Referat
Social- og Sundhedsudvalget torsdag den 20. april 2023 kl. 19.00

Mødelokale Vandværket

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet besparelsesforslag for ca. 9,1 mio. kr. Besparelsesforslagene har været i høring i de berørte MED-udvalg i Center for Voksne og Velfærd og bliver behandlet på møderne i Udsatterådet og Handicaprådet den 19. april samt på Seniorrådets møde den 25. april.

Kommentarerne fra MED-udvalgene har ikke givet anledning tl at ændre i besparelsesforslagene.


Besparelsesforslag for området under Center for Voksne og Velfærd er vedhæftet dagsordenen sammen med kommentarer fra de berørte MED-Udvalg.

Udtalelse fra Handicaprådet og opsamling fra Udsatterådet blev fremlagt på mødet i Social og Sundhedsudvalget og er vedhæftet referatet. Udsatterådet fremsender endeligt høringssvar inden behandlingen i Byrådet. Høringssvar fra Seniorrådet fremsendes inden behandlingen i Byrådet.


Økonomi

De aktuelle beregninger og prognoser i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. januar 2023 viste et merforbug på 12 mio. kr. inden for servicerammen og et yderligere merforbrug på 3,7 mio. kr. uden for servicerammen.

Indstilling

at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder de foreslåede besparelser med henblik på at nedbringe det forventede merforbrug.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget tiltræder besparelsesforslag 1 - 5.

Udvalget indstiller derudover, at der fremover ikke afholdes frivilligfest, men i stedet en reception med prisoverrækkelse, således at der opnås en besparelse på 50.000 kr.

Endelig kan udvalget ikke tiltræde nedlæggelse af klippekortsordningen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Som følge af den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2023 blev Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 16. februar orienteret om særlige økonomiske udfordringer i Center for Voksne og Velfærd i 2023. På mødet blev udvalget ligeledes orienteret om, at administrationen på mødet i april vil fremlægge forslag til håndtering af merforbrugene. Procesplan for besparelser i budget 2023 er vedhæftet dagsordenen.

Bilag

Sagsfremstilling

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere den økonomiske situation for 2024, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2023. Det er dog administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med forslag til reduktion af servicerammeudgifter. På den baggrund har Økonomi- og Planudvalget besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:

Udvalg

Andel af rådighedskatalog

Social- og Sundhedsudvalget

6 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

6 mio. kr.

Teknik- og Bygningsudvalget

2 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget

0 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

3 mio. kr.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

0,5 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget

3 mio. kr.

Samlet

20,5 mio. kr.

I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts - maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i marts er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På udvalgsmøderne i april konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Dette med henblik på, at der kan træffes en endelig beslutning på udvalgsmøderne i maj, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. Om nødvendigt kan udvalgsmøderne i juni inddrages til arbejdet med rådighedsforslagene.


Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2024:

  • 23. juni: Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik)
  • 26. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2024
  • 28. juni: Udfyldte skemaer med rådighedsforslag skal være indsendt til økonomiafdelingen senest den 28. juni.
  • 28. juni - 4. aug.: Administrationen vil henover sommeren kvalitetssikre forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 4. august.
  • Uge 32: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
  • 16. aug. - 5. sep.: Budgetmaterialet sendes i høring til den 5. september i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.


Indkomne høringssvar udsendes til Byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

Økonomi

Materialet vedr. budget 2024-2027 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2023.

Indstilling

at udvalget beslutter, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med rådighedskataloget, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret på udvalgsmøderne i maj.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet blev igangsat på udvalgsmøderne i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i marts - maj drøfter udvalgene budget 2024 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Sagsfremstilling

Baggrund
Pr. 1. juli 2022 blev der oprettet en sundhedsklynge omkring hvert af landets akuthospitaler. Ishøj Kommune er en del af Sundhedsklynge Syd, hvor der er deltagelse af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk kommuner, Amager og Hvidovre Hospitaler, Regionens psykiatri samt repræsentanter udpeget af PLO Hovedstaden.

Formålet med sundhedsklyngerne er at løfte det fælles populationsansvar ved at styrke sammenhæng og bedre forløb for borgere på tværs af sektorer, samt være drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling i det nære sundhedsvæsen.

Midler tilgået via bloktilskuddet til initiativer i sundhedsklyngerne
Med aftalen om etablering af sundhedsklynger blev der nationalt afsat 80 mio. kr. til initiativer i sundhedsklyngerne i 2022 og 2023. Midlerne har til formål at understøtte klyngerne gennem konkrete afprøvninger og indsatser målrettet fælles borgere/patienter på tværs af sygehus, kommuner og almen praksis. Der er pt. ikke afsat midler til sundhedsklyngerne fra 2024 og frem.

Midlerne er fordelt med halvdelen til regionerne og halvdelen til kommunerne. Midlerne er tilgået kommunerne som en del af bloktilskuddet efter kommunens befolkningstal. Ishøj Kommune er således blevet tildelt 158.347 kr. i henholdsvis 2022 og 2023.

Af bilag 1 fremgår en oversigt over de tildelte midler til hver kommune i sundhedsklyngen.

Lovgrundlag

Sundhedsloven § 203

Økonomi

Ishøj kommune er i henholdsvis 2022 og 2023 tilført 158.347 kr. til at understøtte Sundhedsklyngens arbejde. Midlerne er engangsbeløb.

Indstilling

at administrationen bemyndiges til at udmønte de afsatte midler til initiativer i sundhedsklyngerne på vegne af Byrådet i forbindelse med beslutninger i Politisk Sundhedsklynge Syd, og at Social og Sundhedsudvalget orienteres, når midlerne udmøntes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 22. september 2022 (sag 93) orienteret om udmøntning af statslig bevilling til sundhedsklynger i Planområde Syd. For at sikre fremdrift og beslutningsdygtighed i Sundhedsklyngens arbejde forelægges denne sag med henblik på at bemyndige administrationen til at udmønte de afsatte midler til initiativer i sundhedsklyngen på vegne af Byrådet i forbindelse med beslutninger i Politisk Sundhedsklynge Syd.

Bilag

Sagsfremstilling

Sind-nettet er en frivillig besøgsvensordning for psykisk sårbare borgere. Borgerne matches med en frivillig og sammen aftaler de, hvilke aktiviteter de ønsker at lave sammen. Formålet med besøgsvensordningen er bl.a.:

  • at bryde isolation
  • at forebygge ensomhed
  • at støtte op om hverdagen
  • at skabe rammer for socialt samvær og positive oplevelser
  • at skabe kontakt til lokale netværk og aktiviteter.

Koordinatoren er ansvarlig for koordinering, matching og opretholdelse af aktiviteter i Sind-nettet. Vejlederteamet har prioriteret samarbejdet højt og har løbende haft kontakt med koordinatoren.

I 2022 har der været 7 forløb med borgere, der blev matchet med en frivillig besøgsven samt en borger på venteliste til at få en besøgsven. Hjemmevejlederne har fået positive tilbagemeldinger fra de borgere, som har haft en besøgsven.

I Sind-nettet oplever de udfordringer med rekruttering af frivillige på trods af deres fokus på at annoncere lokalt. Udfordringerne med rekruttering af frivillige sætter en begrænsning for antallet af forløb. Sind-nettet oplever større rekrutteringsudfordringer end vanligt, hvilket også er gældende for andre foreninger efter corona. Det må ligeledes forventes, at det kræver tid og arbejde at opstarte en nyt tilbud.


Hvis ansøgningen imødekommes, skal der i samarbejde med SIND opstilles succeskriterier for, hvad der skal opnås indenfor bevillingen.

Økonomi

Sind Vestegnen modtog 50.000 kr. til honorar/lønmidler i starten af 2022, hvilket blev finansieret af budgettet til hjemmevejledning. Herudover har Sind Vestegnen modtaget midler til frivilligt socialt arbejde (§18). I december 2021 modtog de 13.900 kr. og i december 2022 modtog de 13.600 kr.

I 2023 er midlerne disponeret. Der er således ikke umiddelbart ledige midler til finansiering. Såfremt indstillingen godkendes skal de 50.000 kr. derfor findes indenfor det samlede budget af Center for Voksne og Velfærd. Imødekommes ansøgningen skal anvisningen af midlerne således ske et andet sted i Center for Voksne og Velfærds budget. Dette skal ses i sammenhæng med, at centret ligeledes skal finde kompenserende besparelser i 2023 som følge af forventet merforbrug.

Indstilling

at ansøgningen fra Sind-nettet på 50.000 kr. til besøgsvensordningen godkendes, og at midlerne findes indenfor Center for Voksne og Velfærds samlede budget.

Beslutning

Sagen blev taget af dagsordenen.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget bevilligede i december 2021 midler til Sind Vestegnen og deres besøgsvensordning Sind-nettet. Sind Vestegnen har henvendt sig til administrationen med ansøgning om midler til honorar for 2023. Sagen fremlægges hermed til beslutning. Sagen sendes efterfølgende til orientering i Udsatterådet.

Sagsfremstilling

Baggrund
WIPP 360 er et digitalt spørgeskema med 25 evidensbaserede spørgsmål om helbred og trivsel. Spørgeskemaet er videreført og videreudviklet i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Danish Life Science Cluster, Region Syddanmark og en række kommuner. I Ishøj sendes spørgeskemaet til borgere, der kan modtage digital post sammen med brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Det er borgere i deres fyldte 70. og 75. år, der har modtaget spørgeskemaet siden opstarten i 2022. Fra december 2022 er der desuden blevet sendt spørgeskema ud til de 80årige borgere i Ishøj.

Spørgeskemaet skal sikre en vurdering af, hvilke borgere der har behov for et forebyggende hjemmebesøg, og hvilke borgere der endnu ikke har behov for et besøg. Herigennem bliver det muligt at prioritere ressourcerne indenfor de forebyggende hjemmebesøg til borgere med det største behov. På baggrund af borgernes besvarelser triageres borgerne indenfor kategorierne rød, gul og grøn. Bliver en borger triageret rød, vil vedkomne modtage et brev med en dato for et forebyggende hjemmebesøg, mens borgere der er triageret gule vil modtage tilbud om en opringning eller et besøg. Borgere i den grønne kategori vil følge det lovpligtige interval for besøg.

Resultater og erfaringer i Ishøj
Ishøj Kommune har den højeste svarprocent (70,1 %) sammenlignet med de andre deltagende kommuner. Ishøj har ligeledes den højeste svarprocent (38,2 %) fra de mest sårbare ældre og den højeste andel (85,7 %) af de mest sårbare ældre, der takker ja til en opringning fra en forebyggende medarbejder. Dette viser, at de ældre borgere i Ishøj er mere digitale end forventet. Herudover kan det være et udtryk for, at der blandt ældre i Ishøj er en udbredt forståelse for, hvad et forebyggende hjemmebesøg er, hvilket skaber tryghed og tillid for borgerne. Erfaringerne viser, at der er flere 80årige end 70årige, der svarer på spørgeskemaet, hvilket kan være et udtryk for, at de 80årige har et større behov for et forebyggende hjemmebesøg end de 70årige.

Det er positivt, at de forebyggende medarbejdere får kontakt til en stor del af de mest sårbare borgere i Ishøj, da disse borgere erfaringsmæssigt er i større risiko for at blive syge, hvilket kan give anledning til behov for hjælp fra sygeplejen, hjemmeplejen, genoptræningen eller et større behov for hjælpemidler på baggrund af hospitalsindlæggelser. Der er dermed et stort forebyggelsespotentiale for den mest sårbare målgruppe både i forhold til at mindske deres behov for hjælp fra det offentlige samt at styrke deres helbred og livskvalitet. Forebyggelseskoordinatorerne kommer i kontakt med flere sårbare ældre end ved de tidligere anvendte arbejdsgange, og dermed udnyttes de kommunale ressourcer bedre efter implementeringen af WIPP 360. Sidstnævnte gør sig gældende på tværs af alle deltagerne i WIPP 360.

Vedhæftet er den samlede evaluering for brugen af WIPP 360 samt sammendrag og data for Ishøj Kommune.

Fremadrettet brug af WIPP 360
Det forventes, at WIPP 360 integreres i kommunal PRO, hvorefter det ikke længere skal indkøbes som en selvstændig løsning. Ishøj Kommune forventes at komme på kommunal PRO i efteråret 2023, hvor det i første omgang vil være indenfor diabetesområdet. Det vides endnu ikke, hvornår WIPP 360 kan anvendes til forebyggende hjemmebesøg i regi af kommunal PRO, men det forventes at blive fra januar 2024. Det forventes derfor ikke, at der vil være udgifter til WIPP 360 efter udgangen af 2023. Indtil WIPP 360 bliver tilgængelig for de forebyggende medarbejdere i kommunal PRO vil den selvstændige løsning anvendes.

Lovgrundlag

Servicelovens § 79a.

Økonomi

Udgiften til WIPP 360 fastsættes på baggrund af en fordelingsnøgle, der fordeler udgiften ligeligt mellem de deltagende kommuner. Udgiften i 2022 var 20.000 kr. Udgiften for 2023 er 21.000 kr. Der betales for et år ad gangen. Aftalen kan opsiges med en dags varsel, dog under forudsætning af betaling for det igangværende år.

Indstilling

at sagen tages til efterretning og sendes til orientering i Seniorrådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 13. december 2021 indkøb af screeningsværktøjet WIPP 360 i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. De forebyggende hjemmebesøg tilbydes til ældre borgere og har bl.a. til formål at fremme den enkelte borgers sundhed og trivsel ved at forebygge fald i fysisk og psykisk funktionsniveau. Hermed fremlægger administrationen en status på arbejdet med WIPP 360.

Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Bilag

Sagsfremstilling

Baggrund
Socialtilsyn Hovedstaden har i perioden fra december 2022 til februar 2023 været på et uanmeldt og et anmeldt tilsynsbesøg på herberget Søstedet, de fleksible afklaringspladser for socialt udsatte. Resultaterne i den følgende tilsynsrapport fra februar 2023 er positive. Tilsynsrapporten er vedhæftet dagsordenen som bilag 1.

Metode og mål
Socialtilsynet anvender både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, hvor de tilsynsførende taler med ledelsen og udvalgte medarbejdere og borgere og gennemgår dokumentation for at bedømme tilbuddenes kvalitet ud fra en kvalitetsmodel med fastlagte temaer. På en skala fra 1-5 vurderes det, om tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Vurderingerne publiceres på Tilbudsportalen, og scorerne bruges i dialog med tilbuddene om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet. Udover tilsynsbesøg foretages selvstændige administrative tilsyn med tilbuddenes økonomi.

Målgruppe
Herberget Søstedet har 9 fleksible afklaringspladser og henvender sig borgere over 18 år, som udover hjemløshed, har sociale problemer. Målgruppen forventes at have et ønske om at skabe en positiv forandring i deres liv, og de skal være motiverede til at modtage støtte fra medarbejderne og samtidigt tage selvstændigt ansvar for at opnå en forandring. Tilbuddet henvender sig ikke til borgere med overforbrug af rusmidler eller fysiske og psykiske problemer, der kræver døgnbemanding eller sundhedsfaglig indsats.

Resultat
Tilsynet har ikke givet påbud, men påpeget et opmærksomhedspunkt. Der er lokalt udarbejdet en handleplan for at udvikle kvaliteten fremadrettet. Handleplanen er vedhæftet som bilag 2.

Socialtilsynet konkluderer, at Søstedet lever op til kvalitetskravene og vurderer:
”at den nuværende konstituerede leder varetager den fagfaglige og den ledelsesfaglige opgave kompetent. Der ses en tydelig struktur i udførelsen af den borgerettede indsats, og en stringens i dokumentationsarbejdet. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente, respektfulde i borgerkontakten og velreflekterede over egen praksis. Borgerne fortæller ved tilsynsbesøg (december 2022 og februar 2023), at de får relevant hjælp og støtte af medarbejderne, og at de føler sig anerkendt og mødt med respekt fra såvel medarbejdere som ledelse i tilbuddet.”

Socialtilsynet har vurderet, at Søstedet inden for flere temaer i meget høj grad opfylder kvalitetskriterierne og minimum i middelgrad opfylder kriterierne. Socialtilsynet vurderer, at det er et udviklingspunkt, at tilbuddets medarbejdere i højere grad bør være til stede i tilbuddet. På den baggrund er det lokalt besluttet at tilføje en ekstra dag, torsdag til kl. 19, hvor medarbejderne og ledelsen har mulighed for at planlægge sociale eller fysiske aktiviteter med borgerne. Desuden er der fortsat mulighed for planlægning af borgerrettede indsatser indenfor tilbuddets rammer og ressource.

Lovgrundlag

Søstedet er et herberg, jf. Servicelovens § 110. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af Lov om socialtilsyn § 6, med henblik på at vurdere, om tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen om tilsyn på Søstedet tages til efterretning, og at sagen sendes til orientering i Udsatterådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget orienteres i sagen om resultatet af tilsyn som Socialtilsyn Hovedstaden har udført på Søstedet, de fleksible afklaringspladser. Sagen sendes til orientering i Udsatterådet.

Bilag

Sagsfremstilling

BDO aflagde den 7. december 2022 et uanmeldt tilsynsbesøg hos DFS Plus for at vurdere kvaliteten af det vedtagne serviceniveau, og vurdere om hjemmeplejeydelserne bliver tilrettelagt og udført på en faglig forsvarlig måde. DFS Plus leverer hjemmeplejeydelser efter Servicelovens § 83, og ydelserne henvender sig til borgere, der på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Ved det uanmeldte tilsynsbesøg talte de tilsynsførende med ledelsen og udvalgte medarbejdere og borgere. BDO’s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, observation og gennemgang af dokumentation, hvilket samlet giver et øjebliksbillede af kvaliteten i den private hjemmepleje i Ishøj Kommune. Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring.

BDO konkluderer:
”at leverandøren er en meget velfungerende enhed, som har engagerede medarbejdere og ledelse, som medvirker til trivsel for borgerne. Vurderingen er, at leverandøren lever op til Ishøj Kommunes kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau. Pleje, omsorg og praktisk hjælp leveres med en høj faglig kvalitet. Borgerne er generelt meget tilfredse med hjælpen…”

Tilsynsrapporten er vedhæftet som bilag 1, og det fremgår af rapporten, at resultaterne er meget positive. BDO har ikke givet påbud, men tilsynet har givet anledning til nogle anbefalinger i forhold til hjemmeplejens fremadrettede udvikling. DFS Plus har udarbejdet en handleplan for at udvikle kvaliteten fremadrettet. Handleplanen er vedhæftet som bilag 2. Administrationen vil i den kommende tid sammen med DFS Plus arbejde videre med kvalitetsudviklingen.

Lovgrundlag

I henhold til Restsikkerhedsloven § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene, og den måde opgaverne udføres på. Det omfatter i henhold til Servicelovens § 148 også private tilbud beliggende i kommunen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning og sendes til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om resultatet af uanmeldt tilsynsbesøg, som BDO har udført hos Ishøj Kommunes private leverandør af hjemmepleje DFS Plus. Sagen sendes efterfølgende til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

Bilag

Sagsfremstilling

Oversigt over møder i Social- og Sundhedsudvalget i 2023 er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

at protokol/referat godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.