Administrationen har efter initiativforslag fra Ishøjlisten og efterfølgende beslutning i Teknik- og Bygningsudvalget (pkt. 85, 12. december.2023) arbejdet videre for at finde en løsning for at skabe bedre tilgængelighed til svømmehallen fra broen over Stenbjerggårds Allé. Det bemærkes, at der udover indgang til svømmehallen fra broen over byhaven, er en handicapindgang med elevator til svømmehallen ad Stenbjerggårds Allé, hvor der også er handicapparkering.

Efter inddragelse af kommunens tilgængelighedspanel er der arbejdet videre med forslaget om at ændre stiens forløb i hele dens bredde med jetbrændte sten, scenarie 3. Denne løsning sikrer bedst tilgængelighed samtidig med, at belægningsmønstret på pladsen fastholdes, og der ikke skabes forvirring med flere typer brosten. Med jetbrændte sten i hele stiens bredde er der skabt tilgængelig adgang i begge retninger og ned til svømmehallen. Stokhugget og jetbrændte sten er begge sten med en afskåret glat overflade for at få de mest lige sten. Administrationen har i forbindelse med afsøgning af løsning erfaret at jetbrændte sten fuldt ud har samme egenskaber som stokhuggede sten, men er billigere, da de er maskinelt fremstillet. Stokhuggede sten er hugget manuelt.

Administrationen har gennemført en markedsdialog ved underhåndsbud fra tre entreprenører, og det foreslås på den baggrund, at der udarbejdes et budgetforslag til budget 2025 for projektet. Projektet omfatter, at eksisterende chaussesten udskiftes med jetbrændt nordisk granit for en mere jævn adgang over området med respekt for pladsens eksisterende kvalitet og udseende. Projektet forventes på baggrund af markedsdialogen at koste ca. 700.000 kr.

Ifølge entreprenørens tidsplan kan arbejdes udføres i løbet af 20 arbejdsdage. Projektet vil kunne udføres i foråret 2025 med forbehold for mindre prisstigninger i perioden.

Bilag 2 viser, i hvor stor udstrækning området vil blive afspærret og i hvilke perioder.

Ingen på nuværende tidspunkt. Hvis projektet bliver en del af budget 2025, vil udgiften skulle finansieres af anlægsrammen.

at anlægsprojektet om belægning med jetbrændte sten på stien til svømmehallen oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2025.

Tiltrådt med den beslutning, at der gives en anlægsbevilling som tillægsbevilling på 700.000 kr. i 2024, som finansieres af kassebeholdnigen, og at sagen oversendes til Byrådet.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget skal tage stilling til, om budgetforslag om ny belægning på sti til svømmehallen med henblik på at forbedre tilgængeligheden, skal oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2025.

Ishøj Kommune har modtaget en henvendelse fra erhvervsdrivende, Smørmanden A/S, angående muligheden for udstedelse af særlige tilladelser til parkeringspladserne på Vejleåvej ud for Broenge. Ønsket om udstedelse af særlige tilladelser begrundes med manglende plads til virksomhedens og medarbejdernes biler på egen matrikel.

På den baggrund har administrationen undersøgt muligheden for udstedelse af sådanne tilladelser, samt hvilke mulige løsninger, der kunne være på problematikken. Administrationen har i den forbindelse rådført sig med Parkeringskontrol Nord, der varetager kommunens parkeringskontrol. At give særlige længerevarende eller permanente parkeringstilladelser til parkering på offentlig vej eller parkeringspladser, som dem der er tale om ved Vejleåvej, til enkelte virksomheder eller enkeltpersoner er der ikke hjemmel til i loven, da der er tale om råden over offentlig vej jf. Lov om offentlige veje. Det vil derfor ikke være lovligt at oprette særlige længerevarende tilladelser for erhvervsdrivende, da det vil ske på bekostning af almenvellet.

I relation til parkeringsudfordringerne i industriområdet opstiller administrationen nedenfor mulige løsningsforslag i stedet for ovenfor omtalte tilladelser:

• Afskaffelse af tidsbegrænsning på parkeringspladserne på Vejleåvej ud fra Broenge

Hvis man ønsker at give mulighed for længerevarende parkering på parkeringspladserne på Vejleåvej ud for Broenge, kunne en løsning være helt at fjerne tidsbegrænsningen. Dette ville gælde alle erhvervsdrivende og private. Denne løsning vurderer administrationen ikke som værende hensigtsmæssig ud fra et generelt trafikalt synspunkt, da dette kunne resultere i længerevarende henstillen af køretøjer, hvilket bliver til gene for trafikafviklingen, samtidig med at det ikke har den ønskede effekt.

• Tidsbegrænsede erhvervsparkeringspladser

Det er muligt at udpege særskilte områder som i et bestemt tidsrum fungerer som erhvervsparkeringspladser, som eksempelvis reguleres således at kun gulpladede biler må holde på dem. En sådan regulering vil betyde, at alle gulpladede køretøjer, uagtet om de er hjemmehørende i kommunen eller ej, vil kunne benytte pladserne i det angivne tidsrum. Etablering af sådanne erhvervsparkeringspladser kræver ikke nødvendigvis, at området gøres til en betalingszone, men det sker ofte i praksis. Indførelse af betalingszone gøres for at sikre at eksempelvis håndværkere og lignende har mulighed for at parkere centralt, samtidig med at der sker den nødvendige trafikale udskiftning på pladserne. Indføres betalingsparkering skal taksten være magen til den, andre betaler udenfor tidsrummet, hvor pladserne fungerer som erhvervsparkeringspladser. Ved indførelse af betalingsparkering skal dette dog altid begrundes, eksempelvis at det indføres for at regulere trafikken, og det må aldrig indføres med indtjening til formål. Denne løsning vil medføre væsentlige omkostninger for kommunen, da administration og håndhævelse af denne løsning vil kræve et større timeforbrug, både i etableringsfasen, men også løbende, som ikke kan indeholdes i den nuværende økonomiske ramme. Det vil blive nødvendigt at tilføre ekstra midler til området eller omprioritere eksisterende midler. Tilføres flere midler, vil det påvirke servicerammen. Samtidig vil kommunen også skulle afholde indkøb af IT-løsninger samt løbende vedligehold af disse. Opgaven vil også kunne udliciteres til en ekstern, men dette vil ligeledes være forbundet med tilsvarende omkostninger.

• Indførelse af erhvervslicens

En mulig løsning kan også være at indføre en erhvervslicens. Denne ville skulle gælde på lige vilkår for alle erhvervsdrivende. Konceptet er lig beboerlicenser. Oprettelse af erhvervslicenser kræver, at der oprettes licenszoner, med dertilhørende skiltemarkering på de enkelte gader, som er omfattet af licensen, samt de der ikke er, og der ville skulle opkræves betaling for en sådan licens. Virksomheden, der søger om en erhvervslicens, skal være registreret i zonen, og køretøjet skal være registreret som hjemmehørende i den pågældende virksomhed. Ofte opstilles visse begrænsninger i relation til erhvervslicenser, såsom antallet køretøjer der kan få en sådan per virksomhed, for at sikre en vis trafikal udskiftning. Erhvervslicenser skal tjene et sagligt formål, som fx kan være i bymidter med tæt bebyggelse, hvor både boliger og erhverv skal have parkeringsmuligheder på forskellige tidspunkter. Denne løsning vurderes af administrationen som værende en større opgave, og således forbundet med væsentlige mérudgifter for kommunen. Løsningen vil, ligesom den ovenstående, kræve et større timeforbrug, både i etableringsfasen, men også løbende i forbindelse med behandling af licensansøgninger mv. Løsningen vil også medføre at kommunen skal bekoste indkøb af IT-løsninger samt løbende vedligehold af disse. Opgaven vil også i dette tilfælde kunne udliciteres til en ekstern, men dette vil ligeledes være forbundet med tilsvarende omkostninger.

• Udlægning af areal

Ønsker kommunen at skabe flere parkeringspladser, som særligt tilgodeser de erhvervsdrivende i erhvervsområdet, kan en mulig løsning være, at kommunen udlægger et areal til parkering, som ikke umiddelbart er offentlig vej, som ligger i nærheden af erhvervsområdet. På dette areal ville kommunen kunne oprette licensbaseret parkering, som de erhvervsdrivende og disses medarbejdere ville kunne købe. Dette indebærer visse anlægs- og vedligeholdelsesudgifter, samt løbende udgifter til administration af licenserne, som ikke vil kunne indeholdes i den nuværende administration. Der er konkret mulighed for udlægning af areal på Vejleåvej 42, se bilag. Denne løsninger udgør en uhensigtsmæssig udnyttelse af kommunens arealer, da disse er tiltænkt frasalg til erhverv.

En anden løsning kunne være, at man beholder de nuværende regler, og henstiller til at de erhvervsdrivende selv finder gode og bæredygtige løsninger inden for egne matrikler.

Alle ovenstående løsningsforslag, som afviger fra den nuværende praksis, vil tillægge kommunen en væsentlig byrde, både administrativt og økonomisk, som kræver tilførsel af ekstra midler, der påvirker servicerammen.
Administrationen anbefaler, at man ikke går videre med sagen, problemets størrelse taget i betragtning.

Lov om offentlige veje.

Ingen, i fald at indstillingen følges. Tiltrædes en af de ovenstående løsninger, vil der være væsentlige udgifter forbundet hermed. Udgifterne vil påvirke servicerammen, og der vil skulle afsættes midler i budget 2025 og overslagsår til en løsning.

at der ikke arbejdes videre med særlige parkeringstilladelser i erhvervsområdet, herunder særlige tilladelser til de erhvervsdrivende.

Tiltrådt med den bemærkning, at der afsøges andre muligheder for parkering af erhverskøretøjer, og at der endvidere indledes en yderligere dialog med de erhvervsdrivende.

Teknik- og Bygningsudvalget, orientering i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget skal tage stilling til, om erhvervsdrivende skal have mulighed for at få udstedt særlige parkeringstilladelser til erhvervsdrivende med adresse i Ishøj Kommune.

I det følgende gives en status for regnvandsbassin, eventuelle støjsluse(r), legepladser og beplantningsprojekt i forbindelse med etape 2 af støjvoldsprojektet.

Regnvandsbassin
I forbindelse med den sidste del af støjvoldens etape 2, er der blevet omlagt et regnvandsbassin. Omlægningen skal være færdig senest 1. marts. Det dispensationsbelagte arbejde forventes færdiggjort i februar. En eksisterende mindre vold er også blevet bygget ind i den nuværende støjvold. I forbindelse med arbejdet med omlægning af regnvandsbassinet og den mindre vold, blev der konstateret en lettere jordforurening af slagge på det kommunale areal. Prøvetagning, analyseresultater, samt bortskaffelse af den forurenede jord har udgjort en uforudset udgift for projektet på 270.000 kr. Processen om bortskaffelse af forurenet jord er afsluttet.

Støjsluser ved støjvolden
Der var drøftelser med naboer om etablering af støjsluser i de tidlige indledende faser af projektet, men etablering af støjsluser er ikke omfattet af selve støjvoldsprojektet, ligesom støjsluser heller ikke var en del af det oprindelige udbudte projekt. Etablering af støjsluser er dermed heller ikke en del af projektbudgettet.

• Støjsluse ved broen over motorvej til Tranegilde
  På nuværende tidspunkt drøftes muligheden for en eventuel støjsluse ved broen over motorvejen, som leder til Tranegilde. Administrationen er i dialog med en rådgiver om støjberegning, med det formål at undersøge om en støjsluse vil have en effekt, der kan forsvare etableringsomkostningerne af en sådan støjsluse ved denne sti. Administrationen antager på nuværende tidspunkt ikke, at dette vil være tilfældet grundet den nødvendige dimensionering for, at park og vej fortsat kan anvende broen. Derudover vil eventuelle etableringsomkostninger ikke kunne indeholdes i projektets eksisterende budget.
• Støjsluse ved Ishøjstien
  I forbindelse med projektets miljøkonsekvensvurdering blev etablering af en støjsluse ved Ishøjstiens underføring under motorvejen foreslået. Administrationen gik dog bort fra denne mulighed, da denne var forbundet med væsentlige etableringsomkostninger, og vurderedes at have en begrænset effekt. Administrationen indledte i stedet en dialog med Vejdirektoratet om at forbedre den eksisterende støjskærm, som er etableret og ejet af Vejdirektoratet, da afskærmning af støjen tættere på kilden (motorvejen) vil have en bedre effekt. Støjslusen ved Ishøjstien har således aldrig været en del af støjvoldsprojektet, hverken i etape 1 eller 2. Ved dialog med Grundejerforeningen Ørnekærgård er administrationen blevet bekendt med, at dette forhold ikke er blevet kommunikeret tydeligt nok til de berørte naboer.

Genetablering af legepladser
I forbindelse med anlæggelse af støjvolden, blev tre legepladser nedtaget. Genetablering af tre legepladser langs støjvolden er i gang, og de forventes færdige i februar 2024. Arbejdet har taget længere tid end beregnet grundet store mængder nedbør.

Beplantningsprojekt
Arbejdet med beplantningsprojektet for etape 2 er igangsat. Udbudsmaterialet blev sendt ud i januar 2024, og fristen for afgivelse af tilbud er sat til den 15. februar 2024. Det forventes, at der indgås en aftale i første kvartal 2024. Selve beplantningen vil blive foretaget i efteråret 2024 efter jordarbejdet er afsluttet og med hensyntagen til, at det er bedst at foretage beplantningen om efteråret. Det er aftalt med entreprenøren, at arbejdet med tilkørsel af jord samt påføring af muld på støjvolden skal være færdigt senest 1. maj 2024.

I forbindelse med anlæggelse af støjvolden, har kommunen også etableret en faskine ved en ejendom på Landlyst Vænge for at afvande regnvand fra støjvolden på kommunens egen grund. Kommunen er i dialog med grundejerne, da de oplever meget vand på deres grund. Kommunens eventuelle ansvar i forbindelse med vandet på grundejernes grund er ved at blive afklaret.

Naturbeskyttelseslovens §3 ift. omlægningen af regnvandsbassinet

Der er i forbindelse med anlæggelsen af hele støjvolden indtil videre blevet modtaget jord for et beløb svarende til 30,9 mio. kr., som er faktureret fra 2020 til januar 2024. Det er estimeret, at den resterende jordmængde til modtagelse vil beløbe sig til mellem 3 og 4 mio. kr. Således beløber den samlede indtægt for jord sig til cirka 34 mio. kr. Udgifterne forbundet med etableringen af støjvolden beløber sig pr. januar 2024 til knap 39,5 mio. kr., hvilket betyder at kommunens netto anlægsudgift er 5,5 mio. kr.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget

I forbindelse med anlæggelsen af støjvolden langs Køge Bugt Motorvejen, etape 2, gives der til orientering status på arbejdet og de estimerede tidsperspektiver på projektets afslutning.

Ishøj Kommune modtog den 10. december 2023 en ansøgning fra fodterapeuterne i Brohuset om at flytte til Brohusets stueetage.

Teknik- og Bygningsudvalget behandlede fodterapeuternes ansøgning på udvalgsmøde den 16. januar 2024. Administrationen havde opstillet 3 mulige scenarier for flytning, og udvalget besluttede, at administrationen skulle gå videre med to af disse scenarier. Udvalget pegede på forslaget om at flytte til rådhusets fjerde etage i nordtårnet, og hvis det forslag ikke kunne anvendes, så kunne der arbejdes videre med forslag om at flytte til lokalerne ved Vejlebrovej 55.

Administration havde møde med fodterapeuterne den 9. februar 2024, hvor udvalgets forslag blev gennemgået.

Fodterapeuterne var ikke interesserede i det første forslag om at flytte til rådhusets fjerde etage. De overvejede forslaget om lokalerne ved Vejlebrovej 55, men konkluderede, at det var for dyrt for dem. Udfaldet af mødet var således, at fodterapeuterne bliver i Brohuset og ikke ønsker at flytte.

Det blev på mødet aftalt, at administrationen undersøger mulighederne for at indrette et tredje behandlerum i forbindelse med klinikken.

Det blev også aftalt, at administrationen løbende holder fodterapeuterne orienteret om tilgængelighed og adgange under byggeriet i Brohuset etape 3.

Ingen.

 at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget

Orientering - status på ansøgning om flytning på baggrund af henvendelse fra fodterapeuterne i Brohuset.

Årshjul for Teknik- og Bygningsudvalget, se bilag 1.

Orientering om opstart af Landsplandirektiv for transformerstation Lindehøj i Høje Tåstrup Kommune.
Til orientering kan oplyses, at administrationen i februar har afholdt møde med Plan- og Landdistriksstyrelsen (PLST) og Energinet. På mødet orienterede PLST og Energinet, at de har igangsat udarbejdelsen af landsplandirektiv (LPD) for transformerstationen Lindehøj, beliggende i Høje Tåstrup Kommune, nord for Solhøj, Ishøj Kommune. Endvidere gennemgik de processen for landsplandirektivet og indarbejdelse af høringssvar og deres forventninger til anlæg, afskærmning mv. Dette er gennemgået i vedlagte bilag 2.

Notat om forbedring af trafiksikkerhed på Ishøj Stationsvej og Køgevej

For at forbedre trafikafviklingen og -sikkerheden i krydset mellem Ishøj Stationsvej/ Hveen Boulevard og Køgevej indføres en rækker tiltag for at afhjælpe venstresvingsulykker, se bilag 3.

Oversigt over anlægsprojekter, se bilag 4.

Orientering om bopælspligt i Ishøj Kommune

Der har tidligere i udvalget været rejst spørgsmål om der er bopælspligt i Ishøj Kommune. Administrationen har afdækket forholdet. Ifølge boligreguleringsloven kunne kommuner under 20.000 indbyggere, som tilfældet var for Ishøj, selv beslutte hvorvidt de ville være omfattet af reguleringen eller ej - og dermed regler om bopælspligt. Administrationen kan oplyse, at byrådet tilbage i 1971 besluttede sig for, at kommunen skulle være omfattet af reguleringen. Der er derfor bopælspligt indenfor kommunen. Bopælspligt indebærer, at man som ejer af en bolig, der er tiltænkt helårsbolig, har pligt til at sørge for, at boligen anvendes til beboelse. Der er ikke angivet nogen specifik tidshorisont i lovgivningen for, hvornår pligten er opfyldt, men det fremgår af retspraksis, at lejemålet skal være beboet mindst 180 dage om året.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.