Lokalplanen omfatter en erhvervsgrund beliggende i det tidligere lille erhvervsområde, nu Sydengen. Kommuneplantillæg nr. 3 omfatter hele Sydengen. Miljørapporten omfatter både lokalplan samt kommuneplantillæg.

Lokalplan 2.01, Boliger - Industriskellet 9-13, kommuneplantillæg nr. 3 samt miljørapport har været i høring i 8 uger. Der er ikke modtaget bemærkninger eller indsigelser i perioden. Høringsområdet har omfattet beboere på vestlig side af Tranegilde Strandvej og Søsvinget, første række ud til Vejlebrovej samt ejere og lejere på Industriskellet.

Med lokalplanen bliver det muligt at opføre ca. 140 boliger som rækkehuse samt etagebyggeri med tilhørende fælles udearealer. Lokalplanområdet ligger stationsnært og ca. 900 meter fra Ishøj Station.

Lokalplanen er udarbejdet efter de principper, der indgår i helhedsplanen for området, der blev vedtaget i oktober 2022.

Lokalplanen sikrer kvalitet ved at stille krav til byggeriet og gårdrummenes udtryk, bl.a. ved at stille krav til en variation af materialer i høj kvalitet, farver, bygningsstruktur og bygningshøjder. På de fælles udearealer stilles der krav til beplantning og belægning. Der vægtes hjemmehørende plantearter, gode lys- og skyggeforhold, og at udearealerne er indbydende grønne rum for beboerne, og at de grønne rum sikrer en høj grad af biodiversitet. I lokalplanen stilles der, i overensstemmelse med helhedsplanen, krav om at minimum 60 % af parkeringen etableres helt eller delvist under terræn, de resterende 40 % kan etableres på terræn. Der er desuden udarbejdet analyser, der viser, at byggeriet ikke reflekterer hørbar trafikstøj til de omkringliggende boliger, at byggeriet ikke skaber væsentlige indbliksgener samt skygge for boligerne i Strandområdet.

Miljøvurdering

Iht. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, er der udarbejdet en miljørapport af kommuneplantillæg nr. 3 samt lokalplan. Miljørapporten belyser eventuelle udfordringer samt forslag til en mulig løsningsmodel ifm. at opføre boliger i nær afstand til et eksisterende autolakeri. Bygherre skal udføre konkrete målinger af emissioner og dokumentere at alle grænseværdier overholdelse - evt. ved brug af afværgeforanstaltninger. Lokalplanen fastsætter krav om at eventuelle afværgeforanstaltninger skal etableres førend der kan udstedes en ibrugtagningstilladelse til projektet.

Ifølge Miljøvurderingslovens § 13, stk. 1 og 2 skal der i forbindelse med den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver:

• Hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet.
• Hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.
• Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet.
• Hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.

Den sammenfattende redegørelse skal offentliggøres samtidig med den endelige vedtagelse af planen.

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer samt af konkrete projekter.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

at vedtage Lokalplan 2.01, Kommuneplantillæg nr. 3 endeligt og offentliggøre den med en sammenfattende redegørelse ifht. miljørapporten.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om at vedtage Lokalplan 2.01 Boligområde, Industriskellet 9-13, Kommuneplantillæg nr. 3 samt tilhørende miljørapport endeligt.

Lokalplanen giver mulighed for at bygge ca. 140 boliger opført som rækkehuse og etagebyggeri i det tidligere lille erhvervsområde, nu Sydengen.

Baggrund:

Efter vedtagelsen af initiativforslaget om forbedret adgangsvej til svømmehallen og over Byhaven på Byrådsmødet den 3. oktober 2023, har administrationen arbejdet på at identificere løsninger, der imødekommer behovet for forbedret tilgængelighed samtidig med at respektere det historiske og værdifulde areal, som er dokumenteret i de originale arkitekttegninger fra 1977 (bilag).

Problemstilling:

Arealet, der har historisk værdi og betydning for områdets karakter, står over for behovet for forbedret tilgængelighed. Dette kræver en omhyggelig håndtering for at bevare områdets udtryk, belægningsmønstre og belægningstyper, som har været intakte i næsten 50 år. Omlægningen involverer højst 255 m2 for at sikre adgangen til bycentret og svømmehallen via broen fra Vejleåparken.

Forslag til løsninger:

Administrationen præsenterer tre mulige løsninger, som fremgår af vedlagte bilag:

1. Etablering af to rækker bordursten med stokhuggede brosten imellem:

- Estimeret omkostning: 550.000 kr.

- Ikke anbefalet af Dansk Handikapforbund

2. Etablering af en sti af stokhuggede brosten med en bredde på 130 cm:

- Estimeret omkostning: 455.000 kr.

3. Etablering af stokhuggede brosten på hele stiens bredde på ca. 250 cm:

- Estimeret omkostning: 775.000 kr.

Stokhuggede brosten er sten, der er hugget på den flade, der vender opad i belægningen, så fladen fremtræder jævn og skridsikker. Afstanden mellem stenene og dermed den fuge, der opstår imellem stenene, er så smal som muligt for at skabe en jævn flade.
Bordursten er en lang smal sten, som kan lægges i to linjer i belægningen og dermed skaber en jævn overflade for brugere på hjul.

Administrationen drøfter løsningsmulighederne med Tilgængelighedspanelet på næstkommende møde den 11. december for afklaring af hvilken løsning, der vil være acceptabel. Herefter kan der arbejdes videre med indhentelse af konkret tilbud på opgaven. Ovenstående priser er estimerede overslagspriser.

Det er ikke en rentabel mulighed at genbruge de nuværende sten, da det vil blive for dyrt at transportere dem til et sted, hvor de kan skæres. Man kan evt. sælge dem eller genbruge dem, som de er, et andet sted i kommunen.

Det bemærkes, at der udover broen over byhaven, også er en handicapindgang til svømmehallen ad Stenbjerggårds Allé.

Endeligt beslutningsforslag vil blive fremlagt på Teknik- og Bygningsudvalget primo 2024.

Ingen

at Teknik- og Bygningsudvalget drøfter forslagene og at forslagene forelægges Tilgængelighedspanelet.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Der orienteres om administrationens foreløbige behandling af initiativforslaget på Byrådsmødet den 3. oktober 2023.

Grundejeren af Ishøj Bygade 33 har udstykket sin grund og i den forbindelse anlagt og afholdt udgifterne til anlæggelse af en ny stikvej. Vejen er etableret på baggrund af lokalplan 1.89. Kommunens krav var, at vejen blev defineret som privat fællesvej. Ishøj Bygade 33-37 har status som privat fællesvej, hvorfor det pålægger grundejerne at afholde udgifterne til drift og vedligehold af vejen. Der er i alt 6 grunde, der har adgang via denne vej. Administrationen vurderer på den baggrund, at den trafikale belastning fra andre trafikanter end grundejerne er minimal, og at vejen ikke anvendes af offentligheden.

Den etablerede vej er en 5 m bred asfalteret vej med vejbrønde og kantsten. Vejlængden er ca. 100 m, afsluttet med en vendeplads. Vejen er godt belyst med 4 lysstandere som er betalt af grundejeren af Ishøj Bygade 33. Lysstanderne er koblet til Ishøj Bygades belysning, og det er Ishøj Kommune, som afholder eludgiften. Vejen er anlagt i 2022, og der er blevet lagt slidlag i foråret 2023. Vejen vurderes af administrationen at være i god og forsvarlig stand.

Overdrages vejen til Ishøj Kommune, vil vejen ændre status fra privat fællesvej til offentlig vej, og Ishøj Kommune vil i denne forbindelse skulle afholde udgifterne til løbende vedligehold af vejen samt udgifter til renholdelse, snerydning og lignende.

Byrådet bestemmer jf. Vejlovens §15 hvilke private fællesveje, der skal optages som kommuneveje, og vurderingen skal bero på en samlet trafikal vurdering og må ikke udelukkende bero på økonomiske forhold. Det fremgår også af Vejloven, at hvis den almene færdsel på en privat fællesvej i byzone overstiger 50 % af den totale færdsel, så er kommunen forpligtet til at optage vejen som offentlig vej. Da der er tale om en blind vej, der giver adgang til 6 boliger (Ishøj Bygade 33-37) skønnes færdslen på Ishøj Bygade 33-37 hverken at være af en sådan karakter, at den har betydning for den almene færdsel, eller at den almene færdsel overstiger 50 %. Ishøj Kommune har på den baggrund ikke interesse i eller forpligtelse til at optage vejen som kommunevej.

Vejloven og Privatvejsloven

Det estimeres af administrationen, at de årlige driftsudgifter udgør ca. 20.000 kr.

At Ishøj Kommune ikke overtager den private fællesvej Ishøj Bygade 33-37, og at vejen beholder status som privat fællesvej.

Tiltrådt.

Ole Beckmann Skourup (V) og Seyit Ahmet Özkan (L) kan ikke støtte indstillingen og ønskede at benytte deres standingsret og sagen løftet til Byrådet.

Teknik- og Bygningsudvalget

Vejlauget Ishøj Bygade 33-37 har henvendt sig angående muligheden for at ændre status for stikvejen Ishøj Bygade 33-37 i Ishøj Landsby fra privat fællesvej til offentlig vej. Udvalget skal tage stilling til, om kommunen skal overtage vejen og dermed også vedligeholdsforpligtelsen af denne og de dertilhørende udgifter.

Driften og aktiviteter på Bredekærgård foregår i dag i et tæt samarbejde mellem Center for Ejendomme og Arealer, Center for Kultur og Fritid og Center for Dagtilbud og Uddannelse. Mange borgere og institutioner benytter sig af stedets aktiviteter og muligheder. Med etablering af en FGU-afdeling på Bredekærgård vil der være gode muligheder for at samarbejde om relevante aktiviteter på Bredekærgård med henblik på at sikre lokale uddannelsesmuligheder for kommunens unge.

Af bilag 1 fremgår et udkast til en erhvervslejekontrakt vedrørende lokaler og arealer på Bredekærgård. Erhvervslejekontrakten beskriver de formelle rammer for udleje til FGU Vestegnen på Bredekærgård. Denne aftale er ikke forhandlet med FGU endnu. I lejeaftalen lægges der op til en løbetid på 2 + 5 år, heraf 2 år i midlertidige lokaler og 5 år i permanente lokaler. Lejeaftalen baserer sig på løsningerne i scenarie 1 og scenarie B. Aftalen vil blive fremlagt til godkendelse i byrådet, når den er færdigforhandlet.

Bilag 2 indeholder udkast til ramme for samarbejde mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune om en lokal FGU-afdeling placeret på Bredekærgård. Samarbejdsaftalen indgås for at give Ishøjs unge de bedste muligheder for at vælge en ungdomsuddannelse på et lokalt uddannelsessted. Uddannelse af lokale unge er et fælles ansvar, og samarbejdet mellem Ishøj Kommune og uddannelsesinstitutioner er afgørende for, at unge i Ishøj får mulighed for at træffe gode valg og gennemføre en ungdomsuddannelse på højt fagligt niveau. Rammen for samarbejdet færdiggøres i løbet af foråret i samarbejde mellem aktørerne på Bredekærgård, og forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Byrådet i marts 2024.

Bilag 3 viser et økonomisk overblik over de forskellige scenarier for henholdsvis den midlertidige løsning og den varige ombygning af staldene. Her fremgår følgende scenarier:

Midlertidig løsning fra marts 2024-2026:

Scenarie 1:  

• Brug af mandskabshus + ekstra pavillon + etablering af bygning ved Dyreparken. 

Ved scenarie 1 er konsekvensen, at det kommunale personale flytter til en bygning, der skal etableres i Dyreparken.

Scenarie 2:

• Stor pavillon inkl. toilet og omklædning ved nuværende mandskabshus

Ved scenarie 2 er der ingen ændringer for det kommunale personale. 

Permanent løsning fra medio 2026:

Scenarie A:

• Ombygning af staldbygning inkl. 1. sal

Ved dette scenarie understøttes perspektiverne for ikke blot et samarbejde med FGU, men ligeledes muligheden for at understøtte de nuværende og mulige kommende aktiviteter på Bredekærgård. I den forbindelse kan det nævnes, at der er indgået politisk aftale om ny arbejdspligt (nytteindsats) pr. 1. januar 2025. Aftalen er endnu ikke udmøntet, men det er en mulighed at se på en placering på Bredekærgård i forbindelse med udmøntningen. 

Scenarie B: 

• Ombygning af staldbygning uden 1.sal

 Ved dette scenarie er der potentielt en udfordring i forhold til at overholde energirammen, hvilket uddybes i bilag 3.

Procesplan for det videre arbejde fremgår af bilag 4. 

Det juridiske grundlag for etablering af samarbejdsaftale om udlejning af lokaler til FGU Vestegnen er vedlagt som bilag 5.

Alt efter, hvilket scenarie der vælges, til henholdsvis den midlertidige udlejeløsning og den permanente udlejeløsning, vil der være behov for tildeling af bevilling, som dels kan påvirke servicerammen og anlægsrammen på forskellig vis. Nedenfor er angivet overslag på priser for etablering af den midlertidige og den permanente løsning.

 Alle tildelte bevillinger skal finansieres via kommunekassen. 

Midlertidig løsning
Ved scenarie 1 er der behov for en samlet anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til etablering og drift i en 2-årig periode. Såfremt scenarie 1 besluttes, skal der afsættes 1,7 mio. kr. i 2024 og 0,15 mio. kr. i 2025 og 2026. Herudover skal der afsættes 0,05 mio. kr. til varig drift af den nye kommunale bygning fra 2025.

Ved scenarie 2 er der behov for en samlet anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til etablering af drift i en 2-årig periode. Såfremt scenarie 2 besluttes, skal der afsættes 0,35 mio. kr. i 2024 og 0,15 mio. kr. i 2025 og 0,1 mio. kr. i 2026 til etablering og drift i perioden.

Ved de midlertidige løsninger vil bevillingen udelukkende påvirke kommunens råderum under anlægsloftet.

Permanent løsning
Ved scenarie A er der behov for en anlægsbevilling på 13,6 mio. kr. og en årlig driftsbevilling på 0,4 mio. kr. fordelt med 8,0 mio. kr.  i 2025 og 6,0 mio. kr. i 2026.

Ved scenarie B er der behov for en anlægsbevilling på 7,0 mio. kr. og en årlig driftsbevilling på 0,2 mio. kr. ved ibrugtagning. Fordelt med 3,0 mio. kr. i 2025 og 4,0 mio. kr. i 2026.

 Ved begge permanente scenarier påvirkes både anlægsloftet og servicerammen.

Kommunen vil modtage en lejeindtægt fra FGU. Forventningen er, at der i perioden fra 1. marts 2024 til 30. juli 2026 vil være en lejeindtægt på 0,3 mio. kr. årligt, mens der fra 1. august 2026 vil være en årlig lejeindtægt på 0,6 mio. kr. (bilag 1).

at Byrådet træffer beslutning om

• at bemyndige borgmesteren til at indgå erhvervslejekontrakt vedrørende lokaler og arealer på Bredekærgård
• at scenarie 2 besluttes som midlertidig løsning, så der afsættes 0,35 mio. kr. i 2024 og 0,15 mio. kr. i 2025 og 0,1 mio. kr. i 2026 til etablering og drift i perioden.
• at scenarie A besluttes som permanent løsning, så der frigives en anlægsbevilling på 13,6 mio. kr. og en årlig driftsbevilling på 0,4 mio. kr. fordelt med 8,0 mio. kr.  i 2025 og 6,0 mio. kr. i 2026.
• at anlægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen.
• at tillægsbevillingen vedr. drift indarbejdes i budget 2024-27.
• at administrationen bemyndiges til at indgå samarbejdsaftale omkring det faglige samarbejde.

Tiltrådt.

Byrådet.
Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til byggesagen samt udlejning af lokaler.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget samt Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til det faglige samarbejde.

Ishøj Kommunes Byråd besluttede den 5. december 2023, at administrationen skal fortsætte arbejdet med at skabe grundlag for, at FGU Vestegnen kan etablere en afdeling/skole på Bredekærgård.

I sagen forelægges et politisk beslutningsgrundlag for en samarbejdsaftale, der beskriver det faglige samarbejde, et overblik over anlægsinvesteringerne samt lejebetingelserne mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune.

Årshjul for Teknik- og Bygningsudvalget, se bilag 1.

Orientering om høringssvar til afgrænsningsnotat for miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv for højspændingsstation i Høje-Taastrup Kommune og kabelovergangsmast i Ishøj Kommune

Afgrænsningsnotatet til miljøvurderingen af landsplandirektivet er en høring af berørte myndigheder i forhold til den afgrænsning, som styrelsen har foretaget.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i afgrænsningsnotatet vurderet, at alle miljøfaktorer og deres mulige påvirkning skal kortlægges i den kommende miljørapport.

I vedlagte høringssvar (bilag 2) bifalder kommunen, at alt tages med i miljørapporten samt påpeger de udfordringer, som landsplandirektiv og miljørapport bør forholde sig til.

Næste fase for landsplandirektivet er, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen udarbejder selve landsplandirektivet og sideløbende udarbejder en miljørapport, der vurderer miljøpåvirkningerne af landsplandirektivets gennemførelse.

Forslag til landsplandirektiv og tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring, hvor offentligheden og Ishøj Kommune får mulighed for at udtale sig.

Orientering om høringssvar til Udkast til Plan for Program Energiø Bornholm med den tilhørende Miljørapport.
Miljøvurderingen af Plan for Program Energiø Bornholm har til formål at belyse de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, der er forbundet med realisering af de anlæg, både på havet og på land, som følger af planen. Vurderingerne i miljørapporten foretages på et overordnet niveau, da de konkrete havvindmølleprojekter og landbaserede anlæg endnu ikke kendes.

I vedlagte høringssvar (bilag 3) kommenterer administrationen både på de overordnede vurderinger, samt pointerer konkrete rettelser til materialet. Der kommenteres på temaerne; Højspændingsanlæg og kabelovergangsmaster, Landskabelige- og naturbeskyttelsesinteresser, støj fra anlæg, grundvandsinteresser samt vejadgang til transformerstation.

De senere miljøkonsekvensvurderinger (VVM) af de konkrete projekter på hhv. land og havet vil belyse de miljømæssige konsekvenser af at etablere hhv. de landbaserede- og havbaserede anlæg. Først efter en miljøkonsekvensvurdering for projekterne på havet er blevet udarbejdet, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om etableringstilladelse til selve havvindmølleparken.

Retningslinjer og procedurer for borgerhenvendelser og henvendelser fra politikere

Procedurer og retningslinjer er vedhæftet.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.