Ådalens Privatskole ansøger om anvendelse af facader i en blanding af natur/olieret træbeklædning og pladebeklædning i sort farve til deres planlagte byggeri. Den sorte pladebeklædning kræver en dispensation fra lokalplanens krav om facadebeklædning. Det indstilles, at der meddeles dispensation til det ansøgte.

IGS Rådgivende Ingeniører søger på vegne af Ådalens Privatskole dispensation fra kravet om facadebeklædning i forbindelse med opførelse af en ny hal og undervisningslokaler. Lokalplanen giver mulighed for at der må opføres en hal samt undervisningslokaler.

Facadebeklædningen vil være en blanding af natur/olieret træbeklædning, som overholder lokalplanen og dertil en pladebeklædning i sort farve, som kræver dispensation fra lokalplanens krav om facadebeklædning.

Baggrunden for, at skolen gerne vil anvende ønskede facadebeklædning, er følgende:
-  En så stor bygning vil med træbeklædte facader alene være uforholdsmæssig vanskelig at vedligeholde.
-  Bygningen vil fremstå fremmed for naboejendomme i området, hvis den alene beklædes med træ.
-  Den sorte pladebeklædning (Ivarsson eller Cembrit) er i tråd med øvrig bebyggelse i strandområdet.
-  De træbeklædte facadepartier sikrer sammenhæng med den øvrige bebyggelse på skolen.

Området er omfattet af lokalplan 1.45 - Ådalens Privatskole.
Af § 8.1 fremgår, at der til facader kun må anvendes træbeklædning behandlet i lyse jordfarver (umbra og okker).

Sagen er sendt til nabohøring, og der er ikke modtaget nogen indsigelser. 

Til orientering har TBU den 21. august 2018 valgt at meddele dispensation til, at Ådalens Privatskole kunne ændre deres eksisterende grønne facader til sorte.  Da det ansøgte også omhandler facadebeklædning kræver det derfor en ny dispensation.

Det vurderes, at facadebeklædningen på de to planlagte bygninger ikke vil medføre en ændring, som området kommer til at mærke, da Ådalens Privatskole ligger gemt bag nogle høje træer og beplantning langs Skovvejen. Bygningerne vil desuden med natur/olieret træbeklædning og sort pladebeklædning fremstå harmonisk og karakteristisk, da den sorte farve vil matche de eksisterende bygninger på grunden og nabogrunden Ishøj Vandrehjems bygninger.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der meddeles tilladelse til det ansøgte.

Sagen udsættes til marts, og fremlægges med en redegørelse for bygningsmassen.

Tiltrådt.

Planlovens § 19.

Der skal træffes beslutning om at vedtage Helhedsplan for Ishøj Landsby.

Helhedsplanen har været i høring i 8 uger. Det er kommet 10 indsigelser, hvoraf den ene er fra grundejerforeninger og bylaug i fællesskab. Indsigelserne handler blandt andet om trafikforhold og de kommende ændringer af landsbyens zoneafgrænsning.

Helhedsplanen beskriver baggrunden for de kommende byudviklingsmuligheder, landsbyens potentialer og ønsker fra borgerne. Derudover indeholder den visioner for, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med nye boligområder, klimasikring, vej og trafik, landskab og kulturarv.

Høringsnotat samt indsigelser er vedlagt som bilag.

Link til forslag:
http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/media/92287/Forslag-til-helhedsplan-Ishoej-Landsby.pdf 

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at vedtage Helhedsplan for Ishøj Landsby med de foreslåede ændringer.

Tiltrådt

Venstres særindstilling fra Byrådet skal følge sagen.
 

"Helhedsplanen anfører bl.a. at denne ikke indeholder bestemmelser, men at Helhedsplanen kan bruges ved udarbejdelsen af fremtidige Lokalplaner. Venstre finder i relation dertil, at dette bør skærpes til, at Helhedsplanen skal bruges som grundlag for udarbejdelsen af fremtidige lokalplaner, således at landsbymiljøet bevares, og at intentionerne, som er anført i Helhedsplanen udmøntes.

Ishøj Kommune er unik med sine 3 landsbyer placeret mellem store grønne arealer, hvorfor fremtidige lokalplaner også skal værne om landsbyernes særpræg, og stille krav til nye boligområder, således at disse udlægges med respekt for det eksisterende og helheden.

Venstre finder, at der i forbindelse med udvikling af de nye boligområder i Ishøj Landsby, skal tages stilling til at bevare og styrke landsbymiljøet, samt de fritliggende grønne arealer omkring dem. Det er vores holdning, at naturen skal understøtte udelivet, og helst være en aktiv del af vores hverdag. Venstre finder endelig, at fremtidige lokalplaner skal sikre, at der ikke sker byfortætning, men samtidig ikke forhindre fornyelse."

Forslag til Landsplandirektiv for hovedstadområdets planlægning "Fingerplan 2019" er sendt i høring til den 21. marts. Kommunen er delvist blevet imødekommet i forhold til byudviklingsmuligheder ved den nye letbanestation (Ishøj Strand - ARKEN) og har fået afslag på udviklingsmuligheder vest for Winthersminde erhvervsområde og nord for Torslunde Landsby. Det foreslås, at der indsendes et høringssvar, der opretholder kommunens sigte med de ønsker, der blev afgivet til Erhvervsstyrelsen i oktober 2017 forud for udarbejdelsen af Fingerplan 2019.

Der udarbejdes et høringssvar til Fingerplan 2019, der dels udtrykker glæde over at nogle af vores ønsker er blevet imødekommet, men som også indeholder nogle opmærksomhedspunkter og forventninger til den fremtidige statlige planlægning, samt en mulighed for en dialog omkring placering af brandstation i Ishøj.

Emner i høringssvaret berører

• Afgrænsning af den grønne kile omkring ny letbanestation - arealet forslås udvidet lidt længere ned imod havnen, som det også var ønsket oprindeligt. På den måde vil det følge afgrænsningen på den modsatte side af Skovvej og være en naturlig grænse mellem byen og strandparken
• Gøre opmærksomt på, at Ishøj Kommune igennem tiden har "givet" flere arealer til de grønnne kiler, end vi har fået igen, og at "regnskabet om de grønne kiler" således i vores optik stadig er i favør til Ishøj Kommune
• Tilfredshed i forhold til de nye muligheder i Strandparken
• Forventning om der i forbindelse med planlægning af ring 5 sker en revision af transportkorridoren og at der tages højde for at eventuelle indeklemte arealer til byudvikling i forbindelse næste revision af Fingerplanen  

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at emnerne til et høringssvar til forslag til Fingerplan 2019 godkendes. Forslag til høringssvar fremlægges på Økonomi- og Planudvalget

Tiltrådt.

Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 1. januar 2019. Landsplandirektivet betyder, at Ishøj Kommune skal udlægge et aflastningsområde, hvor det er muligt at placere udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Landsplandirektivet indeholder en minimum- og maksimumstørrelse pr. butik bruttoetageareal. Der ønskes en stillingtagen til de fremtidige butiksstørrelser i aflastningsområdet. Beslutningen vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2019.

Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet fastlægger detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder.

På baggrund af at hovedstadsområdet er et sammenhængende by- og boligområde, er det erhvervsministeren, der fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelcentre og aflastningsområder i et landsplandirektiv for hovedstadsområdet.

Landsplandirektivet har ved denne seneste lovændring fastlagt fire nye aflastningsområder i Hillerød, Lyngby, Ballerup og i Ishøj. Med de tre eksisterende aflastningsområder i hovedstadsområdet udlægges der samlet set syv aflastningsområder.

Aflastningsområdet i Ishøj er afgrænset på bilag 1 og omfatter en del af det store erhvervsområde, hvor der i dag ligger en del større butikker til både udvalgsvarer og pladskrævende varer. I Ishøj fastlægges det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker til 95.300 m2 og der er dermed muliggjort plads til nyudlæg på 33.900 bruttoetageareal. Vi blev ikke imødekommet i forhold til vores ønske om at udvide det maksimale bruttoetageareal til 120.000 m2.

Den enkelte butik skal være på minimum 1.000 m2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.

Størrelser på butikkerne i et aflastningsområde
Byrådet kan selv fastsætte minimums- og maksimumsstørrelserne på butikkerne inden for ovennævnte ramme. Da Ishøj Kommune i oktober 2017 fremsendte sit ønske om aflastningsområde, var det med en fastsat minimumsgrænse på 1.500 m2 og en maksimal grænse på 5.000 m2. Administrationen vil dog anbefale, på baggrund af den redegørelse, der følger landsplandirektivet, at Ishøj Kommune følger de størrelser, der er angivet i landsplandirektivet.

Se bilag med notat for uddybning. 

Den til landsplandirektivet tilhørende redegørelse, som ICP havde lavet til landsplandirektivet, viser at bymidten vil blive påvirket af, at der udlægges flere aflastningsområder i hovedstadsområdet, men at et aflastningscenter i Ishøj vil gavne handelsbalancen for hele Ishøj. Redegørelsen bygger på en forudsætning om en minimumsstørrelse pr. butik på 1.000 m2.

På baggrund af en drøftelse med henholdsvis ICP (Institut for Centerplanlægning) og Daugaard Pedersen (der rådgiver virksomheder i forhold til bl.a. placering) er det vurderingen, at konsekvensen for Ishøj Bymidte ikke vil ændre sig til det bedre, hvis minimumsstørrelsen for en butik sættes op til 1.500 m2. Ifølge dem findes der ikke ret mange udvalgsvarebutikker, der ligger imellem 1.000 m2 og 1.500 m2, og dem, der findes vil typisk ikke placere sig i en bymidte, men placere sig i et aflastningsområde. Derfor er det vurderingen at en minimumsstørrelse på 1.500 m2 i Ishøjs aflastningsområde, blot vil betyde at virksomhederne lokaliserer sig i et andet aflastningsområde, hvor minimumssgrænsen kun er 1.000 m2, hvilket vil have en negativ betydning for handelsbalancen Ishøj.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at følge landsplandirektivets minimumsstørrelse pr. butik på 1.000 m2 bruttoetageareal og den maksimale størrelse pr. butik på 40.000 m2 bruttoetageareal. Beslutningen indarbejdes i Kommuneplan 2019 og de efterfølgende lokalplaner for området.

Tiltrådt.

Udvalget besluttede at sende sagen til Byrådet som åben efterretningssag.

Planloven § 5 m

Borgerne i Ishøj Kommune oplever stigende problemer med at finde ledige parkeringspladser. Problemerne skyldes, at mængden af personbiler generelt stiger i Ishøj Kommune, idet de enkelte hustande får flere biler, men det skyldes også, at privat parkeringskontrol i boligområderne presser køretøjerne ud på kommunale arealer.

Det foreslås, at Teknik- og Bygningsudvalget skriver til de relevante boligselskaber med parkeringskontrol og appellerer til, at de sikrer parkering til deres beboere på deres egne matrikler.

De store boligselskaber i Gadekæret, Vildtbanegård, og Vejleåparken har etableret privat parkeringskontrol, hvilket presser personbiler, varebiler og kassevogne over på de tilstødende kommunale arealer, som eksempelvis Strandgårdsskolen og Ishøj Svømmehal. Det foreslås derfor, at der skrives til de nævnte boligselskaber med en en opfordring til, at de sikrer parkering til deres beboeres køretøjer inde på egne matrikler.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at sende udkastet til Gadekæret, Vildtbanegård, og Vejleåparken, hvor de opfordres til at holde de parkerede køretøjer inde på egne matrikler.

Ny indstilling:

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at sende udkastet til Ishøj Centrum, Gadekæret, Vildtbanegård og Vejleåparken, hvor de opfordres til at holde de parkerede køretøjer inde på egne matriklen, med få opstramninger.

Tiltrådt.

Der ønskes igangsat en analyse af parkeringsforhold i Ishøj. Analysen vil være to-delt. Den skal dels indeholde en status på situationen i dag, men også give et bud på helhedsorienterede løsningsmodeller for parkering i forhold til fremtidige byudviklingsmuligheder. Analysen vil danne grundlag for en drøftelse ved næstkommende byrådsseminar, hvor byudvikling og arealanvendelse skal diskuteres.

Andelen af biler er stigende i Ishøj. Det mærkes i boligområderne, hvor parkering sker udenfor de afmærkede p-pladser og på de kommunale arealer, hvor ansatte og brugere ikke kan få en parkeringsplads, bl.a. pga. af parkering af biler fra boligområderne. Flere boligselskaber har iværksat privat parkeringskontrol på deres arealer, hvilket betyder at personbiler, varebiler og kassevogne i stedet parkerer på kommunale arealer, eksempelvis ved Strandgårdsskolen, Gildbroskolen og Ishøj Svømmehal.

Det mærkes også i erhvervsområderne, hvor der er problemer med ulovlig lastbilparkering. Det hindrer adgangen til virksomheder og optager pladserne i lange perioder til gene for de lokale virksomheder, som ikke kan bruge pladserne og oplever problemer med udsyn.

Der er tale om en kompleks problemstilling, og der findes nok desværre ikke lette løsninger. En stigning i antallet af biler kan håndteres på flere måder i kommunen. En analyse vil give et kvalificeret grundlag at diskutere parkeringssituationen ud fra. Det vil kunne give os bedre muligheder for at belyse muligheder og konsekvenser og finde de bedst mulige løsninger. Det kunne fx være, at flere grupper anvender de samme parkeringspladser på forskellige tider af døgnet.

En analyse skal give en status på parkeringssituationen i forskellige typer af områder i Ishøj. Kommunen kan pt. trække tal på, hvor mange biler indbyggerne i et givet område har, men her figurerer firmabiler o.l. ikke. Derfor er der behov for en mere dybdegående undersøgelse, idet disse biler er en stor del af realiteten i borgernes hverdag.

Analysen vil derudover belyse forskellige løsningsmodeller, som kan bidrage til en fremtidssikret og helhedsorienteret parkeringsstrategi for Ishøj. En analyse vil således kunne bidrage til diskussionen om, hvilke krav til parkering vi fremover skal stille, når vi skal udvikle i byen. En byudvikling, der både skal håndtere byggeri, biler, grønne områder og bidrage til en bæredygtig udvikling, hvor vi kan øge incitamentet til, at flere anvender den kollektive transport.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der udføres en analyse, som danner baggrund for en drøftelse på byrådsseminaret og efterfølgende beslutning om en parkeringsstrategi for Ishøj Kommune. Udgiften til analysen afholdes af ØPU's pulje.

Teknik- og Bygningsudvalget ønsker at bidrage med op til 150.000 kr. ekstra fra asfaltkontoen til at lave den fyldestgørende undersøgelse, der er modtaget et tilbud på.
Tiltrådt.

Det vurderes, at en parkeringsanalyse med forslag til løsningsmodeller vil kunne laves for cirka 200.000 kr. Det foreslås, at udgiftes afholdes af ØPU's pulje.

Lov om offentlige veje.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Status på ressourcer/prioritering i Byggesager
En af byggesagsbehandlerne i Byggesager har valgt at søge nye udfordringer med sidste arbejdsdag den 24/1-19. Der skal derfor søges en ny byggesagsbehandler med ansættelse pr. 1/4-19.

Afhængig af den nye ansættelse ift. erfaring/oplæring, forslås i kommende periode, at:
-          Sagsbehandlingstiden øges fra op til 6 uger til op til 10 uger
-          Nye sager prioriteres
-          Lovliggørelsessager nedprioriteres
-          Geokodning sættes på hold

Det forslås, at der orienteres om ny status i juni måned.


Delegationer
Bilag: Oversigt over sager, hvor Byggesager har benyttet delegationer. 


Haveforeningerne Ishøj Søndergård og Ishøjgård 2019  
Bilag: Status


Parkeringskontrol i Århus
Den 22. maj 2018 drøftede Teknik- og Bygningsudvalget etablering af parkeringskontrol på de kommunale veje og arealer: Beslutningen blev udsat, idet der var uklarhed om, hvem der må foretage parkeringskontrol på kommunale ejendomme. Aarhus Kommune havde en tilsvarende sag, hvor parkeringskontrol på kommunale ejendomme blev drøftet på baggrund af en klage over en parkeringsafgift.

Borgeren i Aarhus har trukket sin klage tilbage, og spørgsmålet omkring brug af privat parkeringskontrol på eksempelvis skoler er derfor stadigvæk uafklaret. Der er klart hjemmel i lovgivningen til kommunale parkeringsvagter på de kommunale veje, og det fremgår klart, at man ikke må bruge private parkeringsvagter på de offentlige veje. Men brug af private virksomheder til parkeringskontrol på eksempelvis kommunale skoler er stadig væk noget uafklaret.

Center for Park, Vej og Miljø kontakter Vejdirektoratet med henblik på en afklaring af, hvem der må foretage parkeringskontrol på eksempelvis en af vores kommunale skoler.  


Tilmelding til KL`s  konference TEKNIK & MILJØ ’19, som finder sted den 25.-26. april 2019 i Fredericia.
Hver deltager skal vælge 1 strategisk møde, 1 udflugt og 2 temamøder
Bilag: Program m.m.

Til efterretning.