Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 12. september 2016 kl. 16.30

Mødelokalet, etage 6

Sagsfremstilling

Overtandlæge Birgitte Sindrup vil på mødet fortælle om den kommunale tandpleje, herunder børne- og ungetandpleje, den kommunale omsorgs- og specialtandpleje samt den opsøgende tandpleje.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om tandplejen til efterretning.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Det indhegnede område ved Syrenskuret har gennem nogen tid været brugt af forskellige grupperinger, bl.a. til narkohandel. Derfor benyttes stedet ikke længere af de oprindelige brugere.

Det forslås, at bygningen (containeren) flyttes til Materielgården til opbevaring,  at hegnet tages ned og at der tyndes ud i bevoksningen. Konsekvensen er så, at de oprindelige bruger ikke længere har et sted, men også at de øvrige grupperinger  forsvinder.

Sammen med brugerne og udsatterådet arbejdes der på at finde en ny lokalitet eller et andet socialt tilbud til målgruppen.

Beslutning

Tilføjelse :

  • Sundhedsstyrelsen har bevilget Ishøj Kommune kr. 660.000 til projekt om aflastning for pårørende til demente.
  • Akuttelefon for borgere med angst mv. opstarter 1. oktober 2016 tlf. nr. 2525 0400.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletallene til efterretning.

 

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Resume

Byrådet 1. behandlede budgetforslaget den 22. august 2016.

I budgetforslaget til 1. behandlingen var der en ubalance på 57,0 mio.kr. for budget 2017 ekskl. indregning af særtilskuddet. Onsdag den 31. august 2016 fik vi meddelelse om, at Ishøj Kommunes særtilskud for 2017 udgør 23,0 mio.kr. Herefter udgør ubalancen 34,0 mio.kr.

Med henblik på at kunne skabe balance i budgettet er der udarbejdet et sparekatalog, som blev forelagt Byrådet ved 1. behandlingen. Sparekataloget udgør 15,0 mio.kr.

Der henvises til den udarbejdede budgetredegørelse 2017-2020 af 9. august 2016 samt til sparekataloget af 9. august 2016.

Byrådet har oversendt budgetforslaget - herunder sparekataloget - til 2. behandling i Byrådet, som sker den 4. oktober 2016.

Budgetforslaget har været udsendt til høringer i råd, institutioner, brugerstyrelser mv. samt til drøftelse og information i MED-udvalgene. Alle indkomne høringssvar vil indgå i Økonomi- og Planudvalgets 2. behandling af budgettet den 26. september 2016.

Social- og Sundhedsudvalget har indhentet høringssvar fra de under udvalget hørende råd, institutioner mv. Disse høringssvar fremlægges.

Torsdag den 8. september 2016 er der budgetseminar for Byrådet, hvorfor der kan komme yderligere korrektioner til budget 2017.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at budgettet drøftes under henvisning til de igangværende politiske drøftelser om et muligt budgetforlig, og at partierne ellers forbeholder sig ret til at indsende egne budgetforslag inden den 22. september 2016.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Sagsfremstilling

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Aarhus Universitet har lavet en ansøgning til VELUX fonden om et forskningsprojekt med fokus på etniske ældre og selvudpegede hjælpere. Parterne ønsker at inkludere Aarhus og Ishøj Kommune som samarbejdspartnere i forhold til at få undersøgt området og kunne arbejde med at implementere et opkvalificeringsforløb i de respektive kommuner.

Selvudpegede hjælpere er familiemedlemmer, der vælger at tage sig af en plejekrævende ældre i eget hjem, og som modtager kompensation for dette. Vi har i Ishøj lige nu 35 borgere med selvudpegede hjælpere, hvoraf de 27 familier har en anden etnisk baggrund end dansk. Projektet ønsker at se på de pakistanske, tyrkiske og palæstinensiske familier i Danmark, der tager sig af et ældre plejekrævende familiemedlem i eget hjem for at kunne medvirke til at professionalisere denne ordning og måske på sigt være med til at løfte en udfordring med stadig flere ældre etniske ældre i Danmark.

Projektet vil ikke være forbundet med ekstra omkostninger for Ishøj Kommune.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at Ishøj Kommune deltager i ansøgningen til projekt om etniske ældre og selvudpegede hjælpere i samarbejde med SFI og Aarhus Universitet.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Sagsfremstilling

Center for Socialservice har udarbejdet ansøgning om tilskud til etablering af 6 permanente boliger og et fælleshus til udsatte hjemløse ishøjborgere. Ansøgningen indsendes til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet af bygherren gennem kommunalbestyrelsen. Der kan ydes op til 400.000 kr. i støtte pr. bolig. Der ansøges derfor om 2.800.000 kr., som er det maximale tilskud, der kan opnås ved etablering af 6 hjemløseboliger og et fælleshus.

Vedlagt er derfor foreløbig ansøgning samt projektbeskrivelse. Derudover er vedlagt notat om hjemløseboliger samt beregning af de økonomiske forhold ved etablering af 6 hjemløseboliger og et fælleshus i Ishøj Kommune.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at ansøgning, projektbeskrivelse samt øvrige bilag sendes til godkendelse i byrådet, og indgår i budgetforhandlingerne for 2017.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag