Baggrund
I forbindelse med forberedelsen af forslag til rådighedskataloget 2024 anmodede Social- og Sundhedsudvalget administrationen om undersøge potentialer i hjemmeplejen. Administrationen identificerede et behov for at give hjemmeplejen et 360 graders eftersyn for at undersøge, om der var muligheder for at effektivisere ved at ændre på områdets organisering, før kommunen ellers ville være nødsaget til at ændre på serviceniveauet. Til at forestå analysen indgik Center for Voksne og Velfærd et samarbejde med PwC. Dette har resulteret i en budgetanalyse af hjemmepleje og sygeplejen (bilag 1).

Formål med budgetanalysen
Budgetanalysen skal i praksis anvendes med henblik på at få opdateret styringen, så den tilpasses en ny virkelighed på ældreområdet. Demografiske beregninger viser, at Ishøj Kommune vil få en stigning på 76 % af +80-årige frem til 2028 svarende til ca. 540 flere personer, hvilket peger på vigtigheden i løbende at kunne styre ydelserne og økonomien. Desuden vil der i fremtiden blive mangel på arbejdskraft indenfor syge- og hjemmeplejen, hvilket betyder, at det vil være nødvendigt at tilrettelægge og udføre arbejdet på en ny måde fremover.

Introduktion til budgetanalysen
PwC vil præsentere analysens fund og anbefalinger, der peger på behov for at arbejde med den økonomiske styring på en fremsynet måde, herunder at binde visitation af ydelser til borgerne tættere sammen med udførelsen af ydelser.

Plan for løsningsmodel
På baggrund af analysens resultater har administrationen i samråd med PwC arbejdet med, hvordan de identificerede udfordringer kan løses. Der er lagt en foreløbig plan, som peger ind i at koble en ny styringsmodel med at implementere faste teams (også omtalt som selvstyrende teams), idet det både er administrationens og PwCs vurdering, at denne løsningsmodel på sigt kan rette op på de negative konsekvenser af den ikke længere holdbare økonomiske styringsmodel, der p.t. præger ældreområdet. Som led i denne proces vil det samtidig være muligt at opnå de effektiviseringsgevinster, som PwC peger på igennem deres analyse af brugertidsprocenten samt i deres kapacitetsanalyse på tværs af faggrupperne på området. Roadmap 1 indeholder en tidsplan for prioritering af igangsætning af flere projekter under et overordnet program (bilag 2).

Faste teams
Ishøj Kommune har gennem længere tid været interesseret i at etablere faste teams, der er en afledning af den hollandske Burtzorg-model. Der er tidligere udtrykt en politisk målsætning om, at borgeren skal i kontakt med faste medarbejdere fremfor skiftende medarbejdere, som er et af kernelementerne i faste teams. Flere danske kommuner har desuden gode erfaringer med, at faste teams kan øge trivslen i medarbejdergruppen, hvilket kan bidrage til fastholdelse af medarbejdere og mindske rekrutteringsudfordringer på ældreområdet.

Hjemmehjælp (jf. serviceloven) pålægger kommunerne at tilbyde servicetilbud, fx personlig og praktisk hjælp til personer, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Hjemmesygepleje (jf. sundhedsloven) retter sig mod personer med behov for sygepleje.

Intet at bemærke.

at PwCs budgetanalyse af hjemmepleje og sygeplejen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om resultaterne af konsulent- og revisionshuset PwC’s budgetanalyse af hjemmepleje og sygeplejen i Ishøj Kommune. Henrik Petersen (partner), Mikkel Munk Wammen (senior manager) og Mette Jensen (specialkonsulent) fra PwC vil på mødet fremlægge budgetanalysen.

Baggrund
På mødet den 17. august 2023 vedtog udvalget et kommissorium for sundhedsstrategi, ældrestrategi og socialstrategi på Social- og Sundhedsudvalgets område, der indeholdt bud på organisering samt en foreløbig tids- og procesplan for opgaver og aktiviteter. Siden udvalgsmødet har projektlederne bidraget med input til udfordringsbilledet, som er indarbejdet i vedhæftede præsentation (bilag 1). Præsentationen er udarbejdet af udviklingskonsulenter i CVV på baggrund af en proces, hvor centerchef og afdelingsledere har været inddraget.

Det politiske grundlag
Kommissoriet tager udgangspunkt i Ishøj Kommunes Velfærdspolitik, der omfatter områderne sundhed, ældre og borgere med særlige behov, primært på voksenområdet. Visionen i velfærdspolitikken er at medvirke til at skabe et ligeværdigt samfundsliv, som kan bidrage til fællesskaber, livskvalitet og udfoldelsesmuligheder for alle kommunens borgere.

Pejlemærker i velfærdspolitikken er:

• At folkesundheden i Ishøj forbedres både i forhold til fysisk, psykisk og social sundhed.
• At alle i Ishøj har mulighed for at udvikle og udfolde deres ressourcer.
• At Ishøjs ældre borgere i højere grad opretholder evnen til at klare sig selv og dermed lever gode og værdige ældreliv.

Udmøntning af velfærdspolitikkens vision og pejlemærker kalder på strategier, som kan understøtte, at velfærdspolitikken bliver konkretiseret, så der kan sættes en ønsket retning for udvikling af velfærdsområderne i overensstemmelse med politikken. Strategier, der kan medvirke til, at Social- og Sundhedsudvalget kan sætte en tydelig og klar retning for administrationen gennem målsætninger og indsatsområder, som det er muligt for ledere og medarbejdere at arbejde ud fra – både når de organiser arbejdet, og når de møder borgeren.

Det overordnede formål med de tre strategier er at sikre en kvalificeret, helhedsorienteret og sammenhængende indsats på voksen velfærdsområdet, så alle borgere i kommunen får mulighed for at leve et så sundt og aktivt liv som muligt, som kan styrke deres mulighed for at deltage i fællesskaber.

Introduktion til udfordringsbilledet i Ishøj
I præsentationen af udfordringsbilledet beskrives identificerede udfordringer på henholdsvis sundheds-, social- og ældreområdet. Præsentationen tager desuden udgangspunkt i, at de tre strategier principielt kan henvende sig til den samme borger i forskellige faser af borgerens liv. Administrationen lægger derfor op til, at strategierne får et sammenligneligt og ensartet udtryk, som den enkelte borger vil kunne genkende og let orientere sig i, alt efter i hvilken fase (eller målgruppe) vedkommende befinder sig i.

Flere udfordringer går på tværs af sundheds-, social- og ældreområdet og borgerens livsfaser, fx:

• Øget kompleksitet i den enkelte borgers livssituation, fx flere diagnoser.
• Psykologisk mistrivsel hos den enkelte borger, fx oplevelse af ensomhed.
• Mangel på diversitet i boligformer tilpasset nye generationer af borgere.

Idet de tre områder påvirker og fletter sig ind i hinanden, anbefaler administrationen et øget fokus på forebyggelse (herunder rehabilitering), der vil kunne medføre bedre livskvalitet og øget selvhjulpenhed og værdighed for den enkelte borger.

Serviceloven og sundhedsloven.

Intet at bemærke.

at Social- og Sundhedsudvalget ud fra udfordringsbilledet udvælger de udfordringer, de ser som de vigtigste fokusområder og dermed sætter en retning for idéoplægget til en sundhedsstrategi, en socialstrategi og en ældrestrategi.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Der lægges op til en drøftelse vedrørende udfordringsbilledet på sundheds-, social- og ældreområdet med henblik på, at Social- og Sundhedsudvalget udvælger de udfordringer, de ser som de vigtigste fokusområder og dermed sætter en retning for idéoplægget til en sundhedsstrategi, en socialstrategi og en ældrestrategi. Der er lagt op til endelig politisk beslutning af udkast til de tre strategier på udvalgets møde i første kvartal af 2024.

Konsulenter i Center for Voksne og Velfærd Kirsten Tolver Wohlenberg, Ane Kantrine Hyldal Hess Jensen og Camilla Hjørnholm Olsen deltager under dette punkt.

Baggrund
Omsorgscenter Kærbo ansøgte i 2021 Sundhedsstyrelsens pulje til mere hjemlighed på plejehjem og fik tilsagn om i projektperioden at modtage 1.692.490 kr. til projektet ”Invitation til liv”. Projektet har haft fokus på at skabe et levende og imødekommende indgangsparti og fællesarealer på Kærbo med henblik på at give beboere og pårørende en oplevelse af hjemlighed, når de træder ind på Kærbo og opholder sig der. Der blev i forbindelse med tilsagnet rejst krav om, at kommunen skulle indsende en faglig afrapportering til Socialstyrelsen (bilag 1), som i september 2023 er blevet godkendt.

Status på projektet
Det kan være vanskeligt at skabe hjemlighed indenfor rammerne af en institution. I projektperioden har Kærbo via en inddragende tilgang, hvor beboere, pårørende og medarbejdere har inspireret til, hvordan fællesarealerne kunne blive mere hjemlige, fået renoveret indgangspartiet og flere fællesarealer, så de fremstår mere hjemlige.

Der er efterfølgende lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt en gruppe af beboere, der viser, at de oplever, at de nyindrettede områder virker mere hjemlige.

Spørgeskemaundersøgelsen omhandler oplevelsen af de nyrenoverede fællesarealer og var målrettet beboere, der jævnligt opholder sig i de nyrenoverede fællesarealer, hvilket anslås at være cirka en tredjedel af de i alt 104 beboere. Det resulterede i 35 besvarelser, som viser at 89,5 % af målgruppen er tilfredse med indretningen af de renoverede fællesarealer, så succeskriteriet om at 80 % skulle være tilfredse er opfyldt. Der er flere indretningselementer, som beboerne oplever som hjemlige, fx planter, akvarium, gardiner samt vægudsmykning. Desuden oplever 29 af de adspurgte beboere, at der er hyggekroge, og 20 af beboerne oplever, at der er komfortable møbler (jf. bilag 2).

Derudover har der været fokus på, at følelsen af hjemlighed skabes i takt med, at mennesker sætter præg på og bruger et rum, hvilket er i tråd med følgende medarbejderobservation: ”Vi har i projektperioden gjort os den vigtige observation at liv, aktiviteter, stemmer, kendte ansigter, sang og så videre tiltrækker og skaber liv, derfor er det vigtigt, at der planlægges aktiviteter i fællesarealerne for at invitere til endnu mere liv.”

Samlet set er det derfor vurderingen, at formålet med projektet om at skabe mere hjemlighed er opfyldt.

Det er planlagt, at plejehjemsbestyrelsen og brugerbestyrelse af aktivitetscentret i november vil få forelagt resultaterne af slutevalueringen og de foreløbige erfaringer med at skabe hjemlighed på et dialogmøde, hvor bestyrelsesmedlemmerne har mulighed for at komme med input. Desuden afholdes der en reception for at fejre de nye fællesarealer den 30. november.

Puljen var oprindeligt placeret i regi af Videnscenter for værdig ældrepleje under Sundhedsstyrelsen som et nyt initiativ og et led i at skabe øget livskvalitet blandt plejehjemsbeboere, men hører nu under Social- og Boligstyrelsen.

Tilsagnet for 2021 udgjorde 314.487 kr. og tilsagnet for 2022 udgjorde 1.278.003 kr. Der blev i forbindelse med tilsagnet rejst krav om, at kommunen skulle indsende revideret regnskab inkl. evt. revisionsbemærkninger og revisionsprotokol.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status på projektet ”Invitation til liv”, der er et projekt på Kærbo, som har modtaget puljemidler til mere hjemlighed på plejehjem.

På Social og Sundhedsudvalgsmødet den 21. september blev det besluttet at:

1) Igangsætte udbudsproces omkring udlicitering/udbud af madservice til hjemmeboende borgere, herunder høring af Lokal MED på Kærbo Plejecenter om den påtænkte beslutning.

2) Undersøge om det på sigt er muligt at lave en tillægsmodel, hvor borgerne ved øget eget tilskud kan vælge en leverandør, der kan levere frisk mad dagligt.

Ad 1) Høring om påtænkt beslutning om udbud af madservice til hjemmeboende
Udbud af madservice har været i høring i LokalMED på Kærbo Plejecenter med henblik på at sikre, at medarbejdernes/medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag kan indgå ï udvalgets beslutning, jf. Aftale om medindflydelse og medbestemmelse afsnit 5. LokalMED på Kærbo Plejecenter har den 27. september 2023 drøftet det påtænkte udbud af madservice til hjemmeboende borgere.

Høringssvar/referat fra drøftelse om udbuddet på mødet
LokalMED på Kærbo ser positivt på udlicitering af madservice til hjemmeboende borgere, da en adskillelse af produktion til plejecentre og hjemmepleje vil gøre det muligt at højne kvaliteten af maden til plejecentrenes beboere, bl.a. ved at forberede muligheder for at anvende friske råvare. Derudover kan omkostninger til ombygning af køkken i forbindelse med udvidelse af plejecenter og køb af ny pakkemaskine undgås.

LokalMED gjorde endvidere opmærksom på, at der alene leveres madservice til 80 borger dagligt. I indstillingen til Social- og Sundhedsudvalget, der blev behandlet på mødet den 21. september 2023, var det angivet, at der var 144 borgere, der pr. 1. juli 2023 var visiteret til madservice fra Kærbo Plejecenter. Indstillingen giver således et upræcist billede i forhold til den daglige produktion.

LokalMED på Kærbo Plejecenter har ikke ud over referatet ønsket at afgive høringssvar.

Administrationens vurdering af høringssvar
Administrationen noterer sig, at Kærbo LokalMED er positive over for udbuddet. Administrationen indstiller derfor, at udbud af madservice til hjemmeboende borgere godkendes endeligt af Social- og Sundhedsudvalget.

MED-udvalget har ikke forholdt sig direkte til kontrolbuddet, men administrationen indstiller forsat, at Køkkenet på Kærbo Plejecenter afgiver kontrolbud på opgaven. Ishøj Kommune skal i henhold til serviceloven sikre borgerne mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører af madservice. Ishøj Kommune har en økonomisk interesse i, at Det Danske Madhus og Sæsonens Madleverandør ikke som de eneste aktører på markedet, kan sætte prisen, som de ønsker. Derfor er det relevant, at Kærbo Plejecenter afgiver kontrolbud.

I høringssvaret fra LokalMED på Kærbo fremgår det endvidere, at der kun produceres madservice til 80 borgere dagligt, men der i indstillingen til Social og Sundhedsudvalget møde den 21. september i tabel 1 var angivet 144 visiterede borgere fik leveret madservice fra Kærbo Plejecenter. Det er ikke administrationen vurdering, at tabel 1 indeholder forkerte oplysninger om produktionsomfanget, men administrationen vil tage høringssvaret til efterretning og i udbudsmaterialet angive indkøbsvolumen ud fra antal hovedretter, biretter og andre produkter, der skal leveres årligt. Dette er mere præcist end antal daglige brugere eller antal visiterede borgere.

Ad 2) Frisk mad leveret dagligt
Administrationen har undersøgt, om det på sigt er muligt at lave en tillægsmodel, hvor borgerne ved øget eget tilskud kan vælge en leverandør, der kan levere frisk mad dagligt. Et grundlæggende problem ved madservice til hjemmeboende borgere er, at produktion og forbrug er adskilt geografisk og tidsmæssigt. Det er ikke muligt at sikre, at maden har helt samme kvalitet som nylavet mad. Holdes maden varm over en time fra produktionstidspunktet til den spises i borgers hjem, vil maden som udgangspunkt være af lavere kulinarisk kvalitet end kølemad, der opvarmes. Det vil dog ved daglig levering være muligt at ændre retter i retning af øget brug af friske krydderurter og grønt.

Administrationen vurderer ikke, at en kommunal aftale med en leverandør om produktion og levering af madservice samme dag er mulig. Produktionsformen er ikke ”state of the art” på markedet. Normalt produceres maden en dag og leveres som kølemad en af de efterfølgende dage. Hvis produktion og levering skal finde sted samme dag, vil det således kræve en større omlægning af produktionslinjer og vil endvidere lægge et stort pres på køkkenpersonalets arbejdsmiljø. Endelig kan det gøre tilbuddet dyrere, hvorved formålet med udbuddet ikke opnås.

Ishøj Kommune kan alternativt vælge at stille borgerne mere frit i valget af madserviceleverandør. Der kan implementeres en fritvalgsbevisordning på madserviceområdet, der giver borgere visiteret til madservice, adgang til selv at indgå aftale med en cvr-registreret virksomhed om produktion og levering af mad. Borgerne i fritvalgsbevisordningen vil modtage samme tilskud som borgerne, der benytter en af de kommunale leverandører. Tilskuddet vil afspejle den kommunale afregningspris eksempelvis pris for maden samt transportomkostninger ved to ugentlige leveringer. Borgerne vil kunne aftale daglig levering med deres leverandør som en tilkøbsydelse de betaler ekstra for.

Administration af frit valg bevisordninger er erfaringsmæssigt forbundet med betydelige omkostninger til at håndtere regningsbetalinger og kontrol af ordningen. Omkostningerne til administration vil ikke kunne opkræves hos borgerne, der har råd til daglig levering, men vil skulle hentes i det kommunale råderum. Derfor anbefaler administrationen ikke at en fritvalgsbevisordning indføres.

Tidsplan for udbud
Administrationen har udfærdiget revideret plan for gennemførelse af udbuddet, hvor udbuddet også behandles i Plan og Økonomiudvalget i henhold til kommunes styrelsesvedtægt.

* Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt mødeplan for Social- og Sundhedsudvalgets møder i 2024.

Udbudsloven, LBK nr. 10 af 06/01/2023, afsnit 3.

Servicelovens §§ 83 og 91, LBK nr. 1089 af 16/08/2023.

Virksomhedsoverdragelsesloven, LBK nr. 710 af 20/08/2002.

Den samlede økonomiske besparelse ved udbuddet forventes at være 0,71 mio. kr. fordelt over de fire år, den kommende aftale løber.

• at der træffes beslutning om gennemførelse af udbud af madservice på baggrund af høringssvar fra LokalMED på Kærbo Plejecenter
• at Kærbo Plejecenter afgiver kontrolbud på madservice til hjemmeboende borgere
• at der tegnes kontrakt med to leverandører af madservice til hjemmeboende borgere
• at udbud af madservice gennemføres i overensstemmelse med ovenstående tidsplan
• at der ikke indføres et tilbud om produktion og levering af frisk mad dagligt mod ekstra betaling fra de borgere, der ønsker det.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at administrationen belyser muligheden for bevisordningen med frisk frugt yderligere med udgangspunkt i den ordning, der tidligere har eksisteret på området.

Social- og Sundhedsudvalget.

Udvalget skal træffe endelig beslutning om udbud af madservice til hjemmeboende borgere, og hvorvidt der skal arbejders videre med model om levering af frisk mad dagligt til borgere, der måtte ønske det mod en øget egenbetaling.

Formålet med BO2 er at vurdere Ishøj Kommunes forventede regnskabsresultat i indeværende budgetår.

Servicerammen
Det samlede resultat af BO2/2023 er et forventet mindreforbrug indenfor servicerammen på 2,5 mio. kr., som dækker over forskydninger mellem fagcentrene. I det følgende gennemgås de væsentligste forventede afvigelser.

Resultatet af BO2/2023 er et forventet større udgiftspres i Center for Voksen og Velfærd (CVV) og Center for Børn og Familier (CBF) på hhv. 12,7 mio. kr. og 4,1 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug i Center for Ledelse og Strategi (CLS) og Center for Borger, Økonomi og IT (CBOI) på hhv. 3,3 mio. kr. og 3,8 mio. kr. På Direktionens Fællespuljer er der afsat budget på 15,1 mio. kr. til at imødegå risiko for stigende inflation og demografisk udvikling. Der forventes et mindreforbrug på Direktionens Fællespuljer på 14,1 mio. kr. i 2023.

Forventningen til et stigende udgiftspres i CVV relaterer sig primært til de decentrale plejecentre (6,7 mio. kr.) og hjemmeplejen (3,0 mio. kr.) samt en række centralt afholdt udgifter, såsom køb og salg af hjemmehjælp og plejepladser (1,1 mio. kr.).

Forventningen til et stigende udgiftspres i CBF skyldes primært en større tilgang til specialundervisningsområdet end forventet (3,3 mio. kr.), herunder merindskrivning på Strandgårdskolen og Ishøjgård som følge af tilflytning til kommunen.

Det foreslås at udmønte Demografi og Sundhedspuljen til de ovenstående to områder med henblik på at opnå et retvisende budget i 2023.

Forventningen til et mindreforbrug i CLS skyldes overvejende, at der forventes færre udgifter til kontorelever på rådhuset (1,2 mio. kr.) og færre udgifter til venskabsbyer, vederlag og økonomisk støtte til politiske foreninger (0,9 mio. kr.). De forventede mindreudgifter i CBOI skyldes primært et reduceret administrationsbidrag til Udbetaling Danmark (1,0 mio. kr.) samt en pulje til at imødegå lønreguleringsordningen, som er lavere end forventet (1,2 mio. kr.).

Ved budgetopfølgning 1 blev det vurderet, at der fortsat var risiko for stigende energipriser med videre, og Inflationspuljen blev derfor ikke disponeret til at imødegå budgetudfordringer. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at forvente udfordringer som følge af stigende energipriser i den resterende del af 2023. Det indstilles derfor at udmønte Inflationspuljen til udvalgte områder, som oplever betydelige udfordringer med at overholde budgettet. Alternativet er, at fagudvalget skal finde kompenserende besparelser, jf. den økonomiske politik. Det skal bemærkes, at der ikke er afsat budget til en Inflationspulje i budget 2024, og der vil således ikke være tilsvarende mulighed for at kompensere områder med budgetudfordringer i 2024.

I forbindelse med budgetopfølgning 1 blev der identificeret en forventet overskridelse af servicerammen på 15,3 mio. kr. Det blev vurderet, at Inflationspuljen fortsat skulle reserveres til puljens oprindelige formål, og blev derfor ikke anvendt til at kompensere aktivitetesområder med forventede budgetudfordringer. På den baggrund vedtog Byrådet modgående besparelser i 2023. Dette reducerede udgiftspresset på servicerammeudgifter til 4,2 mio. kr. Ved BO2 er der identificeret et samlet forventet mindreforbrug på serviceudgifter på 2,5 mio. kr. Årsagen til udviklingen er, at Inflationspuljen, modsat BO1, ikke forventes anvendt ved BO2, og at der er identificeret nye budgetudfordringer.

Udenfor servicerammen
Udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. I korte træk består det forventede mindreforbrug af en reduktion i antal kontanthjælpsmodtagere (-3,7 mio. kr.) og modtagere af ressourceforløbsydelser (-2,2 mio. kr.), en stigning i antal borgere på integrationsområdet (1,2 mio. kr.) og antallet af tilkendegivelser og lovændring af førtidspension (5,1 mio. kr.) samt en forventning om øget refusion fra Særligt Dyre Enkeltsager (-1,5 mio. kr.).

Anlæg
Det forventede forbrug på anlæg er 29,1 mio. kr. i 2023, og ligger således 28,4 mio. kr. under Ishøj Kommunes anlægsramme, hvilket bidrager til en forbedring af likviditeten. Det forventes, at der skal videreføres 94,1 mio. kr. af anlægsbudgettet til budget 2024, og der blev videreført 70,2 mio. kr. fra 2022 til 2023.

Likviditet
Det forventede driftsresultat af ovenstående ordinære drift er et mindreforbrug på 32,3 mio. kr., som forbedrer kommunens likviditet ift. det oprindeligt budgetterede. Derudover modtager Ishøj Kommune 30,3 mio. kr. i den årlige midtvejsregulering fra staten, og der forventes dermed en forbedring af likviditeten på 62,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budgetteret i 2023.

På baggrund af den positive kasseopbygning indstiller administrationen, at der på et senere møde fremlægges en sag vedrørende nedbringelse af gæld.

Budgetneutrale omplaceringer
Administrationen indstiller, at der foretages omplaceringer fra aktivitetsområder med forventet mindreforbrug til aktivitetsområder med forventet merforbrug på tværs af udvalgsområder. Administrationens indstilling hviler på princippet om, at der gives tillægsbevilling til aktiviteter, hvor der ikke er videreførselsadgang, og hvor der børnetalsreguleres på sfo- og dagtilbudsområdet. Omplaceringer imellem budgetområder, som følge af administrationens indstilling, fremgår af "Bilag 1. Ændringsskema BO2 2023".

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af fagudvalg, jævnfør Bilag 1. Ændringsskema BO2 2023. Dette indebærer, at puljen til at imødegå stigende energipriser anvendes for at imødegå forventede merforbrug på udvalgte områder.

• at der foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af fagudvalg, jævnfør Bilag 1. Ændringsskema BO2 2023. Dette indebærer, at puljen til at imødegå stigende energipriser anvendes, for at imødegå forventede merforbrug på udvalgte områder
• at administrationen fremlægger sag vedrørende indfrielse af gæld på baggrund af likviditetssituationen.

Tiltrådt.

Byrådet.

Det samlede resultat af budgetopfølgning 2 (BO2) pr. 31. august 2023 er et forventet mindreforbrug indenfor servicerammen på 2,5 mio. kr. samt et mindreforbrug udenfor servicerammen på 1,4 mio. kr. Anlægsniveauet i 2023 forventes ikke at kunne realiseres, og der forventes derfor et mindreforbrug på anlægsrammen på 28,4 mio. kr. Ishøj Kommune modtager 30,3 mio. kr. i midtvejsregulering fra staten i 2023, hvilket forbedrer kommunens likviditet. Samlet set forventes en forbedring af likviditeten på 62,6 mio. kr. ift. det oprindeligt budgetterede.

Byrådet har på mødet den 3. oktober 2023 godkendt principper for afholdelse af møder for stående udvalg, Økonomi- og Planudvalgsmøder og byrådsmøder i 2024.

Nuværende principper

• Byrådsmøderne afholdes som udgangspunkt den første tirsdag i hver måned (1. uge) - lukkede byrådsmøder begynder kl. 17.00 og de åbne møder begynder kl. 19.00.
• Efterfølgende uge holdes mødefri (2. uge).
• Ugen efter afholdes stående udvalgsmøder (3. uge).
• Ugen efter afholdes Økonomi- og Planudvalgsmøde (4. uge).

Nye principper for møder i 2024

• Byrådsmøder holdes sidste tirsdag i måneden.
• Økonomi- og Planudvalgsmøde holdes om mandagen ugen før byrådsmødet.
• Udvalgsmøderne holdes i ugen før Økonomi- og Planudvalgsmødet.
• Ugen før udvalgsmøderne holdes mødefri.

Ændringer som følge af ferier, helligdage mv. er indarbejdet i det vedhæftede udkast til mødekalender for 2024. (bilag 1)

Møderne i Social og Sundhedsudvalget bliver fortsat placeret om torsdagen kl. 19.00. Mødedatoer i 2024 er vedhæftet dagsordenen. (bilag 2)

Styrelsesloven.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at datoerne for møder i Social- og Sundhedsudvalget i 2024 godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Godkendelse af mødekalender for Social- og Sundhedsudvalget i 2024.

Ankestyrelsen rettede i brev af den 30. november 2022 (vedlagt som bilag 1) henvendelse til Ishøj Kommune vedrørende fastsættelse af sagsbehandlingsfrister på social- og beskæftigelsesområdet med henblik på at vurdere, om der skal rejses en tilsynssag på baggrund af en klage over, at Ishøj Kommune ikke overholder forpligtelsen til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingstider på ansøgningsbestemmelser inden for social- og beskæftigelsesområdet, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Administrationen gennemgik i den forbindelse sagsbehandlingstiderne på social- og beskæftigelsesområdet og fik fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på de ansøgningsbestemmelser, hvor der efter fagområdernes vurdering var pligt til.

De respektive stående udvalg godkendte de fastsatte frister, og Byrådet godkendte handlingsplanen og udtalelsen til Ankestyrelsen (vedlagt som bilag 2), som blev sendt af sted den 10. marts 2023.

Alle medlemmer af Ishøj Byråd har den 27. juli 2023 modtaget en ny henvendelse fra #enmilllionstemmer v/Peter Hansen og Elizabeth Christensen (vedlagt som bilag 3), hvori de tilkendegiver, at de fortsat ikke mener, at Ishøj Kommune lever op til sine forpligtelser i forhold til retssikkerhedsloven.

Ishøj Kommune - og de øvrige kommuner, som har modtaget en tilsvarende henvendelse fra Ankestyrelsen - har endnu ikke modtaget en tilkendegivelse fra Ankestyrelsen i sagen. Adspurgt har Ankestyrelsen dog oplyst telefonisk, at der ikke er nogen 'facitliste' over, hvilke paragraffer, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og at det således er op til kommunen at vurdere dette.

Administrationen har på baggrund af henvendelsen genbesøgt oversigten over sagsbehandlingsfrister og kan konstatere, at Ishøj Kommune ikke er helt i mål med fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. Administrationen har ved samme lejlighed undersøgt flere andre kommuners praksis på området og kan konstatere, at der er stor forskel på, hvor mange sagsbehandlingsfrister de enkelte kommuner har fastsat på social- og beskæftigelsesområdet. Dette kunne tyde på, at det ikke er helt entydigt, hvornår der er tale om en ansøgningsbestemmelse, der skal fastsættes sagsbehandlingsfrist for.

Administrationen foreslår, at der hurtigst muligt fastsættes og offentliggøres sagsbehandlingsfrister på de ansøgningsparagraffer, der mangler, og at disse forinden forelægges for de respektive fagudvalg. I vedhæftede bilag 4 er oplistet status på paragrafferne under henholdsvis Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Der vil efter byrådsbehandlingen blive sendt en opdateret handlingsplan til Ankestyrelsen.

Svaret til #enmillionstemmer er vedhæftet dagsordenen som bilag 5.

Retssikkerhedslovens §§ 3, stk. 2 og 3a

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Byrådet.

Handlingsplanen for fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister inden for social- og beskæftigelsesområdet skal genvurderes. Administrationen foreslår, at der hurtigst muligt indenfor de respektive fagudvalg fastsættes og offentliggøres sagsbehandlingsfrister på de ansøgningsparagraffer, der mangler.

Nøgletal for perioden juni til oktober 2023 fremlægges til orientering.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at protokol/referat godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.