Mødet i Social- og Sundhedsudvalget starter med en rundvisning i Hjemmeplejens lokaler i Brohuset, som suppleres med præsentation af området, herunder hvor mange borgere, der modtager henholdsvis servicelovsydelser og sundhedsydelser m.v.

Leder og teamledere i Ishøj Hjemmepleje Dina Munk, Ina Haarbye Borup og Nezahat Olgun deltager under dette punkt.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning

Social- og Sundhedsudvalget.

Omgørelsesprocenten tager udgangspunkt i de klager, som Ankestyrelsen har behandlet i det år, Danmarkskortet vedrører. Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser således andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over Byrådets afgørelse. Når udvalget normalt behandler ankestatistikker, er der inkluderet flere lovområder end servicelovens.

Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Omgørelsesprocenten omfatter derimod ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

Danmarkskortet 2023 viser, at Ankestyrelsen i 2022 har behandlet 44 sager i Ishøj Kommune indenfor servicelovens områder - 11 fra Center for Børn og Forebyggelse og 33 fra Center for Voksne og Velfærd. På området under Center for Børn og Forebyggelse er der to sager, der er ændret og én sag, der er hjemvist. På området under Center for Voksne og Velfærd er der én sag, der er ændret, og 13 sager, der er hjemvist. Administrationen har vedlagt en gennemgang af omgørelsesprocenterne for hele socialområdet (bilag 2).

I 2022 var den samlede omgørelsesprocent på socialområdet i Ishøj Kommune 38,6 %. Det er 1,1 % højere end landsgennemsnittet, og samtidig den højeste omgørelsesprocent i Ishøj Kommune siden 2019. Omgørelsesprocenten var 37,9 % i 2019 for Ishøj mod 40,9 % på landsplan, 31,1 % i 2020 for Ishøj mod 36,2 % på landsplan, 36,5 % i 2021 for Ishøj mod 31,8% på landsplan.

I 2022 var omgørelsesprocenten på socialområdet i Ishøj Kommune 3,8 % højere end i Brøndby Kommune og 2,7 % højere end i Høje- Taastrup Kommune, hvorimod omgørelsesprocenten var 7,9 % lavere end i Albertslund Kommune og 7,1 % lavere end i Glostrup Kommune.

Danmarkskortet 2023 viser desuden, at der er sket et fald i antallet af klagesager i Ishøj Kommune i forhold til forrige år. Ankestyrelsen har modtaget 66 sager i 2019, 74 sager i 2020, 52 sager i 2021 og 44 sager i 2022. Administrationen har vedlagt en sammenligning af omgørelsesprocenterne for kommunerne (bilag 3)

Til brug for den kommende behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2023 har Ankestyrelsen angivet en række vigtige opmærksomhedspunkter, der skal inddrages i forberedelsen af Byrådets behandling af Danmarkskortet. Det betyder, at Byrådet skal have en aktiv drøftelse og behandle Danmarkskortets tre dele, som udgør omgørelsesprocenterne på henholdsvis børnehandicapområdet, voksenhandicapområdet og på det samlede socialområde.

Stillingtagen til en handleplan vedrørende Danmarkskortet 2023
Byrådet skal tage stilling til behovet for at udarbejde en handleplan til Ankestyrelsen med udgangspunkt i Byrådets drøftelse af Danmarkskortet for 2023. Beslutter Byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handleplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.

Administrationen vurderer, at der er behov for at udarbejde en handleplan grundet stigningen i omgørelsesprocenten i 2022. Det er administrationens vurdering, at handleplanen skal støtte det fortsatte arbejde og de igangværende initiativer, som er blevet igangsat i 2023, blandt andet på baggrund af handleplanen for Danmarkskortet 2022 (omgørelsesprocenter 2021). Administrationen foreslår, at Byrådet vedtager nedenstående handleplan, som derefter sendes til Ankestyrelsen.

Handleplan
Med henblik på at nedbringe antallet af hjemviste eller omgjorte sager fra Ankestyrelsen vil Ishøj Kommune have øget fokus på klagesager samt på Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at følge dem tæt, eftersom dette indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser på servicelovens områder. Derudover vil Ishøj Kommune løbende arbejde med indsatser, der kan understøtte, at kvaliteten øges i samtlige afgørelser, der træffes, hvilket ligeledes skal medvirke til at nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning vedrørende de juridiske rammer for sagsbehandling og afgørelsespraksis samt gennem en styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne.

Resultat af Ankestyrelsens gennemgang af Ishøj Kommunes behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2022 (omgørelsesprocenter for 2021)
I forbindelse med gennemgangen af Danmarkskortet i 2022 vedtog Byrådet en handleplan som følge af, at omgørelsesprocenterne i 2021 for kommunens afgørelser var lidt højere end landsgennemsnittet. Administrationen har vedlagt en opfølgning på handleplanen for sidste år i bilag. På den baggrund har Ankestyrelsen vurderet, at de ikke foretager sig yderligere i forhold til Ishøj Kommunes behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2022.

Serviceloven og retssikkerhedslovens § 79 b.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at ovenstående handleplan godkendes og sendes til Ankestyrelsen.

Tiltrådt.

Byrådet.

Af orienteringen fra Ankestyrelsen fremgår det, at Byrådet skal behandle Danmarkskortet 2023, der omfatter omgørelsesprocenter på socialområdet i 2022, på et møde inden udgangen af indeværende år samt anbefale, hvorvidt der skal udarbejdes en handleplan på baggrund af Danmarkskortet over omgørelsesprocenter. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Orienteringen fra Ankestyrelsen er vedlagt som bilag 1.

Sundhedsaftalen er den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i hovedstadsregionen. Aftalen er derfor også retningsgivende for arbejdet i sundhedsklyngerne. Der er lagt vægt på at lave en enkel, fokuseret og dynamisk aftale, som kan danne rammen for yderligere konkretisering i samarbejdet på tværs af regionen, almen praksis og kommunerne. Rammerne for samarbejdet er på politisk niveau Sundhedsklyngerne og Sundhedssamarbejdsudvalget. Desuden er der etableret en administrativ Tværsektoriel Strategisk Styregruppe, der har det overordnede administrative ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalen adresserer de områder og målgrupper, hvor der er størst behov for at udvikle samarbejdet, og skal sætte retning for arbejdet i sundhedsklyngerne. Samtidig tager sundhedsaftalen afsæt i det fælles populationsansvar, som betyder, at der skal være plads til at udvikle lokale løsninger efter lokale forhold og udfordringer. Ambitionen er, at sundhedsaftalen skal udtrykke de konkrete fælles ambitioner for visionerne i udviklingen af sundhedsområdet, principperne for samarbejdet og et særligt fokus på tre fokusområder.

De tre fokusområder er en videreførsel fra den gældende sundhedsaftale:

• Sammen om børn og unges sundhed
• Sammen om borgere med psykisk sygdom
• Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Tilpasninger af forslag til sundhedsaftalen efter høringsrunden
Sundhedsaftalen har været i høring i perioden fra marts – juni 2023. Høringssvarene viser, at der er stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt det øgede fokus på forebyggelse og populationsansvar. Høringssvarene rummer også konkrete forslag til ændringer i sundhedsaftalen. På den baggrund er der især sket følgende ændringer:

• Vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde særligt om borgere med psykisk sygdom indgår i mange høringssvar. For at efterkomme dette yderligere er der under fokusområdet ”Sammen om borgere med psykisk sygdom” indskrevet et fokus
  på borger-og patientforløb, der går på tværs af hospital, kommuner og almen praksis, og som omhandler både psykiske og somatiske problemstillinger.
• Det blev i flere høringssvar bemærket, at det tværsektorielle samarbejde i højere grad også bør omfatte civilsamfundet og øvrige aktører herunder på beskæftigelsesområdet. Derfor er der skrevet en sætning ind herom i afsnittet ”Rammen for vores sundhedsaftale”.
• Princippet ”Rekruttering og fælles kompetenceudvikling” er blevet ændret til at hedde ”Rekruttering, fastholdelse og fælles kompetenceudvikling”. Under princippet er tilføjet, at der skal være et samlet blik for medarbejderressourcer og fagligheder samt større fokus på at få flere ind på sundhedsuddannelserne. Desuden er uddannelse og fastholdelse også skrevet frem i indledningen.
• Desuden er det betonet, at der skal være fokus på samarbejde om socialt udsatte borgere. Ligesom det nu eksplicit fremgår af aftalen, at der skal samarbejdes med civilsamfundet.

Sundhedsloven § 205.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

• at forslag til Sundhedsaftale 2024 - 2027 godkendes
• at udkast til høringssvar til Sundhedssamarbejdsudvalget godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal inden den 1. januar 2024 være indgået en ny sundhedsaftale for 2024 - 2027 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Som led heri skal alle kommunalbestyrelser og regionsrådet have godkendt Sundhedsaftalen 2024-2027 inden årets udgang. Sundhedsaftaler er politiske aftaler, der udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. Formålet er at bidrage til sammenhæng og koordinering af forløb, der går på tværs af regioner og kommuner med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed.

Dagsordenen på mødet i Politisk Sundhedsklynge den 16. november 2023 var følgende:

• Orientering om organisering af medicinsk behandling i Planområde Syd
• Orientering om status på de politisk besluttede indsatser i Sundhedsklynge Syd
• Temadrøftelse vedr. forskning i det tværsektorielle samarbejde
• Beslutning om videre brug af klyngemidler, budget for 2024.

Dagsordenen er vedhæftet som bilag 1.

Sundhedsloven § 203.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Politisk Sundhedsklynge Syd har afholdt møde den 16. november 2023. Administrationen orienterer om indhold og beslutninger fra mødet.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet i oktober 2023 at sende forslag til reviderede kvalitetsstandarder for genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder, kropsbårne hjælpemidler og boligindretning i høring i henholdsvis Seniorrådet og Handicaprådet.

Forud for at kvalitetsstandarderne blev sendt i høring blev det på baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning præciseret i kvalitetsstandarderne, at sagsbehandlingsfristen er hurtigst muligt med en sagsbehandlingstid på op til 12 uger. Begge kvalitetsstandarder er vedhæftede som bilag.

Høringssvar fra rådene

Seniorrådet behandlede kvalitetsstandarderne på deres møde den 24. oktober 2023, mens Handicaprådet behandlede kvalitetsstandarderne på deres møde den 25. oktober 2023.

Der er indkommet følgende høringssvar fra rådene:

• Seniorrådet tager sagen til efterretning uden kommentarer. Se vedhæftede mødereferat.
• Handicaprådet bemærker, at der ved hjælpemidler til brug til erhverv, opleves meget lange ventetider udover de 12 uger, f.eks. i forhold til hjælpemidler til mennesker med synshandicap. Dette kan have konsekvenser for den enkeltes arbejdssituation. Se vedhæftede mødereferat.

Sager, der vedrører erhverv, bevilliges efter en anden lovgivning end servicelovens, og de skal derfor ikke indgå i denne kvalitetsstandard. Det giver derfor ikke anledning til ændringer i kvalitetsstandarden.

Administrationen er opmærksom på kompleksiteten i de særlige sager, der går på tværs, og derfor følger Center for Voksne og Velfærd sagerne tæt for at sikre størst mulig smidighed.

Lov om social service §§ 112, 113 og 116.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at de reviderede kvalitetsstandarder for genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder, kropsbårne hjælpemidler og boligindretning godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget

Administrationen fremlægger reviderede kvalitetsstandarder for genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder, kropsbårne hjælpemidler og boligindretning efter lov om social service §§ 112, 113 og 116 til endelig godkendelse efter høring i henholdsvis Seniorrådet og Handicaprådet.

Ud fra Social- og Sundhedsudvalgets godkendte tidsplan for revidering af kvalitetsstandarder i Center for Voksne og Velfærd fremlægges planmæssigt følgende reviderede kvalitetsstandarder til godkendelse efter høring i Handicaprådet og Udsatterådet:

Lov om Social Service § 13: Vejledende specialrådgivning

Lov om Social service § 103: Beskyttet beskæftigelse

Lov om social service § 104: Aktivitets- og samværstilbud.

Der vedlægges som bilag en ny kvalitetsstandard for hver paragraf plus revideringsoversigter. Vejledende specialrådgivning efter § 13 er en nyoprettet kvalitetsstandard, så der er ikke revideringsoversigt på denne.

Følgende kvalitetsstandarder udsættes til mødet i januar 2024, da disse har vist sig at kræve en længere revideringsproces end forventet (udsættelserne vil ikke få konsekvenser for kadencen i den tidsplan, der er besluttet):

Lov om social service § 101: Social behandling af stofmisbrug (udsættes til december 2023)

Sundhedsloven §§ 141 og 142: Behandling af alkohol- og stofmisbrug (udsættes til december 2023)

Lov om social service § 85: Støtte, optræning og hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer (udsættes til januar 2024)

Høringssvar fra rådene
Handicaprådet har ingen bemærkninger til materialet.

Udsatterådet har indgivet følgende høringssvar:

Generelt:

• Tilfredshed med nyt layout og borgerrettet tekst.
• Administrationen havde fjernet afsnit angående krav til leverandør og/eller personalets faglige kompetencer med begrundelse i, at det er et administrativt anliggende. Udsatterådet har bedt om at få kategorien tilbage, da det vurderes relevant for borgerne at vide. Administrationen har taget dette til efterretning og tilføjet punktet i den vedlagte version.

§ 103:

• Udsatterådet har stillet spørgsmål til, hvorvidt det kunne være muligt at være i beskyttet beskæftigelse i en virksomhed, der ikke er registreret på Tilbudsportalen.
  Administrationen har undersøgt spørgsmålet, og konklusionen er, at kommunen lovgivningsmæssigt ikke kan tilbyde beskyttet beskæftigelse uden for tilbud, der er godkendt af Socialtilsynet og fremgår af Tilbudsportalen.
• Udsatterådet har stillet spørgsmål til, hvorvidt det kan passe, at borgere selv skal afholde udgifter til transport de første 10 km. til tilbud om beskyttet beskæftigelse, da det kan være en stor udgift sammenlignet med, hvad man lønmæssigt får ud af det.
  Administrationen har undersøgt spørgsmålet, og konklusionen er, at der bliver tilføjet følgende tekst ud fra Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud:
  Din udgift til befordring kan dog ikke overstige 30 % af din indtjening ved den støttede beskæftigelse efter fradrag af skat.
  Herudover vil administrationen sikre, at det fremadrettet vil fremgå af borgerens afgørelse, hvad den enkelte er berettiget til vedrørende transportudgifter.

Siden kvalitetsstandarderne har været i høring i rådene, har administrationen på anbefaling af borgerrådgiveren ændret teksten i rubrikkerne "Svarfrister", således at tidsangivelsen på fristerne ikke fremgår i selve standarden, men angives med et link til oversigten over svarfrister på ydelser i Center for Voksne og Velfærd på kommunens hjemmeside. Dette er med henblik på at sikre, at der ikke over tid kommer til at fremgå divergerende tidsfrister.

Lov om social service §§ 13, 103 og 104.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

at de reviderede kvalitetsstandarder for vejledende specialrådgivning, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt behandling af alkohol- og stofmisbrug godkendes

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Administrationen fremlægger reviderede kvalitetsstandarder for vejledende specialrådgivning (VISO), beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt behandling af alkohol- og stofmisbrug til godkendelse efter høring i Handicaprådet og Udsatterådet.

Baggrund
I hver byrådsperiode skal værdighedspolitikken politisk godkendes. Den seneste og gældende version blev vedtaget på Social- og Sundhedsudvalgets møde 17. november 2022 (bilag 1). Udvalget udbad sig i den forbindelse en årlig status på, hvordan politikken er brugt i praksis i forhold til de enkelte temaer.

Formål og målgruppe
Værdighedspolitikken har fokus på, at borgerne oplever at have et værdigt og meningsfyldt ældreliv med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Værdighedspolitikken henvender sig til alle seniorer, pårørende, frivillige lokale kræfter, og dem der arbejder inden for ældreområdet i Ishøj.

Status på værdighedspolitikken
Politikken består af et overordnet fokus på livskvalitet samt seks temaer, der tilsammen viser retningen for arbejdet på ældreområdet i Ishøj. Der er tale om overordnede visioner, som i højere grad sætter en retning for, hvordan der skal arbejdes med værdighed i praksis, og det er således vævet ind i mange af de tiltag, der arbejdes med på ældreområdet. Nedenfor nævnes eksempler under hvert enkelt tema:

Selvbestemmelse
Kommunens ansatte og samarbejdspartnere bestræber sig på at tage udgangspunkt i den enkelte borgers egne ønsker, når de iværksætter den hjælp og støtte, som borgeren har behov for med henblik på, at indsatsen kan bidrage til at fremme livskvaliteten. I det forløbne år har der fx været særligt fokus på at sikre en ensartet tilgang på myndighedsområdet med udgangspunkt i rehabilitering og recovery, hvor ansatte på myndighedsområdet gennemgår et kompetenceudviklingsforløb via Substans Konsulenthus, der bl.a. understøtter, at medarbejderne har en faciliterende rolle som eksperter, der i endnu højere grad sætter den ældre borger og deres pårørende i centrum, som derved gerne skal opleve tilbud, som tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker.  Derudover har forløbet fokus på at understøtte fokus på sammenhæng og helhedsorientering i myndighedsarbejdet, så der fx også er øget fokus på inddragelse af borgers netværk og brugen af tilbud i civilsamfundet til at understøtte kommunale indsatser og tilbud.

Fællesskab
At indgå i sociale relationer og fællesskaber kan bidrage til livskvalitet. Derfor arbejder kommunens ansatte og samarbejdspartnere for at inddrage borgere i fællesskaber, der giver mening for den enkelte borger. I det forløbne år har der fx via puljemidler fra Socialstyrelsen været fokus på at skabe mere hjemlighed på fællesarealer på det kommunale plejehjem Kærbo, der også fungerer som daghjem, for derved at skabe rammer, der indbyder til fællesskaber for de borgere, som bor og færdes på Kærbo. 

Kvalitet, sammenhæng og faglighed i plejen
Kommunens ansatte bestræber sig på, at borgere oplever sammenhængende og fagligt kvalificerede forløb, når de modtager ydelser fra kommunen, således at der samarbejdes på tværs af afdelinger og sektorer med henblik på at forebygge sygdom eller sætte ind med den rette behandling. I indeværende år har administrationen i samarbejde med konsulentvirksomheden PwC gennemført en analyse af ældreområdet og er på den baggrund i gang med at udarbejde en plan for, hvordan der kan sikres kvalitet, sammenhæng og faglighed på ældreområdet, som de kommende år vil være under særligt pres på grund af en stor stigning af ældre borgere i kommunen samt udfordringer med at fastholde og rekruttere kompetente medarbejdere. Derudover understøtter det fælles kompetenceudviklingsforløb hos Substans Konsulenthus ligeledes et fokus på faglighed i forhold til at skabe sammenhæng og kvalitet i forløbene gennem styrket myndighed, hvor der f.eks. er udarbejdet et fælles fagligt fundament.

Mad og ernæring
Kommunens ansatte bestræber sig på at understøtte borgeres mulighed for gode måltidsoplevelser, idet god mad og muligheden for at spise i selskab med andre kan medvirke til livskvalitet. Der er forskellige muligheder for fællesspisning på kommunens plejehjem, målrettet såvel beboere som kommunens øvrige ældre borgere. Fx er der flere madklubber for specifikke målgrupper på Kærbo og fællesspisning en gang om måneden på Torsbo. Desuden er der i Ishøj tre spisecaféer for ældre, placeret i forskellige boligområder, for at gøre det nemt for borgere at deltage Spisecaféerne byder på mulighed for at indtage et måltid i selskab med andre fra lokalområdet. Spisecaféerne er iværksat af kommunen og drives af frivillige og understøttes af Ældre Sagen samt frivilligkoordinatoren i Center for Voksne og Velfærd.

En værdig død
Kommunens ansatte bestræber sig på at gå i dialog med borgere og rådgive om muligheder for at få en værdig død, når livet nærmer sig afslutningen, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Dette sker i samarbejde med pårørende. Kommunen har fx et samarbejde med vågetjenesten i Røde Kors Ishøj-Vallensbæk, som tilbyder døende borgere, særligt dem der ikke har pårørende, omsorg og nærvær i den allersidste tid.

Pårørende
Kommunen bestræber sig på at inddrage pårørende til borgere, som modtager ydelser fra kommunen, idet de nærmeste pårørende qua deres indsigt i borgerens livssituation, kan bidrage til tilrettelæggelsen af forløb for deres nærmeste. (Se eksemplet under tema 1.)

Opfølgning på værdighedspolitikken fremadrettet
Administrationen foreslår, at den årlige status til Social- og Sundhedsudvalget vedrørende værdighedspolitikken fremadrettet indgår i opfølgning på den kommende ældrestrategi på Social- og Sundhedsudvalgets område og desuden indgår i de deraf følgende handleplaner, som udarbejdes i forlængelse af den endelige vedtagelse af ældrestrategien.

Ifølge serviceloven er kommunalbestyrelsen, inden for det første år i en kommunal valgperiode, forpligtet til at vedtage en værdighedspolitik med overordnede pejlemærker og principper for den kommunale ældrepleje.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

• at orienteringen tages til efterretning.
• at den årlige status til Social- og Sundhedsudvalget vedrørende værdighedspolitikken fremadrettet indgår i opfølgning på den kommende ældrestrategi på Social- og Sundhedsudvalgets område og desuden indgår i de deraf følgende handleplaner, som udarbejdes i forlængelse af den endelige vedtagelse af ældrestrategien.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om, hvordan værdighedspolitikken, som samler Ishøj Kommunes overordnede visioner og prioriteringer for en værdig ældrepleje, i løbet af det seneste år er anvendt i praksis i forhold til politikkens temaer.

Baggrund
Styrelsen for Patientsikkerhed har den 22. august 2023 været på et planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens §§ 83 - 87 på plejehjemmet Torsbo, der har 29 plejeboliger samt 12 ældreboliger.

Metode og mål
Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere, om plejeenheden har den fornødne kvalitet samt bidrage til læring. Kvalitetsafdækningen tager udgangspunkt i 6 fastlagte temaer, herunder 13 målepunkter, der repræsenterer risikotemaer i forhold til at vurdere kvaliteten. Metoden består af observation af forholdene på plejeenheden og interviews med udvalgte borgere, pårørende, medarbejdere og ledere samt gennemgang af udvalgte journaler. På baggrund af en samlet vurdering kategoriserer styrelsen plejeenheden på en skala bestående af fire kategorier.

Resultat
Tilsynet er afsluttet med en rapport (bilag 1), hvor Styrelsen for Patientsikkerhed samlet har vurderet at indplacere Torsbo i den næstbedste ud af i alt firekategorier: ”Mindre problemer af betydning for den fornødne sikkerhed”. Det skete på baggrund af, at der ved tilsynet blev påvist enkelte uopfyldte målepunkter vedrørende: 1) Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred, 2) Plejeenhedens dokumentationspraksis, 3) Borgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning, som gav anledning til henstillinger. Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer i tilsynsrapporten, at det handlede om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, og at Torsbo vil være i stand til at rette op ud fra den rådgivning Styrelsen for Patientsikkerhed gav under tilsynet. Styrelsens henstillingerne gav anledning til at Torsbo efterfølgende har arbejdet på at optimere den fornødne kvalitet, som det fremgår af vedhæftede handleplan (bilag 2).

Tilsynsrapporten vil blive drøftet i plejehjemsbestyrelsen den 22. november 2023.

Styrelsen for Patientsikkerhed er ansvarlig for at føre et organisatorisk tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, jf. servicelovens §§ 83 - 87.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen om tilsyn på Torsbo tages til efterretning, hvorefter sagen sendes til Seniorrådet til orientering.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om resultatet af tilsyn med ældreplejen på plejehjemmet Torsbo, som er udført af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det indstilles, at udvalget tager sagen til efterretning, hvorefter den sendes til orientering i Seniorrådet.

Refusion for ophold på herberger
Rigsrevisionen har igangsat en undersøgelse vedr. refusion for ophold på herberger. Formålet er at undersøge, om Social-, Bolig- og Ældreministeriet har understøttet en korrekt forvaltning af refusion for udgifter til borgernes ophold på herberger. Som en del af undersøgelse gennemgår Rigsrevisionen takstberegningsgrundlaget på de kommunale herberger, samt de selvejende herberger med kommunal driftsoverenskomst, for at undersøge, hvilke udgifter der er afholdt efter servicelovens § 110. Rigsrevisionen forventer at afrapportere undersøgelsens resultater i en beretning til Statsrevisorerne i september 2024. Brevet fra Rigsrevisionen er vedhæftet dagsordenen.

Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalget
Årshjul for sager til Social- og Sundhedsudvalgets møder er vedhæftet dagsordenen.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at protokol/referat godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.