtaget 197 henvisninger til forløbsprogrammer heriblandt 39 henvisninger til psykologhjælp, overvægt, stress osv., som Sundhedscenteret ikke tilbyder.
• Størstedelen af de modtagne henvisninger omhandler KOL, diabetes og kræft.
• Borgerne er i gennemsnit blevet telefonisk kontaktet af en sundhedskonsulent 0,92 dage efter modtagelse af henvisningen.
• Henvisningerne fordeler sig jævnt over året dog med lidt månedlige udsving.
• 45 % af de henviste borgere er nydiagnosticerede og har fået stillet diagnosen for under 6 måneder siden. 47 % fik diagnosen for mere end 6 måneder siden. 8 % blev henvist med prædiabetes.
• Henvisningerne kommer primært fra egen læge (108 stk.) eller hospital (65 stk.) mens en mindre andel (23 stk.) kommer fra henholdsvis træningscenter, jobcenter, andre steder, eller ved at borgerne selv henvender sig.

Træning og Rehabilitering forventer at antallet af henvisninger i indeværende år kommer til at overstige antallet fra 2019. I første kvartal af 2020 havde Træning og Rehabilitering således modtaget i alt 82 henvisninger, hvilket er 50 flere end på samme tid i 2019. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at tilbuddet omkring rygestop fra årsskiftet er hjemtaget til kommunen, hvor imod tilbuddet tidligere har været udliciteret. Træning og Rehabilitering har det seneste år ændret strategi i forhold til indsatsen omkring forløbsprogrammer. Tidligere er borgerne henvist direkte til et specifikt forløbsprogram med udgangspunkt i deres diagnose. Fokus var dengang i høj grad på at undervise borgerne i sygdomslære. Nu er der i langt højere grad en sundhedspædagogisk tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker for ændring af livsstil, når deres forløb planlægges.

Der er ikke udarbejdet noget statistisk sammenligningsgrundlag mellem kommunerne hverken på Vestegnen eller på nationalt niveau. Dette skyldes, at arbejdet med forløbsprogrammerne rodfæster sig i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Disse retningslinjer fortolkes meget forskelligt fra kommune til kommune. En sammenligning vil derfor ikke kunne foretages på validt grundlag. Sundhedsdatastyrelsen arbejder for nuværende på at udvikle et spørgeskema, som kan bruges til dialogstøtte i kontakten med borgere, som har en kronisk sygdom. Dette spørgeskema målrettes i første omgang til borgere med diabetes 2 og iskæmisk hjertesygdom. Spørgeskemaet genererer data kaldet PRO-data.

Ved første møde med borgeren afholdes en afklarende samtale. Samtalen har til formål sammen med den enkelte borger at afdække, hvilke behov/ønsker og mål borgeren har for egen sundhed. Effekten af denne indsat vurderes ved den afsluttende og opfølgende samtale, der finder sted 3-6 måneder efter den afklarende samtale. Sundhedscenteret forventer at benytte PRO-spørgeskemaet i disse samtaler så snart det frigives til nationalt brug. Det er forventningen, at data fra spørgeskemaet kan sige noget om effekten af indsatsen.

Træning og Rehabilitering har indtil videre valgt at fokusere på at generere aktivitetsdata for de forskellige sundhedstilbud. For nuværende findes der som nævnt ikke nogen nationale data til sammenligning med andre kommuner. Ved forespørgsel i netværket af de andre kommuner i Sydklyngen (Vestegnen og Sydamager) har to kommuner henholdsvis Vallensbæk og Tårnby Kommuner meldt tilbage angående deres antal af henvisninger til forløbsprogrammer i 2019. Heraf ses det, at Vallensbæk Kommune har modtaget 121 henvisninger til forløbsprogrammer, hvilket svarer til 0,00726 henvisninger per indbygger, mens Tårnby Kommune har modtaget 346 henvisninger, hvilket svarer til 0,00804 henvisninger per indbygger. Til sammenligning har Ishøj Kommune haft 0,00856 henvisninger per indbygger.

Årsrapporten er vedhæftet som bilag.

Ordforklaring til side 7 i årsrapporten: Dyslipidæmi er ændret eller øget niveau af fedtstoffer i blodet som fx kolesterol. PCOS er en forkortelse for Poly Cystisk Ovarie Syndrom, som er en hormonel forstyrrelse hos kvinder grundet blærer på æggestokken.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt. Sagen sendes til Seniorrådet og Handicaprådet til efterretning.

Godkendelsespunkt:

Endelig kvalitetsstandard for akutfunktionen under Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen forelægges til godkendelse. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet d. 13. januar at sende forslag til kvalitetsstandard for akutfunktionen under Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen til høring i Seniorrådet. Seniorrådet har indgivet høringssvar, som er vedhæftet sagen. Af høringssvaret fremgår det, at Seniorrådet ønsker nogle tilføjelser og præciseringer til kvalitetsstandarden.

Administrationen har derfor tilføjet og præciseret følgende:

• I afsnittet form og indhold: Der er tilføjet, at opgaverne leveres døgnet rundt ud fra en faglig vurdering i forhold til borgernes samlede situation og velbefindende.
• I afsnittet organisering omfang og varighed: Det er tilføjet, at delegering af opgaver sker med udgangspunkt i "Kompetence og delegering i Center for Voksne og Velfærd, Ishøj Kommune, april 2019".
• I afsnittet kompetencekrav til udfører: Det er tilføjet, at delegering af opgaver sker med udgangspunkt i "Kompetence og delegering i Center for Voksne og Velfærd, Ishøj Kommune, april 2019".
• I afsnittet borgerens pligter og rettigheder: Det er tilføjet, at såfremt borger ikke er i stand til at bortskaffe affald korrekt, vil hjemmesygeplejen bede myndigheden om at visitere en ydelse på dette.

Tilføjelserne er markeret med rødt i kvalitetsstandarden.

Yderligere kommentarer fra Seniorrådet:
Seniorrådet har, jf. deres høringssvar, endvidere ønsket præciseret, at det kun er sygeplejersker med mindst 2 års klinisk erfaring, der kan varetage akutte og komplekse sygeplejeopgaver, jf. afsnittet "Kompetencekrav til udfører". Administrationen har ikke tilretttet herefter, da der kan være sygeplejersker, som har mindre end to års erfaring, som har de fornødne kompetencer.

Seniorrådet ønsker at vide, hvor lang tid man kan være tilknyttet akutfunktionen? Der er ingen tidsbegrænsning, så borgeren er tilknyttet akutfunktionen, sålænge der er et behov herfor.

Seniorrådet ønsker, at det fremgår af kvalitetsstandarden, hvem der har udarbejdet den, og hvornår standarden skal revideres? Det fremgår af de endelige kvalitetsstandarder, hvornår disse er godkendte samt hvornår de skal revideres. Der sættes ikke navn på, hvem der har uarbejdet standarden, da der oftest pågår et samarbejde mellem flere medarbejdere om at udarbejde kvalitetsstandarden. Dette gælder for alle kvalitetsstandarder under Center for Voksne og Velfærd.

Vedhæftet er forslag til endelig kvalitetsstandard for akutfunktionen.

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender endelig kvalitetsstandard for akutfunktionen og sender sagen til orientering i Seniorrådet.

Tiltrådt.

Beslutningspunkt

Endelig kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

På mødet d. 10. februar 2020 godkendte Social- og Sundhedsudvalget at sende kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg til høring i Seniorrådet med høringsfrist d. 1. marts 2020. Administrationen udsatte herefter høringsfristen og Seniorrådet har nu behandlet kvalitetsstandarden på deres møde i april. Seniorrådet godkender den nye standard med de tilføjede rettelser og beder om at få en evaluering af de nye tiltag i løbet af 2021. Seniorrådet vil ligesom Social- og Sundhedsudvalget få en tilbagemelding på de nye tiltag efter 3 måneder. Dog skal det her påpeges, at de næste måneder på mange måder bliver anderledes end tidligere, grundet den nye situation med covid-19 og de deraf afledte retningslinjer og forbehold.

Den endelige kvalitetsstandard forelægges til godkendelse.

Den endelige kvalitetsstandard er vedlagt.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender den endelige kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg.

Tiltrådt.

Servicelovens § 79a

Godkendelsespunkt

Grundet den nuværende covid-19-situation anbefales det, at opstart af ny leverandør af hjemmeplejeydelser udsættes til d. 1. januar 2021. Sagen forelægges til godkendelse.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte d. 9. marts 2020 proces for udbud af hjemmeplejeydelser, med opstart af ny leverandør d. 1. november 2020. På grund af den eksisterende covid-19-krise foreslår administrationen, at ny leverandør først opstartes d. 1. januar 2021. Kontrakten med den nuværende leverandør, Altiden, forlænges således til d. 31. december 2020.

Vedhæftet er opdateret tidsplan for udbudsprocessen.

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender forslag til ny tidsplan samt, at der opstartes med ny leverandør af hjemmeplejeydelser d. 1. januar 2021.

Tiltrådt.

Orienteringssag

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2019 for Ishøj Kommune. Sagen forelægges endvidere for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2019 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, herunder også børneområdet. Statistikken vedrører således Borgerservice, Center for Børn og Forebyggelse samt Center for Voksne og Velfærd. Statistikken omfatter tillige borgere fra Vallensbæk Kommune, på de områder hvor Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetager opgaver inden for det specialiserede socialområde for både børn og voksne. Der skelnes derfor ikke mellem, om en sag er indbragt af en Ishøj eller Vallensbæk borger.

Der er i bilag 2, tabel 1 vist Ankestyrelsens behandling af Ishøj Kommunes klagesager på social- og beskæftigelsesområdet for hele 2019, og de forudgående år, 2018 og 2017. I 2019 har Ankestyrelsen afgjort 131 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I tabel 1 fremgår det, hvordan disse klager er fordelt på lovområder, samt om Ankestyrelsen har henholdsvis stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen.

En nærmere forklaring af Ankestyrelsens begreber er gengivet i bilag 1.

Det som tabel 1-a, i bilag 2 viser er, at det primært er klagesager inden for aktivloven og servicelovens område der antalsmæssigt vejer tungt. Der er sket et lille fald i det samlede antal klagesager fra 151 i 2017, til 136 i 2018 og til 131 i 2019. Antallet af stadfæstelser er faldet antalsmæssigt. Såvel omgørelses som stadfæstelsesprocenten beregnes i forhold til alle sager, med undtagelse af de afviste/henviste sager, der ikke medgår. Stadfæstelsesprocenten i Ishøj Kommune var således 67 % i 2017, 64 % i 2018 og 63 % i 2019.

Tabel 2, i bilag 2 viser en oversigt over omgørelsesprocenter for hele landet og for Ishøj Kommune i perioden fra 2013 til 2019.

I Ishøj Kommune ligger omgørelsesprocenten lidt højere end landsgennemsnittet. For hele landet er omgørelsesprocenten 30 % i såvel 2017 som 2018, og 33 % i 2019, mens den for Ishøj Kommune var på 32 % i 2017, 36 % i 2018, og 37 % i 2019.

På servicelovens område ligger Ishøj Kommune dog under landsgennemsnittet med hensyn til at få omgjort vores afgørelser, henholdsvis 9 % bedre i 2017, 2 % i 2018 og 3 % i 2019.

Det er på aktivlovens område, at Ishøj Kommune har en forholdsvis høj omgørelsesprocent.

Antallet af klagesager har dog været jævnt faldende. Hvor der i 2017 var 48 klager vedrørende Aktivloven, var der 43 i 2018, hvilket i 2019 var faldet til 31 sager. Altså en reduktion i antallet af klager på ca. 35 %. Omgørelsesprocenten er dog fortsat lidt højere end landsgennemsnittet. I 2017 lå Ishøj Kommune 9 % højere end landsgennemsnittet, hvilket blev øget til 13 % i 2018. Dette tal er faldet, og Ishøj ligger nu på 43 %, hvilket er 11 % højere end landsgennemsnittet på 32 %.

Aktuelt er der igangsat en tværgående indsats for at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser generelt. I samarbejde med Center for Ledelse og Strategi, Center for Børn og Forebyggelse og Center for Voksne og Velfærd har juristerne i kommunen planlagt og gennemført praksisnært kursusforløb i `den gode afgørelse`.

Forslag til beslutning:

Social- og sundhedsudvalget tager Ankestyrelsens ankestatistik for 2019 til efterretning.

Tiltrådt. Sagen sendes til Handicaprådet.

Retssikkerhedsloven §§ 76-79b.

Orienteringssag

Administrationen har produceret ændrede vejledninger på ind- og udflytning på Kærbo/Torsbo i.f.m. COVID-19 i overensstemmelse med de særlige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Administrationen har på baggrund af covid-19 produceret justerede vejledninger til ind- og fraflytning på plejecentrene, således at personalet ved, hvordan de skal forholde sig til flytninger i krisesituationer, hvor beredskabsplanen i Ishøj Kommune træder i kraft (se bilag).

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

• Social- og Sundhedsudvalget er inviteret til dialogmøde om det specialiserede socialområde d. 14. sept. kl. 15.30 - 18.30 i Viften, Rødovre (se bilag for invitation og program).
• Administrationen har udarbejdet opdateret aktivitetsoversigt 2020 for Social- og Sundhedsudvalget (se bilag).

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager meddelelserne til efterretning.

Tiltrådt.

Orienteringspunkt

Administrationen orienterer Social- og Sundhedsudvalget om nøgletal (se bilag).

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om nøgletal til efterretning. 

Tiltrådt.

Orienteringspunkt 

• Klage over socialområdet, ikke nogen specifik paragraf.
• Klage over sengeafsnit på Kærbo, der skal bruges til hjemtagelser fra hospitalet, ikke nogen specifik paragraf.
• Sundhedsloven § 138: Klage over henvisning til sygeplejeklinikken for medicindosering.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om klagesager til efterretning.

Tiltrådt.

Intet til punktet.