Referat
Strandparkens bestyrelse onsdag den 25. oktober 2023 kl. 14.00

Strandparkens materielgård, Skovvej 44, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  • Svar på borgerhenvendelse og læserbrev om Sivstien (cykelkonflikt)

Der kommer løbende henvendelser om udfordringen mellem de forskellige brugere af Sivstien. Det er især blevet et problem med de hurtige racercykler, der bruger Sivstien istedet for Supercykelstien og er til gene for de øvrige gående eller cyklende. Der har senest været læserbrev og borgmesterhenvendelse, som formanden bl.a. har svaret:

"at Strandparkens bestyrelse på møde i juni besluttede, at asfalt- og grusstierne i Strandparken skal vurderes i forhold til omlægning til mere grus, og at der er enighed om, at Strandparkens grusstier generelt fungerer godt og passer fint ind i landskabet. Derudover kan belægning af grus være med til at reducere hastigheden på stierne og sende de hurtige racercykler op på supercykelstien."

  • Svar på borgmesterhenvendelse om selvtægt

En borger har sendt en henvendelse vedr. de naboer til Strandparken, der slår græs på Strandparkens matrikel ved Sivstien. Formanden har bl.a. svaret denne borger:

"at det vil blive taget op med Strandparkens bestyrelse og sekretariat, om ikke der kan afsættes midler til en håndhævelseskampagne i budgettet for 2024, så der kan gøres en markant indsats for at komme problemet til livs."

  • Procedure for at videresende relevante svar til bestyrelse og borgmesterkreds

Nogle borgere sender samme forespørgsel/henvendelse til flere kommuner og til Strandparkens sekretariat, hvilket afføder arbejde i alle organisationer, og det kunne være en god idé at koordinere og sikre sammenhæng i svar og arbejdsgange.

Forslag: Når det konstateres, at en interessent henvender sig til flere kommuner, sendes henvendelsen til sekretariatet, som anmodes om at udarbejde fælles svar, der godkendes af formanden og udsendes til orientering hos de andre kommuner.

  • Status på anlægslov og fonde

Beslutning

  • Svar på borgerhenvendelse og læserbrev om Sivstien (cykelkonflikt)

Orientering taget til efterretning.


  • Svar på borgmesterhenvendelse om selvtægt

Orientering taget til efterretning.


  • Procedure for at videresende relevante svar til bestyrelse og borgmesterkreds

Nogle borgere sender samme forespørgsel/henvendelse til flere kommuner og til Strandparkens sekretariat, hvilket afføder arbejde i alle organisationer, og det kunne være en god idé at koordinere og sikre sammenhæng i svar og arbejdsgange.

Når det konstateres, at en interessent henvender sig til flere kommuner, sendes henvendelsen til sekretariatet, som anmodes om at udarbejde fælles svar, der godkendes af formanden og udsendes til orientering hos de andre kommuner.

Orientering taget til efterretning.


  • Status på anlægslov og fonde

Orientering taget til efterretning.


Sagsfremstilling

Strandparkens sekretariat fremsendte den 31. marts 2023 input til fælles sagsfremstilling i ejerkommunerne vedr. Strandparkens budget for 2024 med en 25% øgning af budgettet. Kommunernes bidrag til Strandparken har nu indgået i kommunernes budgetforhandlinger for 2024, og samtlige kommuner har imødekommet behovet for 25% stigning af budgettet og derefter med en normal indeksregulering.

Sekretariatet vil således implementere den planlagte renoverings- og investeringsplan for 2024 og arbejde med indsatser på anlæg og infrastruktur, som Rambøll kortlagde i tilstandsanalysen af Strandparken. Derudover vil der i budgettet for 2024 være fokus på de centrale klimasikringsanlæg, arealforvaltning og belægninger, jf. også bilag 1 og 2. Bestyrelsen besluttede den 20. juni 2023, at sekretariatet arbejder videre med stierne i Strandparken, hvor også muligheden for at konvertere asfalt til grus skal indgå i arbejdet. Dette arbejde er startet op, og det er forventningen, at en projektering og opstartende udførsel vil indgå i 2024 budgettet.

Beslutning

Stormflodsmidlerne dækker ikke de ødelagte brofag, men med et øget budget i 2024 kan der bl.a. afsættes midler til reparation af broer m.m. Bestyrelsen kan gøre sig overvejelser om, hvorvidt der skal være et færre antal broer i 2024, som en konsekvens af udgifterne i forbindelse med stormen i uge 42. Overvejelserne kan også angå, om broerne fremover skal tages ned tidligere end uge 43.

Orientering taget til efterretning.

Beslutningstema

Fremskrivningen af Strandparkens budget er blevet godkendt i alle fem kommuner, og sekretariatet igangsætter derfor renoverings- og investeringsplanen for 2024.

Bilag

Sagsfremstilling

Når der er sket overtrædelser af Strandparkens regler og hærværk, har Strandparken I/S håndteret det løbende og prioriteret indsatsen og dialogen efter alvorlighed og de ressourcer, som det har været muligt at afsætte til opgaven. Sekretariatet og politikerne i de 5 kommuner modtager jævnligt henvendelser om ulovligheder og med en systematiseret indsats mod overtrædelser, kan håndhævelsesopgaven blive mere overskuelig, forståelig og effektiv samt forebygge nye overtrædelser.

Håndhævelse kræver en langsigtet indsats, da sagerne omfatter vedvarende dialog og handling. Derfor foreslår sekretariatet, at der laves en plan for håndhævelsen i Strandparken, og at der afsættes midler i budgettet for 2024 til at påbegynde dette arbejde. Det må desuden forventes, at der også bliver behov for at afsætte midler til håndhævelsesindsatsen de efterfølgende år.

De overtrædelser, som sekretariatet skal håndtere i Strandparken, kan inddeles i tre typer:

1. Håndhævelse af ejergrænser

Omhandler naboer til Strandparken, som har udvidet deres haver på Strandparkens areal.


2. Håndhævelse af hærværk på Strandparkens arealer

Håndhævelse af hærværk på Strandparkens areal omfatter fjernelse af beplantning i Strandparken, fx siv ved søerne og beskæring af buske og træer samt intensiv slåning af arealer. Selvtægten omfatter også opsætning af anløbsbroer ved søerne og andre anlæg.


3. Håndhævelse af ordensreglement

Forbud mod at køre på knallert, ride (med visse undtagelser), have løsgående hunde (undtaget i strandkanten i vintersæsonen, på hundestranden i Hundige og hundeindhegningen mellem Brøndby og Vallensbæk strand), campere og lade telte henstå i tidsrummet fra kl. 21-06, sælge varer uden særlig tilladelse, sejle i motorbåd på søerne og tænde bål.


De indsatser, der er brug for til håndhævelse af de tre typer overtrædelse, omfatter:

  • Ydelser fra landinspektør

Fastlæggelse af skel mellem Strandparken og private lodsejere er en grundlæggende nødvendighed for at kunne håndhæve ejergrænserne. Det kan også være nødvendigt i nogle af de tilfælde, hvor der foretages hærværk på Strandparkens arealer.


  • Kommunikation

Dialog med naboer og gæster i Strandparken ved overtrædelser, men også ved forebyggende indsatser.


  • Fysisk tilstedeværelse og opsyn

Dette varetages i dag af et privat vagtfirma i sommerhalvåret. En øget indsats kan fx være tilkøb af ekstra indsats fra vagtselskab i udvalgte weekender i vinterhalvåret og udvidelse i antal vagttimer generelt.


Hvis bestyrelsen beslutter at igangsætte håndhævelsesindsatsen i 2024, fremlægger sekretariatet en strategi for indsatsen på bestyrelsesmødet i december inden for den økonomiske ramme, der fastlægges i budgettet.


Økonomi

Der afsættes 300.000 kr. til håndhævelsesindsatsen i 2024 i budgettet for 2024.

Indstilling

Sekretariatet indstiller at bestyrelsen godkender rammen for håndhævelsesindsatsen i 2024, herunder prioritering og afsætning af midler i budgettet.

Beslutning

Bestyrelsen drøftede den kommende håndhævelsesindsats og var enige om, at de vigtigste fokuspunkter er punkt 1 og 2, dvs. håndhævelse af ejergrænser samt håndhævelse af hærværk på Strandparkens arealer.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at udvidelser af haver og andre overtrædelser på Strandparkens areal kan få en negativ konsekvens i forhold til kystsikringen og biodiversiteten. Derfor er det vigtigt, at alle borgere sammen sørger for, at kystbeskyttelse og biodiversitet fungerer optimalt til gode for alle. Stormfloden i uge 42 viste vigtigheden for alles bedste af, at kystanlægget i Strandparken beskyttes. Der var også enighed om, at man til at starte med skal tage den direkte dialog mellem Strandparken og de enkelte lodsejere Borgere, som har overtrådt ejergrænser eller begået hærværk vil skriftligt blive gjort opmærksom på dette.

Strandparkens sekretariat vil til næste møde i december udarbejde en mere detaljeret strategi, som bestyrelsen kan tage stilling til.

Beslutningstema

Der sker med jævne mellemrum overtrædelser af Strandparkens regler og hærværk på Strandparkens arealer. Bestyrelsen skal beslutte, om man vil iværksætte en særlig systematiseret indsats i 2024 for at stoppe/reducere ulovligheder og håndhæve Strandparkens regler og ejergrænser.     

Beslutning

Personale

Der er ansat en ny skov og landskabsingeniør i Strandparkens sekretariat, og der også slået en stilling op som udførende driftsleder.

Ansøgning fra OL-roere

Strandparkens sekretariat har givet afslag på ansøgningen om at benytte Strandparkens søer til træning af OL-roere. Afslaget er givet ud fra hensyn til de forskellige krav, som ikke kunne imødekommes samt natur- og dyreliv i Strandparken. Bestyrelsen vil fremover blive informeret om lignende ansøgninger.

Aborrens Dag

Arrangementet blev holdt i uge 41 som et samarbejde mellem Ishøj Kommune, Ishøj Sportsfiskerklub, Københavns Universitet, Køge Bugt Stenrev, Strandparken.

Fitnessbanen ved Kanalu

Strandparken har takket ja til et tilbud fra Ishøj Kommunes Kultur og Fritid om at renovere fitnessbanen med midler fra kulturmillionen.

Stormen i uge 42

Kommunikationen på Facebook fungerede godt ved hjælp af de løbende opdateringer. Kystbeskyttelsesanlægget fungerede godt og minimerede skaderne, men der er behov for at kigge på udvidelse af kystbeskyttelsen i nærmeste fremtid. På de forskellige strande skete følgende:

  • På Brøndby strand forsvandt der 2-3 meter af diget, men til gengæld skyllede der ekstra sand op på selve stranden.
  • På Vallensbæk strand skyllede der store mængder tang op mellem strand og badebro.
  • På Ishøj strand blev der presset vand ind på et grønt areal på Ishøj Tange.
  • Syd for Greve Marina eroderede bølgerne den naturligt dannede klitformation, og der blev der presset vand ind på standengene.

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.


Beslutning

Godkendt.