Afdelingsleder Susanne Birgitte Jørgensen giver en rundvisning på Kærbo og fortæller om plejecentret og de tilbud, Kærbo rummer.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Ishøj Kommune ansøgte den 9. maj 2018 om midler via puljen 'Fællesskabspulje: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for civilsamfundsdeltagelse' hos Sundhedsstyrelsen. Ishøj Kommune har desværre fået afslag på denne ansøgning. I alt har ni ud af 37 ansøgte projekter modtaget midler. Puljens størrelse var på kr. 28,3 mio. I alt blev der blandt de 37 projekter ansøgt om kr. 103,9 mio. Begrundelsen for afslag var en for lille målgruppe, som i Ishøj Kommunes projekt var estimeret til at rumme 35-40 borgere, der grundet væsentlig funktionsnedsættelse og ensomhed har behov for ledsagelse til sociale aktiviteter.

Ishøj Kommune ansøgte den 1. marts om midler via puljen 'Tilskud til indretning af demensegnede plejeboliger' hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ishøj Kommune er blevet bevilget kr. 582.617, hvilket var det ansøgte beløb. Midlerne skal gå til at anlægge en demensvenlig have på Torsbo og indgår i det samlede budget, hvor Byrådet har bevilget kr. 1,5 mio., og en pårørende har doneret kr. 250.000. Midlerne fra styrelsen vil gå til en sanseskov, dyrehold, et kolonihavehus og et aktivitetsrum, hvor der blandt andet skal være en legeplads til beboernes pårørende og omkringliggende institutioner, der kan besøge Torsbo.

Social- og Sundhedsudvalget er tidligere blevet informeret om, at en privat donor har doneret kr. 500.000 til Torsbo, hvoraf de 250.000 kr. er øremærket demenshaven. Det er besluttet, at disse midler skal gå til et orangeri. Ud fra faglige drøftelser har arbejdsgruppen udarbejdet to forslag til orangeriet. Donor har fået fremlagt de to forslag til orangeriet - ét der holdte sig inden for størrelsen af den oprindelige donation og et, der var dyrere. Doner har selv valgt, at der skal arbejdes videre med den dyreste model, som vil gøre orangeriet mere handicap- og demensvenligt samt pænere og mere holdbart. Der doneres derfor yderligere kr. 150.000.

Kvartalsstatus på 225-timers regel, kontanthjælpsloft, integrationsydelse og fogedudsættelser er vedhæftet.

Fra den 1/9 2018 træder et samarbejde omkring akutfunktion mellem kommunerne i Sydklyngen, Amager og Hvidovre Hospital og 1813 i kraft. Praktiserende Lægers Organisation indgår ikke som aftalepartner men forventes som hidtil at varetage deres opgave som samarbejdspartner for de øvrige instanser. Ishøj Kommune har sin akutfunktion forankret i Hjemmeplejen. Akutfunktionen er via sygeplejerskernes faglige kompetencer og organisering parat til samarbejdet om de opgaver, der ifølge kvalitetsstandarderne ligger hos akutfunktionen, og som fremgår af samarbejdsaftalen. Aktuelt samarbejdes der ikke med andre kommuner.

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden har meddelt, at dialogmøde for politikere i Rammeaftale-regi bliver afholdt den 15. november 2018 kl. 15-18 på Ballerup Rådhus. På dialogmødet vil der være fokus på en introduktion til det tværkommunale ansvar for det specialiserede socialområde. Med baggrund i oplæg vil der være en dialog om udgiftsstigningerne på området, om kvalitet og specialisering i tilbuddene og om mulige fælles kommunale løsninger. Deltagerne er udvalgspolitikere med ansvar for det specialiserede socialområde på både børne- og voksenområdet samt for specialundervisningen. Direktører og centerchefer er også velkomne. Der sendes en officiel invitation ud i august måned med program for dagen.

I forbindelse med akutfunktionen skal administrationen afdække muligheder for samarbejde med andre kommuner på Vestegnen. Resterende meddelelser tages til efterretning.

Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet et udkast til handleplanen 'Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri'. Den er nu sendt i høring, og vedhæftet er Ishøj Kommunes udkast til høringssvar til godkendelse af Social- og Sundhedsudvalget.

I høringssvaret lægges der vægt på:

• Klarhed omkring recovery-mentores faglighed og funktion, så opgaven løses ensrettet af mentorerne. Det er hertil også vigtigt, at ledere på afsnit og hospitaler sikrer implementeringen af en ensrettet tilgang blandt mentorerne.
• Behandlingspsykiatrien opfordres til at acceptere og implementere en forståelse af, at uddannelsesforløb, praktik eller anden beskæftigelse på særlige vilkår kan være meget meningsfulde for nogen patienter og ikke altid bør træde i baggrunden i forhold til selve behandlingen. Her ønsker Ishøj Kommune, at der tænkes i en mere helhedsorienteret tilgang til recovery, og for nogen kan uddannelse, praktik eller anden beskæftigelse gavne recovery-perioden.
• Når der gøres tanker om udvikling af en vejledning i forhold til understøttelse af handleplan lavet af borger og behandler, så er det vigtigt, at også de socialpsykiatriske botilbud tænkes ind i handleplanen. Her har borgere allerede handleplaner og indsatsmål i forbindelse med den socialpsykiatriske behandling. Ved at inddrage botilbuddet i udfærdigelsen af en handleplan skabes der sammenhæng for borgeren.
• Kommunikationen skal tage afsæt i modtageren, og der opfordres derfor til at være opmærksom på, hvilke termer der benyttes. Mange borgere kan føle sig hægtet af, når sproget bliver for fagligt, og dette understøtter ikke en inddragende proces.
• Ishøj Kommune undrer sig over, at der i arbejdsgrupperne, der skal udarbejde handleplanen, kun er én patientrepræsentant, og at det er den samme person, der sidder i begge grupper.
• Ishøj Kommune ser gerne, at handleplanen i højere grad lægger op til at styrke samarbejdet mellem kommune og distriktspsykiatri.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender udkastet til høringssvar, samt at administrationen indsender det til Region Hovedstadens Psykiatri.

Godkendt.

Ishøj Kommune fik i april 2017 bevilget kr. 3.050.793 til anvendelse i 2017 og 2018 fra puljen 'Klippekort til plejehjemsbeboere' fra Sundheds- og Ældreministeriet. Indsatsen gør det muligt for plejehjemsbeboere at få en halv times ekstra hjælp om ugen, som kan bruges efter eget ønske. Fra 2019 overgår midlerne til bloktilskud. Administrationen ønsker, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, om og hvordan ordningen kan videreføres i 2019 og eventuelt fremefter.

Baggrund og resultater

I aftalen om finanslov for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 til landets kommuner til klippekort til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere. Plejehjemsbeboerne kan med klippekortet selv være med til at bestemme, hvad den ekstra hjælp kan gå til. Formålet med indsatsen er, at beboere på plejehjem fortsat skal opleve at være herre over eget liv, og at de kan få hjælp til at gøre ting, der giver livskvalitet for dem. Gennem puljen kan de få, hvad der svarer til en halv times ekstra hjælp om ugen til en selvvalgt aktivitet, der ligger ud over den normale pleje og omsorg.

Ordningen er en stor succes for beboerne på kommunens plejecentre. Beboerne har givet udtryk for at have haft mange gode oplevelser, som har givet livet ekstra indhold. Klippene bruges ofte på aktiviteter, som man umiddelbart tænker som en ’opgave’ for familien eller pårørende, men ofte er det rart for borgeren ikke at være afhængig af familien. Eksempler på aktiviteter under ordningen er:

• Afholdelse af venindefrokost
• Besøge barndomshjem, flyvergrillen, ægtefælle, caféer m.m.
• Komme med til konfirmation
• Købe tøj
• Få læst højt af dagens nyheder
• Indrette bolig og købe møbler
• Der er en del, som har valgt at bruge klip på at have en ledsager med til lægebesøg, som egentlig ikke krævede en medarbejder, men fordi at borgeren synes, at det er rart at have en med

På Torsbo har alle 24 beboere taget i mod tilbuddet om klippekort, og på Kærbo er det mellem 70-75 ud af 76-84 beboere (svinger grundet ægteparboliger), der har taget i mod tilbuddet. Begge steder varierer det, hvor ofte en beboer gør brug af tilbuddet, da det kan afhænge af helbred, hvor selvhjulpen man er, og om man har et netværk af familie og venner, der hjælper en.

På Kærbo har der været ansat to pædagoger og en pædagogmedhjælper, alle på 30 timer, til at varetage ordningen. På Torsbo har der været ansat en pædagog på 30 timer til at varetage ordningen. En kort afrapportering til ministeriet for 2017 er vedhæftet.

Ordningen i 2019

Midlerne overgår til bloktilskud pr 1/1-2019. Derfor ønsker administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvordan ordningen skal fortsætte. Der fremlægges her fire forskellige scenarier:

Scenarie 1:

Ordningen fortsætter som hidtil med en pulje på 1,5 mio. kr. årligt.

Scenarie 2:

Ordningen videreføres med en pulje på kr. 995.000 årligt, som dækker lønudgifter til en pædagog(medhjælper) på Torsbo på 28 timer og to pædagog(medhjælpere) på Kærbo på 30 timer. Herigennem vil beboerne begge steder modtage en halv times ekstra hjælp om ugen, som kan benyttes frit til selvvalgte aktiviteter. Det vil være muligt for beboerne at ’samle klip sammen’, således at de kan spare op til en aktivitet, der tager lidt længere tid. Aktivitetscentret på Kærbo og aktiviteter i daghjemmene på begge plejecentre tænkes også ind i indsatsen ift. aktiviteter og muligheder. Hermed videreføres ordningen ud fra samme ramme men med lidt mindre tid til hver beboer, da det på Kærbo hidtil har været muligt at tilbyde mere end en halv time pr. uge.

Scenarie 3:

Ordningen videreføres med en pulje på kr. 750.000 årligt, som skal dække begge centre. Udgangspunktet vil være at tilbyde en halv time hver 10-14. dag med selvvalgte aktiviteter. Med dette scenarie foreslås at udnytte den faglige synergi både med personale og aktiviteter på de to plejecentre. Det kan oplyses, at der er over 40 aktiviteter på Kærbos Aktivitetscenter, som kan indgå.

Scenarie 4:

Ordningen ophører ved udgangen af 2018 og videreføres ikke.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at de skitserede scenarier drøftes og der tages stilling til anbefaling af scenarier. Sagen sendes til byrådet med forslag om økonomien indarbejdes i budget 2019.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, at det er scenarie 2, der indgår som et budgetønske til budget 2019. Sagen sendes til Seniorrådet til orientering.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. juni 2015 blev det besluttet at nedsætte et Udsatteråd i Ishøj Kommune med virke fra 2016. På udvalgets møde i august 2015 blev det ligeledes besluttet, at Udsatterådet skulle evalueres ved udgangen af det daværende Byråds periode. Udsatterådet valgte i november 2017, at konsulentvirksomheden KLK (KL's Konsulentvirksomhed) skulle stå for evalueringen af rådets arbejde for perioden 1/1-2016-31/12-2017. Evalueringen blev afholdt den 28. maj 2018, hvor medlemmerne fra sidste periode var inviteret. Hermed fremlægges evalueringens resultater for Social- og Sundhedsudvalget samt forslag til ændringer i rådets forretningsorden.

Udsatterådets virke er blevet evalueret på forskellige områder, blandt andet om deres arbejde kan henføres til konkrete resultater og indsatser for rådets målgruppe, om rådet fungerer som brobygger mellem kommunen og målgruppen, og om rammerne omkring rådet giver mulighed for, at de kan realisere deres formål. Derudover er rådets sammensætning undersøgt, og KLK kommer med bud på, hvordan generel læring fra rådets første år kan styrke rådets virke.

Evalueringen viser, at

• Udsatterådet har haft betydning for den førte politik for målgruppen af udsatte borgere og for forskellige tiltag, der er sat i værk, eksempelvis Søhaven (hjemløseboligerne) og projekt Sundhedstjek for Udsatte Borgere.
• Nedsættelse af et Udsatterådet har betydet, at hhv. Udsatterådet og den målgruppe, de repræsenterer, og kommunen har fået større kendskab til hinanden, herunder er der kommet mere forståelse og respekt for de udfordringer, de forskellige parter har.
• Ved kommende nyvalg bør der ses på en bredere sammensætning i Udsatterådet for så vidt angår brugerrepræsentanterne.
• Mødefrekvensen (seks om året) er passende, men indholdet kan forbedres, så det rummer flere drøftelser om temaer frem for information fra administrationen, som ellers har domineret dagsordnen.
• Rådet er tilfreds med sekretariatsbistanden, og KLK konkluderer ud fra deres erfaring, at betjeningen har et højt niveau.

På baggrund af evalueringen har Udsatterådet foreslået at ændre i forretningsordnen, så der er 5 repræsentanter fra brugersiden og 2 fra administrationen. Dermed rykkes ét medlem fra administrationen til brugersiden. Det vil være en prioritet at få ungeområdet repræsenteret i rådet efter næste valg. Forretningsorden med registrerede ændringer er vedhæftet. Rådet har desuden lavet en aftale med formandskabet og administrationen om at prioritere drøftelser om relevante temaer på møderne og reducere antallet af orienteringspunkter på dagsordnen.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager evalueringen af Udsatterådet til efterretning og sender sagen til Byrådet til godkendelse af ændringer i forretningsordnen.

Taget til efterretning. Sagen sendes til Byrådet.

I regionernes og kommunernes økonomiaftale fra 2016 blev det vedtaget at udbrede telemedicin til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) i hele landet. Denne løsning kaldes TeleKOL. TeleKOL skal primært varetages af kommunale sygeplejersker. Almen praksis og ambulatorier skal henvise relevante borgere. TeleKOL er forankret i Sundhedsaftalerne. Alle borgere i målgruppen skal tilbydes TeleKOL fra januar 2020. Formålet er, at borgerne oplever større tryghed og fleksibilitet i behandlingen, og at antallet af indlæggelser nedbringes. Her informeres Social- og Sundhedsudvalget om, hvordan indsatsen implementeres i Ishøj Kommune.

For at kunne implementere TeleKOL skal der indkøbes en telemedicinsk infrastruktur samt borger- og medarbejderrettede løsninger. En telemedicinsk infrastruktur er en landsdækkende platform, som binder de borger- og medarbejderrettede løsninger sammen, så de understøtter et fælles behandlingsforløb mellem kommuner og regioner. Den telemedicinske infrastruktur anvendes i første omgang til KOL-området. Ambitionen er dog, at den med tiden også kan anvendes til andre områder fx sår, diabetes, gravide med komplikationer og hjerte-kar-sygdomme. Ishøj Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden har i juni 2018 underskrevet en tilslutningsaftale vedrørende bestilling og forvaltning af telemedicinsk infrastruktur. Infrastrukturen er allerede finansieret af Økonomiaftalen. Når det fælles nationale udbud er afsluttet, kan medarbejder- og borgerløsninger indkøbes.

Medarbejderløsninger er IT-løsninger, som understøtter de sundhedsprofessionelles monitorering af borgere med KOL, og som gør det lettere at få adgang til data og kommunikere nemt og sikkert over afstand. Borgerløsninger understøtter borgerens mulighed for selv at foretage målinger i eget hjem. Ishøj Kommune indgår fælles udbud for medarbejder- og borgerløsning for de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Udgifter hertil er fortsat uafklarede men skal afholdes af kommunen. I Ishøj Kommune foreslås det derfor, at der i 2019 afsættes et beløb fra Værdighedsmilliarden på 250.000 kr. under velfærdsteknologiindsatsen til indkøbene.

I Ishøj Kommune er der nedsat en styregruppe med repræsentation fra Center for Borger, Økonomi og IT samt Center for Voksne og Velfærd. Det er vanskelig at give et præcist estimat på antallet af borgere i Ishøj Kommune, som vil benytte sig at TeleKOL. Et forsigtigt estimat vil være 10-20 borgere, men det er forbundet med stor usikkerhed, bl.a. fordi borgerne kan fravælge tilbuddet og fortsætte vanlig kontrol i ambulatoriet.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Der er lavet opfølgning på antal hjemløse i Ishøj Kommune pr. juni 2018. Opgørelsen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Antallet af hjemløse i Ishøj Kommune opgøres, hvormed det er muligt at følge udviklingen i, hvor mange hjemløse der er i Ishøj Kommune, og hvilken form for hjemløshed den enkelte borger er i. Optællingen og kategoriseringen følger VIVE'S (tidligere SFI) definition på hjemløshed (se vedhæftede notat). Af opgørelsen over hjemløse i Ishøj Kommune i juni 2018 fremgår det, at:

• Der er i alt 85 borgere registreret uden fast bopæl og 8 borgere i akutboliger eller på herberg/forsorgshjem.
• Det vurderes, at der er i alt 28 hjemløse. De opholder sig blandt andet på herberg, i akutboliger, hos venner/familie, på gaden, 'rundt omkring'.
• De resterende 65 borgere er udrejst, flyttet til anden kommune eller forsvundet, hvormed de indgår i kategorien 'ved ikke', da der ikke er tilstrækkelig information på borgerne i forhold til at vurderer, om de reelt er hjemløse.

Til sammenligning var der ved sidste optælling i november 2017 84 borgere uden fast bopæl og 29 hjemløse. Vedhæftet findes notat vedrørende opgørelse af hjemløse i Ishøj Kommune i juni 2018.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning og sender sagen til Udsatterådet til orientering.

Taget til efterretning. Sagen sendes til Udsatterådet til orientering.

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget d. 14. juni 2018 fremlagde administrationen et notat med benchmarking af 5 Vestegnskommuner på udvalgte områder på henholdsvis pleje- og omsorgsområdet og det voksenspecialiserede socialområde. Notatet blev drøftet i forbindelse med drøftelser af budget 2019. I den forbindelse ønskede Social- og Sundhedsudvalget, at administrationen kom med forslag til en mere dybdegående analyse af udvalgte områder på pleje- og omsorgsområdet på bl.a. serviceniveauer, pleje- og servicepakker m.m., da benchmarkingen viste store forskelle i takstniveau på hjemmepleje og plejebolig. Yderligere viste benchmarkingen, at kommunens egen hjemmepleje har en højere takst end den private leverandør, som kommunen entrerer med.  

Administrationen foreslår med baggrund i drøftelserne i Social- og Sundhedsudvalget, at følgende parametre skal indgå i en kommende analyse.

• At der foretages en nærmere analyse af eksisterende takster på henholdsvis Kærbo og Torsbo samt Hjemmeplejen, således at det afdækkes, hvad der er indeholdt i takstberegningen, herunder normering, generelt serviceniveau, aktiviteter m.m. Derudover skal der foretages en sammenligning med de nævnte 5 Vestegnskommuner, således at indhold og niveau i taksterne bliver transparent.
• At der igangsættes en analyse af de nuværende plejepakker i Hjemmeplejen samt benchmarking af serviceniveau af hjemmeplejeområdet med sammenlignelige Vestegnskommuner.
• At der igangsættes en analyse af eksisterende servicepakker på Kærbo og Torsbo med henblik på at klarlægge indhold, serviceniveau samt fremme en ensartethed på kommunens to plejehjem.
• At der i analysen afdækkes nuværende arbejdsgange samt anbefalinger og ideer til eventuel optimering og synergi i et nyt fælles voksenområde.
• At der i analysen indgår en afdækning af den nuværende budget- og økonomistyring på pleje- og omsorgsområdet. Hvilke fordele eller ulemper er der ved en rammestyring af eks. Hjemmeplejen holdt op mod en aktivitetsstyret hjemmehjælp. Ligeledes ses på fordele og ulemper ved stordriftsfordele på plejecenterområdet.

Administrationen foreslår, at der nedsættes en analyse- og arbejdsgruppe på 8 personer med deltagelse af relevante ledere og økonomikonsulenter fra Center for Voksne og Velfærd, herunder repræsentanter fra Hjemmeplejen, Kærbo og Torsbo. Centerchefen for Voksne og Velfærd er formand for analyse- og arbejdsgruppen. Der kan ligeledes trækkes på fagekspertise fra øvrige enheder i centret.

Forslag til tidsplan:

• Nedsættelse af analyse- og arbejdsgruppe i august / september 2018.
• Status på gruppens arbejde og foreløbige resultater forelægges Social- og Sundhedsudvalget i december 2018 / januar 2019.
• Analyse- og arbejdsgruppen fremlægger de endelige konklusioner og anbefalinger for Social- og Sundhedsudvalget til marts 2019.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender forslag til ramme samt parametre for en kommende analyse af pleje- og omsorgsområdet i Ishøj Kommune og godkender den foreslåede tidsplan for arbejdet.

Godkendt.

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 22. juni 2018 udarbejdet en tilsynsrapport for det socialpsykiatriske bosted Kløverengen. Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af et besøg fra det risikobaserede tilsyn på Kløverengen den 8. november 2017 samt et høringssvar fra Kløverengen fra den 1. juni 2018. Konklusionerne fra rapporten fremlægges hermed til orientering.

Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer i tilsynsrapporten, at medicinhåndteringen er grundig og systematisk og lever op til standarderne, men det konkluderes også, at der er mangler vedrørende sundhedsfaglige instrukser og journalføring på Kløverengen, som udgør en mulig risiko for patientsikkerheden. Styrelsen for Patientsikkerhed har givet Kløverengen påbud om, inden 6. juli 2018, at sikre:

1. Tilstrækkelig journalføring, herunder implementering af instruks for sundhedsfaglig dokumentation.
2. Implementering af instruks for håndhygiejne og instruks om patienters behov for behandling.

Kløverengen har på baggrund af påbud vedrørende journalføring gennemført følgende tiltag inden 6. juli 2018:

• Der er udarbejdet og implementeret instruks for sundhedsfaglig dokumentation.
• Samtlige beboere er vurderet ud fra de 12 sygeplejefaglige områder.
• Der er udarbejdet sundhedsfaglige behandlingsplaner for samtlige beboere.
• Der er indkøbt det sundhedsfaglige modul Plan, som er en del af journaliseringssystemet KMD-Nexus, der benyttes på Kløverengen. Plan anvendes til sundhedsfaglig dokumentation om beboernes somatiske sygdomme, blodtryk, diabetes og lignende. Der er lavet en procesplan for implementering, opsætning og undervisning i systemet.

Kløverengen har på baggrund af påbud vedrørende instrukser gennemført følgende tiltag inden 6. juli 2018:

• Instrukser for håndhygiejne, beboeres behov for behandling samt beboeres behov for akut behandling er formidlet til personalet på Kløverengen. Personalet har enkeltvis skriftligt tilkendegivet, at de har læst og forstået instrukserne.
• Instruks for håndhygiejne er hængt op på medicinkontorerne og på personaletoiletter.

Kløverengen har i høringssvaret af 1. juli 2018 informeret Styrelsen for Patientsikkerhed om de gennemførte tiltag. Styrelsen for Patientsikkerhed anerkender, at Kløverengen har gjort tiltag for at forbedre den sundhedsfaglige journalisering og har sikret tilstedeværelsen af de nødvendige instrukser. Dog er det styrelsens vurdering, at det ikke alene på baggrund af Kløverengens oplysninger kan vurderes, om tiltagene har haft den tilsigtede virkning i praksis, og at påbuddene derfor kun kan ophæves ved et nyt tilsynsbesøg. Kløverengen afventer et nyt tilsynsbesøg.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om Kløverengens nye tiltag til efterretning og sender sagen til Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune samt til Udsatterådet og Handicaprådet til orientering.

Taget til efterretning. Sendes til Handicaprådet og Udsatterådet til orientering.

Ishøj Byråd er optaget af sundhedsfremmende indsatser og strukturer, der kan bidrage til at løse samfundsproblemer og understøtte et sundere liv. En beslutning om at Ishøj Kommune har røgfri arbejdstid, røgfri skoletid og røgfrie matrikler vil netop være en struktur, der understøtter en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Med en røgfri fremtid er der et stort potentiale for, at kommunens borgere og ansatte får et bedre og længere liv. Tobaksrygning er den enkeltfaktor, som har den største negative indflydelse på vores helbred, og nye nationale tal viser, at hver anden ryger vil dø af rygning. Udover menneskelige omkostninger ved rygning så koster rygning kommunen mange penge. Det anslås, at de samlede kommunale meromkostninger til dagligrygere koster en kommune på størrelse med Ishøj 25.5 mio. kr. årligt.

Forskning viser, at rygeforbud i det offentlige rum har signifikant effekt på rygerelaterede sygdomme og dermed også effekt i forhold til at ændre sociale normer for rygning. Arbejdet med strukturelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser har positiv indvirkning på social ulighed, idet de mere individuelle indsatser som informationsmateriale og kampagner primært rammer de mest ressourcestærke borgere.

Den videre proces lægger op til en høringsproces i bestyrelser mv., og forslaget bliver sendt i MED-systemet til information og drøftelse. MED-systemet bliver også involveret i forhold til, hvilke hjælpeforanstaltninger der skal stilles til rådighed for at støtte medarbejdere, der ønsker at stoppe med at ryge.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at administrationen fortsætter arbejdet med at forberede implementeringen af kommunal rygestopindsats.

Godkendt.

I Ishøj Kommune var der i 2017 i alt 483 forebyggelige indlæggelser, hvilket svarer til 9,5 % af alle indlæggelser. Forebyggelige indlæggelser kan i nogle tilfælde reduceres ved en tidlig kommunal indsats. I Ishøj er der siden 2016 gennemført kvartalsvise stikprøver på voksenområdet. Stikprøverne bruges til lokal læring hos de medarbejdere og lokale enheder (Hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, Kærbo og Torsbo) i Center for Voksne og velfærd, som har været i kontakt med de aktuelle borgere op til indlæggelsen. Nylig har ledere og udviklingssygeplejersker fra de lokale enheder drøftet, hvilken information som er bedst egnet til det videre arbejde med forebyggelige indlæggelser. Fremover ønsker enhederne at få tilsendt halvårlige opgørelser over alle indlæggelser i stedet for kvartalsvise stikprøver.

Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser, hvor indlæggelsesdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper:

• Væskemangel
• Forstoppelse
• Nedre luftvejssygdom
• Blærebetændelse
• Tarminfektion
• Knoglebrud
• Ernæringsbetinget blodmangel
• Tryksår
• Sociale og plejemæssige forhold

At indlæggelser med disse diagnoser er forebyggelige vil sige, at den indlæggelseskrævende tilstand som oftest ville kunne være forebygget - i de fleste tilfælde ved hjælp af en tidlig kommunal indsats. I Ishøj Kommune er de tre mest hyppige årsager til, at borgere indlægges med forebyggelig indlæggelsesdiagnose nedre luftvejssygdomme, knoglebrud og væskemangel.

Ishøj Kommune ønsker at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser, hvor det er muligt. Siden juni 2016 er det derfor besluttet lokalt i Ishøj at gennemfører kvartalsvise stikprøver af 14-dagsperioder på voksenområdet. Resultaterne fra stikprøverne er sammenfattet i rapporter, som er sendt til hver af de lokale enheder. Rapporterne indeholder en oversigt over, hvilke borgere der har været indlagt med en forebyggelig indlæggelsesdiagnose i perioden samt analysespørgsmål og en handleplan, der arbejdes med i personalegruppen hos de lokale enheder. Rapporterne skal understøtte den lokale læring hos enhederne.

Det er et udbredt ønske hos de lokale enheder at få et dybere kendskab til det lokale omfang af forebyggelige indlæggelser samt få indsigt i generelle organisatoriske arbejdsgange til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser. Enhederne ønsker derfor hellere at modtage halvårlige rapporter over indlæggelser frem for rapporter genereret ud fra stikprøver. Enhederne ønsker, at rapporten indeholder følgende:

• Alle indlæggelser i perioden med angivelse af andelen af borgere som i forvejen var tilknyttet enten Hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, Kærbo eller Torsbo og andelen af borgere, som ikke var (og dermed ukendte for kommunen på dette punkt)

Af de borgere, som i forvejen var tilknyttet Hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, Kærbo eller Torsbo, inddeles de efter:

• Indlæggelsestype (alle indlæggelser, forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser)
• Inddeling efter lokation (fordelt på driftsenhed og afdelingsniveau)
• Inddeling efter aldersgruppe (borgere under 65 år, borgere fra 65-79 år, borgere på 80 år eller derover)
• Inddeling efter diagnose

Skabelon til handleplaner og analysespørgsmål fra den nuværende rapport vil fremadrettet bruges som et lokalt redskab til enhedernes daglige arbejde med forebyggelige indlæggelser.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager status til efterretning.

Taget til efterretning. Sagen genfremlægges til marts 2019.

Den 1. juli trådte en lovændring på genoptræningsområdet i kraft. Den udvider borgernes mulighed for at vælge en privat leverandør til genoptræning, hvis kommunen ikke er i stand til at tilbyde opstart inden for syv kalenderdage efter udskrivning fra sygehus med en genoptræningsplan. Førhen var tidsfristen 10 hverdage. Hermed fremlægges en kort orientering om de første erfaringer med den nye lovgivning.

Ishøj Kommune har implementeret den nye lovgivning fra den 5. juni 2018 for at få en god start og være klar til 1. juli, hvor lovændringen trådte i kraft. Det er lykkedes at overholde ventetiden på 7 kalenderdage i de to måneder, der er gået. Dette på trods af sommerferie, hvor omkring halvdelen af medarbejderne på skift holder ferie. Hertil er der dog også færre borgere, der bliver udskrevet med en genoptræningsplan ind over sommeren. På træningscentrene har det været en prioritet at overholde den nye frist.

På nuværende tidspunkt har træningscentrene oplevet forskellige konsekvenser/udfordringer ift. den nye lovgivning. De er:

• Nogle borgere har fået færre træninger om ugen eller er blevet afsluttet hurtigere end normalt for at frigive ressourcer til terapeuterne, så de kan prioritere de indledende visitationssamtaler/undersøgelser med de borgere, der udskrives med en genoptræningsplan.
• Der bruges mere tid på administration end normalt.
• Der er opstået lidt ventetid efter den indledende visitationssamtale/undersøgelse. Borgerne får dog et selvtræningsprogram, de kan gå i gang med, indtil der er plads på holdet/tid til individuelle træninger.
• Den nye frist giver udfordringer i forhold til udeblivelser. Når træningscentret får besked om, at en borger er udskrevet med en genoptræningsplan, forsøger de at ringe til borgeren for at oplyse dem om dato/tid for den indledende samtale. Hvis borgeren ikke svarer på telefonen, sendes der brev via e-Boks (eller brev, hvis borger er fritaget for digital post). Med den kortere frist kan det resultere i, at borgeren ikke når at se indkaldelsen eller modtage den med posten, hvilket resulterer i udeblivelser og spildtid for terapeuterne, der efterfølgende skal bruge tid på at indkalde igen og afsætte tid til ny samtale. Med den gamle frist på 10 hverdage var der bedre tid til denne proces.
• Nogle af borgerne er ikke klar til genoptræning så hurtigt, da de stadig har for mange smerter efter deres operationer. Terapeuterne forsøger at lægge den første konsultationstid så sent som muligt efter operationen inden for de syv dages frist, men for nogle borgere er der brug for mere tid, hvilket resulterer i en ekstra samtale, når borgeren er parat. Dette kræver flere ressourcer hos træningscentret.

Den nye lovgivning gør det muligt for borgerne at vælge en privat leverandør, hvis ikke tidsfristen på 7 kalenderdage kan overholdes af kommunen. Det er KL's ansvar at indgå aftaler med private leverandører af genoptræning. Til at løse denne opgave har KL indgået aftale med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som skal indgå og vedligeholde aftaler med de private leverandører. Dette arbejde er ikke udført endnu. Derfor er det i skrivende stund ikke muligt for borgerne at vælge en privat leverandør, hvis tidsfristen ikke overholdes. Kommunerne kan selv tegne aftaler med private leverandører, så længe de lever op til de kontrakter, KL udformer. KL afholder informationsmøde den 31. august 2018, hvor repræsentanter fra Ishøj Kommune vil deltage. Der er en ny vejledning på genoptræningsområdet på vej.

Kommunerne bliver kompenseret for den nye lovændring. Ishøj Kommune modtager ca. 300.000 kr. årligt i 2019-2022, mens Vallensbæk Kommune modtager ca. 200.000 kr. årligt i samme periode. Center for Voksne og Velfærd vil ansøge om at få andel i midlerne både for Ishøj og Vallensbæk i forbindelse med udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogrammet.

Eftersom den nye lovgivning kun har været taget i brug i to måneder og ind over sommeren, er det svært at sige noget konkret om erfaringer. Sagen vil derfor blive genfremlagt for Social- og Sundhedsudvalget ultimo 2018, hvor lovændringen har været trådt i kraft længere tid.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Socialtilsyn Hovedstaden har den 17. juli 2018 været på anmeldt besøg hos Bofællesskabet Spindehuset. Hermed fremlægges den endelig tilsynsrapport samt hovedpointer fra rapporten til orientering.

Tilsynets overordnede konklusion er, at tilbuddet skaber kvalitet, trivsel og udvikling i indsatsen med borgerne. Derudover konkluderer de, at den socialfaglige støtte leveres af kompetente medarbejder, herunder ledelsen, med anvendelse af relevante faglige tilgange og metoder, ud fra de individuelle behov borgerne har. Hertil ser socialtilsynet, at tilbuddet har opmærksomhed på, hvilke kompetencer der yderligere er behov for at opkvalificere med, for at sikre kvalitet og udvikling for alle borgere i tilbuddet. Medarbejderne, herunder ledelsen, fremstår med et højt fagligt refleksionsniveau, der blandt andet medvirker til forebyggelse af magtanvendelser og overgreb.

Der er et enkelt opmærksomhedspunkt angående økonomien, hvor der i budgettet ikke var indregnet husleje for kontor og personalerum. Det er der i mellemtiden rettet op på. Årsagen var, at der ikke var udarbejdet en huslejekontrakt for servicearealerne (kontor). Det er der nu.

Derudover er tilbuddet blevet vurderet ud fra 7 temaer, som bliver scoret med tal mellem 1-5, hvor fem er højest. Resultaterne for de gennemsnitlige vurderinger inden for hvert tema er:

1. Uddannelse og beskæftigelse: 4,5
2. Selvstændighed og relationer: 5
3. Målgruppe, metoder og resultater: 4
4. Sundhed og trivsel: 4,4
5. Organisation og ledelse: 4,2
6. Kompetencer: 4,5
7. Fysiske rammer: 4,3

Tilsynsrapporten er vedhæftet.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning og sender sagen til Udsatterådet og Handicaprådet til orientering.

Taget til efterretning. Sagen sendes til Handicaprådet og Udsatterådet til orientering.

Vedhæftet fremlægges forslag til møderækker for Social- og Sundhedsudvalget i årene 2019, 2020 og 2021.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender møderækkerne for 2019-2021.

Godkendt. Fra 2019 starter møderne klokken 17.00. Den 11/2-2019 er der fælles møde med Børne- og Undervisningsudvalget klokken 17.00.

Der fremlægges klagesager for juni og juli 2018 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Klagesagerne forelægges til orientering.

Center for Voksne og Velfærd

Tandbehandling § 82: 1

Merudgifter § 100: 2

Borgerservice:

Ressourceforløb (LAS § 68): 1

Kontanthjælp (LAS § 11): 3

Uddannelseshjælp (LAS § 23): 1

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager efterretningssager til efterretning.

Taget til efterretning.

Der fremlægges nøgletal for udvalgte områder og præsenteres en ny skabelon til brug for fremtiden.

Forslag til beslutning

Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletal til efterretning.

Nøgletal tages til efterretning. Den nye skabelon godkendes og benyttes fra den 1/10-2018.

Der var ikke noget under eventuelt.