Referat
Strandparkens bestyrelse tirsdag den 14. marts 2023 kl. 16.00

Vallensbæk Rådhus, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand - Borgmesterkontoret

Sagsfremstilling


Modernisering af Strandparken ved Christine Brønnum Johansen


Den fælles ekskursion med borgmestre, som var planlagt den 7. marts 2023, blev udsat, og der arbejdes på en ny dato inden sommeferien for en heldagstur.



Henvendelse til Strandparkens bestyrelse om præsentation af mulig stormflodssikring af Strandparken inkl. havnene


Alle medlemmer i bestyrelsen fik i februar tilsendt en henvendelse fra Ole Bertelsen om klimasikring af havnene i Strandparken. Henvendelsen blev fremsendt på vegne af Friluftsrådet Storkøbenhavn Vest og Danske Handicaporganisationer Vallensbæk. Bestyrelsesformanden og sekretariatet mødtes med Ole Bertelsen og Claus Sørensen den 8. marts 2023 og fik en præsentation samt drøftede henvendelsen.


Beslutning

Punkt om Modernisering af Strandparken ved Chrstine Brønnum Johansen:

Ingen bemærkninger.



Punkt om Henvendelse til Strandparkens bestyrelse om præsentation af mulig stormflodssikring af Strandparken inkl. havnene:

Forslaget vil indgå i det videre arbejde på lige fod med andre indkomne forslag og bemærkninger.



Øvrige:

Flere fonde har vist interesse for at medfinansiere nye anlæg i Strandparken, men det er en betingelse, at der er enighed i kommunerne om projekterne.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i de stigende udgifter til drift, vedligeholdelse og udvikling af Strandparken anmodede sekretariatet i foråret 2022 om en stigning i ejerkommunernes bidrag på 25%. Der var imidlertid ikke tilslutning fra samtlige ejerkommuner om at forhøje bidraget. Som konsekvens heraf fremlagde sekretariatet et forslag til budget 2023, som var tilpasset de nuværende økonomiske rammer for driften af Strandparken, der bl.a. indebar besparelser på administration samt reduktion af serviceniveauet i Strandparken - jf. bilag 1

Bestyrelsen besluttede, at sekretariatets forslag til budget 2023 godkendes, men at de 5 ejerkommuner skulle anmodes om en ekstrabevilling på i alt 700.000 kr. i 2023 fordelt efter Strandparkens fordelingsnøgle. Ekstrafinansieringen skulle gå til at opretholde det nuværende drifts- og serviceniveau i forhold til tangrensning, sandflytning, åbne toiletter mv. i 2023.

Sekretariatet udarbejdede en fælles sag, som nu har været behandlet i de fem kommuner - jf. bilag 2.

  • Vallensbæk kommunalbestyrelse godkendte den 25. januar ekstrabevillingen.
  • Brøndby kommunalbestyrelse godkendte den 1. februar ekstrabevillingen.
  • Ishøj byråd godkendte den 7. februar ekstrabevillingen.
  • Hvidovre kommunalbestyrelse godkendte den 28. februar ekstrabevillingen under forudsætning af, at alle fem ejerkommuner godkender ekstrabevillingen.
  • Greve byråd afviste den 6. marts ekstrabevillingen

Når ikke der er enighed i alle 5 kommuner om at godkende ekstrabevillingen, forudsættes det, at de resterende kommuner frafalder deres godkendelse af ekstrabevillingen.

Implementeringen af besparelsen på strandrensning, toiletbygninger, samt erossionsbeskyttesle vil betyde akutte og alvorlige drifts og serviceforringelser i 2023.

For at undgå serviceforringelser indstilles det at finansiere de 700.000 kr. ved at inddrage de resterende anlægs- og projektmidler for 2023 på i alt 500.000 kr. til drift, mens de resterende 200.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Det skal bemærkes, at kassebeholdningen er ekstraordinær lav (1 mio. kr.), og det forventes, at revisorfirmaet BDO vil påpege, at kassebeholdningen bør øges.

Som konsekvens af dette vil ingen af de af bestyrelsen besluttede anlægsprojekter blive udført i 2023. Budgetramme for anlæg og projektmidler for 2023 er vedlagt - jf. bilag 3.

Sekretariatet og driftsenheden forsøger at undgå større serviceforringelser i Strandparken i 2023, men det må forventes, at driftsniveauet holdes på et minimum, hvor der trædes på bremsen, og der vil være loft over de forskellige driftselementer, hvilket kan betyde, at en service må ophøre i løbet af året. Hvis der opstår et akut nedbrud på en dyrere komponent på et essentielt klimasikringsanlæg i løbet af 2023, så vil det ikke være muligt at dække denne ved hjælp af kassebeholdningen, og i så fald vil der i første omgang ske en omprioritering af opgaver og dernæst en evt. anmodning om en ekstra bevilling fra kommunerne.

Økonomi

Den resterende del af budgetposten anlæg og projektmidler på 500.000. kr. overgår til driftsbudgettet, og et forventet yderligere driftsforbrug på 200.000 kr. finansieres af kassebeholdningen i Strandparken I/S.

Indstilling

at bestyrelsen godkender at 500.000 kr. fra budgetposten anlæg og projektmidler overgår til driftsbudgettet, og et forventet yderligere driftsforbrug på 200.000 kr. finansieres af kassebeholdningen i Strandparken I/S.


Beslutning

Bestyrelsen tiltrådte ikke sekretariats indstilling, men besluttede:

1) At Vallensbæk, Ishøj og Brøndby bidrager ekstraordinært med i alt 462.000 kr. i 2023 med henblik på at sikre serviceniveauet i parken, samt at Hvidovre afsøger, om de ønsker at bidrage ekstraordinært i 2023 med henblik på at sikre serviceniveauet. Kan Hvidovre ikke godkende dette, indkaldes bestyrelsen til endnu et ekstraordinært møde, hvor der skal træffes en ny beslutning.

2) At sekretariatet udarbejder en differentieret plejeplan samt et oplæg til ekstern kommunikation om et differentieret serviceniveau i 2023 i Strandparken. Sekretariatet fremlægger plejeplan samt oplæg til ekstern kommunikation til det kommende bestyrelsesmøde den 12. april 2023.

Beslutningstema

Ejerkommunerne godkendte ikke alle en ekstrabevilling på samlet set 700.000 kr., som der var anmodet om til driften af Strandparken i 2023. Der skal træffes beslutning om, hvordan driften i Strandparken sikres med et minimum af serviceforringelser. Sekretariatet indstiller at anvende den resterende budgetramme for anlægs- og projektmidler samt bruge af kassebeholdningen.

Bilag

Sagsfremstilling

Med 43 år gamle anlæg, nye helårsåbne caféer og legepladser, stigende priser på håndværksydelser og materialer, øget brug af Strandparken og generelt højere krav fra brugere og ejerkommuner har Strandparken svært ved at løfte opgaverne indenfor det givne budget, hvilket de senere års regnskab har afspejlet. Derudover har Strandparken I/S i de senere år oplevet et stigende behov for større renoveringer og udskiftninger på de centrale klimasikringsanlæg samt øget drift og vedligehold af infrastruktur, bygningsmasse samt målrettet naturpleje.


Skiftende bestyrelser har løbende været orienterede om situationen i Strandparkens økonomi og forsøgt at tilvejebringe yderligere bidrag fra ejerkommunerne. På bestyrelsesmødet den 7. december 2022 blev det besluttet, at sekretariatet skulle indhente ekstern faglig bistand til en vurdering af tilstanden af de tekniske anlæg, hvor de fleste stammer fra Strandparkens åbning i 1980. Formålet var at få etableret et solidt beslutningsgrundlag for de kommende års investeringer i og vedligeholdelse af de essentielle klimasikringsanlæg, veje og broer og andre kritiske bygværker til brug for budget 2024 og frem. Beslutningsgrundlaget skulle drøftes på ekstraordinært bestyrelsesmøde i februar 2023, som blev udskudt til den 14. marts 2023.


Renoverings og investeringsplan fra Rambøll

Rambøll har i februar måned 2023 gennemgået anlæg og infrastruktur i Strandparken. Efterfølgende har de udarbejdet en tilstandsanalyse og beskrevet behovet for reparationer og udgifter i en 10-årig renoverings- og investeringsplan. Bygningsmassen og inventar, dvs. støttehuse, toiletbygninger, materielgård og rekreative anlæg i Strandparken er ikke en del af gennemgangen eller Rambølls renoveringsplan, og de kommende års renovering af disse indgår således ikke i rapporten.


På baggrund af gennemgangen har Rambøl oplistet 3 scenarier for en fremtidig renoverings- og investeringsstrategi for Standparkens kritiske infrastruktur:



  • Scenarie 1 er en minimumsløsning, hvor der kun foretages det mest nødtørftige vedligehold, når krav til funktion og sikkerhed ikke er opfyldt, og udgiften herfor estimeres til 5,9 mio. kr.


  • Scenarie 2 indebærer, at der løbende vedligeholdes og foretages nødvendige udskiftninger, som sikrer, at Strandparkens bygværker ikke forfalder, og udgiften estimeres her til 9,65 mio. kr.


  • Scenarie 3 er den dyreste løsning, hvor bygværkerne repareres og skiftes i god tid, inden de er i væsentligt forfald, hvilket sikrer, at Strandparken hele tiden står vedligeholdt, og udgiften estimeres her til 29,1 mio. kr.


Rambøll fremlægger gennemgangen af de tekniske anlæg, samt de tre scenarier på bestyrelsesmødet. Den opsamlende rapport med investeringsplan er vedlagt som bilag. (Bilag 4)


Sekretariatet vurderer, at scenarie 2 er den mest fornuftige renoverings- og investeringsplan at gå videre med, da den tager hånd om skader og nedslidning, som det opstår, og dermed sikrer at anlæggene er i forsvarlig stand og fuldt funktionsdygtige.


Øget bidragsniveau fra 2024 og frem


På bestyrelsesmødet den 7. december 2022 blev det besluttet, at sekretariatet udarbejder en sag vedr. trappemodel, hvor budgettet hæves, så Strandparkens kerneopgaver fortsat kan udføres, og de centrale klimatekniske anlæg ikke kommer i fare. Denne indstilling er tilvejebragt på baggrund af Rambølls gennemgang af de tekniske anlæg samt sekretariatets gennemgang af behovet for vedligeholdelse af bygningsmasse (mere end 30 støttehuse) og inventar samt behovet for arealforvaltning og bekæmpelse af invasive arter som fx havtorn, tagrør og rynket rose - jf. bilag 5 samt nedenstående oversigt.



Infrastruktur og tekniske anlæg (Rambøll rapport)

1.0 mio. kr.

Sikring af Strandparken mod nedbrud af vigtige anlæg (øget kassebeholdning)

0.5 mio. kr.

Arealforvaltning og bygningsmasse (>30 støttehuse)

0.5 mio. kr.

Inflation og prisstigninger

0.6 mio. kr.

Samlet indtægtsbehov

2.6 mio. kr.


På baggrund af Rambølls gennemgang og det forventede behov for investering på arealforvaltning og bygningsmasse samt ekstra udgifter til drift grundet stigende inflation, er det sekretariatets vurdering, at det vil kræve en øgning af kommunernes bidrag på 25% for at opretholde anlæggenes funktion og sikre, at budgettet er i balance. Sekretariatet vil forsøge at tilpasse udgifterne fremadrettet, så der kan afsættes 0,5 mio. kr. om året til at øge kassebeholdningen, jf. revisionens anbefaling. Når den anbefalede pulje/sikkerhed på 2,5 mio. kr. til at dække uforudsete udgifter og pludselig opståede nedbrud af de tekniske anlæg, er nået, kan denne udgift bortfalde igen.

Der kan vælges forskellige indfasningsmodeller af fremskrivningen på 25%, og sekretariatet har beskrevet tre forskellige modeller med indfasning over hhv. 1, 2 og 3 år.


  • Model 1: budgettet for 2024 fremskrives med 25% og derefter som normalt med den årlige prisindeksregulering (bilag 6)
  • Model 2: budgettet for både 2024 og 2025 fremskrives med 12,5% (trappemodel på i alt 25 %) og derefter som normalt med den årlige (bilag 7) prisindeksregulering
  • Model 3: budgettet for 2024 fremskrives med 9% og i 2025 fremskrives det med 8% og i 2026 fremskrives det med 8% (trappemodel på i alt 25 %) og derefter som normalt med den årlige prisindeksregulering (bilag 8)


Oversigt over interessenternes indbetalinger for alle tre modeller for budget 2024 er vedlagt som bilag - bilag 6,7 og 8).


Det er kun model 1, som tilvejebringer den nødvendige finansiering allerede fra 2024. Vælges model 2 eller 3, vil der skulle foretages en prioritering og udskydelse af vigtige investeringer og vedligehold til 2025 og evt. 2026 (model 3).



Pulje til bygninger og bygværker (Anlæg og projektmidler) - Reduktion af investeringer til fysiske udviklingsprojekter fortsat 2024

Set i lyset af Strandparken I/S' nuværende økonomiske situation, samt at der fortsat ikke er klarhed over, hvor mange projekter og hvilke projekter der søges gennemført som led i moderniseringsprogrammet, foreslås at fortsætte med en reduceret pulje til fysiske udviklingsprojekter i 2024. Der er derfor afsat 800.000 kr. på budget 2024 til puljen for anlæg og projektmidler. De resterende 900.000 kr. overføres således til driftsbudgettet.

Niveauet for puljen til anlæg og projektmidler i 2025 tages der stilling til i løbet af 2024 i forlængelse af at indholdet i det kommende moderniseringsprogram bliver udfoldet.


På baggrund af bestyrelsens beslutning på bestyrelsemødet eftersendes tilpasset budgetbilag for budget 2024 samt udkast til fælles sagsfremstilling til kommunerne. Det fremsendes inden den 1. april, så det kan indgå i kommunernes ordinære budgetproces.




Økonomi

alle tre modeller kræver en øget finansiering fra Strandparkens ejerkommuner, som vil skulle indgå i deres budgetlægning for 2024.

Indstilling

at bestyrelsen godkender model 1, da det er den eneste, som fra 2024 tilvejebringer den nødvendige finansiering. Vælges model 2 eller 3, vil en eller flere investeringer/udgiftsposter skulle udskydes 1-2 år.

  1. budgettet for 2024 fremskrives med 25% og derefter som normalt med den årlige prisindeksregulering, samt at beslutningen sendes til behandling i ejerkommunerne.
  2. budgettet for både 2024 og 2025 fremskrives med 12,5% (trappemodel i alt 25 %) og derefter som normalt med den årlige prisindeksregulering, samt at beslutningen sendes til behandling i ejerkommunerne.
  3. budgettet for 2024 fremskrives med 9% og i 2025 fremskrives det med 8% og i 2026 fremskrives det med 8% (trappemodel for i alt 25 %) og derefter som normalt med den årlige prisindeksregulering, samt at beslutningen sendes til behandling i ejerkommunerne.

Beslutning

Bestyrelsen drøftede oplæg om tilstandsregistrering samt investeringsplan for Strandparken og besluttede at tiltræde sekretariatets indstilling om at godkende model 1, som anbefales til politisk vedtagelse i ejerkommunerne.

Bestyrelse og sekretariat er blevet inviteret til at præsentere investeringsbehov og plan for Greves Økonomiudvalg den 8. maj 2023. Sekretariatet står for præsentationen, mens formandskabet deltager og kan indgå i drøftelserne. 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en langsigtet investering- og vedligeholdelsesplan for Strandparkens bygværker, herunder model for indfasning af udgiften i budget 2024

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Godkendt