I december 2021 vedtog Teknik- og Bygningsudvalget, at både private borgere og erhvervslivet pr. 1. januar 2022 skulle opkræves et gebyr for byggesagsbehandling efter tidsforbrug med en timetakst på kr. 649. Siden er gebyret ikke blevet reguleret.

Administrationen foreslår, at det nuværende byggesagsgebyr indeksreguleres med 4 procent pr. 1. januar 2025 for at følge den generelle prisudvikling i samfundet for lønninger og de efterfølgende år indeksreguleres årligt.

Det vil betyde, at både private borgere og erhvervslivet i 2025 opkræves byggesagsgebyr efter tidsforbrug på den pågældende sag med en timetakst på kr. 675. Det foreslås, at byggesagsgebyret som hidtil vil blive opkrævet for alle sagstyper.

Til sammenligning kan nævnes, at Greve Kommune i år har et byggesagsgebyr efter tidsforbrug med en timetakst på kr. 786, tilsvarende har Vallensbæk Kommune kr. 753, Brøndby Kommune kr. 744 og Albertslund Kommune kr. 600.

Byggelovens § 28 stk. 1. Bygningsreglementet § 39.

Administrationen behandler årligt omkring 130 byggesager pålagt byggesagsgebyr af varierende tid. Der forventes fortsat at skulle budgetteres med en årlig indtægt på ca. kr. 300.000 på byggesagsområdet.

at byggesagsgebyret for private borgere og erhvervslivet i 2025 godkendes med henblik på oversendelse til behandling af takstbladet i budget 2025.

at byggesagsgebyret fremover indeksreguleres årligt administrativt.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt byggesagsgebyret for private borgere og erhvervslivet kan godkendes med henblik på oversendelse til behandling af budgettet for 2025, samt at gebyret fremover indeksreguleres årligt med opstart pr. 1. januar 2025 på samme vis som tilsvarende gebyrer på bl.a. miljøområdet.

Det blev i november 2021 besluttet af Byrådet at indgå i et mellemkommunalt samarbejde med Parkeringskontrol Nord for at sikre en god parkeringskultur i Ishøj Kommune.

Samarbejdet mellem Ishøj Kommunes administration og Parkeringskontrol Nord har i prøveperioden foregået upåklageligt. Parkeringskontrol Nord varetager, jf. samarbejdskontrakten, alle administrative processer forbundet med udskrivelsen af parkeringsafgifter, herunder også klager og opkrævning. Parkeringskontrol Nord fremsender en månedlig opgørelse over antallet af pålagte afgifter, type af forseelse, samt hvilke veje disse er udskrevet på. Derudover fremsender Parkeringskontrol Nord en årlig opgørelse over det samlede antal afgifter og andre informationer, som Ishøj Kommune skal bruge i forbindelse med den årige indberetning til Vejdirektoratet.

Når Parkeringskontrol Nord udskriver parkeringsafgifter på kommunens veje og arealer, fordeles beløbet, som følge af den nuværende aftale, som følger:

• Normal parkeringsafgift, 510 kroner, heraf 255 kroner i afgift til staten, 240 kroner til Parkeringskontrol Nord, og 15 kroner i indtægt til Ishøj Kommune.
• Dobbelt parkeringsafgift (handicapparkeringspladser og blokering af indkørsler):, 1.020 kroner, heraf 510 kroner i afgift til staten, 400 kroner til Parkeringskontrol Nord, og 110 kroner i indtægt til Ishøj Kommune
• Køretøjer over 3500 kilo, 2.040 kroner, heraf 1.020 kroner i afgift til staten, 400 kroner til Parkeringskontrol Nord, og 620 kroner i indtægt til Ishøj Kommune

Entreprisesummen bliver reguleret med nettoprisindekset for oktober måned med anførte priser lig med indeks 104,0 for oktober 2020. Dette skete første gang i oktober 2023.

Der blev i 2023, som var det første fulde kalenderår med parkeringskontrol i Ishøj Kommune, udskrevet 1.079 parkeringsafgifter, hvoraf 14 blev eftergivet. Resultatet for 2023 viser at der er indbetalt 542.387 kr. for parkeringsbøder i Ishøj. Der er ubetalte bøder for i alt 8.886 kroner, som det ikke er lykkedes at inddrive (restance). Restancebeløbet er blevet tilføjet det tidligere års samlede restance, og overføres til næste år. Den samlede restance for Ishøj Kommune beløber sig til 29.542 kroner. Restancen skyldes således, at ikke alle, der har fået en bøde, endnu har betalt.

Prøveperioden for samarbejdet på 2 år udløb 31. marts 2024. Der skal derfor tages stilling til, om Ishøj Kommune ønsker at forlænge kontrakten. Aftalen fortsætter på de nuværende vilkår, hvis den ikke opsiges. Aftalen er fortløbende til den eventuelt genforhandles eller opsiges med 6. måneders varsel til en 1. januar.

Ønsker udvalget ikke at forlænge samarbejdet med Parkeringskontrol Nord, kan Ishøj Kommune hjemtage opgaven. Oprettelse af eget parkeringskorps blev i 2021 skønnet at ville koste mellem 200.000-500.000 kroner. Administrationen anbefaler ikke denne løsning, da der udover den årlige omkostning forventes omfattende opstartsomkostninger.

Jf. Færdselslovens § 122a stk. 3 kan vejmyndigheden overlade parkeringskontrollen til en anden kommunalbestyrelse og dennes vejmyndighed, hvilket er det, der er sket i samarbejdet med Parkeringskontrol Nord.
Det anses ikke for realistisk at finde en anden samarbejdspartner end Parkering Nord, da andre kommuner, der har etableret egen parkeringskontrol, ikke ønsker at varetage opgaven udenfor egen kommune.
Det er i følge Færdselsloven ikke lovligt at få et privat firma til at udføre parkeringskontrol på kommunalt ejede veje.

Administrationen anbefaler, at samarbejdet med Parkeringskontrol Nord fortsættes, da dette sikrer en kontinuerlig indsats for at fremme en god parkeringskultur i et gnidningsfrit samarbejde, som ikke belaster Kommunens økonomi i nævneværdig grad.

Færdselsloven

Lov om offentlige veje.

Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje.

Bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder.

Bekendtgørelse om kommunal Parkeringskontrol.

Bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven

Det forventes, at det fremtidige årlige resultat i form af restancebeløb på årsbasis vil være i samme størrelsesorden som de forgangne år. Beløbet afholdes indenfor budgettet.

at Teknik- og Bygningsudvalget beslutter, at den nuværende ordning med Parkeringskontrol Nord fortsætter.

Teknik- og bygningsudvalget besluttede, at forlænge aftalen med et år og at muligheden for parkering på kommunens areal undersøges.

Murat Kütük kan ikke støtte beslutningen.

Teknik- og bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt det nuværende samarbejde med Parkeringskontrol Nord skal fortsætte.

I dag afholdes møder med visse grundejerforeninger og landsbylaug, men mødernes hyppighed, indhold og deltagerkreds er ikke sat i system. Det har derudover ikke været tydeligt, hvornår der er politisk repræsentation ved møderne.
For at sikre en kontinuerlig og formaliseret kommunikation og samarbejde med kommunens grundejerforeninger, etablerer administrationen derfor et nyt mødekoncept. Formålet er at forbedre forventningsafstemningen og dialogen mellem parterne med henblik på at sikre en god relation mellem kommunen og dennes grundejere.

Det nye mødekoncept består af, at der afholdes ét årligt fællesmøde for samtlige grundejerforeninger med politisk deltagelse og et årligt møde mellem administrationen og grupper af grundejerforeninger, der har fællestræk. Det store fællesmøde mellem alle grundejerforeninger og med politisk deltagelse forventes afholdt i marts hvert år.

Det nye mødekoncept skal bruges til at sikre en forventningsafstemning mellem borgerne og kommunen, samt at sikre at grundejerne føler sig set og hørt, og at de på årsbasis informeres om, hvad der er sket det seneste år, og hvad kommunen planlægger, at der skal ske i fremtiden. Indholdet i møderne tilpasses det givne interessefællesskab blandt grundejerforeningerne, og på det årlige fællesmøde med politisk deltagelse vil det være af mere overordnet karakter.

Administrationen har således på baggrund af størrelse og fællestræk inddelt grundejerforeningerne i kommunen i fire større grundejer-interessentfællesskaber. Disse er:

• de tre landsbylaug
• grundejerforeningerne langs Køge Bugt Motorvejen
• grundejerforeningerne i strandområdet
• grundejerforeningerne i bykernen

Det forventes, at møderne mellem administration og de fire grupper af grundejerforeninger vil blive afholdt årligt i september/oktober, og at der inden sommerferien vil blive udsendt invitationer til de relevante bylaug og grundejerforeninger til disse første årlige møder.

Administrationen vil efter møderne i efteråret evaluere form og indhold med henblik på at tilpasse møderne, så de bliver givtige for begge parter.

Ingen

Udgifter i forbindelse med disse møder afholdes af det eksisterende budget.

at Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen om de årlige administrative møder med grundejerforeningerne til efterretning.

at Teknik- og Bygningsudvalget beslutter, at det årlige politiske møde med grundejerforeningerne oprettes.

Tiltrådt med den bemærkning, at der inviteres to personer pr. bestyrelse. Til de administrative møder indtænkes beboereforeninger i Sydengen.

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om administrationens arbejde med et nyt mødekoncept for møder mellem Ishøjs grundejerforeninger og kommunen for at sikre et mere målrettet og struktureret samarbejde. Teknik- og Bygningsudvalget skal træffe beslutning om oprettelse af møder med grundejerforeningerne med politisk deltagelse.

På baggrund af administrationens vurdering har Økonomi- og Planudvalget den 11. marts 2024 besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog med besparelser på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026. Det skal bemærkes, at besparelsen, som har virkning i 2025, også indgår i besparelsen i 2026. Fordelingen af besparelsen er som herunder:

Fagudvalgene har drøftet budgettet inden for eget område på møderne i april og maj 2024 med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning rådighedsforslagene skal formuleres.

På udvalgsmøderne i juni forventes fagudvalgene at konkretisere forslag til rådighedskataloget således, at administrationen udarbejder rådighedsforslag.

I forbindelse med budgetarbejdet, herunder udarbejdelsen af rådighedskataloget, kan fagudvalgene også have øje for de fire områder, som indgår i Byrådets vision:

• Sundt og aktivt liv
• Stærkt fællesskab med sammenhold og engagement
• Lokalt ansvar for klima, natur og miljø
• Økonomisk robust kommune med stærk arbejdsstyrke

Materialet vedr. budget 2025 - 2028 fremlægges i høring i anden halvdel af august 2024. 

at udvalget konkretiserer forslag til rådighedskataloget.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 11. marts 2024 besluttet, at der i forbindelse med budget 2025 udarbejdes et rådighedskatalog på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026 for at have politiske prioriteringsmuligheder. 

Det er aftalt, at fagudvalgene i juni 2024 skal konkretisere forslag til rådighedskataloget, herunder anlæg, så administrationen kan udarbejde et rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien. 

Luftfotos viser, at nyttehaverne i Ishøj Kommune er etableret tilbage i slutningen af 1970’erne. Nyttehaverne er beliggende på kommunalt ejet jord, og udlejningen af haverne administreres af kommunen. Der er i planloven ikke specifikke krav til nyttehaver, men de adskiller sig som udgangspunkt fra kolonihaver ved at deres primære formål er at  der dyrkes afgrøder på arealet. I de første år var der kun enkelte mindre skure til redskaber mv. Over årene er der imidlertid blevet bygget større udhuse og overdækkede terrasser. Dette til trods for, at det fremgår af vedtægterne, at der max må være et 2 x 2 meter skur indenfor hver nyttehave, hvilket imidlertid aldrig har været håndhævet af nyttehavebestyrelsen eller kommunen.

Størrelse af bebyggelse
Nyttehaverne er i Ishøj Kommune etableret, før fingerplanens grønne kiler endeligt blev besluttet, men den større bebyggelse på haverne er, ud fra hvad administrationen kan se af luftfoto, sket efter den grønne kile lå fast. Grøn kile skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse, så de meget store bebyggelser, som er sket over årene, vurderes således i strid med intentionerne med grøn kile. For at sikre en lovliggørelse af byggeriet har administrationen derfor afholdt møder med Nyttehaveforeningens bestyrelse og haft fælles besigtigelse af haverne. På den baggrund foreslås, at skure i haverne max må være 9 m²  + en evt. overdækning på op til 3 m², så det samlede areal, som er bebygget med terrasse/skur ikke overstiger samlet 12 m².  Administrationen vurderer, at der i dag er ca. 30-40 haver, som ikke overholder dette, hvor der skal ske en delvis nedrivning. Bestyrelsen er indforstået med dette, så længe der gives tilstrækkelig tid hertil.  På den måde gives mulighed for at have et udhus og terrasse, hvor der kan hygges både under sol og i regn – men samtidig at der er en ramme på størrelsen, som kan forsvares. Administrationen har afdækket størrelsen på bebyggelser i andre nyttehaver, herunder i grøn kile, og det varierer fra 4 m² til helt op til 16 m² i Brøndby Kommune. Sidstnævnte vurderes at være i strid med bestemmelserne i fingerplanen.

Lejepris for en nyttehave

I dag koster det kr. 1.750 for årlig leje af en nyttehave og kr. 1.050 for pensionister. Enkelte nyttehaver står i dag tomme, så samlet er indtægten omkring kr. 160.000 årligt. Det dækker ikke helt de udgifter, kommunen har til selve drift og administrationen af haverne. Prisen for leje af nyttehaver er meget forskellig fra kommune til kommune.  Prisen har i Ishøj Kommune imidlertid ligget fast gennem mange år og udhules af især stigende priser på vand og stigende mængder usorteret affald, som skal håndsorteres. Administrationen foreslår derfor, at lejeprisen løn- og prisreguleres årligt. Prisen har ikke været reguleret i mange år, så det foreslås samtidig, at lejen pr. 1. januar 2025 fastsættes til kr. 1.900 og kr. 1.200 årligt for pensionister. Prisen for leje af en nyttehave indgår som en del af takstbladet i budgettet.

Nyttehaverne har på lige fod med diverse foreninger i kommunen et vigtigt formål ved at skabe grundlag for aktive fællesskaber, hvor man hjælper hinanden på tværs af alder, køn, etnicitet mv. Nyttehaverne vurderes således at underbygge byrådets vision om sunde og aktive liv og et stærkt fællesskab.

Brandforhold og natur

I dag er de fleste udhuse og overdækninger bygget sammen, hvilket betyder, at en brand hurtigt kan sprede sig til en hel række af bygninger. For at forbedre brandsikkerheden foreslås det, at enkelte nyttehaver enten holdes fri for bebyggelse eller at bygninger placeres i den ende, hvor der er en adgangssti. Dette kan for eksempel opnås ved, at nærliggende haver får mulighed for at leje 1½ have mod en tilsvarende forhøjet leje, eller ved at udleje nyttehaver, hvor bygningerne skal placeres langs den interne sti eller uden skur. Den konkrete implementering foreslås aftalt med bestyrelsen, som forstår vigtigheden af at øge brandsikkerheden.

I forbindelse med helhedsplanen for området foreslås, at den yderste række af nyttehaver ud mod Store Vejleå på sigt nedlægges for på den måde at skabe et grønt bælte fra kondiskoven og videre op langs åen. Det forventes, at klimaforandringerne vil betyde, at disse haver vil blive vådere og vådere. 3 af de aktuelle 8 haver er i dag ledige, men bestyrelsen er kede af det på vegne af særligt 2-3 nyttehaveudlejere, som har gjort meget ud af deres haver, hvis de skal tvangsflyttes til en anden have. Administrationen foreslår, at der gives tilstrækkelig tid til flytningen – op mod 2 år – og at det specifikt aftales med bestyrelsen, hvordan det bedst kan foregå.

Renovation

I dag foregår der ingen materialegenanvendelse på selve arealerne i nyttehaverne. Al haveaffald køres væk og bliver formuldet andet sted, ligesom nyttehaverne også  har en container til usorteret skrald, som ligeledes benyttes af forbipasserende og som ikke fordrer genbrug. Administrationen foreslår, at der arbejdes for på sigt at skabe større genanvendelse på selve arealet, hvilket også passer ind i kommunens strategi for biodiversitet – og at en fast container med usorteret skrald erstattes af en ordning nogle gange i sommerhalvåret på linje med kommunens villaer og rækkehuse. 

Planloven

Det forventes, at der vil være et ekstra ressourcetræk i kommunen til håndhævelse af de foreslåede nye regler og evt. nedrivning af skure, som er for store og fraflyttede, ligesom der forventes større udgifter til at bortafskaffe trykimprægneret træ fra nedrivningen. Udgifter forventes rummet indenfor den eksisterende ramme pga. den forøgede lejeindtægt, og at renovationsudgifterne på sigt forventes at kunne sænkes.

at lejeprisen for 2025 fastsættes til 1900 kr. årligt, dog 1200 kr. årligt for pensionister, og at det oversendes til budget 2025

at lejeprisen fremover pris- og lønreguleres årligt,

at størrelsen på udhuse fastsættes til max 9 m² og en terrasse på 3 m² – og dermed samlet 12 m²,

at 8 nyttehaver på sigt nedlægges ned mod åen,

at der etableres brandbælter, hvor det er muligt, i samarbejde med bestyrelsen.  

Tiltrådt.

Økonomi- og Planlægningsudvalget

Der er i dag 138 nyttehaver i Ishøj Kommune beliggende ved Store Vejleå mellem S-banen og Vejlebrovej. Der skal tages stilling til størrelse af bebyggelsen på en nyttehave, den årlige lejepris for en nyttehave og forslag om at nedlægge enkelte haver op mod store Vejleå. Lejeprisen fastsættes endeligt i forbindelse med budgetvedtagelsen i efteråret.

På Teknik- og Bygningsudvalgets møde 14. maj 2024 fremlagde administrationen nye plejestandarder for Ishøj Kommune.

Plejestandarderne er udarbejdet i samarbejde med en ekstern rådgiver på baggrund af budgetaften for 2023, hvor der til arbejdet blev bevilliget 200.000 kr. i 2023 og 200.000 kr. i 2024. Formålet med arbejdet er at få og implementere plejestandarder, der kan sikre ensartet pleje og styring af plejeniveauerne af kommunens arealer. Samtidig tager de nye plejestandarder hensyn til den udvikling, der de senere år er sket indenfor den grønne pleje, når det gælder klima, bæredygtighed og biodiversitet, der også afspejles i Ishøj Kommunes målsætninger og i byrådets vision.

Plejestandarderne er et værktøj, som kan bruges til dels at klassificere kommunens grønne arealer og dels at vurdere kvaliteten og standarden af dem. På den måde kan man sammenligne standarden af driften af grønne arealer på tværs af kommunen, og sætte mål for den. Værktøjet kan således bruges til at tilrettelægge driften og styre arbejdet med arealpleje. Derved kan man sikre en ensartet drift, hvor det ønskes, eller arbejde med en differentieret drift, der hvor det giver mening.

Det var på mødet den 14. maj administrationens anbefaling;

• At rammeværktøjet fremadrettet bruges til at kategorisere kommunens arealer for at kunne sammenligne, prioritere og ensrette plejestandarderne.
• At der i første omgang arbejdes videre med projektområdet Firkløveren, hvor der for få midler kan gøres en stor forskel i pleje- og kvalitetsniveauet.

Anbefalingen blev tiltrådt og tilkendegiver første skridt i retning af at få kortlagt og kategoriseret kommunens arealer. Sagen blev oversendt til byrådsmødet den 28. maj. Byrådet besluttede at sende sagen tilbage i Teknik- og Bygningsudvalget med henblik at træffe beslutning om kortlægning af kommunen.

Rapporten, fremlagt på Teknik- og Bygningsudvalgets møde 14. maj, er første skridt i retningen af at få kategoriseret alle kommunens arealer. Rapporten udpeger arealtyper og kriterier for sammenligning og lægger op til, at der nu skal arbejdes videre med at kortlægge arealer og prioritere indsatser. Administrationens anbefaling til det fremadrettede arbejde tydeliggøres herunder.

Yderligere tiltag;

Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune arbejder videre med værktøjet og får kortlagt og scoret samtlige arealer i kommunen, og på sigt får sat mål for arealerne.

• Trin 1 - Kortlægning:
  Digitalisering af arealtyperne i GIS, samtidig gennemføres en indledningsvis screening af arealerne.
• Trin 2 - Verificering:
  Verificering af arealerne og deres score samt fremtidigt potentiale, ved en fysisk besigtigelse og gennemgang af arealerne. Herunder vurderes ressourceforbruget for pleje af det afgrænsede areal.
• Trin 3 - Målsætning:
  Der sættes mål for arealerne, inklusiv en prioritering af, om arealet skal optimeres på nogle af indikatorerne; biodiversitet, rekreativ værdi, bæredygtighed og økonomi.

Tidsplan for ovenstående trin:

Der er i Budgetaftalen for 2023 bevilliget som driftsmidler 200.000 kr. i 2023 og 200.000 kr. i 2024 til arbejdet med udvikling af plejestandarder. Af bevillingen udestår 100.000 kr., der vil blive benyttet til projektets næste faser jf. ovenstående beskrivelse og tidsplan.

at administrationen arbejder videre med kortlægning og scoring af arealerne jf. ovenstående tidsplan.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget skal tage stilling til den videre proces for arbejdet med Ishøj Kommunes nye plejestandarder for pleje af kommunens grønne arealer.

Årshjul for Teknik- og Bygningsudvalget, se bilag 1.

Status på letbanebyggeri

I Ishøj er selve anlægsarbejderne i forbindelse med etableringen letbanen 100 % færdigt, mens skinnelægningen er 80 % færdig. Se mere i bilag 2.

Tilpasning af busnettet til den nye letbane

Movia har i samarbejde med 13 hovedstadskommuner, samt Region Hovedstaden og Region Sjælland, arbejdet på at tilpasse busnettet i kommunerne, så busdriften hænger sammen med letbanens rute. Det nye busnet kaldes "Nyt Ringnet", og træder i kraft i december 2025. Se mere i bilag 3.

Høringssvar til Energinets Langsigtede Udviklingsplan 2024

Energinet har sendt deres udviklingsplan i høring med frist den 6. juni. https://energinet.dk/el/horinger/horinger/energinets-langsigtede-udviklingsplan-2024-lup24/. Administrationen har udarbejdet et høringssvar til Energinet. Se bilag 4.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.