Referat
Social- og Sundhedsudvalget torsdag den 19. januar 2023 kl. 19.00

Mødelokale Vandværket

Sagsfremstilling

Siden mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 26. april har forslaget til retningslinjen været i høring i Handicapråd, Udsatteråd og Seniorråd, hvor den er blevet godkendt.

Som seneste led har forslaget været til udtalelse i MED-udvalg under Center for Voksne og Velfærd, hvorefter der er tilføjet tekstmæssige ændringer med henblik på følgende:

  • at tydeliggøre målgruppen for retningslinjen, som primært er de pårørende
  • at tydeliggøre, hvor man som pårørende kan søge målrettet hjælp
  • at tydeliggøre personalets tavshedspligt samt krav om samtykke fra borger ved pårørendes ønske om inddragelse.

Lovgrundlag

Lov om social service.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at retningslinjen for pårørendesamarbejde godkendes og sendes til orientering i Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet

Beslutning

Tltrådt.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 26. april blev det besluttet, at forslag til retningslinje for samarbejde med pårørende på ældre- og socialområdet skulle sendes i høring i Handicapråd, Udsatteråd og Seniorråd samt til udtalelse i MED-udvalg under Center for Voksne og Velfærd.

Retningslinjen har nu været igennem de ovenstående instanser og er klar til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

I forbindelse med uddelingen af midler i december 2022 blev der sendt afslag til Banko i Kirkehaven med begrundelse om, at Social- og Sundhedsudvalget har haft et ønske om at støtte andre udsatte borgere end dem, der er i målgruppen for Banko i Kirkehavens aktiviteter - afslagsbrevet er vedhæftet dagsordenen.

Der blev ved samme uddeling givet tilsagn til Modelbaneklubben i Kirkehaven med et beløb på 2.000 kr. ud af de 14.000 kr., som de ansøgte om - tilsagnsbrevet er vedhæftet dagsordenen. Det er første gang Banko i Kirkehaven ansøger om midler, mens Kirkehavens Modelbaneklub tidligere har søgt og modtaget midler.

Der er ligeledes et tredje initiativ i Kirkehaven, Kantmaskerne i Kirkehaven, der fik tilsagn om 5.000 kr. ved uddelingen i december 2022, hvilket var det ansøgte beløb.

Der er efter udsendelse af tilsagns- og afslagsbreve kommet en henvendelse fra Henning Knudsen, der tovholder for Banko i Kirkehaven og Kirkehavens Modelbaneklub. I henvendelsen er han uforstående overfor fordelingen af midler. Mailen fra Henning Knudsen er vedhæftet dagsordenen.

Da Social- og Sundhedsudvalget har truffet afgørelse i sagen, er det også Social- og Sundhedsudvalget, der skal besvare klagen over afgørelsen. Udkast til svarbrev er vedhæftet dagsordenen. Forslaget til svarbrevet indeholder informationer omkring uddelingen af midler, antallet af ansøgere, prioritering af udsatte målgrupper samt henvisning til kriterierne for uddeling af midler i Ishøj Kommune.

Lovgrundlag

Servicelovens §18.

Økonomi

I december 2022 var der 267.066 kr. til uddeling til frivillige foreninger, netværk, grupper og enkeltpersoner på det frivillige sociale område i Ishøj Kommune, hvilket var ansøgninger for ca. 200.000 kr. mere, end der var midler til.

Indstilling

at svarbrevet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningstema

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i december 2022 traf udvalget beslutning om uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde (§18). Der var indkommet i alt 26 ansøgningerne, hvoraf 22 ansøgere fik tilsagn om midler, mens 4 ansøgere fik afslag. I forbindelse med tildelingen af midler er der kommet en henvendelse fra en af ansøgerne, der er uforstående overfor fordelingen af midler.

Bilag

Sagsfremstilling

Orientering om klagesager til det politiske niveau på Social- og Sundhedsudvalgets område
På mødet gives en mundtlig orientering om klagesager til det politiske niveau på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Orientering om sager i Ankestyrelsen
Ishøj Kommune har fortsat én sag i Ankestyrelsen, der vedrører pædagogisk støtte efter lov om social service § 85 og fem sager, der omhandler § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sagerne handler om, hvilken kommune, der er handlekommune og betalingskommune.

Ankestyrelsen har stadfæstet en afgørelse truffet af Ishøj Kommune vedr. lov om social service § 85. Sagen handler om, om man kan tage en vejleder med ind til lægen/hospitalet fx pga. angst. Ifølge sektoransvarlighedsprincippet er det sundhedssektorens opgave at sikre, at alle patienter kan få den rette behandling/støtte. Der kan kun gives pædagogisk ledsagelse til lægen, hvis der er årsagssammenhæng (dvs. funktionsnedsættelsen skal være direkte årsag til borger har brug for ledsagelsen). Vejleder må derfor ikke gå med ind til samtalen, da det er udenfor § 85-rammerne. Ankestyrelsen har efterprøvet afgørelsens juridiske argumentation samt skøn og betragtning af praksis og stadfæstede Ishøj Kommunes afgørelse.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Orientering om helbredstillæg
Administrationen har på visse områder ikke skelnet mellem tilskud ydet som almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg, derfor tilrettes arbejdsgangen, så kommunen fremover lever op til lovgivningen på området. Arbejdsgangen tilrettes fra den 1. marts 2023, så borgere og behandlere kan orienteres i tide via kommunens hjemmeside og via brev til fodplejere, fodterapeuter og tandplejere. Afregning med borgerne sker fra gang til gang, og der er ikke løbende udbetalinger. Borgerne vil derfor i kontakten med deres behandlere naturligt få information om reglerne.

Kommunen yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, omfattet af sygesikringen (tilskud som Regionsrådet yder efter sundhedsloven). Der kan ydes almindeligt helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling. Størrelsen på tilskuddet beregnes ud fra borgers tillægsprocent.

På ydelser uden sygesikring, kan borgere, inden behandlingen påbegyndes, ansøge om hjælp til udgiften efter reglerne om udvidet helbredstillæg eller personligt tillæg. Kommunen vurderer, om udgiften er nødvendig.

At der hidtil er ydet alm. helbredstillæg til ydelser uden sygesikring, kan have haft betydning for kommunens udgifter på området, da der kan være udbetalt uberettiget tilskud til behandlinger, der måske ikke har været nødvendige eller kunne have været dækket af servicelovens § 83 om personlig pleje.

Det skal bemærkes, at de berørte pensionister formentlig vil opleve denne ændring som en serviceforringelse, da de nu skal søge om udvidet helbredstillæg/personligt tillæg og muligvis modtage afslag på tilskuddet.


Der gives en orientering til Handicaprådet, Seniorrådet og Udsatterådet med praksiseksempler på deres næstkommende møder.



Ny organisering i Forebyggelse og Rehabilitering
Medvirkning fra 1. marts 2023 kommer der ny organisering i Forebyggelse og Rehabilitering. Overvejelser og formålet med organisationsændringen er følgende:

  • At gøre opgaveløsningen i Forebyggelse og Rehabilitering mere robust
  • At samle myndighedsområderne under én teamleder og arbejde i retning af en robust myndighedsudøvelse
  • At samle konsulent- og koordinatorfunktioner, som løser opgaver og understøtter på tværs af afdelinger i og udenfor CVV
  • At samle hjælpemiddelsagsbehandlere og hjælpemiddeldepot under samme leder
  • At færre medarbejdere med driftsnære opgaver refererer direkte til afdelingsleder.

Organisationsdiagram for Forebyggelse og Rehabilitering pr. 1. marts 2033 er vedhæftet dagsordenen.



Status for normering og takster for Kærbo og Torsbo
Social- og Sundhedsudvalget besluttede i juni 2019 en normering på 1,3 for de fleksible omsorgspladser og plejeboliger. Udvalget modtog i september 2021 (sag 108) en orientering om status for dette arbejde. Detaljerne i budget 2023 for plejeboligerne, flekspladser m.m. er nu udarbejdet. I vedhæftede notat orienteres der om status for normering og økonomi på Kærbo og Torsbo i 2023. Notatet indeholder status på: 1) Normering og takster i 2023 på Kærbo (plejehjem), 2) Normering og takster på de fleksible omsorgspladser og 3) Normering og takster på Torsbo.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

at protokol/referat godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.