Social- og Sundhedsudvalget besøger Torsbo i forbindelse med mødet den 14. maj 2018.

Områdeleder Dina Munk og teamleder Heidi Nielsen giver en rundvisning på Torsbo og fortæller om den kommende demenshave.

Torsbo har i samarbejde med Kærbo og Hotel- og Restaurantskolen haft et projekt, der startede i september 2017, som havde fokus på at tænke mere økologi ind i madlavningen. Det er nu afsluttet. Projektet har haft fem undervisningsmoduler, hvor der udover økologien er sat fokus på madspild, en øget egenproduktion og rammerne om det gode måltid. Torsbo har siden projektets afslutning haft en økologiprocent over 60. I forlængelse af projektet har Torsbo via midler fra Værdighedsmilliarden afsat til velfærdsteknologi fået en Pacojet. Det er en maskine, der laver pureret mad til beboere med synkebesvær. Med maskinen følger der forme, så den purerede mad kan formes i dens oprindelige form og give indtrykket af den mad, beboeren kender. Torsbo vil byde på små smagsprøver.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager Torsbos orientering til efterretning.

Taget til efterretning.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 9. april 2018 var der et ønske om at få uddybet enkelte forhold vedrørende aktivitetscenter Egely. Der er vedhæftet en kort status.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 9. april 2018 var der i forbindelse med fremlæggelse af Ishøj Kommunes sundhedsprofil 2017 et ønske om at få undersøgt, om Ishøj Kommune har en høj andel af kvinder, som får foretaget abort. Administrationen har undersøgt sagen og finder, at antallet af provokerede aborter i Ishøj er faldet i perioden 2007-2015, og det ligger således på niveau med regionsgennemsnittet i 2015. Oversigten er ikke opdateret siden 2015, hvorfor vi desværre ikke kan sige noget om, hvordan det forholder sig i 2016-2017, men ud fra tilgængelig data er der ikke noget, der tyder på, at provokeret abort i højere grad benyttes som prævention i Ishøj. Tabel over provokerede aborter i Ishøj Kommune og Region Hovedstaden kan ses i vedhæftet bilag.

Den 27. marts ansøgte Ishøj Kommune om midler til bedre bemanding i ældreplejen. Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet om et revideret budget, så der afsættes færre midler til administration. Budgetposten er nu nedjusteret fra kr. 140.000 til kr. 30.000. De resterende midler er fordelt mellem hjemmeplejen og plejecentrene. Der er i alt ansøgt om kr. 1.440.000. Den opdaterede redegørelse med nyt budgetskema samt endeligt tilsagnsbrev fra ministeriet er vedhæftede.

Vedhæftet underskrevet aftale mellem privat donor og Torsbo.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager meddelelser til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget drøfter budgetsituationen for 2019 inden for udvalgets områder.

Som det fremgår af den politiske tids- og handleplan og ”drejebogen” for budget 2019, drøfter fagudvalgene budgetsituationen på møderne i maj og juni.

På Byrådsseminaret i april blev der givet en orientering om den aktuelle og kendte ubalance i budgettet med forbehold for, at der er en række ukendte forhold, ikke mindst i relation til indtægtssiden. Endvidere blev Byrådet præsenteret for den demografiske udvikling frem til 2025.

På mødet vil administrationen give en orientering om de kendte udfordringer og muligheder, der tegner sig inden for udvalgets budget. Udvalget kan herefter drøfte mulige tiltag – fx omprioriteringer, råderumsbeløb mv. – til den videre budgetproces.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i juni kan behandlingen af mulige tiltag fortsætte.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager administrationens orientering til efterretning og drøfter eventuelle tiltag til den videre budgetproces. 

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at administrationen i forbindelse med budget 2019 udarbejder beregninger på udvalgte områder inden for ældre- og socialområdet og sammenligner serviceniveauet med andre Vestegnskommuner. Sagen genfremlægges på mødet i juni til videre drøftelse.

Den 13. juni 2016 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at indgå aftale om indkøbsordning med Intervare. Indkøbsordningen er for svage borgere, som er visiteret til indkøb via Serviceloven. Der blev efterfølgende indgået en kontrakt med Intervare gældende fra 1. september 2016. Kontrakten giver Ishøj Kommune mulighed for at forny kontrakten i op til 2x12 måneder. Borgerne i Ishøj og administrationen er tilfredse med ordningen.

Der er pr. 1. april 2018 107 borgere visiteret til ordningen. Borgerne i Ishøj Kommune udtrykker tilfredshed med ordningen. Et enkelt mindre problem, der har været nævnt, er en lidt kort holdbarhed på visse varer. Intervare har deres egen interne procedure i forhold til holdbarhed og regelmæssige tjek, som sikrer, at der er den nødvendige holdbarhed på de varer, der leveres til borgerne.

Nogle borgere oplever, at varerne er for dyre. Københavns Kommune har foretaget en prisanalyse i november 2017 på 150 standardvarer fra Intervare, som viste, at Intervares priser var et par procenter billigere end Føtex. Plejepersonalet udtrykker stor tilfredshed med ordningen og melder, at det er let at afgive en bestilling via deres Ipad, samt at personalet hos Intervare er søde og hjælpsomme. På baggrund af dette foreslår administrationen, at aftalen med Intervare forlænges med 2x12 måneder.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at administrationen forlænger kontrakten med Intervare i 2x12 måneder. Punktet sendes til Handicaprådet og Seniorrådet til orientering.

Godkendt og sendes til Handicaprådet og Seniorrådet til orientering.

Center for Voksne og Velfærd har revideret en række kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde, der dækker tilbud efter Servicelovens §§ 85, 97, 100 og 101 samt Sundhedslovens § 141. Kvalitetsstandarderne er efterfølgende sendt i høring hos Ishøj Kommunes Handicapråd, Udsatteråd og Seniorråd samt Vallensbæk Kommunes Handicapråd og Ældreråd.

Generelle bemærkninger

• Det ønskes fremadrettet, at det tydeliggøres, hvilke ændringer der er foretaget.  
• Det ønskes, at der udarbejdes en læsevenlig pixiudgave af kvalitetsstandarderne, der kan uddeles til borgerne.
• Det foreslås, at kvalitetsstandarder i høring markeres med ”Udkast”.  

Der vedhæftes høringssvar samt ændrede kvalitetsstandarder med angivelser af ændringerne.  

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarder efter Servicelovens §§ 85, 97, 100 og 101 samt Sundhedslovens § 141.

Godkendt.

Serviceloven og Sundhedsloven

Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner modtager 11.214.286 kr. fra Socialstyrelsen i perioden fra 2016 til 2019 til at udvikle og etablere et fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- og/eller alkoholproblemer. Hermed fremlægges midtvejsevalueringen på projektet samt status på forløbet, herunder statistik for den enkelte kommunes deltagelse i indsatserne.

Behandlingstilbuddet skal på kort sigt hjælpe børn og unge med at lære, hvordan de kan håndtere deres egen aktuelle livssituation i en familie med alkohol- eller andre misbrugsproblemer. På længere sigt skal hjælpen virke forebyggende, så projektets målgruppe ikke selv bliver misbrugere, ender i kriminalitet, oplever psykisk sygdom mm.

Overordnet viser rapporten, at deltagerne oplever, at behandlingstilbuddet har bidraget positivt til deres liv og højnet deres trivsel. Indsatsen bringer således børnene og de unge tættere på det normale niveau for trivsel og livsmestring, men deres trivsel er stadig lavere ved behandlingsforløbets afslutning sammenlignet med andre børn og unge. Derudover viser rapporten, at:

• Der er en stor overvægt af piger
• Der er en overrepræsentation af aldersgruppen 8-12-årige i GIV projektet
• Alkoholmisbrug er den primære misbrugsfaktor hos forældrene
• 87 % af børnene i GIV projektet frembyder andre sociale og psykiske problemstillinger så som angst, mistrivsel eller psykiske vanskeligheder

For fremtiden vil der blandt andet blive arbejdet med rekrutteringsstrategien og fastholdelse af deltagerne.

Fra Ishøj Kommune er der 40 børn, der har deltaget i projektet eller står på venteliste.  

Forslag til beslutning:

Social og Sundhedsudvalget tager midtvejsrapporten fra GIV-projektet til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget tager midtvejsevalueringen til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget ser gerne, at der arbejdes på, at målgruppen af drenge bliver motiveret til deltagelse.

Som et resultat af den struktur, der ligger i Ishøjblomsten, har Ishøj Byråd den 7. marts 2017 truffet beslutning om, at kommunens politiske styredokumenter revideres og samles i seks hovedpolitikker. Velfærdspolitikken vil udgøre én af de seks politikker og fremlægges i denne sag til vedtagelse efter høringsperioden.

Forslaget til Ishøj Kommunes Velfærdspolitik er udarbejdet på baggrund af et kickoff-arrangement med deltagelse af relevante råd, brugerbestyrelser, frivillige og medarbejdere. Formålet var at give alle interessenter mulighed for at bidrage til politikken.

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 12. marts 2018 blev høringsversionen til den nye Velfærdspolitik fremlagt. Høringsversionen er udarbejdet på baggrund af inputs fra kickoff-arrangementet, workshop for medarbejdere og ledere samt Social- og Sundhedsudvalgets kommentarer fra mødet den 11. december 2017, hvor udkastet blev fremlagt for første gang. Udvalget besluttede at sende forslaget i høring i Handicaprådet, Udsatterådet, Seniorrådet samt brugerbestyrelser på Kløverengen, Det Gule Hus, Torsbo og Kærbo i perioden 13. marts - 26. april 2018.

Der er indkommet to høringssvar, som er samlet i vedhæftede skema.

Der er siden udvalgsbehandlingen i januar udarbejdet et fælles forord til de seks hovedpolitikker, som er indskrevet i politikken. Forslaget til Velfærdspolitikken er vedhæftet.

Velfærdspolitikken bliver behandlet i alle stående udvalg sammen med de fem øvrige hovedpolitikker i juni 2018. Kommunens seks nye hovedpolitikker bliver behandlet samlet på Byrådets møde den 26. juni 2018.

Forslag til beslutning:

Social og Sundhedsudvalget godkender, at administrationens forslag til formulering indarbejdes i politikken, og at Ishøj Kommunes Velfærdspolitik derefter godkendes på Byrådets møde den 26. juni 2018. 

Godkendt.

Som en del af kommunens samlede beredskabsplan skal Ishøj Kommune have en selvstændig sundhedsberedskabsplan, som skal godkendes af Byrådet. Sundhedsberedskabsplanen skal kunne aktiveres og fungere uafhængigt af, om kommunens øvrige beredskab er aktiveret. Sundhedsberedskabsplanen er et værktøj, der skal skabe klarhed over roller og ansvar, samt hvem der gør hvad i forbindelse med ekstraordinære hændelser, som kan få konsekvens for borgernes liv og sundhed. Administrationen har udarbejdet et udkast til Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan. Denne plan er nu sendt til Sundhedsstyrelsen til rådgivning samt i høring i nabokommunerne, Region Hovedstaden samt Østsjællands Beredskab. Høringsperioden udløber den 22. maj 2018.

Sundhedsberedskabsplanen er inddelt i tre dele. Første del beskriver krisestyringsorganisationen. Det vil sige en overordnet beskrivelse af organiseringen af kommunens krisestyring, herunder sundhedsberedskabets ledelse. Anden del beskriver den operationelle del af planen vedrørende specifikke opgaver/hændelser, ledelsesansvar samt organisering. Den operationelle del af planen indeholder indsatsplaner, procedurer og instrukser. Tredje del indeholder en række bilag med bl.a. telefonliste og skabeloner.

Overordnet set er sundhedsberedskabsledelsen forpligtet til at agere på hændelser i forbindelse med:

• Hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling ved smitsomme sygdomme
• Relevante opgaver i forbindelse med CBRNE-hændelser (hændelser med kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive stoffer)
• Psykosocial krisestøtte til tilskadekomne borgere
• Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter
• Sikring af plejeopgaver i relation til situationer med ekstreme vejrforhold
• Kapacitetsudvidelse i forhold til fysiske rammer og personale, f.eks. ved behov for evakuering af borgere
• Håndtering af følgerne ved forsyningssvigt, f.eks. i forhold til el, varme og vand, hos udsatte/ikke-selvhjulpne borgere

Udkast til Ishøj Kommune sundhedsberedskabsplan er blevet til i en proces med input fra og drøftelser med alle relevante fagcentre, herunder berørte områder og enheder. Samtidig er sundhedsberedskabsplanen udarbejdet efter Sundhedsstyrelsens vejledning i forhold til indhold, opbygning og sprogbrug.

Efter høringsperioden samt modtagelse af rådgivningssvar fra Sundhedsstyrelsen vil den endelige udgave af Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan blive udarbejdet. Derefter vil den endelige plan forelægges for Økonomi- og Planudvalget med henblik på efterfølgende behandling i Byrådet juni 2018.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager udkast til Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2017 for Ishøj Kommune. Sagen forelægges endvidere for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2017 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, herunder også børneområdet. Statistikken vedrører således Borgerservice, Center for Børn og Forebyggelse, Center for Socialservice samt Center for Ældre og Rehabilitering.

Statistikken omfatter tillige borgere fra Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj Kommune, som følge af det forpligtende samarbejde, varetager opgaver inden for det specialiserede socialområde for både børn og voksne. Statistikken er alene opgjort i forhold til den kommune, der har truffet afgørelse i sagerne, og der skelnes derfor ikke mellem, om klagesagerne er indbragt af en borger fra Ishøj Kommune eller Vallensbæk Kommune.

I hele 2017 har Ankestyrelsen afgjort 153 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I tabel 1 nedenfor ses, hvordan disse klager er fordelt på lovområder, samt om Ankestyrelsen har stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen.

TABEL 1: ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF ISHØJ KOMMUNES KLAGESAGER PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET FOR HELE 2017

De hjemviste og ændrede sager inden for Aktivloven vedrører enkeltydelser efter §§ 82-82a, hjælp til forsørgelse efter §§ 23-25, sanktioner samt tilbagebetaling af hjælp. På børneområdet i Serviceloven har der været hjemvisninger samt ændringer i forhold til sager om tabt arbejdsfortjeneste § 42, personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45 samt på merudgiftsområdet, jf. § 41. På voksenområdet har der været to hjemvisninger vedrørende merudgiftter iht. § 100 samt en ændring i forhold til Retssikkerhedsloven. Se bilag 1 for oversigt over fordeling af afgørelser.

Antallet af stadfæstede afgørelser inden for Aktivloven er fra 2016 til 2017 steget fra 27 til 32. Derudover har der været et fald både i ændrede og hjemviste sager vedrørende samme lovområde fra 2016 til 2017. På sygedagpengeområder er alle de afgørelser, der er sendt til behandling i Ankestyrelsen i 2017, blevet stadfæstet. På voksenområdet er alle sager i 2017 vedrørende hjælpemidler samt boligindretning ligeledes blevet stadfæstet i Ankestyrelsen. På sager omhandlende merudgifter på både børne- og voksenområdet har der i 2017 været et højere antal stadfæstelser end i 2016 samt færre hjemvisninger. Generelt må dette ses som et udtryk for en kvalitetsmæssig forbedring i forhold til året forinden.

Center for Børn og Forebyggelse bemærker, at Ankestyrelsens ankestatistik ikke er detaljeret nok. Derfor har centret udarbejdet egen statistik, hvilket medvirker til, at centret mere nuanceret kan se, om der er behov for øget indsats på nogle områder. Af denne statistik fremgår, at der er en øget tendens til, at kommunens afgørelser på handicapområdet stadfæstes og at færre omgøres eller hjemvises. Se bilag 2 og 3 for en yderligere gennemgang.

I tabel 2 ses omgørelsesprocenten for hele 2017 i Ishøj Kommune og i hele landet fordelt på lovområder. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i procent af alle realitetsbehandlede klager inklusiv de afviste/bortfaldne sager.

TABEL 2: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN FOR HELE 2017 I ISHØJ KOMMUNE OG HELE LANDET FORDELT PÅ LOVOMRÅDER 

I Ishøj Kommune ligger omgørelsesprocenten højere end på landsplan for blandt andet Aktivloven, Retssikkerhedsloven samt øvrige love. Den høje omgørelsesprocent på 100 pct. inden for Retssikkerhedsloven skyldes dog, at der har været behandlet én sag i Ankestyrelsen, og at denne er blevet ændret. Betegnelsen "øvrige love" omfatter bl.a. Dagtilbudsloven, Almenboligloven og Boligstøtteloven. Her har der samlet været otte sager til behandling i Ankestyrelsen, hvoraf tre af sagerne er ændret, og én er hjemvist.

I tabel 3 ses udviklingen i omgørelsesprocent for årene 2015-2017 for Ishøj Kommune og for hele landet. Der har siden 2016 været et særligt fokus hos centrene på tiltag, der kan nedbringe antallet af ændringer og hjemvisninger fra Ankestyrelsen. Dette har medvirket til, at omgørelsesprocenten i 2017 er markant lavere end de to forudgående år. Omgørelsesprocenten ligger dog stadig lidt højere end på landsplan.

TABEL 3: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN FOR HELE 2017 I ISHØJ OG HELE LANDET I PERIODEN 2015-2017.

Det må forventes, at omgørelsesprocenten i 2018 også vil være lavere end de foregående år, da der er et fortsat fokus i alle centre på tiltag, der kan nedbringe antallet af ændrede og hjemviste sager fra Ankestyrelsen.

Forslag til Beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager Ankestyrelsens ankestatistik for 2017 til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget tager ankestatistikken for 2017 til efterretning og ønsker, at administrationen fortsat arbejder på at nedbringe antallet af klagesager. Social- og Sundhedsudvalget ønsker til deres møde i juni at få fremlagt standardbreve til afgørelser for hvert område.

Retssikkerhedslovens kapitel 11 om koordinering af praksis, jf. §§ 76-79a

Kommunerne har ansvaret for udarbejdelse af årlige rammeaftaler på det specialiserede socialområde og specialundervisning inden for hver af de fem regioner. Tidsrammen for udarbejdelse af Rammeaftalen 2019-2020 er skubbet i forhold til tidligere år på grund af kommunalvalg, diverse konstitueringsprocesser mv.

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale samt en bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen udtrukket fra Tilbudsportalen.

• Udviklingsstrategien: Formålet er at fastsætte, hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være i fokus (udviklingstendenser og -perspektiver).
• Styringsaftalen: Formålet er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen af tilbud, som aftalen omfatter (klare spilleregler for samarbejde mellem køber og sælger).

KKR Hovedstaden skal på et møde den 12. juni 2018 godkende, at udkast til styringsaftale sendes til godkendelse i de 29 kommunalbestyrelser. KKR vil få en grundigere introduktion til rammeaftale-arbejdet på mødet 12. juni, herunder drøftelse af udviklingsstrategi. KKR skal på et møde 10. september godkende rammeaftalen for at kunne indsende endelig version til ministeriet senest 15. oktober 2018. Dette betyder, at den endelig version af rammeaftalen sendes direkte i Byrådet, idet Social- og Sundhedsudvalget har planlagt møde 10. september.

For at sikre et politisk ejerskab bredt ud i de enkelte kommuners kommunalbestyrelse lægges op til at bygge videre på tidligere års erfaringer med politiske dialogmøder mellem kommunalbestyrelsesmedlemmer og KKR Hovedstadens politikere. Der lægges op til, at kommunalbestyrelserne i højere grad end tidligere får mulighed for at påvirke implementeringen af udviklingsstrategien for det specialiserede socialområde. Med den planlagte proces involveres kommunalbestyrelserne efterfølgende til at udfolde de prioriterede udviklingsområder. 

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om proces for rammeaftale 2019-2020 til efterretning.

Taget til efterretning.

Rapporten `Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 - Kronisk sygdom´ præsenterer anden del af sundhedsprofilundersøgelsen. Den giver et solidt fundament af viden om kronisk sygdom i Region Hovedstaden. Rapporten viser, hvor mange mennesker i Region Hovedstaden, der lever med udvalgte kroniske sygdomme, hvordan mennesker, der lever med kronisk sygdom, bruger sundhedsvæsenet samt udviklingen over de seneste ni år. I tillæg til rapporten er der udgivet et faktaark for hver kommune i regionen, samt en række kommunetabeller over kroniske sygdomme.

Andelen af borgere med kronisk sygdom har tidligere været stigende, men fra 2010-2013 er forekomsten af de fleste kroniske sygdomme i Region Hovedstaden stagneret. Dette på trods af, at andelen og antallet af ældre borgere er steget. Der ses dog en stigning i andelen af borgere med flere samtidige kroniske sygdomme, og denne stigning må forventes at fortsætte, både pga. et generelt øget fokus på tidlig opsporing af kroniske sygdomme, men også pga. stigende levealder som følge af bedre behandling og rehabilitering. I rapporten behandles 15 udvalgte kroniske sygdomme samt multisygdom, dvs. flere samtidige sygdomme. 11 af de udvalgte sygdomme er defineret på baggrund af registerdata. Det gælder: diabetes, hjertesygdom, apopleksi (blødning eller blodprop i hjernen), KOL, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, knogleskørhed, langvarig depression, svær psykisk lidelse og demens. Fire af sygdommene er definerede på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen `Hvordan har du det? 2017´. Det gælder: slidgigt, rygsygdom, allergi samt hyppig hovedpine eller migræne.

I 2016 har 26,9 % af borgere (16+ år) i Region Hovedstaden en eller flere af 11 udvalgte kroniske sygdomme, og hvis man ser på andelen af borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, så ligger den på 2,3 % for Region Hovedstaden og 2,9 % for Ishøj Kommune. Det svarer til, at 500 borgere i Ishøj kommune lever med mindst tre kroniske sygdomme.

Ishøj Kommune har den højeste andel af borgere med diabetes på 8,2 % mod 5 % i Region Hovedstaden.

I forhold til hjertesygdom, apopleksi, astma, kræft, knogleskørhed, slidgigt så ligger Ishøj Kommune på niveau med regionsgennemsnittet. I forhold til KOL ligger Ishøj Kommune lidt højere end Region Hovedstaden, dog ikke signifikant forskellig. I forhold til inflammatorisk ledsygdom, svær psykisk sygdom, rygsygdom og hyppig hovedpine/migræne ligger Ishøj Kommune signifikant højere end regionsgennemsnittet. Særligt rygsygdomme, hvor Ishøj Kommune har den anden højeste andel i Region Hovedstaden. I forhold til sygdomme som langvarig depression og allergi ligger Ishøj Kommune signifikant lavere end regionsgennemsnittet. I forhold til borgere over 65 år med demens ligger Ishøj Kommun også lidt lavere end regionsgennemsnittet, dog ikke signifikant forskelligt.

Notat med opsummering fra rapporten, faktaark for Ishøj Kommune og kommunetabeller over kroniske sygdomme er vedhæftede.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget anmoder Sundhedsstaben om at se yderligere på diabetesområdet med en kobling til eksisterende forløbsprogrammer for at nedbringe antallet af borgere med diabetes.

Nærværende notat har til hensigt at bidrage med viden om den kommunale medfinansiering i forhold til tre udvalgte kroniske sygdomme. Det drejer sig om type 2 diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Der ses generelt en stigning i andelen af kroniske sygdomme med alderen.

Igennem de sidste fem år har Ishøj Kommune årligt brugt omkring 1 mio. kr. i kommunal medfinansiering til type 2 diabetes i forhold til ambulante besøg og indlæggelser. Her er dog ikke medregnet besøg hos praktiserende læge. I perioden har antallet af borgere, der har været i kontakt med det regionale sundhedsvæsen grundet type 2 diabetes, ligget mellem 232 og 268 personer med flest personer i 2017. I perioden 2001 til 2016 har der i gennemsnittet været en stigning på 60 nye borgere årligt, som har fået konstateret type 2 diabetes. Fortsætter denne udvikling, vil der i 2030 være omkring 2215 borgere med type 2 diabetes i Ishøj Kommune. Det vil sige omkring 700 flere end nu.

I forhold til KOL har de kommunale medfinansieringsudgifter igennem de sidste fem varierede noget mere. Ishøj Kommune har således betalt mellem 542.000 kr. og 1.02 mio. kr. til ambulante besøg og indlæggelser. Her er ligeledes ikke medregnet besøg hos praktiserende læge. Det laveste niveau var i 2017. Antallet af borgere har i perioden ligget mellem 121 og 146, og der ses en væsentlig større andel af kommunale medfinansieringsudgifter til gruppen af borgere over 65 år.

De kommunale medfinansieringsudgifter til hjertekarsygdomme er væsentlig dyrere end de andre to kroniske sygdomme. Her har Ishøj Kommune i samme periode betalt mellem 2,3 og 3,4 mio. kr. til ambulante besøg og indlæggelser. Der er også flere borgere, som er i kontakt med det regionale sundhedsvæsen grundet hjertekarsygdomme. I perioden har antallet af borgere bevæget sig mellem 319 og 380 borgere.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget drøfter `Den kommunale medfinansiering - analyse af udvalgte kroniske sygdomme´ og tager stilling til, om der skal fokus på særlige tiltag.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at Sundhedsstaben kommer med et bud på tiltag, som kan nedbringe antallet af borgere på de nævnte områder. Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at Sundhedsstaben beskriver et projekt for borgere på offentlig forsørgelse for at forebygge udvalgte kroniske sygdomme. Sagen fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget på mødet i september.

På mødet i Embedsmandsudvalget for Sundhed den 20. april 2018 blev proces- og tidsplan for arbejdet med Sundhedsaftalen 2019-2022 behandlet. Sundhedskoordinationsudvalget skal udarbejde forslag til den kommende Sundhedsaftale. Aftalen skal godkendes af Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner, inden den indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 1. juli 2019.

I Sundhedsaftalen skal der opstilles forpligtende målsætninger for udviklingen af sundhedsområdet generelt samt for de områder og/eller målgrupper, som sundhedskoordinationsudvalget i den enkelte region beslutter at indgå aftale om. Målsætningerne skal fastlægges med udgangspunkt i otte nationale mål for sundhedsvæsenet. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 3. april 2018 overordnede proces- og tidsplan for udarbejdelsen af Sundhedsaftalen 2019-2022. Det er planen, at processen igangsættes med et stort dialogmøde den 30. maj 2018, hvor Sundhedskoordinationsudvalget inviterer alle relevante parter, herunder bl.a. relevante udvalgsformænd fra de 29 kommuner, til dialog om ønsker og forventninger til den kommende Sundhedsaftale. Det er ligeledes planlagt, at der skal afholdes politiske dialogmøder i kommuneklyngerne medio maj med deltagelse af lokale politikere fra relevante fagudvalg samt embedsmænd med henblik på at drøfte emner af relevans for den fremtidige Sundhedsaftale. Som baggrundsmateriale til møderne indgår KKR-Hovedstadens notat "Temaer i Sundhedsaftale 4 (2019-2022)".

Forslag til temaer:

• Tema 1: Vi skal have en klar opgavefordeling - Kortere indlæggelser og omlægning til mere ambulant behandling har forvandlet borgernes eget hjem til et potentielt behandlingssted. Derfor skal der fokus på opgaver, der flytter fra hospitaler til kommunerne.
• Tema 2: Vi skal sikre sammenhængende udskrivningsforløb - med særlig fokus på at sikre, at borgerne ikke bliver genindlagt.
• Tema 3: Lighed i Sundhed - Lighed i sundhed skal skabes igennem en nuanceret og differentieret tilgang, fordi borgernes forudsætninger for at tage imod en indsats er forskellige.

Under hvert tema skal det prioriteres, hvilke målgrupper der særligt skal fokuseres på. Der er følgende forslag til målgrupper:

• Borgere med kronisk sygdom
• Borgere med psykiske lidelser
• Den ældre medicinske patient og multisygdom
• Børn og unge
• De døende

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om arbejdet med Sundhedsaftalen til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget vedtog 13. februar 2017, at Ishøj Kommune skulle deltage i KL projekt om effektiv styring sammen med 12 andre kommuner.

Formålet med projektet er at skabe et grundlag for, at flere kommuner fremadrettet bruger data på det sociale område til at opnå en bedre styring. Projektets formål var at belyse, hvordan data for borgernes mål og funktionsevnevurdering i VUM (voksenudredningsmetoden) i højere grad kan kobles i den økonomiske styring.

Projektet har vist, at der er store udfordringer med at tilgå data til styringsrelevant ledelsesinformation på det sociale område. Dette gælder inden for den enkelte kommune og i endnu større udstrækning for data til analyser på tværs af kommuner. En særlig udfordring er at finde data for borgernes udvikling, der er brugbar i en styringskontekst. Fx er det en udfordring, når borgerens udvikling skal kobles til økonomi.

Projektet viser, at VUM er mindre egnet til at måle og følge borgerens løbende udvikling. Revurderingen af en borgers VUM-score er tidskrævende og kan derfor kun gennemføres med store tidsintervaller. Den økonomiske relevans ved VUM er desuden udfordret af, at der ikke er entydighed mellem VUM-scoren og støttebehov. Kommunerne anvender da heller ikke VUM på denne vis.

Projektet viser dog samtidig klare gevinster ved at bruge data til ledelsesinformation og i styringen. Data kan give overblik over ressourcer og opgaver, ligesom det kan give mulighed for at følge bedre op på økonomien. Udfordringen er derfor at få oprettet nogle strukturer, der gør relevant og bedre ledelsesinformation mulig. På den korte bane må fokus være på i den enkelte kommune at strukturere egne data på en måde, der gør ledelsesinformation mulig.

Projektets anbefalinger:

• Det rehabiliterende fokus skal gennemsyre organisationen i kultur såvel som i strukturer og incitamenter. Skab en fælles mission hos ledere og medarbejdere om at gøre borgerne mest muligt selvhjulpne. Del missionen med borgerne for at øge deres engagement i indsatsen.
• Skab strukturer, der understøtter fælles viden om borgerens udvikling i visitationen og i tilbuddet hos udfører. Det kan ske ved sammenhængende it-systemer mellem myndighed og udfører.
• Prioriter opfølgning og hyppighed efter formål og potentiale. Følg ofte op hvor der er størst mulighed for fremgang. Hyppig opfølgning kan i sig selv skubbe på en udvikling – for rette målgruppe.
• Angiv en forventet tidshorisont ved tildelingen af en ydelse. Lad tidshorisonten indgå i de løbende opfølgninger.

Samlet set er der bred enighed blandt projektkommunerne om, at det kan give gode resultater at følge ofte op men tilsvarende enighed om, at det er økonomisk både nødvendigt og fornuftigt, at kommunen differentierer sin opfølgningspraksis alt efter målgruppen, sådan at den hyppige, tætte opfølgning sker der, hvor der er størst udsigt til progression.

Selve afrapporteringen er vedlagt som bilag.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Der fremlægges nøgletal på udvalgte områder. Nøgletal er vedhæftet.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletal til efterretning.

Taget til efterretning.

Der fremlægges klagesager for april 2018 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Klagesagerne forelægges til orientering.

Kontanthjælp (Aktivloven § 11): 2

Enkeltydelser (Aktivloven § 82): 1

Der er ingen klagesager fra Center for Voksne og Velfærd.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager efterretningssager til efterretning.

Taget til efterretning.

Der var ikke noget under eventuelt.