Dagsorden
Social- og Sundhedsudvalget torsdag den 14. december 2023 kl. 19.00
Mødelokale Vandværket
Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget satte på udvalgsmødet den 12. oktober 2023 retningen for den kommende sundhedsstrategi, ældrestrategi og socialstrategi på udvalgets område, som er indarbejdet i idéoplægget til strategierne (bilag 1).
Introduktion til idéoplægget til strategierne
Idéoplægget er udformet med henblik på at invitere relevante målgrupper til at kvalificere udkast til de endelige strategier. Gennemgående i idéoplægget til strategier er følgende fire spor, som er udsprunget af drøftelser på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. oktober 2023:
- Et værdigt liv
- Eksisterende fællesskaber og tilbud
- Investering i forebyggelse
- Tværgående sammenhæng
Strategierne skal omsætte Ishøj Kommunes Velfærdspolitik. Det overordnede formål med de tre strategier er at sikre en kvalificeret, helhedsorienteret og sammenhængende indsats på voksen velfærdsområdet, så alle borgere i kommunen får mulighed for at leve et så sundt og aktivt liv som muligt, som kan styrke deres mulighed for at deltage i fællesskaber.
Administrationen lægger op til, at strategierne får et sammenligneligt og ensartet udtryk, som den enkelte borger vil kunne genkende og let orientere sig i, alt efter i hvilken fase (eller målgruppe) vedkommende befinder sig i.
Videre proces
Der er i tids- og procesplanen i det politisk godkendte kommissorium (bilag 2) planlagt et arrangement den 15. januar 2024, hvor de nedsatte råd og andre relevante aktører sammen med SSU er inviteret til at kvalificere idéoplægget, inden udkastet til de endelige strategier udarbejdes. Derefter følger en høringsproces i forbindelse med idéoplægget til strategierne på personalemøder i Center for Voksne og Velfærd.
Når strategierne er vedtaget politisk, forestår arbejdet med at implementere strategierne, herunder at udarbejde lokale handleplaner på Center for Voksne og Velfærds områder.
Lovgrundlag
Serviceloven og sundhedsloven.
Økonomi
Intet at bemærke.
Indstilling
at idéoplægget godkendes med henblik på den efterfølgende inddragelses- og høringsproces.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Social- og Sundhedsudvalget præsenteres for et idéoplæg til udvalgets sundheds-, social- og ældrestrategier, der lægger linjerne for de kommende strategier. Udkast til de tre strategier præsenteres for udvalget den 7. marts, hvor der er lagt op til endelig politisk beslutning.
Konsulenter i Center for Voksne og Velfærd Kirsten Tolver Wohlenberg, Ane Katrine Hyldal Hess Jensen og Camilla Hjørnholm Olsen deltager under dette punkt.
Bilag
Sagsfremstilling
Der er afsat 397.000 kr. til frivilligt socialt arbejde i Ishøj Kommune i 2023. En 1/3 af midlerne uddeles i juni og 2/3 i december. Der er 298.911 kr. til uddeling til frivillige foreninger, grupper, netværk og enkeltpersoner på det frivillige sociale område i december 2023.
Der er til denne uddeling indkommet i alt 27 ansøgninger. Der er indkommet ansøgninger for næsten 200.000 kr. mere, end der er midler til.
Tildelingen af midler sker på baggrund af følgende kriterier:
- Foreninger, grupper, netværk og enkeltpersoner, der yder en frivillig social indsats til gavn for Ishøj Kommunes borgere.
- Lokal forankring og aktiviteter der fremmer samarbejdet mellem borgere, frivillige foreninger, netværk, private aktører m.fl.
- Fokus på sårbare og udsatte målgrupper.
- Initiativer der støtter op om kommunens politikker.
- Aktiviteter i Ishøj Kommune. Der kan dog ydes tilskud til konkrete aktiviteter, som foregår uden for Ishøj, hvis der er deltagelse af borgere fra kommunen, og der ikke findes et lignende tilbud inden for kommunen.
Der er indkommet ansøgninger fra følgende aktører:
- Fars Retshjælp har ansøgt om 40.000 kr. til informationsmateriale, annoncering på sociale medier, videospots, lokaler, rådgivning, honorar til terapeuter, godtgørelse og administration.
- Modelbaneklubben Kirkehaven har ansøgt om 16.700 kr. til tilskud til transport og entré til udflugter.
- Røde Kors Ishøj-Vallensbæk har ansøgt om 5.000 kr. til indkøb af en vendbar whiteboardtavle på hjul.
- Kantmaskerne i Kirkehaven har ansøgt om 4.000 kr. til indkøb af garn.
- Scleroseforeningens lokalafdeling Storkøbenhavn Vestegnen har ansøgt om 3.000 kr. til afholdelse af 5-7 arrangementer.
- Foreningen Far har ansøgt om 40.000 kr. til informering, annoncering og foredrag.
- FDDB - Foreningen for danske døvblinde har ansøgt om 6.404 kr. til transport, ophold, foredrag, erfagruppe og administration.
- Torslundecaféen har ansøgt om 5.000 kr. til erkendeligheder til foredragsholdere, materialer til aktiviteter og tilskud til grillarrangementer.
- Ishøj Lænken har ansøgt om 20.000 kr. til sociale arrangementer, udflugter, kursus, kørsel, kontingent, kontorartikler, køkkenredskaber og gaver.
- Næstehjælperne Ishøj har ansøgt om 37.800 kr. til frivilligpleje, leje af kælderrum, ting til tøjkælderen, mad til nødhjælp, fællesskabsaktiviteter og abonnement til legathåndbogen.
- Bydelsmødre Ishøj har ansøgt om 25.000 kr. til forplejning til månedsmøder, deltagelse ved landsmøder, arrangementer og administration.
- Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn har ansøgt om 5.492 kr. til materialer og legedele til renovering af dukkehuse og legetøj samt reoler til opbevaring.
- Kvisten har ansøgt om 10.500 kr. til supervision, kurser, frivilligmøder, kørsel, kontorhold og annoncering.
- Børns Vilkår har ansøgt om 30.000 kr. til rekruttering og undervisning/uddannelse af frivillige rådgivere samt videreudvikling og udvidelse af BørneTelefonens aktiviteter.
- Epilepsiforeningen kreds København har ansøgt om 10.000 kr. til transport, entre og forplejning i forbindelse med en dagsudflugt.
- Tirsdagscykling har ansøgt om 5.000 kr. til tilskud til forplejning til sociale arrangementer samt vedligeholdelse af hjemmeside.
- FitForKids har ansøgt om 35.000 kr. til rekruttering, uddannelse og efteruddannelse af instruktører til programmer, materialer og events samt administration.
- Dansk Blindesamfund Storkøbenhavn Syd har ansøgt om 20.000 kr. til leje af bus, entré til udflugter og seværdigheder, forplejning samt udgifter til frivillige hjælpere.
- FødevareBanken har ansøgt om 10.000 kr. til brændstof, reparationer mm.
- Brohusklubben for ældre døve har ansøgt om 9.555 kr. til medlemsaktiviteter, udgifter til transport, lokaler og administration.
- Brugerbestyrelsen på aktivitetscenteret, Kærbo og Torsbo har ansøgt om 69.000 kr. til afholdelse af møder, gaver, kurser, udflugter, sociale arrangementer samt vedligeholdelse af inventar.
- UngTilUng.com har ansøgt om 7.000 kr. til markedsføring og kommunikation på sociale medier samt rekruttering og uddannelse af frivillige.
- Sind Ungdom Ishøj har ansøgt om 21.110 kr. til udflugter, kreative materialer, tilskud til fællesspisninger, transport, supervision, PR og administration.
- Døveforeningen af 1866 har ansøgt om 21.337 kr. til transport, forplejning, lokale/husleje til aktiviteter, kurser, supervision, kommunikation mm.
- SAND Hovedstaden har ansøgt om 10.000 kr. til mødeaktiviteter, arrangementer, folkeoplysende aktioner, transport og boformsbesøg.
- Frivilliggruppen Kærbo og Torsbo har ansøgt om 23.000 kr. til gaver til banko, livemusik, forplejning samt tilskud til herrehjørnet.
- Amput-Caféen har ansøgt om 5.000 kr. til tilskud til afholdelse af en forårsfest og en julefrokost.
De enkelte ansøgninger er ligeledes vedhæftet dagsordenen (bilag 1 - 27). Af bilag 28 fremgår et overblik over administrationens indstillinger.
I vedhæftede notat (bilag 29) præsenteres ansøgerne med oplysninger om initiativet, hvad de søger midler til, hvor meget de søger, og om de tidligere har fået midler. Under hver ansøger fremgår administrationens indstilling.
Lovgrundlag
Lov om Social Service § 18.
Økonomi
Der er i 2023 afsat 397.000 kr. til frivilligt socialt arbejde (§18-midler) i Ishøj Kommune. I juni 2023 blev der uddelt 130.968 kr.
Siden uddelingen i juni 2023 har Sind-nettet tilbagebetalt 6.961 kr. og Natteravnene Ishøj har tilbagebetalt 8.079 kr. Begge tilbagebetalinger skyldes, at foreningernes aktiviteter i Ishøj er ophørt. Derudover tilbagebetalte Næstehjælperne Ishøj midler i foråret 2023. De tilbagebetalte midler er ligeledes til uddeling.
Der er således 298.911 kr. til uddeling i december 2023.
Det er ikke muligt at overføre eventuelle resterende midler til næste års budget.
Indstilling
at der uddeles midler for 264.410 kr. af de tilbageværende 298.911 kr. fordelt på følgende ansøgere:
- Fars Retshjælp 0 kr.
- Modelbaneklubben Kirkehaven 7.000 kr.
- Røde Kors Ishøj-Vallensbæk 5.000 kr.
- Kantmaskerne i Kirkehaven 4.000 kr.
- Scleroseforeningens lokalafdeling Storkøbenhavn Vestegnen 3.000 kr.
- Foreningen Far 0 kr.
- FDDB - Foreningen for danske døvblinde 1.500 kr.
- Torslundecaféen 5.000 kr.
- Ishøj Lænken 12.000 kr.
- Næstehjælperne Ishøj 37.800 kr.
- Bydelsmødre Ishøj 20.000 kr.
- Dukkehuse og andet legetøj til udsatte børn 2.500 kr.
- Kvisten 5.000 kr.
- Børns Vilkår 10.000 kr.
- Epilepsiforeningen kred København 8.000 kr.
- Tirsdagscykling 5.000 kr.
- FitForKids 0 kr.
- Dansk Blindesamfund Storkøbenhavn Syd 15.000 kr.
- FødevareBanken 10.000 kr.
- Brohusklubben for ældre døve 6.000 kr.
- Brugerbestyrelsen på aktivitetscenteret, Kærbo og Torsbo 40.000 kr.
- UngTilUng.com 5.000 kr.
- Sind Ungdom Ishøj 21.110 kr.
- Døveforeningen af 1866 7.000 kr.
- SAND Hovedstaden 8.000 kr.
- Frivilliggruppen Kærbo og Torsbo 23.000 kr.
- Amput-Caféen 3.500 kr.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
I henhold til Lov om Social Service § 18 er der afsat midler til, at frivillige kan ansøge om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. I Ishøj Kommune kan der ansøges om midler to gange årligt med ansøgningsfrist i henholdsvis maj og november. Social- og Sundhedsudvalget forelægges de indkomne ansøgninger og skal træffe beslutning om tildeling af midler.
Bilag
Sagsfremstilling
Politisk Sundhedsklynge Syd har samlet modtaget 15,6 mio. kr. i klyngemidler, hvoraf 12 mio. kr. på nuværende tidspunkt er disponeret. Der er dermed 3,6 mio. kr., der endnu ikke er øremærket til indsatser, og som derfor skal overføres til 2024.
På mødet i sundhedsklyngen i marts 2024 træffes endelig beslutning om, hvordan de uforbrugte sundhedsklyngemidler skal disponeres.
Af bilag 1 fremgår de sundhedsklyngemidler, der er afsat til indsatser.
Lovgrundlag
Sundhedsloven § 203.
Økonomi
Ishøj Kommunes andel af klyngemidlerne udgør 316.694 kr., hvoraf 73.064 kr. endnu ikke er øremærket til indsatser, og derfor skal overføres til budget 2024.
Indstilling
at sundhedsklyngemidler på i alt 73.064 kr. indstilles overført til budget 2024 i forbindelse med overførselssagen. |
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Kommunerne i Politisk Sundhedsklynge Syd har fået tilført midler til iværksættelse af tværsektorielle initiativer til gavn for borgerne i klyngen. En del af midlerne er endnu ikke øremærket til indsatser, så der er behov for, at alle kommuner i sundhedsklyngen overfører deres andel af midlerne til 2024 med henblik på udmøntning. For Ishøj Kommune er det 73.064 kr., der skal overføres til budget 2024.
Bilag
Sagsfremstilling
KLs Sundhedskonference 2024
KL holder Sundhedskonference den 27. februar 2024 på Comwell i Kolding. Temaet for konferencen er 'Sundhed på hovedet'. Programmet er vedhæftet dagsordenen (bilag 1).
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalget
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalgets møder i 2023 er vedhæftet dagsordenen (bilag 2).
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalgets møder i 2024 er vedhæftet dagsordenen (bilag 3). Årshjulet er foreløbigt og indeholder de sager, der er kendt på nuværende tidspunkt samt temadrøftelser og besøg.
Kommissorium fro Sundhedsstrukturkommissionen
Regeringen har nedsat en Sundhedsstrukturkommission, som skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Modellerne skal understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen med en opgavefordeling mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum. Herudover skal modellerne bidrage til, at den geografiske og sociale ulighed i sundhed nedbringes, at sundhedsvæsnet bliver mere bæredygtigt, og at det frie valg samt patientrettigheder understøttes. Kommissionen skal afslutte sit arbejde med en samlet afrapportering i foråret 2024, så følgelovgivningen kan behandles i folketingssamlingen 2024/2025. Kommissorium for Sundhedsstrukturkommissionen er vedhæftet dagsordenen (bilag 4).
Klar livet - uden røg og rusmidler - bevilling fra Trygfonden
Klar livet -uden røg og rusmidler, som er et samarbejde mellem vestegnskommunerne inkl. Dragør og Tårnby, har i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorie søgt Trygfonden om midler til et forskningsprojekt om en sundhedsfremmende skoleindsats målrettet elever i 10. klasse. Trygfonden har bevilget 5 mio. kr. til projektet, som løber over tre år med start den 1. februar 2024. Projektet er forankret i Vallensbæk Kommune, under Klar livet – uden røg og rusmidler. Det er Vallensbæk, som har udviklet indsatsen og afprøvet den ad fem omgange med gode resultater. Bevillingen fra Trygfonden skal bruges til at videreudvikle og teste forløbet, så det kan bruges af andre 10. klasser. Erfaringerne fra Vallensbæk viser, at Mit liv – Jeg bestemmer understøtter klassetrivsel og elevernes sammenhold. Eleverne lærer nye sider af sig selv og deres kompetencer, de får mere styr på hverdagen og opdager sammenhænge mellem trivsel og deres sundhedsvaner. Deres motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes.
Mit liv – jeg bestemmer gennemføres af kommunale sundhedskonsulenter, og beror på udeskole-konceptet ved at samarbejde med lokale aktører fra nærmiljøet, fx den lokale spejderhytte eller fitnesscenter. Det består af 28 lektioner, som afvikles over 7-10 uger i starten af skoleåret. Eleverne inddrages aktivt i forbindelse med deres læring bl.a. ved valg af aktiviteter og ved, at de selv står for dele af undervisningen. Eleverne undervises i det brede sundhedsperspektiv omhandlende fysisk sundhed (motion, kost, rygning, alkohol) og mental sundhed (selvbevidsthed, evnen til at mestre livet og troen på egen formåen og sociale relationer).
Konceptet falder fint i tråd med anbefalede veje i forebyggelsen med inddragelse af de unge og lokale aktører og samarbejde på tværs af forvaltningsområder.
I 2023 er det kun Vallensbæk, som bliver involveret i projektet. Herefter skal erfaringer fra Vallensbæk opsamles og bearbejdes af forskerne. Først i skoleåret 2025/2026 skal de øvrige kommuner og 10. klasser involveres.
Der er interessetilkendegivelse fra 10. klasserne i kommunerne. Skolerne er blevet orienteret om, at projektet har fået midler. Alle 10. klasseskolerne vil blive kontaktet igen i efteråret 2024 med henblik på, at de bliver inddraget i god tid i forhold til planlægningen af udbredelsen.
Klar livet – uden røg og rusmidler har på vegne af alle kommunerne udarbejdet kommunikation om projektet.
Lægedækningsundersøgelse
Sundhedssamarbejdsudvalget har på deres møde den 1. december 2023 drøftet resultater fra den årlige lægedækningsundersøgelse, en områdespecifik analyse af kapaciteten i regionen samt forslag til lægedækningstruede områder for 2024 i henhold til praksisplanen.
For Ishøj er resultaterne følgende:
Der er udarbejdet en vurdering af lægedækningstruede områder i henhold til Praksisplanen for 2024, hvor Ishøj foreslås i selskab med Amager, Bispebjerg, Bornholm, Brøndby, Egedal, Gribskov, Hvidovre, Høje-Taastrup, Nørrebro, Rødovre og Vallensbæk.
Vurdering af den samlede kapacitet i almen praksis i Ishøj Kommune:
Der er en forventet befolkningstilvækst på 126 borgere i 2024.
Ishøj har 12 aktive kapaciteter samt en tildelt kapacitet, som dog endnu er inaktiv, men vurderes at blive aktiveret i 2023.
Ishøj vurderes til at kunne få en dækningsgrad på 115 %, når der tages højde for en kommende aktiveret kapacitet, befolkningsfremskrivningen, åbne- og lukkestatus for praksisser og patienttyngde.
Lægerne i almen praksis i Ishøj ønsker i gennemsnit 1.747 patienter pr. kapacitet (i 2022 var det 1.466). Pr. 14. september 2023 er der i gennemsnit 1.637 tilmeldte patienter pr. kapacitet.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Bilag
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Sagsfremstilling
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
at protokol/referat godkendes.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.