I forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev det besluttet at gennemføre en nedsættelse af plejehjemstaksten i perioden fra 2025 - 2027 ved at indføre nye arbejdsgange, bedre udnyttelse af personaleressourcer og ved at arbejde med en ny arbejdskultur. Nedenfor gives en status på de igangsatte tiltag i forbindelse med nedsættelsen af plejehjemstaksten.

Status
Byrådet godkendte den 28. januar 2025 iværksættelse af tiltagene i de handleplaner som Lokal MED på Kærbo og Torsbo har udarbejdet i henhold til budgetaftalen for 2025. I den forbindelse blev det desuden besluttet, at Social- og Sundhedsudvalget skal forelægges en status på forslaget i maj, september og december 2025 med henblik på at følge implementeringen.

Der laves løbende opfølgning på handleplanerne i Lokal MED for Kærbo og Torsbo, der senest har afholdt møde den 22. april 2025. Derudover drøfter ledelsen på Kærbo og Torsbo løbende de forskellige tiltag i handleplanerne med henblik på at sikre implementering og fokus på, at der træffes beslutninger, der kan være med til at understøtte faglighed og kvalitet i opgaveløsningen, og som understøtter forslagets intention. Status for handleplanerne er vedlagt. (Bilag 1 og 2)

Administrationen laver løbende budgetopfølgning for at sikre, at forslaget realiseres i 2025 og 2026. På nuværende tidspunkt viser budgetopfølgningen i indeværende år, at effektiviseringen forventes at blive realiseret. Hovedparten forventes realiseret gennem reduktioner på lønbudgettet som følge af bedre udnyttelse af ressourcerne på tværs af afdelinger, hvor en mindre del vil ske ved reduktioner i brugen af vikarer. I 2026, hvor den anden halvdel af takstnedsættelsen skal realiseres, forventes det, at hovedparten vil ske gennem reduktion af vikarforbruget, som følge af et nyt vagtplanlægningssystem og bedre udnyttelse af timerne hos de fastansatte medarbejdere samt gennem reduceret sygefravær.

Der arbejdes løbende med kulturforandring på Kærbo og Torsbo for at fremme samarbejdet mellem ledere og medarbejdere samt støtte på tværs af afdelingerne. Med henblik på at understøtte kulturforandringen er der igangsat kompetenceudvikling gennem uddannelsesforløb for både ledere og af medarbejdere, og der er planlagt en temadag om kerneopgaven den 15. maj 2025. Derudover arbejdes der med synlighed omkring sygefraværsstatistik i alle afdelinger, hvor medarbejderne hjælper hinanden på tværs af dag- og aftenvagter i en periode. Lige nu ses et mindre fald i sygefraværet, men det er endnu for tidligt at se det afspejlet i et mindreforbrug på vikarbudgettet. Der er desuden aftalt at indgå partnerskab med FOA for at samarbejde om at sætte fokus på arbejdet med at reducere sygefraværet bredt i organisationen.

Der laves løbende behovsvurdering af kompetencer og ressourcer på tværs af afdelingerne, især med hensyn til, om vakante stillinger skal genbesættes. De igangsatte tiltag forventes at skabe en mere effektiv og sammenhængende arbejdskultur, hvilket vil bidrage til bedre udnyttelse af personaleressourcerne, hvilket på nuværende tidspunkt har vist sin effekt i forhold til realisering af besparelsen. Denne proces følges tæt af ledelsen, eftersom der er behov for en særlig opmærksomhed på, at arbejdet med vakante stillinger i perioder kan give en skævvridning i ressourcefordelingen både i den enkelte afdeling og på tværs af Kærbo og Torsbo. Det kan af medarbejderne opleves som en uhensigtsmæssig fordeling, omend at den er midlertidig, da det kræver, at de i en periode tilrettelægger deres arbejde på nye måder. Dette har desuden konsekvenser i forhold til muligheden for at gennemføre en større reduktion i vikarforbruget i 2025, som i stedet forventes at vise potentiale i 2026.

Som en del af handleplanerne er der ligeledes fokus på velfærdsteknologiske løsninger for at understøtte ledere og medarbejdere i optimering af arbejdsgange og arbejdsopgaver. Administrationen er i gang med at implementere et modul til vagtplansystemet (KMD), som skal anvendes i forbindelse med udbudte vagter og vikarforbruget. Systemet forventes at skabe gennemsigtighed i og optimere ressourceudnyttelsen i forhold til brug af vikarer og booking af vikarer. Vagtplanssystemet vil mindske tidsforbruget og give mulighed for at være på forkant i forhold til planlægning af ubesatte/ledige vagter. Dette forventes at bidrage til at reducere vikarforbruget gennem en bedre styring, særligt fra 2026 og frem. Administrationen har tidligere tilkøbt kaldesystemet Intelligent Care, som blev implementeret på plejecentret Kærbo i december 2024. Der arbejdes på at implementere systemet på plejecentret Torsbo i løbet af 2025. Intelligent Care understøtter monitorering af beboerne og giver personalet et bedre overblik samt mulighed for at yde støtte til beboere på tværs af afdelinger på plejecentrene. På den måde kan systemet bidrage til at der effektiveres på arbejdsgange og arbejdsopgaver.

I budgetforliget blev der besluttet en besparelse på 7,9 mio. kr. ved en reduktion på 75.000 kr. årligt pr. plejebolig. Besparelsen har en stigende profil, således at besparelsen udgør 4,1 mio. kr. i 2025 stigende til 7,9 mio. kr. i 2026-2028.

at orienteringen tages i efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om første status på budgetaftalens forslag: SSU02 - Nedsættelse af plejehjemstakst.

Plejecenterleder Kathrin Meyer Lundberg deltager under punktet.

På baggrund af den politiske aftale om sundhedsreformen, som blev indgået den 15. november 2024 (Link: Aftale om sundhedsreform 2024 vers. 2-04.02.2025.pdf), vil Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest blive etableret og erstatte Sundhedsklynge Syd pr. 1. januar 2027 med et overgangsår i 2026.

Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest etableres som et politisk udvalg under Region Østdanmark og vil omfatte ni medlemskommuner: Tårnby, Vallensbæk, Dragør, Brøndby, Høje-Taastrup, Hvidovre, Glostrup, Ishøj og Albertslund. Københavns Kommune får en observatørpost i sundhedsrådet.

Den 4. april 2025 blev der afholdt et første dialogmøde mellem administrationerne i regionen, kommunerne og Amager og Hvidovre Hospital for det nye Sundhedsråd Hovedstad Syd og Vest. Der er enighed blandt aktørerne om, at det er en fælles opgave at sikre sammenhængende forløb for borgerne – uanset organisatorisk placering. Dette kræver både tværgående samarbejde og en fælles prioritering af ressourcer og kompetencer.

Særligt nedenstående fire opgaver, som flytter ansvar fra kommuner til region, er i fokus på nuværende tidspunkt, og økonomien, der er forbundet med opgaverne, skal indgå i den forårsaftale, som snarest forventes at blive indgået:

1. Sundheds- og omsorgspladser
2. Rehabilitering på specialiseret niveau og en delmængde af genoptræning på avanceret niveau
3. Akutsygepleje
4. Patientrettet forebyggelse

I den foreløbige tidsplan, som fremgår af den vedlagte præsentation, er det særligt relevant at bemærke, at der pt. er en forventning om to forhandlingsmøder i andet halvår af 2025 mellem kommune og region. Desuden planlægges et temamøde for borgmestre og udvalgsformænd i Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest samt et efterfølgende virtuelt møde for øvrige kommunalpolitikere i september.

For Ishøj Kommune vil det være centralt at bidrage aktivt i forhandlingerne og sikre, at borgernes behov og kommunens interesser bliver varetaget i den kommende organisering. Administrationen deltager i det tværkommunale forberedelsesarbejde og vil løbende orientere udvalget om udviklingen, ligesom det kan forventes at der i slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026 vil blive fremlagt beslutningssager omkring overdragelse af opgaver fra kommune til region. Administrationen samarbejder desuden med de øvrige kommuner om en fælles tilgang til betjening af de kommunale repræsentanter i Sundhedsrådet og samarbejdet med den kommende Region Østdanmark.

Følgende bilag er vedhæftet sagen:

Bilag 1: Præsentation til Social- og Sundhedsudvalget
Bilag 2: Fælleskommunalt informationsark fra dialogmøde den 4. april 25

Aftale om sundhedsreform 15. november 2024.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Orientering om status og tidsplan for implementeringen af sundhedsreformen, der har til formål at sikre mere sammenhængende og nær sundhed for borgerne i sundhedsrådets geografiske område.

Politisk Sundhedsklynge Syd har på mødet den 18. marts 2025 drøftet følgende punkter:

Den gode start på livet - fælles ammeindsats
Projektleder Stense Kromann Vestergaard præsenterede projektets resultater og anbefalinger og gav forslag til det videre arbejde med tværsektoriel ammevejledning. Resultater og anbefalinger, herunder den nyudviklede fælles ammevejledning på tværs af sektorer, blev taget til efterretning.

Vaccinationsindsats 2024/2025
Følgende erfaringer og opmærksomhedspunkter blev delt med henblik på at inddrage disse i planlægningen af vaccinationsindsatsen 2025.

• Behov for at sikre let forståelig og tilgængelig kommunikation til borgerne om vaccinationslokation og -udbyder, herunder vejledning om bestilling af vaccinationstid og transport, samt let tilgængelig telefonisk borgerservice med kortere ventetid.
• Der blev udtrykt ønske om mere hensigtsmæssige lokationer i kommunerne, idet vaccinationssteder bør være let tilgængelige og relevante for målgruppe. Kommunerne indgår gerne i dialog herom, herunder dialog om eventuelt at stille kommunale bygninger til rådighed.
• Ved vaccination på fx plejecentre bør der tages hensyn til den daglige drift, de ældres hverdag samt eksisterende hygiejneretningslinjer om f.eks. håndtering af kanyler.

Sundhedsreform
Sundhedsreformen, som træder i kræft pr. 1. januar 2027 med et overgangsår i 2026, blev drøftet med udgangspunkt i den viden, der er tilgængelig for nuværende med opmærksomhed på, at meget stadig er uafklaret. Der var enighed om behovet for en tæt dialog på tværs af sektorer i det videre forløb. Oplæg fra henholdsvis Anne Skriver, koncerndirektør i Region Hovedstaden, Alberte Bryld Burgaard, velfærdsdirektør i Ishøj Kommune og Jørgen Steen Andersen, læge og næstformand i PLO-Hovedstaden, dannede baggrund for drøftelsen. Opmærksomhedspunkter berørte bl.a. fælles ansvar for brobygning til civilsamfundet, bevaring af kommunale kompetencer, bæredygtige samarbejdsstrukturer blandt regionale og kommunale sundhedsprofessionelle, behov for fælles definition af begrebet ’nærhed’, m.m.

Overdragelse af de fleksible omsorgspladser
Alberte Bryld Burgaard, Velfærdsdirektør i Ishøj Kommune, gav et oplæg om de midlertidige pladser på vegne af kommunerne i Sundhedsklynge Syd. Det blev konkluderet, at der fortsat er mange uklarheder og forskellige muligheder i sundhedsreformen for overdragelse af pladserne. Samarbejdet om opgaveoverdragelsen vil fremover blive centreret om løbende dialog og fokus på den samlede borgerrejse, så forløb ikke kompliceres unødigt.

6. Eventuelt
Det blev bemærket, at der kommer en proces for navngivning af de nye sundhedsråd, som Sundhedsklyngen vil blive inddraget i.

Referat fra møde i Politisk Sundhedsklynge Syd d. 18. marts 2025 er vedhæftet. (Bilag 1)

Sundhedsloven § 203.
Bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og patientinddragelsesudvalg. BEK nr. 1248 af 05/09/2022.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget

Det 18. marts blev der afholdt møde i Politisk Sundhedsklynge Syd på Hvidovre Hospital. Administrationen orienterer om beslutninger og væsentlige pointer fra mødet.

Den økonomiske status er stadigvæk ikke kendt, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt i juni måned. Det er dog administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog, der dels kan håndtere eventuelle budgetmæssige ubalancer, og dels kan håndtere eventuelle politiske ønsker til budget 2026. Det er vurderingen, at et rådighedskatalog vedr. servicerammeudgifterne på 10 mio. kr. vil kunne indgå i det politiske drøftelser som grundlag for at overholde servicerammen, jf. Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Administrationen fremlagde nedenstående fordeling på budgetseminaret og efterfølgende for Økonomi- og Planudvalget. Fordeling af fagudvalgenes bidrag til rådighedskataloget blev godkendt. Fordelingen tager afsæt i fagudvalgenes andel af servicerammen i budget 2025, korrigeret for enkelte ikke påvirkelige poster, som fx udgifter til tjenestemandspensioner.

Med den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i april og maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i april er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På dette udvalgsmøde konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Der arbejdes henimod, at der på udvalgsmøderne i maj træffes beslutning om, hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. I nogle fagudvalg kan det blive nødvendigt at inddrage mødet i juni.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2026:

• 16. juni - Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag med udfyldte skemaer til Økonomistyring og Analyse.
• 24. juni - Temamøde for Byrådet og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2025.
• 24. juni - Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog med henblik på udsendelse til høring medio august.
• 15. august - Budgetmaterialet sendes til høring i råd, nævn og MED-udvalg med høringsfrist den 4. september.

Indkomne høringssvar udsendes til byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune samt den vedtagne Budgetproces 2026 - 2029

Materialet vedr. budget 2026 - 2029 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2025.

at udvalget beslutter i hvilken retning, administrationen skal arbejde med konkretisering af forslag til rådighedskataloget.

Social- og Sundhedsudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 17. marts 2025 besluttet, at der i forbindelse med budget 2026 udarbejdes et rådighedskatalog på 10,0 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2026. Arbejdet blev igangsat på Økonomi- og Planudvalgets møde i april 2024 og fortsætter på udvalgsmøderne i maj og eventuelt juni. På udvalgsmøderne drøfter udvalgene budget 2026 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

De nuværende vedtægter for Seniorrådet blev senest opdateret og behandlet af Social- og Sundhedsudvalget i februar 2021 og godkendt af Byrådet i marts 2021.

Den 1. juli 2025 træder den nye Ældrelov i kraft, og de gældende regler for Ældreråd (i Ishøj Kommune benævnt Seniorråd) videreføres i den nye lovgivning, der fremover vil udgøre lovgrundlaget for Ishøj Kommunes Seniorråd. Ifølge landsorganisationen Danske Ældreråd er det forskelligt, om rådet kaldes et Ældreråd eller et Seniorråd, men der er ingen forskel på et Ældreråd og et Seniorråd udover navnet. Administrationen foreslår derfor, at Ishøj Kommune fortsat benytter benævnelsen Seniorråd.

Seniorrådet har udarbejdet forslag til opdaterede vedtægter for Seniorrådet, som er i overensstemmelse med den nye Ældrelov. Opdateringen tager desuden udgangspunkt i de rammer, som Byrådet tidligere har vedtaget for Seniorrådet. Seniorrådets forslag til opdaterede vedtægter er på baggrund af et ønske om, at vedtægterne skal flugte bedre med Seniorrådets nuværende arbejde, og samtidig fortsat være i overensstemmelse med de overordnede rammer, som Byrådet har vedtaget for Seniorrådet. Der er således overordnet set tale om en tilpasning af vedtægterne, så de fremstår mere nutidige og afspejler en praksis, hvor ældreområdet vedrører flere fagområder på tværs af Ishøj Kommune. Opdateringen flugter således med Byrådets vision og vigtigheden i, at der udvikles velfærdsløsninger i fællesskab på tværs af området.

Forslag til nye vedtægter er vedhæftet. (Bilag 1) Seniorrådets opdateringer og tilføjelser er markeret med gul, mens den tekst, som ønskes slettet, er markeret med rød.

Nedenfor ses eksempler på tilpasninger i vedtægterne:

• Seniorrådet foreslår, at det slettes i vedtægterne, at Seniorrådet skal udtale sig om tilsynsrapporter fra embedslægen og det kommunale tilsyn med plejehjem mv., jf. § 4, stk. 8, og at der i stedet står, at Seniorrådet får relevante tilsynsrapporter på ældreområdet til orientering. Dette skyldes, at ældreområdet i dag ikke alene er begrænset til hjemmepleje og plejehjem, men i langt højere grad er tværgående samtidig med, at alle relevante tilsynsrapporter med den nuværende praksis sendes til orientering i rådet sammen med en handleplan fra administrationen. Afsnittet er således ikke længere tidssvarende.
• Seniorrådet foreslår, at der i vedtægterne henvises til dialog mellem Seniorrådet og udvalg under Byrådet i stedet for dialog med Social- og Sundhedsudvalget og øvrige forvaltninger, jf. § 6, stk. 1. Dette skyldes, at Seniorrådet i dag udtaler sig om alle forhold vedrørende ældre over 60 år, hvilket ikke længere begrænser sig til Social- og Sundhedsudvalgets område. Ændringen vil derfor gøre vedtægterne mere tidssvarende.
• Seniorrådet foreslår en omformulering af afsnittet omkring suppleanter, jf. § 8, stk. 5, hvilket alene er en præcisering af teksten, mens det ikke er en ændring af praksis.
• Seniorrådet foreslår, at der i forhold til samarbejdsmøder laves en ændring, så der ikke afholdes møde med Social- og Sundhedsudvalget, men i stedet med relevante udvalgsformænd, jf. § 10, stk. 1. Dette er ligeledes for at gøre vedtægterne mere nutidige, så de afspejler praksis, hvor Seniorrådet på nuværende tidspunkt afholder et møde med formændene fra henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Teknik- og Bygningsudvalget en gang om året.
• Seniorrådet foreslår, at der i forbindelse med sekretærbistand i vedtægterne tilføjes, at bistanden udover dagsordener og referater også indbefatter øvrig korrespondance, så vedtægterne i højere grad afspejler praksis, hvor sekretæren har administrative opgaver i forbindelse med opfølgning og koordinering før og efter møderne. Retningslinjer for sekretærbistand er vedlagt og vil fortsat være den gældende ramme. (Bilag 2)

Seniorrådet er nedsat i henhold til §§ 30 - 33. De gældende regler for Ældreråd videreføres i den nye Ældrelov, der træder i kraft den 1. juli 2025. Derfor ændres lovgrundlaget for Seniorrådet til Ældrelovens §§ 34 - 37.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at de opdaterede vedtægter for Seniorrådet godkendes.

Byrådet.

Seniorrådet ønsker at opdatere gældende vedtægter for Seniorrådet i Ishøj Kommune. Af bekendtgørelsen på området fremgår det, at vedtægter for Ældreråd fastsættes af kommunalbestyrelsen i samarbejde med Ældrerådet, hvorfor Seniorrådets forslag til opdaterede vedtægter fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget og efterfølgende sendes til endelig godkendelse i Byrådet. Efterfølgende sendes sagen til orientering i Seniorrådet.

Baggrund
Et plejehjem i eget hjem er et tilbud, hvor ældre borgere tilbydes støtte og tryghed i egen bolig på niveau med, hvad der ydes i en traditionel plejebolig. Tilbuddet adskiller sig fra almindelig hjemmepleje ved at være organiseret som en egentlig 'plads' med fast tilknyttet, tværfagligt personale, anvendelse af velfærdsteknologi og et tæt samarbejde med pårørende samt andre relevante aktører som fx. akutsygeplejen.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i maj 2024 blev potentialer og opmærksomhedspunkter ved en etablering i en Ishøj-kontekst drøftet. Administrationen pegede på følgende forudsætninger for at kunne arbejde videre:

• Implementering og forankring af borgernære teams i hjemmeplejen
• Udvikling af en økonomisk styringsmodel, der kan understøtte sammenligning på tværs af tilbud
• Tilstrækkelig adgang til og anvendelse af velfærdsteknologi.
• Kortlægning af volumen og karakteristika i den potentielle målgruppe.

Borgernære teams er igangsat fra marts 2025 og Social- og Sundhedsudvalget blev på deres møde den 10. april 2025 forelagt en status vedr. opstarten, hvor det fremgik, at arbejdet med at forankre en ny tværfaglig samarbejdskultur fortsat er i sin spæde start. Resten af året vil der være fokus på at opbygge en kultur med øget tværfagligligt samarbejde med helhedspleje og frisættelse som omdrejningspunkt. Desuden er en ny økonomisk styringsmodel under udvikling i forlængelse af kravene i den nye ældrelov.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at beslutningen om at igangsætte pilotprojekter er taget på baggrund af grundige analyser af deres pleje- og ældrebolig situation, og at succes med tilbuddet blandt andet er afhængig af organisatorisk modenhed på forskellige parametre. Administrationen vurderer på den baggrund, at det første skridt bør være at igangsætte en egentlig analyse med henblik på at belyse om, og hvordan et tilbud om 'Plejehjem i eget hjem' kan etableres i Ishøj Kommune.

Formålet med analysen
Formålet med analysen er at skabe et solidt beslutningsgrundlag for en eventuel efterfølgende etablering af 'Plejehjem i eget hjem'.

Analysen skal omfatte følgende:

• Kortlægning af den potentielle målgruppe og afdækning af behov, ønsker og forventninger, herunder en analyse af plejeboligsituationen i Ishøj.
• Beskrivelser af organisatoriske muligheder og barrierer, herunder krav til tværfaglige teams, kompetencer og samarbejdsflader.
• Udarbejdelse af en businesscase, der belyser de økonomiske konsekvenser, herunder en beregning af etablerings- og driftsomkostninger samt potentialet for økonomisk bæredygtighed.
• Estimering af forventet kapacitet og vurdering af, hvordan et pilotprojekt bedst kan iværksættes og eventuelt implementeres.

Analysen skal således bidrage til at vurdere både den faglige, organisatoriske og økonomiske bæredygtighed af tilbuddet.

Ældreloven.

Administrationen vurderer, at der er behov for at afsætte 300.000 kr. i 2026 til konsulentbistand til gennemførelse af analysen, som kan omfatte en kombination af interne konsulenttimer samt ekstern konsulentbistand ved behov for tilkøb af særlig ekspertise. Det anbefales, at forslaget indgår i budgetprocessen for budget 2026 - 2029, såfremt der skal arbejdes videre med Plejehjem i eget hjem.

at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, hvorvidt administrationen skal udarbejde et udvidelsesforslag om analyse af muligheden for etablering af 'plejehjem i eget hjem' i forbindelse med budgetprocessen for budget 2026.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget forelægges opfølgning på sagen fra den 13. maj 2024, hvor administrationen præsenterede udvalget for indledende overvejelser om etablering af 'Plejehjem i eget hjem' og anbefalede, at en nærmere analyse af målgruppe, behov, organisatoriske forudsætninger og økonomisk bæredygtighed skulle afvente implementeringen af borgernære teams. De borgernære teams blev igangsat i marts 2025 og på den baggrund anbefaler administrationen, at der afsættes midler i forbindelse med vedtagelsen af budget 2026 til igangsætning af en analyse af, hvordan et tilbud om 'Plejehjem i eget hjem' kunne tage form i Ishøj Kommune.

Praksisplanen er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelse og udviklingen af fysioterapipraksis de kommende år.

Formålet med denne revision af praksisplanen er at sikre, at praksisplanen er i overensstemmelse med de ændrede rammer i overenskomsten. Det er kun praksisplanens del 1, som omhandler kapacitet, der er revideret. Forslag til revideret praksisplan er vedhæftet. (Bilag 1) Revisionen af praksisplanen er gennemført i et administrativt samarbejde mellem repræsentanter fra kommuner i hovedstaden, Region Hovedstaden og praktiserende fysioterapeuter i hovedstaden.

Med den nye overenskomst for fysioterapeuterne, der trådte i kraft 1. januar 2024, skal der udmøntes nye kapaciteter til vederlagsfri fysioterapi svarende til 40 mio.kr. nationalt. Hovedstadskommunernes andel udgør 12,3 mio.kr. Det nationale budget til området er samlet set ca. 1,1 mia. kr. Ifølge den nye overenskomst skal region og kommuner revidere kapacitetsdelen af praksisplanen senest den 1. juli 2025.

Udmøntning af kapaciteter som nynedsættelser
KKR Hovedstaden godkendte den 11. april 2025 den reviderede praksisplan, som er baseret på et ønske om at opnå en mere lige tilgængelighed til fysioterapi i hovedstaden.

I forslaget til revision af praksisplanen udmøntes 11,3 vederlagsfri kapaciteter og 13,5 kapaciteter til almen fysioterapi som nynedsættelser. Kapaciteterne placeres i følgende kommuner/bydele: Amager, Vesterbro, Valby, Bispebjerg-Husum, Brøndby, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Bornholm. Disse områder er identificeret ved at lave en analyse, som blandt andet forholder sig til aldersvægtning, pendling og sociale forhold på tværs af kommunerne. Analysen viser en skæv fordeling af fysioterapikapaciteterne mellem kommunerne. Klynge Midt har en overkapacitet, mens klynge Syd og klynge Byen har en tilsvarende underkapacitet. Alle fem kommuner forholder sig positivt til kapacitetsudvidelsen.

Reservering af én kapacitet fra speciale 62 og én fra speciale 52 til opjustering af klinikker, som har fået fastsat et lavt omsætningsloft
KKR Hovedstaden godkendte også, at der reserveres én kapacitet fra speciale 62 (vederlagsfri fysioterapi) og én kapacitet fra speciale 52 (almen fysioterapi) til opjustering af klinikker, som har fået fastsat et lavt omsætningsloft. Forslaget har til hensigt at opretholde en bred geografisk dækning ved at holde hånden under praksis med et lavt fastsat omsætningsloft, som ellers er i risiko for at blive solgt til større klinikker.

I den nye overenskomst er indført et nyt kapacitetsbegreb. Det betyder, at kapaciteten for alle klinikker er genberegnet og fastsat på baggrund af den omsætning, den enkelte praksis har haft de foregående år.

Ishøj-borgere pendling
Borgerne har frit valg til fysioterapi. Nabokommunerne Høje Taastrup og Vallensbæk kommuner har begge har udsigt til en kapacitetsudvidelse. Københavns Kommune forventes også at gennemføre en større kapacitetsudvidelse.

I 2023 behandlede de praktiserende fysioterapeuter i Ishøj 285 borgere (vederlagsfri fysioterapi), heraf var 233 borgere bosat i Ishøj Kommune. I alt modtog 260 borgere fra Ishøj Kommune vederlagsfri fysioterapi, det vil sige, at der kun var 27 borgere fra Ishøj, der pendlede til behandling i andre kommuner, mens godt 50 borgere fra andre kommuner fik behandling hos praktiserende fysioterapeut i Ishøj. Forklaringen er sandsynligvis de korte ventetider til vederlagsfri fysioterapi i Ishøj.

Overenskomsten for Vederlagsfri fysioterapi reguleres efter Sundhedsloven. Kommunens ansvar for at tilvejebringe fysioterapitilbud og afholde udgifter til disse er beskrevet i henholdsvis § 140a og § 251.

Kapacitetsudvidelsen forventes at medføre en beskeden stigning i udgifterne på området for Ishøj Kommune.

Personer der henvises til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge mellem fysioterapi i praksissektoren eller i de tilbud, som kommunen eventuelt har. Den enkelte kommune finansierer egne borgeres forbrug af vederlagsfri fysioterapi. Når der udvides med nye kapaciteter, vil kommunernes udgifter hertil stige svarende til det aftalte i overenskomsten, da borgerne har øget mulighed for at modtage vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne er ikke kompenseret for denne udgift. Etableringen af de nye kapaciteter vil ske i løbet af 2026, hvorfor der allerede herfra kan være mindre merudgifter. Men den fulde effekt vil slå igennem fra 2027.

at den reviderede praksisplan for fysioterapi godkendes.

Byrådet.

Praksisplan for fysioterapi, som skal godkendes af alle kommunalbestyrelser i hovedstadsregionen samt Regionsrådet i Region Hovedstaden, fremlægges til godkendelse. KKR Hovedstaden godkendte den reviderede praksisplan på møde den 11. april og anbefaler, at kommunerne i Region Hovedstaden også godkender planen.

Hovedkonklusionerne i afrapporteringen er, at ekspertisen til håndtering af denne specifikke målgruppe findes i de regionale Familieambulatorier. På den baggrund foreslås det i afrapporteringen, at opgaven med etablering og drift af døgnbehandlingstilbud til målgruppen, bør placeres i regionerne i tilknytning til Familieambulatorierne og med fuld statslig finansiering. Afrapporteringen og anmodningen om fornyet behandling er vedhæftet. (Bilag 1 og 2)

Styregruppen vurderer, at målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug med behov for døgnbehandlingsindsats primært hører til på sundhedsområdet grundet behovet for faglighed og kendskab til henholdsvis graviditetsområdet og håndtering af de skadelige sundhedseffekter ved indtag af rusmidler. Det er i Familieambulatorierne, at målgruppen kan modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats.

Styregruppen anerkender i afrapporteringen, at målgruppen findes, men at den er meget begrænset i en kommunal kontekst. I tillæg hertil ligger kommunernes primære faglighed i forhold til målgruppen i at sikre misbrugsbehandling samt støtte op om en helhedsorienteret og højt faglig sundhedsindsats i samarbejde med Familieambulatorierne.

Fokus i afrapporteringen er dermed at understrege, at opgaven med at tilbyde et højt specialiseret døgnbehandlingstilbud ikke er en kommunal opgave, men derimod en regional opgave. I dette perspektiv har styregruppen valgt ikke at komme med input til dimensionering af døgntilbuddene, placering af døgntilbuddene, indretning af døgntilbuddene etc., da det vil være i styrelsens samspil med regionerne og Sundhedsstyrelsen, at denne konkretisering bør finde sted.

KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne godkender afrapporteringen, som skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. maj 2025.

at kommunernes afrapportering vedrørende gravide med skadeligt rusmiddelbrug godkendes.

Byrådet.

Social- og Boligstyrelsen har anmodet kommunerne om en udmelding vedrørende døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug. Der er udarbejdet en samlet besvarelse, og KKR anmoder om kommunalbestyrelsernes godkendelse.

Formålet med 1. budgetopfølgning er at vurdere, om de økonomiske forudsætninger fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, der har væsentlige økonomiske konsekvenser for dette budgetår. 1. budgetopfølgning 2025 viser et forventet udgiftspres på 11,0 mio. kr. indenfor servicerammen, som primært vedrører:

• Et forventet merforbrug på specialundervisningen på 4,2 mio. kr., hvilket skyldes en betydelig stigning i aktivitet. Det svarer til en stigning på 6 børn på specialundervisning. Udgifterne til kørsel er også betydeligt højere end budgetteret.
• Aflastning Ishøjgård har budget svarende til 89% belægning - svarende til gennemsnittet af 2022 og 2023 - der er dog reelt over 100% belægning. Denne fulde belægning forventes hele året, hvilket giver forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Administrationen følger og overholder KKR-rammeaftalen.
• På området for administration og centrale funktioner forventes et merforbrug på samlet 2,8 mio. kr., hvilket hovedsageligt handler om et forventet merforbrug til udbetaling af forsikringserstatninger svarende til regnskab 2024.

Det forventede merforbrug udenfor servicerammen, udgør 5,3 mio. kr. og vedrører primært:

• I 2025 forventes der en tilgang på ca. 100 borgere på førtidspension, hvilket svarer til et merforbrug på 4,3 mio. kr.
• Øgede udgifter til Tabt Arbejdsfortjeneste giver et forventet merforbrug på 1,0 mio. kr. Antallet af modtagere er stort set uændret, men borgerne modtager mere i kompensation end forudsat.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

1. at 1. budgetopfølgning 2025 tages til efterretning
2. at budgetneutrale omplaceringer foretages, så budgetter både i 2025 og fremadrettet bliver retvisende jvf. bilag

3. at administrationen frem mod 2. budgetopfølgning udarbejder forslag til kompenserende tiltag, der vil sikre, at Ishøj Kommune overholder den med regeringen indgåede servicerammeaftale for 2025 samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Byrådet.

Forventet regnskab ved 1. budgetopfølgning 2025 viser et merforbrug på 16,3 mio. kr., hvoraf 11,0 mio. kr. er indenfor servicerammen mens 5,3 mio. kr. er udenfor servicerammen.

Hertil kommer budgetneutrale omplaceringer, som administrationen indstiller udføres med henblik på at opnå et mere retvisende budget 2025.

Baggrund
Handicapsagsbarometret indgår som et væsentligt element i det samlede initiativ vedrørende styrket retssikkerhed og øget tillid på handicapområdet, som følger aftalen om reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022 - 2025. Formålet med barometeret er at tilvejebringe et årligt aktuelt overblik over sagsbehandlingskvaliteten på landsplan på udvalgte bestemmelser i lov om social service.

Handicapsagsbarometer 2024 består af to selvstændige undersøgelser af henholdsvis servicelovens § 41 (børn) og servicelovens § 100 (voksne). Det er tale om anden rapport i en række på tre årlige undersøgelser, som belyser sagsbehandlingen i ikke-påklagede sager, således at datagrundlaget udgøres af et bredt udsnit af kommunale afgørelser uden for klagesystemet.

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 385 afslags- og bevillingssager indsendt af 97 kommuner. Det fremgår af undersøgelsen, at retsgrundlaget er korrekt anvendt i 90 procent af sagerne, mens i 13 procent af sagerne er konstateret retlige mangler. I 10 procent af de gennemgåede sager vurderes de konstaterede fejl at have væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. Den hyppigst forekommende mangel relaterer sig til utilstrækkelig sagsoplysning, mens overskridelse af sagsbehandlingsfristen er identificeret som den største udfordring i forhold til overholdelse af procesregler.

Af Ankestyrelsens erfaringer i perioden 2020 - 2023 fremgår det, at i 40 procent af de i alt 2.528 klagesager vedrørende servicelovens § 100 har Ankestyrelsen enten hjemvist, ændret eller ophævet kommunernes afgørelser. Den samlede rapportering fremgår af bilag 1.

Resultater i Ishøj Kommune
Ishøj Kommune har bidraget med tre sager til undersøgelsen. Ankestyrelsens vurdering er, at alle tre sager ville være blevet stadfæstet, såfremt de var blevet indbragt for Ankestyrelsen. Det vurderes dermed, at sagsbehandlingen i de undersøgte sager lever op til gældende lovgivning og praksis på området for dækning af nødvendige merudgifter til voksne. I samtlige tre sager er der foretaget helhedsvurderinger i overensstemmelse med gældende retsprincipper. Der foreligger ét afslag og to bevillinger med flere forskellige resultater. Den nærmere Ishøj specifikke gennemgang fremgår af bilag 2.

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen i rapporten fremhæver, at undersøgelsens resultater er generaliserbare på tværs af landets kommuner, og at man ikke kan udlede noget om sagsbehandlingskvaliteten i de enkelte kommuner, da det undersøgte grundlag er for lille.

Lovændringer på området
Som led i den nationale rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet, indgået den 2. maj 2024, er det besluttet at indføre en ny model for administration af merudgiftsydelser. Formålet med den nye model er at etablere et mere ensartet, enkelt og gennemsigtigt system, der styrker borgernes retssikkerhed og forenkler de administrative procedure. Den 22. april 2025 er der fremsat lovforslag om implementering af denne forenkling i både Lov om Social Service og Barnets Lov. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Betegnelsen merudgiftydelse ændres til kompensationsydelse, og begrebet merudgifter ændres til kompensationsberettigede udgifter. Dette indebærer, at administrationen skal revurdere eksisterende sager, samt fremadrettet sagsbehandle efter de nye lovbestemmelser.

Servicelovens § 100.
Retssikkerhedsloven § 79 a.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget

I henhold til retssikkerhedsloven § 79 a skal resultaterne fra Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn forelægges til politisk behandling. Social- og Sundhedsudvalget orienteres på den baggrund om resultaterne i Handicapsagsbarometer 2024 vedrørende sagsbehandling efter servicelovens § 100 om dækning af nødvendige merudgifter til voksne. Sagen sendes til høring i Handicaprådet.

Parkering ved Torsbo
Den 24. april 2025 blev der sendt en orientering til borgmesteren og Social- og Sundhedsudvalget vedr. parkering ved Torsbo. Orienteringen er vedhæftet dagsordenen (Bilag 1). Opsætning af ladestandere på kommunens offentlige parkeringspladser følger Bekendtgørelsen om opsætning af ladestandere. Lokationerne er godkendt af byrådet, og etableringen af ladestandere på Torsbo er en del af denne aftale. Politisk er det besluttet, at der skal være 6 ladepladser på Torsbo, hvilket har skabt en del udfordringer for parkeringsforholdene for de pårørende. For at forbedre parkeringsmulighederne for de pårørende er det besluttet at reducere antallet af ladepladser fra 6 til 4 pladser. Dette skal sikre en bedre balance mellem behovet for ladestandere og parkeringspladser til de pårørende. Orienteringen vil blive sendt til Seniorrådet og plejehjembestyrelsen for Kærbo og Torbso.

Tilslutningsaftale vedr. telemedicinsk sårvurdering
KL har indgået aftale med Region Nordjylland om telemedicinsk sårvurdering, og Ishøj Kommune har således også underskrevet tilslutningsaftalen. Telemedicinsk sårvudering har til formål at understøtte et tæt samarbejde på tværs af sektorer. I et telemedicinsk sårvurderingsforløb indgår (sår-) sygeplejersker i kommunerne, praktiserende læger og specialister på hospitalsafdelinger, som varetager sårbehandling. Målet med aftalen er at reducere den årlige driftsomkostning væsentligt fra 2028. Tilslutningsaftalen er vedhæftet. (Bilag 2)

Orientering om Ankestyrelsens afgørelse vedr. kommunernes behandling af og opfølgning på danmarkskortet 2024
På byrådsmødet i december 2024 blev sagen om danmarkskortet 2024 over omgørelsesprocenter for 2023 på socialområdet, herunder voksen- og børnehandicapsområdet i Ishøj Kommune behandlet. På baggrund af denne opfølgning besluttede byrådet, at der ikke var behov for at udarbejde en handleplan, og sendte referatet af byrådets møde til Ankestyrelsen. Den 2. april 2025 modtog Ishøj Kommune et brev fra Ankestyrelsen, hvoraf det fremgår, at de har gennemgået kommunens behandling af og opfølgning på danmarkskortet 2024. Ankestyrelsen har på baggrund af denne gennemgang besluttet ikke at foretage sig yderligere i forhold til kommunalbestyrelsens behandling og opfølgning af danmarkskortet. Derudover orienterer Ankestyrelsen om, at de skærpede regler, herunder kommunernes behandling af danmarkskortet, er rullet tilbage ved lov nr. 1686 af 30. december 2024. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen fra 1. januar 2025 alene er forpligtet til at behandle danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet er offentliggjort. (Bilag 3)

Udsendelse af sms i forbindelse med Seniorrådsvalget
På byrådsmødet den 29. april blev sagen vedr. afholdelse af seniorrådsvalget behandlet (sag nr. 61). Under punktet blev der spurgt til, om der er en ekstra udgift ved udsendelse af sms, hvis denne løsning bliver brugt til at gøre opmærksom på seniorrådsvalget. Udsendelse af sms er inkluderet i det beløb, som Ishøj Kommune betaler for den nye IT-løsning, der understøtter afholdelse af valg, og er derfor ikke ekstra udgifter ved udsendelse af sms'er.

Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalget 2025
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalgets møder i 2025 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 4).

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Mødedeltagere
Erkan Yapici (A)
Ole Beckmann (V)
Bayram Yüksel (A)
Annelise Madsen (ID)
Betina Havmand Demir (L)

Godkendelse af protokol/referat
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget.