Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget behandlede på møder henholdsvis den 5. og 6. februar 2025 orienteringssag om førtidspensionssager behandlet i pensionsnævnet i 2024.

Som opfølgning ønskede Social- og Sundhedsudvalget mere data omkring gruppen af borgere, der har fået tilkendt førtidspension i 2024. Administrationen har på den baggrund gennemgået data og undersøgt, om der er særlige forhold som gør sig gældende i Ishøj i relation til befolkningssammensætningen. Dette ligeledes på baggrund af en analyse fra SMVdanmark (tidligere Håndværksrådet) fra januar 2025, som har undersøgt tilgangen til førtidspension for de 18-59 årige og sammenlignet tallene for borgere af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Tilkendelser af førtidspension i Ishøj i forhold til køn, alder og herkomst
Administrationen har manuelt gennemgået de sager, som resulterede i, at en borger blev tilkendt førtidspension i 2024. I alt viser optællingen, at 84 borgere fik tilkendt førtidspension, hvilket er lidt mindre end de 88, som blev oplyst i orienteringssagen fra februar 2025. Forskellen skyldes efterregistreringer og korrektioner i data hos jobindsats.dk.

De 84 tilkendelser af førtidspension i 2024 fordeler sig på i alt 53 kvinder og 31 mænd. Ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik er der på landsplan lidt flere kvinder end mænd, der får tilkendt førtidspension, svarende til 55 pct. kvinder og 45 pct. mænd. Dette gælder også i Ishøj, hvor tendensen er lidt stærkere end på landsplan, og hvor den procentvise fordeling i 2024 er 63 pct. kvinder og 37 pct. mænd. Flere af kvinder end mænd, der tilkendes førtidspension har oftere haft belastende job eller har psykiske lidelser.

Ser vi på aldersfordelingen, er der 14 borgere af de 84 borgere, der fik tilkendt førtidspension, som er under 40 år. Der gælder skærpede krav, når en borger under 40 år ansøger om førtidspension. Ifølge lovgivningen kan personer under 40 år kun få tilkendt førtidspension, hvis deres arbejdsevne er så varigt og væsentligt nedsat, at det er helt åbenbart, at de aldrig vil kunne komme i arbejde eller uddannelse, heller ikke efter et ressourceforløb. Derfor skal kommunen forsøge at udvikle arbejdsevnen gennem fx ressourceforløb eller andre tiltag, inden førtidspension kan tilkendes. Er borgeren over 40 år kan kommunen tilkende førtidspension, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat og yderligere udvikling af arbejdsevnen anses for udsigtsløs.

Borgere, der tilkendes førtidspension i Ishøj og er under 40 år, har typisk en meget væsentlig funktionsnedsættelse på grund af psykisk og/eller fysisk handicap og ofte medfødt. En gennemgang af hoveddiagnoser og tillægsdiagnoser viser, at baggrunden for tilkendelsen af førtidspension til borgere over 40 år, ofte er psykiske lidelser, fx depression, angst, PTSD og skizofreni en hyppig årsag til tilkendelsen af førtidspension. Muskel- og skeletlidelser er også en udbredt årsag, ofte i kombination med psykiske lidelser. Derudover er cancer og andre livstruende sygdomme baggrund for tilkendelse af førtidspension.

Ishøj Kommune er et mangfoldigt samfund, og en opgørelse i forhold til herkomst viser, at 41 af de 84 borgere er af dansk oprindelse, hvor 38 borgere har indvandrerbaggrund og fem borgere er efterkommere. Det fordeler sig på følgende nationaliteter: Afghanistan, Bulgarien, Indien, Litauen, Pakistan, Polen, Tchad, Tunesien og Tyrkiet. Borgere med tyrkisk og afghansk baggrund, samt efterkommere derfra, tegner sig for den største gruppe på i alt 31 borgere. Det svarer til, at 49 procent af tilkendelserne af førtidspension er tildelt borgere af dansk oprindelse, hvor 51 procent af tilkendelserne er tildelt borgere med indvandrerbaggrund eller efterkommere, og størstedelen heraf kommer fra ikke-vestlige lande.

Ifølge analysen fra SMVdanmark er det et mønster på landsplan, at ikke-vestlige indvandrere oftere tildeles førtidspension end personer med dansk oprindelse. 18-59-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande har 1,5 gang så høj tilgang til førtidspension, som borgere med dansk oprindelse i samme aldersgruppe, konkluderer SMV i analysen. Der er forskelle i tilgangen til førtidspension danskere og ikke-vestlige indvandrere imellem, når man opdeler på kommunetype, fx om kommunen er en hovedstads- eller landkommune, hvor markant flere ikke-vestlige indvandrere i bykommuner får tilkendt førtidspension. Samme forskel gør sig gældende afhængig af socioøkonomisk indeks .

Analysen fra SMVdanmark indikerer, at Ishøj adskiller sig fra det generelle billede, da deres analyse viser, at Ishøj har en markant lavere tilgang til førtidspension end man skulle forvente, kommunens socioøkonomiske sammensætning taget i betragtning. Ishøj Kommune ligger på en 96. plads på det socioøkonomiske indeks, men på en 51. plads, hvad tilgangen til førtidspension for ikke-vestlige indvandrere angår. Det skal dog bemærkes at der er tale om en forholdsvis lille population og derved kan selv mindre udsving få procentmæssig betydning i analyser af denne type.

Tilkendelser af førtidspension de senere år
Antallet af tilkendelser af førtidspension i 2024 er faldet lidt i forhold til 2023, hvor 88 borgere blev tilkendt førtidspension.

Ser man på udviklingen i de seneste syv år, varierer antallet af tilkendelser en del. 2022 skiller sig ud som et år, hvor der blev tilkendt et relativt højt antal førtidspensioner (116 borgere), og i de seneste to år nærmer antallet af tilkendelser sig omtrent gennemsnittet fra årene før 2022. Det forventede niveau ligger således på 82 - 92 tilkendelser pr. år.

I den resterende del af 2025 vil der fortsat være fokus på et tæt samarbejde mellem Center for Voksne og Velfærd og Center for Beskæftigelse og Erhverv i forhold til sager vedrørende borgere under 40 år. Der arbejdes fortsat på at styrke sagsbehandlingen samt sikre korrekt og god kommunikation med borgerne, ligesom det forventes, at samarbejdet vil give mulighed for at sætte yderligere fokus på forebyggelse og understøttelse af tiltag med henblik på selvforsørgelse.

Lov om social pension.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

I denne sag gives en orientering om tilkendelsen af førtidspensioner i 2024, som opfølgning på sagen, der blev forelagt for Social- og Sundhedsudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget på møderne i februar 2025. Der præsenteres nøgletal og data om gruppen af borgere, der er tilkendt førtidspension, herunder kønsfordeling, etnisk herkomst og alder. Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Udsatterådet.

Under punktet deltager centerjurist Linda Lykke Lundgaard.

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 15. maj 2025 blev der efterspurgt en orientering om sundhedsreformen. På dette møde gives der en status på de væsentligste elementer i sundhedsreformen.

Aftale om sundhedsreform 2024 indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Baggrund
Den nye Ældrelov skal skabe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkeltes livssituation og behov, understøtter borgeren i at opnå mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed samt tid til omsorg og nærvær.

Ældreloven tager afsæt i tre bærende værdier:

• Den ældres selvbestemmelse.
• Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.
• Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Værdierne danner grundlag for den helhedspleje og den tilgang, der indføres med den nye Ældrelov. Ved indførsel af helhedspleje kommer der et skifte i tilgangen i kommunens tilbud om hjælp og pleje, der overordnet set skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, således at den enkelte borger oplever så høj grad af selvhjulpenhed som muligt. Hjælpen i helhedspleje skal tilpasses den enkeltes behov, ressourcer og livssituation, og medarbejdere og borgere skal sammen tilrettelægge hjælpen.

Målgruppe
Målgruppen for Ældreloven er borgere med nedsat funktionsevne grundet aldring, som derved har behov for pleje og omsorg til at opretholde deres daglige livsførelse. Loven er primært henvendt til borgere, som har nået folkepensionsalderen, men kan også henvende sig til yngre borgere, såfremt en vurdering af borgerens behov for pleje og omsorg svarer til det behov, som ældre kan have.

Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 og skal implementeres over de næste to år frem til medio 2027. Fra lovens ikrafttræden gælder det, at nye borgere samt borgere med behov for væsentlige ændring skal visiteres efter Ældreloven. Borgere der allerede modtager hjælp, skal overgå til ældreloven senest den 1. juli 2027.

Beskrivelse af forløbene
Ishøj Kommune skal etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Administrationen har foreslået, at der i Ishøj Kommune etableres fire forløb. I beskrivelsen af forløb er der taget udgangspunkt i den enkelte borger og dennes funktionsniveau i forhold til graden af selvstændighed og behov for hjælp. Der tages udgangspunkt i en graduering af borgerens ressourcer og behov, der dermed bliver bestemmende for omfanget af hjælp og pleje samt den tilgang, som medarbejderne har i samarbejdet med borgeren. Fremfor fokus på opgaver vil der være fokus på borgerens mål, ressourcer og behov.

I tilrettelæggelsen og udførelsen af pleje- og omsorgsforløb tages der højde for, om borgerne har fysiske og kognitive udfordringer. Medarbejderne vil træffe faglige vurderinger af, hvilke behov for hjælp borgerne har. Udover dialog med borgeren så kan vurderingen ske ved at inddragelse af pårørende, der kan bidrage til dialogen om den daglige hjælp, fx hvis en borger med demens har vanskeligt ved at give udtryk for sine behov. Derudover kan der, så vidt det er muligt, tages højde for hvilke ønsker og vaner borgerne tidligere har givet udtryk for.

I beskrivelsen af borgerens funktionsniveau anvendes definitioner fra Fælles Sprog III, der er en fælleskommunal metode og standard for dokumentation af den kommunale opgaveløsning på sundheds- og ældreområdet. Koblingen mellem forløb og Fællessprog III bidrager til systematik og et fælles sprog på tværs af organisationen.

Alle forløb kan rumme alle former for hjælp (praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning) samt inddragelse af pårørende og civilsamfund. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at den enkelte borger skal have alle former for hjælp. Det skaber dog mulighed for at hjælpen kan justeres løbende uden at skulle revisitere grundet midlertidige ændringer i borgerens ressourcer og behov. Som en del af forløbene skal medarbejderne samarbejde med pårørende samt understøtte borgerne i at deltage i fællesskaber og aktiviteter i civilsamfundet. Dette skal give borgerne mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber, opbygge betydningsfulde relationer samt leve et sundt og aktivt liv. Dette arbejde vil være med til at understøtte realiseringen af Byrådets vision og pejlemærket om sunde og aktive liv samt understøtte ældrestrategiens fokus på bekæmpelse af ensomhed og inaktivitet.

Høringssvar
Forslag til forløb i helhedsplejen har været i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet, som har givet følgende tilbagemeldinger (se mødereferater i bilag 3 og 4):

• Seniorrådet har taget sagen til efterretning.
• Handicaprådet har rejst to spørgsmål:

1. Hvordan sikrer man, at borgere, der ikke selv anerkender, at de har behov for støtte, får den hjælp de har brug for?
2. Hvordan balancerer man i vurderingen af, om borgere profiterer af at blive guidet, og hvornår de skal have hjælp?

Administrationen kvitterer for tilbagemeldingerne fra de to råd og for de gode opmærksomhedspunkter i høringssvaret. Administrationen har følgende bemærkninger til opmærksomhedspunkterne i høringssvaret fra Handicaprådet:

• Ishøj Kommune har forskellige indgangsvinkler til borgere i en sårbar livssituation, fx gennem socialsygeplejersken, vejledere og støttekontaktpersoner, forebyggelseskoordinatorer og demenskoordinator. Disse medarbejdere er med til at opspore, opsøge og motivere sårbare borgere med behov for hjælp. Desuden er disse medarbejdere med til at sikre sammenhæng i borgerens kontakt til Ishøj Kommune, således at den rette hjælp sættes i gang til gavn for borgerne. Kommentaren har derfor givet anledning til en opmærksomhed på, at de forskellige opsøgende indsatser inddrages i forbindelse med implementering af Ældreloven og de nye forløb, således at medarbejderne er opmærksomme på de ændringer, der kommer med loven.

• Det vil altid være en konkret og individuel vurdering, der er med til at bedømme, hvorvidt den enkelte borger har behov for guidning eller hjælp. Kommentaren har givet anledning til, at beskrivelsen af borgerens funktionsniveau i forløb 1 og forløb 2 præciseres, så det er tydeligt, at alle forløb rummer muligheden for at den enkelte borger kan modtage hjælp, og at der i forbindelse med visitation til forløb, og i den konkrete levering af støtten er opmærksomhed på borgers funktionsniveau, herunder kognitive udfordringer, som f.eks. demens.
• 'Medarbejdernes tilgang' i forløbsbeskrivelserne er henvendt til medarbejderne og skal ses som metodiske overvejelser fremfor information til borgerne med henblik på at skabe et fælles sprog på tværs af de forskellige faglige indsatser, som er omfattet af helhedsplejen. Derfor ændres denne kategori til 'Vejledning til medarbejderne'. Administrationen foreslår, at denne kategori ikke medtages i informationsmaterialet til borgerne.

I vedhæftede skema ses et overblik over forløbene (Bilag 1). Ændringerne er markeret med rødt. Yderligere beskrivelse af baggrund, beskrivelse af forløb mm. fremgår af bilag 2, der ligeledes blev forlagt Social- og Sundhedsudvalget på deres møde den 10. juni 2025 og som er vedlagt sagen, da bilaget sammen med skema over de fire forløb har været sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Videre proces
Forløbene tænkes ind i arbejdet med den kulturforandring og omstilling, der allerede er i gang på ældreområdet i Ishøj Kommune i forbindelse med etableringen af de borgernære teams. Det skal sikres, at medarbejdere arbejder ud fra samme fælles forståelse af helhedspleje og klædes på til den nye måde at arbejde på i en langt mere tværfaglig ramme som skal sikre sammenhæng og helhed for de ældre borgere. Dette arbejde er allerede påbegyndt og vil fortsætte fremadrettet.

I forlængelse heraf vil der være fokus på at sikre den rette kommunikation og vejledning til borgerne og deres pårørende, så det også er tydeligt, hvad der ligger i helhedspleje, og hvilken betydning det får for den hjælp, de modtager. Administrationen vil udarbejde en borgerguide for helhedspleje samt information til Ishøj Kommunes hjemmeside.

Desuden skal omsorgssystemet tilpasses til overgangen fra enkeltydelser til forløb og en ny økonomistyringsmodel skal implementeres. Udviklingen i forhold til dette er godt i gang og følger planmæssigt implementeringen af Ældreloven, herunder nye vejledninger m.v.

Ældrelovens §§ 7, 9 og 10.

Kommunerne skal etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgs-forløb, der både indeholder:

• Personlig hjælp og pleje.
• Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
• Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning en til en sygehusindlæggelse.

Pleje- og omsorgsforløbene skal træde i stedet for de nuværende enkeltydelser, der bevilliges til ældre borgere i kommunen.

Midler til implementering og omstilling i forbindelse med overgangen til Ældreloven er indeholdt i udmøntningen af de statstildelte puljer til faste teams (borgernære teams i Ishøj Kommune) og til løft af kvaliteten i ældreplejen svarende til sammenlagt 3,9 mio. kr. i 2025. Heraf er de 2,7 mio. kr. varige og stigende til 2,98 mio. kr. i 2026 og 4,26 mio. kr. i 2027.

Arbejdet med udvikling af den økonomiske styringsmodel er igangsat og udvalget forventes at få forelagt en sag ultimo 2025. Ældrelovens fokus på forløb og dermed et farvel til enkeltydelser stiller krav om en ny måde at styre økonomien på for at sikre, at implementeringen af forløbene ikke bliver udgiftsdrivende og for at understøtte fokus på forebyggende, vedligeholdende og rehabiliterende indsatser i helhedsplejen.

at forløbene i helhedsplejen godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Som en del af implementeringen af den nye Ældrelov, der trådte i kraft den 1. juli 2025, skal Ishøj Kommune etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Social- og Sundhedsudvalget blev på deres møde i juni præsenteret for forslag til pleje- og omsorgsforløb, hvorefter udvalget sendte dem i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Efter endelig beslutning sendes sagen til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

En del af midlerne svarende til 1,1 mio. kr. er uddelt som øremærkede puljemidler til implementering af borgernære teams. Det betyder, at der skal aflægges projektregnskab for forbruget af midlerne senest den 31. marts 2026, og at eventuelt ubrugte midler skal tilbagebetales. Der er tale om engangsmidler, og administrationen ansøgte staten om midlerne i 2024 med henblik på at dække udgifter forbundet med implementering af borgernære teams i hjemmeplejen i 2024. Midlerne er således forbrugt i 2024 og der aflægges projektregnskab indenfor tidsfristen.

De resterende tildelte statslige midler, svarende til 2,8 mio. kr. i 2025, er varige og givet som bloktilskud (DUT), der skal anvendes til kvalitetsløft af ældreplejen uden at være konkret øremærkede. I budgetaftalen for 2025 er det besluttet, at midlerne skal anvendes til formålet om kvalitetsløft i ældreplejen, hvilket kan omfatte konkrete tiltag og aktiviteter relateret til borgernære teams, borgerrettede tiltag eller aktiviteter, men ligeledes at Ishøj Kommune kan implementere tiltag, som bliver lovpligtige i forbindelse med den nye Ældrelov.

Udmøntning af midlerne i 2025
I 2025 forslår administrationen, at midlerne udmøntes med henblik på at implementere tiltag og aktiviteter forbundet med implementeringen af den nye Ældrelov, der trådte i kraft den 1. juli 2025, og som skal implementeres over de næste to år frem til medio 2027. Ældreloven kræver en stor omstilling, ikke bare af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, men også af visitationen og genoptræningen. En omstilling, som skal understøtte værdierne og tilgangene i den nye lov og på den måde sikre, at de ældre modtager en helhedspleje efter intentionerne i ældreloven med fokus på selvbestemmelse, fællesskaber og forebyggelse. Derudover lægger loven op til øget tillid til medarbejdere og ledere for på den måde at understøtte lovens værdier og dermed sikre, at lovens intentioner kommer de ældre til gavn.

For at sikre, at Ishøj Kommune lykkes med at implementere helhedspleje med udgangspunkt i værdier og tilgange i den nye Ældrelov, er der behov for understøttelse i særligt Hjemmeplejen og visitationen, som kan medvirke til at skabe det nødvendige samspil på tværs af afdelinger og styrke det tværfaglige element, som loven lægger op til. Administrationen foreslår derfor, at den erfarne medarbejder, som tidligere blev frikøbt til implementeringen af borgernære teams overgår til i højere grad at understøtte implementeringen af Ældreloven, hvilket ligeledes omfatter den videre implementering af de borgernære teams i henhold til den plan, som blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 14. november 2024. Medarbejderen skal sikre, at der opbygges nye samarbejdsstrukturer, som sikrer, at der skabes en helhedspleje, der rummer personlig pleje, hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver og genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Endvidere er der behov for at understøtte udviklingen af et tværfagligt samarbejde, der skal sikre fokus på forebyggelse, vedligeholdende indsatser og rehabilitering, både før borger visiteres til forløb i hjemmeplejen, f.eks. i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg og forløbskoordination samt i forbindelse med selve tilrettelæggelsen og udførelsen af de nye forløb i hjemmeplejen (Sag om forløb forelægges SSU den 14. august 2025 til endelig godkendelse). Dette kræver en større grad af koordinering end hidtil og kalder på klarhed omkring borgernes samlede forløb og afdelingernes ansvar i tilrettelæggelsen og udførelsen af de forskellige dele, for at sikre sammenhæng og kvalitet til gavn for de ældre. Udgiften til understøttelse af implementering af Ældreloven samt den fortsatte implementering af borgernære teams beløber sig i 2025 til 0,7 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen af udgiften vedrører første halvdel af 2025 og knytter sig til implementeringen af borgernære teams i henhold til sagen, som blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 14. november 2024.

Derudover er der i implementeringsperiodens start fra 1. juli 2025 og året ud behov for at benytte ekstern bistand for at sikre den nødvendige ekspertise i implementeringen. Det gælder særligt i forhold til udvikling af en faglig model, som skal tage højde for hvordan en mere borgernær visitation skal finde sted, således at de ældre oplever medbestemmelse og medarbejderne oplever frihed og tillid i deres udførelse af forløbene. Derudover gælder det i forhold til hvordan økonomien styres i en ny model, hvor der, som følge af Ældreloven skal tildeles få og sammenhængende forløb, som med udgangspunkt i helhedsplejen skal være fleksible i tilrettelæggelsen og udførelsen. Det markerer et markant brud med de tidligere styringsmuligheder, da det ikke længere er en tildeling af tidsangivne enkeltydelser der er styrende for forbruget. Det betyder, at den styringsmodel, der blev udviklet i forbindelse med forberedelsen til implementeringen af de borgernære teams skal tilpasses de nye lovgivningskrav. Modellens grundforudsætning og ansvarsfordeling vil fortsat være gældende, men det skal sikres at den kan håndtere skiftet fra tidsangivne enkeltydelser til fleksible helhedsplejeforløb. I 2025 beløber udgiften sig til 0,4 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. vedrører implementeringen af styringsmodellen i forbindelse med overgangen til borgernære teams og som fremgår af den plan, der blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 14. november 2024.

Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse
Som led i implementeringen af Ældrelovens tiltag og aktiviteter foreslår administrationen, at dele af midlerne anvendes på kompetenceudvikling af såvel medarbejdere som ledere i hjemmeplejen, visitationen og genoptræningen samt på plejecentrene. Dette omfatter:

• Kompetenceudvikling af samtlige medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i forlængelse af opstarten til borgernære teams med henblik på at understøtte medarbejderne i den kulturforandring, der ligger i frisættelse og i forhold til at bruge fagligheden på nye måder i arbejdet. Det skal sikre, at medarbejderne bliver kvalificeret til at kunne understøtte de ældre i at benytte deres selvbestemmelse på deres præmisser og inden for rammerne af loven i en tæt dialog, hvor der tages højde for den ældres forudsætninger og eventuelle kognitive udfordringer.
• Kompetenceudvikling af ledere på ældreområdet (hjemmeplejen, Kærbo og Torsbo, genoptræningen og myndighed) med henblik på, at ledelsen kan understøtte Ældrelovens værdier og fokus på selvbestemmelse, frisættelse og faglighed samt i forhold til at kunne inddrage civilsamfund og pårørende på nye og konstruktive måder.
• Kompetenceudvikling af medarbejderne i visitationen med henblik på opkvalificering af visitatorer til at håndtere kravene i den nye Ældrelov og arbejde som helhedssagsbehandlere i tæt samspil med de borgernære teams og dermed tæt på de ældre.

Midlerne til kompetenceudvikling beløber sig i 2025 til 1,0 mio. kr.

Styrket fokus på forebyggelse og rehabilitering i borgernes forløb
Endelig foreslår administrationen, at der som led i implementeringen af Ældreloven arbejdes med at styrke det faglige arbejde i forhold til at sikre det forebyggende og rehabiliterende perspektiv i helhedsplejen. Det er nødvendigt for at skabe mere sammenhæng og koordinering mellem de indsatser, der i dag eksisterer og på den måde at skabe sammenhæng for de ældre i deres forløb, således at de kan få større selvbestemmelse i forhold til tilrettelæggelsen og samtidig oplever gennemsigtighed i deres forløb.

Gennem ansættelse af en fysioterapeut i en midlertidig funktion vil det være muligt at understøtte de borgernære teams i forhold til at oparbejde kompetencer i at arbejde med vedligeholdende træning, rehabilitering eller forebyggelse af funktionstab som en del af helhedsplejen. Dette skal medvirke til at sikre, at den forebyggende tilgang i Ældreloven kommer de ældre til gavn ved at træning ikke kun foregår i på hold i genoptræningens lokaler, men også bliver en integreret del af hverdagen i mødet mellem hjemmeplejen og den ældre. Den midlertidige fysioterapeut vil desuden understøtte integrationen af genoptræningen i de borgernære teams, så forebyggelse, vedligeholdende træning og rehabilitering får et styrket fokus i teamene under hensyntagen til den enkelte ældres forudsætninger og behov.

For at sikre det forebyggende perspektiv foreslås det endvidere at styrke den forebyggende og rehabiliterende tilgang i de borgernære teams ved at styrke forløbskoordinatorfunktionen. Forløbskoordinatorerne er typisk de første, der møder borgerne efter ansøgning til kommunen om hjemmepleje, og derved er det forløbskoordinatorerne, der foretager vurderinger af borgers funktionsniveau, herunder hvor der er potentiale for at tilbyde en forebyggende indsats samt arbejde vedligeholdende eller rehabiliterende. En styrkelse af funktionen skal medvirke til, at der i højere grad sikres sammenhæng mellem forløbskoordinatorernes vurdering og det forløb, som borgere visiteres til i hjemmeplejen. Dette sker ved, at forløbskoordinatorerne kobles tættere på de borgernære teams og sætter fokus på at understøtte sammenhæng.

Midlerne til en midlertidig fysioterapeut og en styrkelse af forløbskoordinatorfunktionen beløber sig til 0,7 mio. kr. i 2025.

Udmøntning fra 2026 og frem
De resterende midler ud af i alt 2,98 mio. kr. i 2026 og de 4,26 mio. kr. i 2027 og frem forventes at skulle udmøntes til tiltag, som bliver lovpligtige i forbindelse med Ældreloven samt borgerrettede tiltag og aktiviteter, der skal medvirke til at styrke kvaliteten i ældreplejen i Ishøj Kommune. Derudover er Ældrereformen en meget stor omlægning, som også kan risikere at have økonomisk betydning. Dette bør der tages bestik af inden alle midlerne udmøntes. Social- og Sundhedsudvalget vil blive forlagt sager løbende vedr. den konkrete anvendelse af de udmøntede varige midler.

Budgetaftale 2025-2028 for Ishøj Kommune

at de statstildelte puljer på 3,9 mio. kr. til borgernære teams og til løft af kvaliteten i ældreplejen udmøntes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

I budgetaftale 2025 blev det besluttet at overføre 1,1 mio. kr. i statstildelte puljer til faste teams (borgernære teams i Ishøj Kommune) og 2,8 mio. kr. til løft af kvaliteten i ældreplejen, hvilket svarer til, at der i alt overføres 3,9 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen. Administrationen ansøger med denne sag om udmøntning af midlerne i 2025 og dele af midlerne i 2026.

Baggrund
Det fremgår af Servicelovens § 18 og Barnets Lov § 17, at kommunerne skal fastlægge en ramme for samarbejdet med frivillige sociale organisationer og foreninger samt afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Med ikrafttrædelse af Ældreloven den 1. juli 2025 er ældre over 67 år ikke længere dækket af servicelovens bestemmelser. Det fremgår derfor af Ældrelovens § 7, at kommunerne skal fastlægge en ramme for samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og i den forbindelse afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde på ældreområdet.

Forslag til ændring
Administrationen foreslår, at midler til frivilligt socialt arbejde i Ishøj Kommune fremadrettet uddeles på baggrund af Servicelovens § 18, Barnets lov § 17 og Ældrelovens § 7. Dermed vil kriterierne og lovgrundlaget for uddeling af midler afspejle den gældende lovgivning og hidtidige praksis, og det vil fortsat være muligt at uddele midler til frivilligt socialt arbejde til gavn for både børn, unge, voksne og ældre i Ishøj Kommune.

Ældrelovens § 7 har til formål at sikre, at der uddeles midler til gavn for ældre på det frivillige sociale område. Det er allerede en del af den nuværende praksis at uddele midler til frivilligt socialt arbejde til gavn for ældre borgere i Ishøj. Synligheden omkring dette understøttes af, at det fremgår af indstillingerne til uddeling af midlerne, hvilke(t) lovgrundlag der ligger til grund for de enkelte indstillinger samt af opgørelsen over, hvor stor en del af midlerne, der er indstillet til de forskellige målgrupper.

Ændringerne vedrører kun den lovhjemmel, som Social- og Sundhedsudvalget kan uddele midler på baggrund af, og det ændrer derved ikke ved øvrige kriterier for uddeling af midler. Administrationen vurderer ikke, at der er behov for yderligere ændringer på nuværende tidspunkt for at opfylde de nye krav som følge af Ældreloven.

Den videre proces
Administrationen kommunikerer ændringen på kommunens hjemmeside samt opdaterer vejledning og ansøgningsskema.

Vedhæftet er opdateret vejledning samt opdateret ansøgningsskema. (Bilag 1 og 2)

Lov om Social Service § 18, Barnets lov § 17 samt Ældrelovens § 7.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at midler til frivilligt socialt arbejde fremadrettet uddeles med baggrund i Servicelovens § 18, Barnets lov § 17 og Ældrelovens § 7.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Ikrafttrædelsen af Ældreloven giver anledning til at udvide grundlaget for uddelingen af midler til frivilligt socialt arbejde for at understøtte, at Ishøj Kommune fortsat yder økonomisk tilskud til frivilligt socialt arbejde på ældreområdet. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

På baggrund af aftalen om sundhedsreformen fra den 15. november 2024 vil Sundhedsråd Amager og Vestegnen blive etableret pr. 1. januar 2027 med et overgangsår i 2026. Sundhedsråd Amager og Vestegnen etableres som et udvalg under Region Østdanmark og vil omfatte ni medlemskommuner: Tårnby, Vallensbæk, Dragør, Brøndby, Høje-Taastrup, Hvidovre, Glostrup, Ishøj og Albertslund. Københavns Kommune får en observatørpost i sundhedsrådet.

Kommunernes Landsforening (KL) har givet melding om, at sekretariatsbetjening af de kommunale repræsentanter i sundhedsrådene skal ske lokalt. På denne baggrund, og med Sundhedsrådets udvidede rolle og ansvar taget i betragtning, anbefaler administrationen at styrke det tværkommunale sekretariat. Dette skal sikre understøttelsen af de kommunale repræsentanter i sundhedsrådet og styrke den fælleskommunale tilgang, sammenhængskraft og kommunal koordinering på tværs af Region Østdanmark.

Kommunale repræsentanter i sundhedsrådene bliver medansvarlige for politiske beslutninger og prioriteringer, der hidtil har ligget i andre dele af sundhedsvæsenet. Regionsrådet, med regionsrådsformanden som øverste leder, har det endelige administrative ansvar for forvaltningen, mens sundhedsrådene får det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af de regionale sundhedsopgaver, inkl. sygehuse, almenmedicinske tilbud, hjemmebehandlingsteams, sundheds- og omsorgspladser samt opgaver på socialområdet. Det er derfor afgørende, at de kommunale repræsentanter i sundhedsrådet understøttes på kvalificeret vis med henblik på at sikre det nødvendige strategiske og faglige grundlag til at træffe kvalificerede og rettidige beslutninger. Derfor er det administrationens anbefaling, at der opbygges et styrket tværkommunalt sekretariat, der kan:

• Sikre kvalificeret politisk betjening af de kommunale politikere i Sundhedsrådet
• Understøtte kommunal samordning og koordinering i Sundhedsrådets arbejde
• Varetage strategisk koordinering og politisk interessevaretagelse på vegne af kommunerne
• Sikre samarbejde og samspil med de øvrige sekretariater for sundhedsrådene i Region Østdanmark samt Fællessekretariatet (KKR), med henblik på at samstemme kommunale perspektiver og understøtte den fælles interessevaretagelse i Sundhedskoordinationsforum
• Skabe tværkommunal sammenhængskraft på tværs af politikere, velfærdsdirektører og sundhedschefer
• Styrke sammenhængskraften i nye samarbejdsstrukturer med region, hospital og almen praksis
• Sikre tidlig opfølgning og styring af initiativer med betydning for borgernes hverdag.

Forventningen til merarbejde

Det er administrationens forventning, at der i de nye Sundhedsråd vil være langt flere sager, flere politiske møder og en langt større økonomi, man som kommunal repræsentant skal tage stilling til end dét, der kendes fra de Politiske Sundhedsklynger i dag, og dertil behov for en langt mere omfattende koordinering på tværs af kommuner.

For det første vil de kommunale repræsentanter forventes at skulle forholde sig til bl.a. servicen og kvaliteten af behandlingen på sygehuse og almen medicinske tilbud. For det andet er der afsat ca. 4,4 mia. kr. på landsplan til styrkelse af kommunale sundhedstilbud og regionale nære sundhedstilbud. Såfremt der skal være en fælles kommunal tilgang til udviklingen og til implementering af beslutninger i Sundhedsrådet, vil dette også indebære koordination fagligt og strategisk i den kommunale administration.

Det forventes således, at sekretariatet fra 2026 og frem skal varetage følgende merarbejde ved etableringen af det nye sundhedsråd:

• Politisk betjening: En tungere politisk forankring, hvor der skal leveres betjening direkte til kommunale sundhedsrådsmedlemmer og politiske udvalg.
• Større mødeaktivitet: Flere og hyppigere møder, både på administrativt niveau (sundhedschefer og velfærdsdirektører) og politisk niveau. For nuværende er der to møder årligt i politisk og faglig sundhedsklynge, mens der forventes væsentligt flere møder i det nye sundhedsråd.
• Flere sagsfremstillinger og beslutningsoplæg: Der skal udarbejdes flere politiske oplæg, beslutningsgrundlag og strategiske indstillinger til godkendelse.
• Tværgående koordinering: Der bliver behov for at skabe gode samarbejdsrelationer og tættere koordinering mellem endnu flere aktører – på tværs af kommunale forvaltninger og kommuner, men også hospitaler, almen praksis, civilsamfund m.v.
• Flere strategiske initiativer: Sekretariatet skal bidrage til implementeringen af sundhedsrådet og nye fællesprojekter, herunder opfølgning og evaluering på igangsatte initiativer.
• Endelig skal det nævnes, at der allerede i dag bruges flere ressourcer, herunder ledelsesressourcer, end der er afsat økonomi til.

Det er administrationens vurdering, at kommunal indflydelse i sundhedsrådene i høj grad vil afhænge af, hvorvidt kommunerne formår at koordinere og samarbejde om udviklingen af nye sundhedstilbud. Et styrket sekretariat vil dermed være et centralt redskab for kommunerne i arbejdet med at sikre indflydelse og fælles retning.

Med det ovenfor beskrevne udvidede ansvar og opgaveportefølje i det nye sundhedsråd, vurderes etableringen af et udvidet tværkommunalt sekretariat at være en forudsætning for, at de kommunale repræsentanter kan varetage deres opgaver i sundhedsrådet effektivt og strategisk.

Geografisk placering
Det foreslås, at den geografiske placering for det tværkommunale sekretariat pr. 1. januar 2027, hvor det nye sundhedsråd træder i kraft, følger det kommunale tilhørsforhold for én af to udpegede repræsentanter i KL’s Sundhedskoordinationsforum for Region Østdanmark.

I begyndelsen af 2026 skal der indgås aftaler om overdragelse af aktiver og passiver fra kommune til region og evt. indgås aftaler med kommuner og drift af tilbud, og i løbet af 2026 sikres overdragelse af ansvaret for de kommunale opgaver pr. 1. januar 2027. På grund af den ekstraordinære omskiftelige periode i 2026 anbefales det, at en evt. flytning af sekretariatet sker pr. 1. januar 2027.

Videre proces
Senest den 15. oktober 2025 skal kommunerne give en tilbagemelding til den nuværende sekretariatsmedarbejder om, hvorvidt de kan tiltræde indstillingen. Derefter vil arbejdet med bemanding af det fremtidige sekretariat blive igangsat, således at sekretariatet er på plads den 1. januar 2026.

Der foretages en evaluering af det udvidede tværkommunale sekretariat efter en periode på 3 år, dvs. pr. 1. januar 2029, som forelægges kommunerne. I begyndelsen af 2027 vil der desuden blive taget initiativ til videndeling og erfaringsopsamling på tværs af sekretariaterne i Region Østdanmark, med henblik på at kvalificere og udvikle den kommunale betjening af sundhedsrådene.

Aftale om sundhedsreform. (Link til aftaletekst, Indenrigs og Sundhedsministeriet),

Med de opgaver, som foreslås løftet i et tværkommunalt sekretariat, vurderes det, at sekretariatet skal udvides med to årsværk for at sikre mandat og sammenhæng i det tværsektorielle samarbejde med regionen. Dermed vil sekretariatet bestå af i alt tre fastansatte medarbejdere på fuldtid, hvoraf én ansættes med faglige og personalemæssige ledelsesbeføjelser ud over sekretariatsopgaverne. Udvidelsen af sekretariatet vil for Ishøj Kommune resultere i en årlig merudgift på ca. 137.000 kr. fra 2026, udover den nuværende årlige udgift på ca. 39.000 kr. som Ishøj Kommune i dag bidrager med.

Finansieringen af sekretariatet fordeles fra år 2026 på de ni medlemskommuner med udgangspunkt i en fordelingsnøgle baseret på andel indbyggere i de enkelte kommuner. I det nye Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest udgår Rødovre Kommune som medlem og Københavns Kommune indgår med en observatørpost, hvorfor disse kommuner ikke længere bidrager til finansieringen af sekretariatet. Merudgiften kan derfor synes højere, idet de ni kommuner må gå sammen om også at dække den andel, som Rødovre og særligt Københavns Kommune tidligere har dækket.
Udgiften til et tværkommunalt sekretariat holdes i 2026 inden for Social- og Sundhedsudvalgets budgetramme.

• at etableringen af et udvidet tværkommunalt sekretariat for Sundhedsråd Amager og Vestegnen med to nye årsværk, foruden det eksisterende ene årsværk, godkendes
• at sekretariatets funktion i overgangsåret 2026 fortsat er forankret i Ishøj Kommune med henblik på at sikre kontinuitet i en omskiftelig etableringsperiode
• at sekretariatets fremtidige placering fra 1. januar 2027 følger det kommunale tilhørsforhold for én af to udpegede repræsentanter fra Sundhedsrådet Amager Vestegnen i KL’s Sundhedskoordinationsforum for Region Østdanmark.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget skal med baggrund i den politiske aftale om sundhedsreformen tage stilling til etableringen af et udvidet tværkommunalt sekretariat for Sundhedsråd Amager og Vestegnen.

I budget 2025 er der afsat 500.000 kr. til projektering af et uderum, herunder en fællesstue eller en pavillon.

Ønsket er foranlediget af, at omsorgscenter Kærbo er gået fra ældreboliger med egne haver til plejeboliger, hvor de enkelte haver, der ligger ud for hver bolig (med få undtagelser), ikke længere er en del af lejekontrakten. Haverne mellem de to blokke 4 og 6 fremstår derfor i dag triste og ubrugte.

Boligerne på Kærbo er opført som almene boliger efter almenboligloven, hvor der skelnes mellem bolig-/fællesarealer og servicearealer. Bolig-/fællesarealer finansieres gennem beboernes husleje. Servicearealer som ejes af kommune, finansierer ændringer på servicearealerne.

Det betyder, at udgifterne til etablering og drift af haverne, som er fællesarealer, skal hvile i sig selv via huslejen. En eventuel udvikling af fællesområdet vil derfor skulle indarbejdes i budgettet for Kærbo og den deraf medfølgende huslejestigning, som nye aktiviteter vil medføre, både hvad angår selve opførelsen og ligeledes de øgede driftsomkostninger, som skal fremlægges for beboerne til godkendelse.

Der kan derfor ikke igangsættes aktiviteter og arbejder i forhold til fællesarealerne, uden at det vil få en huslejekonsekvens for beboerne. Halvdelen af beboere på Kærbo har indenfor det sidste år haft en huslejestigning på baggrund af lejeregulering, hvorfor en ny huslejestigning ikke kan anbefales. 

Administrationen har derfor undersøgt alternative løsningsforslag, som kan gennemføres uden en øget lejeudgift for beboerne. Administrationen foreslår på den baggrund, at der etableres en krydderi- og køkkenhave på Kærbo som en del af og til centralkøkkenet. Kommunen kan finansiere opførelsen, da krydderi- og køkkenhaven vil være et serviceareal.

Køkkenet er indstillet på at drifte køkkenhaven, så både køkkenet og beboerne kan få glæde af forskellige grøntsager, krydderurter mv., som vil benyttes til madlavning for beboerne på omsorgshjemmet. For at få plads til krydderi- og køkkenhave forventes det, at indhegningerne rundt om nogle af de individuelle haver skal fjernes. I projektet vil der indgå foranstaltninger ift., at beboerne fortsat føler sig trygge og der ikke bliver helt åbent ud mod det offentlige areal.  

Administrationen foreslår endvidere at få frigivet de afsatte midler således, at administrationen kan arbejde videre med etablering af en krydderi- og køkkenhave i 2025.

I tillæg til løsningsforslaget vil administrationen til efteråret undersøge mulighederne for at søge fondsmidler til andre alternative projekter med henblik på, at der generelt kan ske en forskønnelse af udearealerne, herunder eventuel etablering af pavillon uden en tilsvarende lejeforhøjelse for beboerne.   

Almenboligloven.

Byrådet har i forbindelse med budgetforliget for 2025 afsat 500.000 kr. til projektering af et uderum (fællesstue/pavillon).  Midlerne foreslås anvendt til etablering af en krydderi- og køkkenhave.

Der vil være begrænset økonomi forbundet med drift af haven. Personalet i køkkenet vil sørge for pasningen af krydderi- og køkkenhaven. Men der kan løbende være mindre driftsudgifter til vedligeholdelse og indkøb af krydderurter/grøntsager, og eventuelt også snerydning. Udgifterne forventes at have begrænsede konsekvenser i forhold til det eksisterende driftsbudget og køkkenets indkøbsbudget.

• at der arbejdes videre med etablering af en krydderi- og køkkenhave til centralkøkkenet, herunder mulige fondsansøgninger til yderligere forskønnelse af uderummet

• at midlerne til projektet på 500.000 kr. frigives fra anlægsbudgettet.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til etablering af en krydderi- og køkkenhave på omsorgscentret Kærbo til brug for centralkøkkenets madlavning til beboerne på Kærbo samt frigivelse af midler til projektet.

I forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev det besluttet at gennemføre en nedsættelse af plejehjemstaksten i perioden fra 2025 - 2028 ved at indføre nye arbejdsgange, bedre udnyttelse af personaleressourcer og ved at arbejde med en ny arbejdskultur. Nedenfor gives en status på arbejdet med særlig fokus på de økonomiske resultater midt i 2025.

Byrådet godkendte den 28. januar 2025 iværksættelse af tiltagene i de handleplaner, som Lokal MED på Kærbo og Torsbo har udarbejdet i henhold til budgetaftalen for 2025 samt en handleplan, som ledelsen har udarbejdet. I den forbindelse blev det desuden besluttet, at Social- og Sundhedsudvalget tre gange i 2025 forelægges en status med henblik på at følge implementeringen.

I den første status på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 15. maj 2025 fremgik det, at administrationen er godt i gang med at implementere tiltag for at realisere besparelsen på 4,1 mio. kr. i 2025 som følge af den nedsatte plejehjemstakst.
Desuden fremgik det, at der på tværs af medarbejdere og ledelse arbejdes med kulturforandring for at fremme samarbejdet i afdelingerne og på tværs af afdelingerne. Der er i den forbindelse igangsat kompetenceudvikling af teamlederne.

Status på de økonomiske resultater
Administrationen har foretaget en opfølgning på det økonomiske forbrug på Kærbo og Torsbo i årets første halvdel og har på den baggrund udarbejdet en prognose over det samlede forventede forbrug i 2025 med henblik på at vurdere, om besparelsen kan realiseres i indeværende år.

Tabel 1 viser budget 2024 og 2025 samt forbrug for årets første 6 måneder sammenholdt med det forventede forbrug i 2025. Det bemærkes, at forskellen mellem budget 2024 og 2025 er mindre end besparelsen forbundet med nedsættelse af plejehjemstaksten. Dette hænger primært sammen med, at ændringer som følge af overenskomst og trepartsaftaler først har fået fuld virkning i 2025. På Torsbo omfatter stigningen i budgettet mellem 2024 og 2025 primært samlingen af daghjem på Torsbo.

Tabellen viser, at Kærbo og Torbo forventes at overholde budgettet i 2025 og derved realisere besparelsen vedrørende plejehjemstaksten. Forbruget i årets første 6 måneder udgør knap halvdelen af årets budget og indikerer dermed, at der er sammenhæng mellem forbrug og budget. Takstnedsættelsen i 2025 realiseres primært ved ikke at genbesætte udvalgte vakante stillinger og i mindre grad gennem reduktion i vikarforbrug. Det skyldes, at der til tider opstår en skævvridning, når vakante stillinger ikke genbesættes og det kan i kortere perioder skabe behov for dækning gennem vikar indtil en skævvridning er udlignet.

I alt er 10 vakante stillinger ikke blevet genbesat siden december 2024. Hver gang en stilling bliver vakant vurderer ledelsen i fællesskab, om stillingen omfatter en kritisk funktion, der kræver, at stillingen skal genbesættes umiddelbart, eller om der er tale om en stilling, der kan indgå i omlægningen på Kærbo ved ikke at blive genbesat.

Reduktion af vikarforbruget vil få øget fokus i 2026, når taksten reduceres yderligere ved den stigende profil besluttet i Budgetaftalen for 2025, hvor besparelsen øges fra 4,1 mio. kr. til 7,9 mio. kr. Dette understøttes af den kulturforandring, som er undervejs sammen med arbejdet med fokus på at reducere sygefravær samt gennem understøttelse af det nye vagtplanlægningsmodul (KMD). Såfremt det arbejde, der er påbegyndt i 2025 fortsættes samtidig med, at der sættes yderligere fokus på at nedbringe forbruget af vikarer er det forventningen at budgettet for 2026 ligeledes overholdes.

Status på handleplanerne
Der laves løbende opfølgning på handleplanerne i Lokal MED og i ledergruppen og erfaringen er, at det er vigtigt, at der følges tæt op i Lokal MED samt i de forskellige samarbejdsfora. Det kræver nye måder at arbejde på og kalder på en langt større inddragelse af medarbejderne i forhold til vagtplanlægning og organisering af samarbejde på tværs. Det kræver ligeledes en særlig bevågenhed og opmærksomhed fra ledelsen, da vakante stillinger f.eks. kan medvirke til skævvridning i ressourcetildelingen, hvilket stiller store krav til medarbejderne i forhold til at tilrettelægge arbejdet anderledes.

I forhold til handleplanens fokus på at arbejde med at reducere sygefraværet viser den seneste opgørelse over sygefravær for perioden 1. januar 2025 og frem til maj 2025, at der forventes en reduktion fra 7,3 % i 2024 til 6,0 % i 2025. Der er fortsat forskel mellem afdelingerne, ligesom reduktionen er mest markant i forhold til langtidssygefravær. Dermed er der fortsat et potentiale i at arbejde med sygefravær på afdelingerne i samarbejde med FOA, som beskrevet i handleplanen.

Hvad angår velfærdsteknologiske løsninger har Kærbo og Torsbo nu implementeret et modul til vagtplanssystemet (KMD), som giver langt større gennemsigtighed i vagter og vikarforbrug og dermed vil understøtte ledelsen og afdelingerne i at opnå en mere optimal ressourceudnyttelse. Det er endnu for tidligt at se resultaterne af implementeringen, og der vil derfor i årets sidste status være særligt fokus på dette.

I budgetforliget blev der besluttet en besparelse på 7,9 mio. kr. ved en reduktion på 75.000 kr. årligt pr. plejebolig. Besparelsen har en stigende profil, således at besparelsen udgør 4,1 mio. kr. i 2025 stigende til 7,9 mio. kr. i 2026 - 2028.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om anden status på budgetaftalens forslag: SSU02 – Nedsættelse af plejehjemstakst.

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget besluttede i februar 2020 at tilbyde klamydiatest til unge op til 30 år i Ishøj Kommune via et samarbejde med organisationen Sex og Samfund. Udgiften finansieres af kommunens sundhedspulje, som hører under Social- og Sundhedsudvalget. Sagen fremlægges til orientering i begge udvalg.

Klamydia er en af de mest udbredte kønssygdomme i Danmark og har været i stigning i de senere år. Omkring halvdelen af dem, som bliver smittet, oplever ingen symptomer, og kan derfor give sygdommen videre uden at være klar over det. Ubehandlet klamydia kan medføre ufrivillig barnløshed og graviditet uden for livmoderen. Behandlingen af klamydia er forholdsvis enkel og sker med antibiotika. For mange unge er det en barriere, at de skal til egen læge for at blive testet. Erfaringer viser, at muligheden for hjemmetest fører til, at flere unge lader sig teste for klamydia.

I 2023 var der 15 klamydiatilfælde i Ishøj Kommune pr. 1.000 indbyggere. De unge i Ishøj er forholdsvis uvillige til at blive testet sammenlignet med landsplan, idet Ishøj Kommune har en testrate på 9,8 pct. På landsplan er testraten er 16 pct. Af dem, der er blevet testet, var 11,5 pct. positive. Klamydiahjemmetesten tester også for gonoré.

For at begrænse sygdommen mest muligt er det vigtigt at sikre tilbud om test. Med tilbuddet om hjemmetest kan borgere i Ishøj Kommune i alderen 15 - 29 år nemt rekvirere en gratis test via klamydiahjemmetest.dk. Der oplyses om tilbuddet i forskellige sammenhænge via skoleområdet, sundhedsplejen og ungdomsuddannelser. Kommunikationen om tilbuddet overvejes.

Administrationen vurderer, at det fortsat er relevant at tilbyde klamydiahjemmetest, og at finansiering fortsat kan ske gennem sundhedspuljen.

Sundhedsloven § 119.

Tilbuddet om klamydiahjemmetest koster årligt 17.100 kr. inkl. moms.

Tilbuddet finansieres via sundhedspuljen.

at sagen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

I sagen orienteres der om kommunens tilbud om gratis klamydiahjemmetest til unge under 30 år.  

BDO har indsamlet datamateriale under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. Data vurderes i relation til lovgivningen, faglige anbefalinger på området, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer, samt tilsynets faglige viden og erfaring på området. Tilsynsbesøgene fandt sted i april og maj måned 2025.

Tilsynet har vurderet køkkenerne ud fra nedenstående temaer på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den højeste score.

• Kostformer, ernæring og næringsstofsammensætning
• Dagskosttilbud, energitrin, og næringsstofberegning
• Råvarekvalitet, menuer, variationer og madspild
• Portionsstørrelser
• Metoder og systematik i kvalitetsarbejdet
• Køkkenets arbejde med borgeroplevet kvalitet
• Frekvens, levering og forgæves gang
• Kompetencer og stabilitet
• Tværfagligt samarbejde og beredskab

Konklusionerne på de tre tilsynsbesøg er, at køkkenerne i høj grad lever op til kommunens krav og standarder og de målepunkter, som tilsynet har opstillet. Tilsynsrapporterne er vedhæftet. (Bilag 1,2 og 3)

På de punkter, hvor køkkenerne har scoret lavere end 5, er der udarbejdet handleplaner af køkkenerne. (Bilag 4, 5 og 6)

Det Danske Madhus
Det er tilsynets overordnede vurdering, at Det Danske Madhus er et særdeles veldrevet køkken, som har en meget engageret ledelse og stabile medarbejdere. Det Danske Madhus er et velindrettet køkken, hvor de fysiske rammer og inventar giver en optimal drift med fokus på kvaliteten.

Vurderingen er, at køkkenet overordnet lever op til rammeaftalen med Ishøj Kommune samt aftalens kravspecifikationer, dog er der vurderet mangler under temaet Frekvens, levering og forgæves gang, hvor Det Danske Madhus har opnået scoren 4 ud af 5.

Sæsonens Madleverandør
Det er tilsynets overordnede vurdering, at Sæsonens Madleverandør overordnet er et velfungerende køkken, som har engagerede medarbejdere og ledelse samt gode fysiske rammer og arbejdsforhold for medarbejderne.

Vurderingen er, at køkkenet overordnet lever op til rammeaftalen med Ishøj Kommune samt aftalens kravspecifikationer, dog er der vurderet mangler under temaerne Dagskosttilbud, energitrin, og næringsstofberegning, Portionsstørrelser, og Frekvens, levering og forgæves gang, hvor Sæsonens Madleverandør har opnået scoren 4 ud af 5.

Kærbo/Torsbo Køkken
Det er tilsynets overordnede vurdering, at køkkenerne på Kærbo og Torsbo overordnet er velfungerende køkkener, som har en engageret leder og medarbejdere med fokus på høj kvalitet og faglighed i madproduktionen.

Vurderingen er, at køkkenerne overordnet lever op til de gængse anbefalinger på madområdet, dog er der vurderet mangler under følgende temaer Dagskosttilbud, energitrin, og næringsstofberegning, Metoder og systematik i kvalitetsarbejdet og Køkkenets arbejde med borgeroplevet kvalitet, hvor scoren er 4 ud af 5. Der er ligeledes vurderet mangler i forhold til Råvarekvalitet, menuer, variationer og madspild, hvor køkkenerne har opnået scoren 3 ud af 5.

Opfølgning på sidste tilsyn
Det Danske Madhus har arbejdet med anbefalingerne fra sidste tilsyn, og vurderes at være i mål med dette.

Da Sæsonens Madleverandør er blevet godkendt som leverandør af madservice til borgere i Ishøj Kommune pr. 1. september 2024, er det første gang, der gennemføres tilsyn med leverandøren.

I køkkenerne på Kærbo/Torsbo arbejder man fortsat på at implementere anbefalinger fra sidste tilsynsbesøg. Dette indebærer blandt andet, at der skal være næringsberegnede opskrifter på alle tilbud fra køkkenerne. Der er ligeledes en anbefaling om, at der udarbejdes informationsfolder om mad og måltider til borgere, der flytter på plejecenter. Denne del er også i proces.

Ældreloven §§ 13 og 14

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at sagen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

På vegne af Ishøj Kommune har BDO foretaget uanmeldt tilsyn hos kommunens leverandører af madservice og i køkkenerne på Kærbo og Torsbo, som leverer mad til beboerne på plejecentrene. Tilsynets konklusioner og handleplaner fremlægges til orientering. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet

Kulturpakker for ældre
Kultur- og Fritidsudvalget behandler på mødet den 13. august en sag vedr. Kulturpakker. Kulturpakker udbydes også til ældre på plejecentre med henblik på at forbedre den mentale sundhed og øge livskvaliteten hos de borgere, som ikke selv kan opsøge kommunens kulturtilbud grundet manglende ressourcer, netværk og/eller mobilitet. Ordningen varetages af Kulturium Bibliotek, i samarbejde med Center for Kultur og Fritid og plejecentrene Torsbo og Kærbo. Kulturpakkerne består af forløb på syv uger med én ugentlig aktivitet, hvor de ældre besøger og får besøg af ARKEN Museum for Samtidskunst, oplever koncerter m.m. I 2024 deltog 60 ældre i kulturpakkeforløbene.

Årshjul
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalget er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Mødedeltagere
Erkan Yapici (A)
Ole Beckmann (V)
Bayram Yüksel (A)
Annelise Madsen (ID)
Betina Havmand Demir (L)

Godkendelse af protokol/referat
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.