Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 1.98 Boligområde, Industrivangen 10-18. Planen giver mulighed for at opføre ca. 173 nye boliger som etagebyggeri.

Der er udarbejdet forslag til lokalplan for Industrivangen 10-18. Forslaget gør det muligt at opføre ca. 173 boliger på Industrivangen 10-18 som etagebyggeri. Lokalplan 1.98 har været i offentlig høring fra 30. juni til 8. september 2022.

Lokalplanen er udarbejdet som projektlokalplan ud fra det projekt, som bygherre præsenterede på Økonomi- og Planudvalgets møde d. 25. april 2022, hvor også Teknik- og Bygningsudvalgets medlemmer deltog. Byggeriet opføres med variation i bygningshøjder fra tre til fem etager og med mulighed for ét enkelt punkthus i otte etager.

I høringsperioden er der modtaget tre høringssvar. Høringssvarene er fra bygherren (Industrivangens Ejendomsselskab ApS), DSB Ejendomme og Banedanmark. Indsigelserne omhandler forslag til ændring i servitutoversigt og formulering i § 5.9 Affaldsstationen. Andre bemærkninger går på støjfølsom aktivitet i nærheden af lokalplanområdet samt krav om rekvirering af nødvendig tilladelse til anlægs- og jordarbejde i nærheden af en jernbane. Indsigelserne har ført til, at der forslås ændringer i lokalplanens servitutoversigt samt i § 5.9 Affaldsstationer.

Høringssvarene, bemærkninger samt forslag til ændringer til lokalplanen fremgår af vedhæftede høringsnotat, se bilag 2.

Planloven

Ingen

at lokalplan 1.98, Industrivangen 10-18 vedtages.

Tiltrådt med følgende bemærkninger, at der i afsnittet "Baggrund" i lokalplanen gøres opmærksom på, at der er vedtaget en ny helhedsplan for området, som kan give nye muligheder for bygherren. Desuden skal afsnittet om anvendelsen af solceller på side 17 i lokalplanen også gengives på side 24, under afsmittet solceller.

Byrådet.

Der er ansøgt om lovliggørelse af et udhus og et drivhus placeret i skelbræmmen på Tranegilde Bygade 2. Det ansøgte kræver en dispensation fra lokalplanens krav om placering af bygninger nærmere skel end 2,5 m og bebyggelsens højde i skel på max 1,4 m x afstand til skel. Det indstilles, at der dispenseres til det ansøgte.

Ejeren af Tranegilde Bygade 2 har i forbindelse med en klage søgt om lovliggørelse af et udhus samt et drivhus placeret i den bagerste del af haven i skelbræmmen. Udhus og drivhus er opført i 2014, og i 2021 er udhuset yderligere udvidet ind mod havesiden. Udhuset har facade mod Brentevej 3 og gavl mod Tranegilde Bygade 4, drivhuset har facade mod Tranegilde Bygade 4.

Området er omfattet af Lokalplan 1.12 – Tranegilde Landsby, hvoraf det fremgår, at bygninger ikke må opføres nærmere skel end 2,5 meter, samt at bebyggelsens højde i skel maximalt må være 1,4 meter x afstanden til skel. Begge bestemmelser i den 28 år gamle lokalplan er imidlertid formuleret på en måde, at der ikke skelnes mellem småbygninger og udhuse og så egentlige bygninger (lader, stalde mv.) og beboelseshuse. Udhus og drivhus opført i skelbræmmen kræver derfor en dispensation, hvilket der typisk er givet i andre lignende sager.

I den konkrete sag er både udhuset samt drivhuset placeret i skelbræmmen, hvilket er tilladt efter bygningsreglementet. Højden på udhuset er 2,10 m og på drivhuset 2,6 m (bilag 3 og 4). Bygningsreglementet tillader, at der kan opføres småbygninger i skel med en højde på op til 2,5 m. Der er foretaget en helhedsvurdering af drivhuset, som overstiger med 10 cm, og det er i det konkrete tilfælde vurderet, at overskridelsen er af mindre betydning, idet der er tale om gennemsigtigt glas, og fordi drivhuset er placeret ud mod en kommunal grund og ikke tæt på Brentevej 3.

Sagen har været i naboorientering, og der er modtaget indsigelser fra Brentevej 3 (bilag 5). Indsigelserne går på, at der er fejl på tegningernes mål, at terræn og beplantning efterfølgende er ændret, at en dispensation til et byggeri tæt på skellet vil stride mod lokalplanens formål om at ”sikre landsbymiljøet”, og at den vil stride imod lighedsgrundsætningen, da naboen fra Brentevej 3 mener at have fået afslag på en "uformel" dispensationsansøgning for en sekundær bebyggelse. Notat med kommentarer til indsigelserne er vedlagt som bilag 6.

Planloven § 19

Ingen.

 at der meddeles dispensation til det ansøgte.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Byrådet besluttede i september 2022, at der skal udarbejdes et løsningskatalog i forhold til pendlerparkering i bykernen. Der lægges med denne sag op til, at Teknik- og Bygningsudvalget drøfter udfordringer og mulige løsninger.

Den 6. september 2022 sendte Byrådet forslag til helhedsplan for Ishøj Bykerne i offentlig høring. Helhedsplanen indeholder en samlet vision for bykernen samt principper og beskrivelser af muligheder for boligudvikling, bedre mobilitet og flere grønne arealer. I forlængelse af vedtagelsen af forslag til helhedsplanen blev det besluttet, at der sideløbende med høringen skal udarbejdes en plan for pendlerparkering i bykernen.

Ishøj Kommune har tidligere lejet 60 parkeringspladser af boligbebyggelsen Ishøj Centrum, som blev stillet til rådighed som pendlerparkering. Som følge af at aftalen blev opsagt i forbindelse med anlægget af Letbanen, findes der på nuværende tidspunkt 32 pladser langs Stenbjerggårds Allé, som er forbeholdt pendlere. Der er i dag ubegrænset parkeringsmulighed på pladserne, og der føres ingen kontrol med, om pladserne anvendes af pendlere eller andre med et kortere eller længerevarende parkeringsbehov.

Der lægges op til en proces, hvor Teknik- og Bygningsudvalget diskuterer behov, mulige løsninger og placeringer for nye pendlerpladser. Løsninger kunne f.eks. indebære nye aftaler om leje af eksisterende parkeringspladser i området, inddragelse af nye områder til parkering, muligheden for f.eks. at indføre licenser for pendlere mv.

Administrationen vil på baggrund af den indledende drøftelse i udvalget arbejde videre med et udkast til en plan for pendlerparkering i bymidten samt de evt. økonomiske konsekvenser heraf. Udkast til planen fremlægges for udvalget inden udgangen af 2022.

Eventuelle økonomiske konsekvenser af øget pendlerparkering i bymidten fremlægges sammen med udkast til planen for pendlerparkering i en særskilt sag.

at Teknik- og Bygningsudvalget drøfter aktuelle udfordringer og løsningsmuligheder vedrørende pendlerparkering i bymidten.

Tiltrådt.

Til orientering fremlægges sag om status på Energinets arbejde med at finde placering til højspændingsstation. Folketinget besluttede i 2020 at igangsætte forberedelserne til etablering af to energiøer i Danmark, én i Nordsøen og én i Østersøen. Energiøen i Østersøen er koblet til Bornholm, som vil blive et knudepunkt for transmission og opsamling af vindenergi fra Østersøen, op til 3,2 GW.
I den forbindelse skal der etableres en ny højspændingsstation på Sjælland, som Energinet A/S efter nærmere undersøgelser har vurderet skal ligge ved Solhøj i Ishøj Kommune og/eller Høje-Taastrup Kommune.
Energinet forventer, at det samlede anlæg vil have et arealbehov på i alt 50-60 ha.

Energinet redegør i vedlagte bilag 1 for processen og begrundelserne, der ligger til grund for, at Energinet har valgt at pege på en placering ved Solhøj som den bedste løsning for tilslutning af Energiø Bornholm.
Foruden områder ved Solhøj har Hove og Avedøre været i spil som lokaliseringsmulighed, men disse er fravalgt efter nærmere undersøgelser baseret på arealbehov, natur- og miljøforhold, tekniske løsninger og økonomi. Især arealbehovet kombineret med de medfølgende omkostninger ved anden placering end Solhøj har været tungtvejende og afgrænsende for, at energinet anser Hove og Avedøre som er et reelt alternativ. Ishøj og Høje Taastrup kommuner har efter vedlagte bilag 1 blev fremsendt, henvendt sig til Energinet med en række spørgsmål vedrørende placeringen af højspændingsstationen, se bilag 3.

Energinet tilkendegiver, at de har brug for et samlet areal på 50-60 ha. Heraf kræver det indendørs anlæg ca 18 ha., som vil blive omfanget af selve bygningen. Resten af arealet vil være køreveje, søer til overfladevand og køling, beplantningsbælter og stisystemer.

Miljøstyrelsen har efter anmodning fra Energinet igangsat en Miljøkonsekvensvurdering (tidligere VVM) af hele transmissionsprojektet med en tilkobling til en højspændingsstation ved Solhøj.

Energinet peger på tre mulige områder ved Solhøj, benævnt område A, B og C i vedlagte notat, se bilag 2. B er endvidere omdelt i tre underområder; B1, B2 og B3. Årsagen hertil er, at der ligger et beskyttet dige mellem område B2 og B3 og en vej fra Reerslev til Kohuse mellem B1 og B2.
Område A ligger op til jernbanen vest for Sydvej, og er således delvis omfattet af transportkorridoren og rækker ind i det område, der i både Kommune- og Fingerplanen er udlagt som perspektivområde for fremtidig byudvikling. Område C gennemskæres af gas-transmissionsledningen og en 220kV højspændingsledning, som pålægger betydelig arealrestriktion. Gasledningen og højspændingskablet kan flyttes, såfremt område C samlet set vurderes som bedst egnet, men dette vil dog være forbundet med en betydelig økonomisk udgift. Energinet vurderer, at gasledning og nærliggende landskabsfredning gør dette område mindre egnet til placering.

Område B er opdelt i 3 underområder (B1: 102 ha, B2: 39 ha og B3: 53 ha) og ligger mellem Reerslev og Solhøj. B1 og B2 er alene i Høje-Taastrup kommune, hvor område B3 er delt mellem Høje-Taastrup og Ishøj kommune. Der er ingen beboelser i området.

Energinet vurderer, at område A og B bør indgå i planprocessen og den sideløbende VVM-proces. Det skal imidlertid fremhæves, at der i hele område B ikke forekommer bebyggelse, ligesom det vurderes, at de nærliggende ejendomme ligger i en afstand som gør, at det er muligt at overholde de vejledende støjgrænseværdier uden brug af særlige afværgeforanstaltninger.
Område B vurderes derfor rummeligt og robust i forhold til etablering af stationsanlæg, ligesom der er arealer i tilknytning til området, som vil kunne inddrages til en eventuel udvidelse af stationen. En placering i område B vil dog kunne opfattes som et nyt løsrevet byggeri i det åbne land, hvilket afviger fra princippet om at bygge ud fra allerede eksisterende bebyggelse.

Et samlet arealbehov på 50-60 ha til en ny station betyder dog, at område B2 og B3 isoleret set er for små til placeringen. Hvis det er muligt at opnå dispensation til at nedlægge en del af diget som adskiller B2 og B3, vil områderne sammenlagt have en tilstrækkelig størrelse.
Alle tre områder er udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser, hele område C, halvdelen af område A samt det meste af område B2 og B3 er dækket af transportkorridoren.  Område B1 er for hele området omfattet af ønsket skovrejsning foruden at indeholde et fredskovs-område. Derudover er området berørt af transportkorridoren, men kun i mindre grad i den østlige del.
Det skal bemærkes, at såfremt Energinet efter VVM-vurderingen beslutter sig for et bestemt område uden kommunens medvirken, vil staten kunne påtage sig det forberedende planarbejde med dispensationer, kommuneplantillæg og udarbejdelse af lokalplan.

Borgmesteren og administrationen har den 1. oktober modtaget et brev fra Indenrigs- og Boligministeren om,  at ministeren er indstillet på at udarbejde et forslag til et landsplandirektiv, der sikrer det nødvendige plangrundlag. Se bilag 4. Den 6. oktober har Ishøj og Høje Taastrup kommuner sendt svar til ministerien, hvor ministeren inviteres til et møde om projektet. Se bliag 5.
Det er planen, at anlægget skal stå færdigt inden udgangen af år 2030.

Intet.

Ingen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Ole Beckmann Skourup (V) ønskede en række spørgsmål medtaget i de videre drøftelser med Energinet. Spørgsmålene vedlægges sagen, se bilag 6.

Byrådet.

Administrationen fremlægger forslag til møder i Teknik- og Bygningsudvalget i 2023. Forslag fremgår af vedhæftede bilag.

Udgangspunktet er, at møderne i Teknik- og Bygningsudvalget er placeret den tredje tirsdag i måneden kl. 16.30.

I 2023 er det er nødvendigt at flytte mødet i december pga. juleferien.

Det foreslås, at mødet i februar flyttes en uge frem til den 14., så der ikke er udvalgsmøder i vinterferien, at mødet i oktober ligeledes rykkes en uge frem til tirsdag den 10. oktober kl., så efterårsferien er mødefri, og mødet i december flyttes en uge frem til tirsdag den 12. december.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at møderne i Teknik- og Bygningsudvalget i 2023 placeres som de fremgår i vedhæftede bilag.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Oversigt over dispensationer i forbindelse med byggesager, se bilag 1

Årshjul for Teknik- og Bygningsudvalget, se bilag 2

Orientering om stigende omkostninger til el

Igennem 2022 har der generelt været fokus på energipriserne, og i starten af året var det særligt priserne på varmen (gas), der havde stort fokus. Grundet fjernvarme og en nogenlunde stabil pris her på, samt en fastprisaftale på gas, har det vist sig, at dette område ikke har givet mærkbart forøgede udgifter. De seneste par kvartaler har dog vist en markant forøgelse af prisen på el, hvilket har stor betydning for kommunens budget på forsyningsområdet. Prisen på en KWh har udviklet sig fra, at prisen på årsbasis i 2021 var på 1,72 kr. pr. KWh. til i dag at ligge på ca. 3,50 kr. pr. KWh., med et gennemsnit på 2,45 kr. pr. KWh i gennemsnit i de tre første kvartaler af 2022. Denne prisstigning har stor betydning for kommunens samlede udgifter på forsyningsområdet, og de seneste beregninger viser en potentiel budgetoverskridelse på ca. 3,0 mio. kr. alene i 2022. Forventningen på nuværende tidspunkt er, at prisen på el vil stige yderligere i begyndelsen af 2023. Dermed kan der være en markant risiko for, at budgettet til forsyning i 2023 ikke rækker. Problematikken i 2023 vil blive yderligere forværret af, at fastprisaftalen på gas udløber, og udgifterne hertil også må forventes at stige mærkbart. Center for Ejendomme og Arealer følger udviklingen tæt og vil orientere herom løbende, og der fremlægges en sag på novembermødet om konkrete tiltag.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.