Referat
Teknik- og Bygningsudvalget tirsdag den 4. marts 2014 kl. 16.00
Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Sagsfremstilling
Arkitekt Palle Lören søger på vegne af ejere Ole og Pia Beckmann-Skourup om tilladelse til at nedrive eksisterende bevaringsværdigt hus og opføre nyt hus på ejendommen Torslunde Bygade 17, matr.nr. 2b. Torslunde.
Ansøgningen blev behandlet på Teknik- og Bygningsudvalgsmøde i december 2013, samt Teknik- og Bygningsudvalgsmøde d. 16.januar 2014.
Ansøgningen har været sendt ud til en fornyet naboorientering i perioden 17.februar 2014 til 3.marts 2014, da flere naboer har oplyst ikke at have modtaget den første naboorientering. Da fristen for høring er d. 3 marts 2014 vil notat med indkomne indsigelser blive fremlagt ved mødet.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager,
Beslutning
- at meddele de ansøgte dispensationer
- at genopførelse af huset mod vejen kan ske med den hidtidige afstand til naboskel
- at svalegangen mod Lille Vejleå ikke kan tillades
Tiltrådt.