Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 13. marts 2017 kl. 18.00
Københavns lufthavn
Sagsfremstilling
Der planlægges et ekstraordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde før Økonomi- og Planudvalgets møde i maj 2017. Her indstilles valg af leverandør til hjemmehjælp, samt korrektion af tidsplan.
Firmaet Osuma har trukket sig som leverandør af indkøb. Der arbejdes videre med den nuværende leverandør Intervare.
Beslutning
Der var enighed om, at der arbejdes videre med nævnte tidsplan for leverandør af hjemmehjælp.
Kort orientering om frigivelse af anlægsmidler til etablering af hjemløseboliger.
Resume
Ishøj Kommune har i samarbejde med Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Tårnby Kommune ansøgt Helsefonden om midler til projektet ”Rygestop på dit sprog”.
Sagsfremstilling
Projektet har til formål at reducere forekomsten af rygere blandt etniske minoriteter, og løber fra august 2017 til december 2019. Gennem projektet skal der udvikles og implementeres hjælp til rygestop, som er tilpasset målgruppen. En del af projektet er ligeledes at rekruttere deltagere til disse kurser.
Projektet ”Rygestop på dit sprog” er en udvidelse af projektet ”Stærkt koordineret storrygerindsats – mellem kommuner, almen praksis og hospitaler på Vestegnen og Sydamager”, som Ishøj Kommuner deltager i fra 2014 til 2017.
Foreløbig projektbeskrivelse, budget og bilag er vedhæftet.
Indstilling
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender, Ishøj Kommunes deltagelse i ansøgningen.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Der ansøges i alt om 2.515.613 kr.
Den samlede medfinansiering vil for Ishøj Kommunes vedkomne andrage cirka 100.000 kr. i den samlede projektperiode, som løber fra august 2017 til december 2019. Der vil være tale om tilskud til rygestopmedicin, som kommunerne bliver kompenseret for via bloktilskud samt medarbejderdeltagelse i diverse fora.
Bilag
Sagsfremstilling
I forbindelse med finansloven for 2017 er der afsat i alt 760 mio. kr. til en klippekortsordning for plejehjemsbeboere i 2017 og 2018. Midlerne fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen, og der er reserveret 1.504.000 kr. i 2017 og 1.504.000 kr. i 2018 til Ishøj Kommune. Kommunerne skal ansøge om midlerne og der er ansøgningsfrist den 3. marts 2017. Midlerne skal understøtte, at plejehjemsbeboere fortsat oplever at være herre i eget liv, og at de kan få hjælp til ting, der giver livskvalitet for dem.
Midlerne til klippekortsordningen i Ishøj Kommune vil indebære, at beboerne på plejehjem kan få, hvad der svarer til 0,5-1 times ekstra hjælp og støtte om ugen. Dette svarer til ca. 3 ansættelser på Kærbo og 1 ansættelse på Torsbo.
Plejehjemsbeboerne skal selv være med til at bestemme, hvad den ekstra hjælp kan gå til, og hvis der er beboere, der ikke ønsker at modtage den ekstra hjælp, kan denne hjælp tilgå de andre beboere på det givne plejehjem.
Se vedhæftede ansøgning.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget godkender ansøgningen.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Sundheds- og Ældreministeriet har udmeldt en pulje på 425 mio. kr. til målrettet renovering, etablering eller genetablering af køkkener på plejecentre for at bringe maden tættere på beboerne.
Sagsfremstilling
Omsorgscentret Kærbo vil ansøge om midler til at etablere en bagestation i det eksisterende produktionskøkken, så beboerne i endnu højere grad kan modtage friskbagt brød/kage og bake off i deres leve/bo miljøer. På nuværende tidspunkt deler bagestationen plads med tilberedelse af diætkost, hvilket giver logistiske udfordringer i køkkenet og reducerer mængden af brød og kage, der kan tilberedes. Bagestationen ønskes etableret i et tilstødende rum til produktionskøkkenet, der pt. benyttes til opbevaring. Der skal installeres ovn, vask, sug, bordplads og røremaskiner. Anlægningen af en bagestation vil også komme daglige gæster på Omsorgscentret Kærbos aktivitetscenter, daghjem og café til gode.
Ansøgningen er under udarbejdelse. Projektperioden løber fra den 1. maj 2017 til den 31. december 2017. Der er ansøgningsfrist den 28. marts 2017.
Vejledning til puljen er vedlagt som bilag.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget godkender, at Omsorgscentret Kærbo indsender en puljeansøgning.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Der er en egenfinansiering på 25 % af det ansøgte beløb, hvilket afholdes af Omsorgscentret Kærbos eget budget. Denne egenfinansiering vil ikke medføre en huslejestigning for beboerne. Omsorgscentret Kærbo er i gang med at indhente tilbud til udarbejdelse af budget samt relevante tilladelser til ombygningen. Det nuværende estimat for beløbet, der ansøges om, er 500.000 kroner.