Dagsorden
Teknik- og Bygningsudvalget tirsdag den 13. maj 2025 kl. 17.00
Grupperum A, Brohuset, Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte i juni 2023 skitseprojektet for Brohuset etape 3 og valg af entreprenørteam. Ishøj Kommune har sidenhen arbejdet med udførslen af kommunes projekt sammen med entreprenørteamet. Nu er Brohuset etape 3 snart færdig.
Kort om Brohuset etape 3
I Brohuset etape 3 er der blevet revet en værkstedshal ned og opført en tre etagers bygning. Der er ombygget i enkelte dele af den eksisterende bygning og to af indgangspartierne i Brohuset bygges om, og der etableres et nyt og tredje indgangsparti. Til sidst renoveres udearealerne rundt om Brohuset.
Der etableres et borgertorv, hvor borgere til særligt borgerservice og jobcentret kan melde deres ankomst. Derudover får Brohuset et hjælpemiddeldepot, et nyt kantineområde, møde- og undervisningslokaler, kontorlokaler til borgerservice og jobcenter samt et større lokale til foreningsaktivitet, særligt målrettet til bridgeaktivitet.
Status på Brohuset etape 3
Byggeprojektet er i den sidste fase og Ishøj Kommune overtager bygningen medio august 2025. Anlægsfasen på udearealerne er den sidste del af Brohuset etape 3 og starter op i maj og afsluttes i november 2025.
Indflytningen af medarbejdere starter i august og foregår trinvis med Ishøj Uddannelse og Job først, sidenhen flytter Borgerservice og resten af Jobcentret ind en måned senere og til sidst vil Hjælpemiddeldepotet flytte ind i slutningen af 2025.
Udearealer ved Brohuset
Renoveringen af udearealerne vil tilføre 50 nye parkeringspladser, som supplerer de cirka 100 pladser, der er ved Brohuset i dag. Der oprettes 125 cykelparkeringspladser fordelt rundt om Brohuset. Der etableres blandt andet også opholdszoner og grønne lommer med gode muligheder for at sidde ned, og der indarbejdes ledelinjer for at øge tilgængeligheden for personer med synshandicap.
Tidsplanen for den sidste del af projektet
- Udførsel af udearealer starter i maj 2025.
- Bygningen forventes at stå færdig den 14. august 2025.
- Indvielse september 2025.
- Udearealer forventes at stå færdige den 5. november 2025.
Økonomi
De resterende 18,35 mio. kr. dækker over andre omkostninger forbundet med projektet, blandt andet:
Bygherrerådgivning, genhusning af jobcenter, vagtordning i jobcenter, indretning af lokaler, mindre anlægsopgaver og uforudsete omkostninger.
De resterende ikke frigivne projektmidler på Brohuset etape 3 er 40,0 mio. kr.
Der ansøges om frigivelse af de ikke frigivne projektmidler for 2024 på 15,0 mio. kr. for 2025 på 20,0 mio. kr. og for 2026 på 5,0 mio. kr.
Indstilling
1. at orienteringen tages til efterretning,
2. at de resterende 40 mio. kr. til udførelsen af Brohuset etape 3 frigives, fordelt på henholdsvis 15,0 mio. kr. overført fra 2024, 20,0 mio. kr. i 2025 og 5,0 mio. kr. i 2026.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet får fremlagt status på Brohuset etape 3. Byrådet skal tage stilling til at frigive 15,0 mio. kr., der er overført fra 2024 til 2025, samt 20,0 mio. kr. afsat i 2025 og 5,0 mio. kr. afsat i 2026..
Sagsfremstilling
Lokalplan 1.96 omfatter to områder, hvor der i delområde A Ishøj Søndergade kan opføres 7 enfamiliehuse. Der er i dag opført 1 hus ud af de 7 mulige. Administrationen er blevet kontaktet af flere bygherrer for Ishøj Søndergade 3, som påpeger, at bestemmelserne om krav om 1,5 plan og byggelinje (§§ 5.3 og 5.5 i lokalplanen) giver anledning til udfordringer, da de væsentligt begrænser byggemulighederne på de givne ejendomme.
Krav om boliger i 1,5 plan
Lokalplanen foreskriver i § 5.3, at ”Bygningshøjden må ikke overstige 7,5 meter og boligbebyggelsen skal opføres i 1,5 plan.” Hensynet var hermed at sikre, at området skulle understøtte landsbykarakteren i landsbyen.
I forbindelse med den politiske behandling af vedtagelsen af lokalplanen tilbage i 2022 blev § 5.3 imidlertid ændret således, at bygningshøjden blev sat ned fra det af administrationens oprindeligt foreslået 8,5 til 7,5 meter. I kombination med § 6.6, der kræver en taghældning på 45-50 grader, betyder dette, at førsteetagen bliver vanskelig at udnytte optimalt med en passende loftshøjde. Flere bygherrer har derfor ytret ønske om at opføre boliger i ét plan.
Administrationen foreslår på den baggrund, at administrationen efter en konkret vurdering af ansøgning og matrikel kan meddele dispensation til at bygge i ét plan. For at bevare landsbystilen, som fastsat i formål og bestemmelser i lokalplanen, foreslår administrationen, at dispensation alene gives med betingelse om, at bebyggelsen set ude fra arkitektonisk fremstår som en bolig i 1½ plan, og at proportionerne tilpasses, så bygningen overholder lokalplanens intention om landsbykarakter med fx pudsede facader, gavle og saddeltag. Det kan fx være ved at skabe symmetri imellem tag og facader, hvor taget tilpasses facaderne, så det ikke virker for dominerende og tungt.
Krav om byggelinje
Lokalplanen foreskriver i § 5.5, at ”Langs matrikelskel gælder en byggelinje på 5 meter…”
Lokalplanen er formuleret på en måde, så denne begrænsning gælder alle bygninger, hvilket skaber udfordringer på de smalle grunde, hvor husets bredde nogle steder reduceres til maksimalt 5-6 meter. Samtidig tvinger byggelinjen enfamiliehusene til at blive placeret centralt på grunden, hvilket påvirker udearealernes placering og solforhold. Småbygninger, såsom garager og skure, skal ligeledes placeres centralt på ejendommen.
Intentionen med bestemmelsen har udelukkende været at holde afstand til eksisterende bebyggelse i øst for området og ikke internt i lokalplanområdet, hvilket understøttes af lokalplanens kortbilag 3, der kun viser en byggelinje ved matrikelskel mod eksisterende naboer mod øst og samt afstand til skoven mod vest og syd (se kortbilag 3). Administrationen finder, at det er en fejl i formuleringen i lokalplanen, at formuleringen er kommet til at dække også internt mellem de nye grunde.
Administrationen foreslår derfor, at administrationen efter en konkret vurdering kan dispensere fra byggelinjen på 5 meter i matrikelskel mod naboer internt i lokalplanområdet. Dertil foreslås, at byggelinjen på 5 meter bibeholdes mod vejskel for enfamiliehuse, men reduceres til 2,5 m for garager og carporte. Det muliggør en placering af garager og carporte foran huset ved indkørslen på de smalle og aflange grunde samtidig med, at åbenheden bevares med en mindsteafstand på 2,5 m til vejskel, når byggelinjerne, der fremgår af kortbilag 3 på hhv. 5 og 6 meter, fortsat bibeholdes mod øst, syd og vest. Disse begrænser placering af småbygninger bagerst på ejendommene. Det vurderes ikke at stride imod lokalplanens formål at meddele dispensation fra byggelinjerne internt i lokalplanområdet.
I det omkringliggende boligområde findes flere ejendomme med placering af enfamiliehuse og småbygninger 2,5 m fra vejskel.
Alle ansøgninger vil blive behandlet individuelt baseret på en helhedsvurdering af forholdene på den enkelte ejendom. Sagen vil blive forelagt udvalget, såfremt der kommer væsentlige indsigelser ved nabohøring. Det forventes alle de resterende 6 ejendomme vil søge om dispensation ift. placering og omkring halvdelen af de 6 ejendomme vil søge om dispensation ift. etager.
Udvalget har meddelt administrationen bemyndigelse til at dispensere fra lokalplaner og byplanvedtægter indenfor de rammer og retningslinjer, som udvalget har besluttet og hvor de fleste lokalplaner er blevet afprøvet med dispensationer, tilladelser og afslag gennem årene. Udvalget får forelagt sagen, da lokalplanen er nyere fra 2022 og administrationen ønsker en retning fra udvalget.
Lovgrundlag
Planloven § 19.
Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.
Indstilling
1. at der kan dispenseres fra kravet om bebyggelse i 1,5 plan til opførelse af bolig i 1 plan, hvis bebyggelsen arkitektonisk fremstår som en bolig i 1½ plan og proportionerne tilpasses lokalplanens intention om landsbykarakter,
2. at der kan dispenseres fra byggelinjen på 5 meter til matrikelskel mellem 2 nabogrunde,
3. at der kan dispenseres fra byggelinjen på 5 meter til vejskel for småbygninger, som kan placeres 2,5 meter fra vejskel.
Beslutningskompetence
Teknik- og Bygningsudvalget.
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til, om der kan gives mulighed for dispensation fra lokalplan for boligområdet Ishøj Landsby Syd ift. kravet om bebyggelse i 1,5 plan samt byggelinjen på 5 meter langs matrikel- og vejskel.
Bilag
Sagsfremstilling
Hvert 4. år skal byrådet vedtage en kommuneplan. Kommuneplanen skal udmønte og konkretisere de overordnede politiske mål for den fysiske udvikling af kommunen med afsæt i planstrategien, og derudover skal planen opdateres i forhold til ny lovgivning, kommuneplantillæg mv.
I januar 2024 vedtog Byrådet en ny Planstrategi 2024 - 2036 indeholdende seks temaer herunder:
- Fysiske rammer der fremmer livskvalitet og fællesskaber
- Styrket boligforsyning og demografisk balance
- Styrkelse af vores naturværdier
- Udvikling af de rekreative værdier ved vandet og kystsikring
- Styrkelse af mobiliteten
- Grøn omstilling og reduktion af CO2
Byrådet vedtog samtidig, at kommuneplanen skulle revideres delvist med afsæt i de seks temaer.
Administrationen har således ud fra de 6 temaer og på baggrund af byrådets ”Vision 2035 – Fælles om mulighedernes Ishøj” foretaget en delvis revision af kommuneplanen.
Ændringer i forslag til Kommuneplan 2025-2037
Kommuneplanen sammenfatter den fysiske udvikling af kommunen i de næste 12 år og tydeliggør, hvilke udviklingsområder, der er i spil og hvordan de grønne områder, miljøet, klimatilpasning og mobiliteten skal styrkes. På grund af den statslige fingerplan er 72 pct. af kommunens areal belagt med statslige restriktioner i form af transportkorridor og grøn kile. Forslag til kommuneplan indeholder derfor et begrænset antal nyudlæg, og ændringerne i forslag til Kommuneplan 2025 relaterer sig derfor hovedsageligt til en opdatering af visionsdelen, retningslinjer og redegørelsesdelen, så de afspejler planstrategien og byrådets vision, ligesom der er foretaget en gennemskrivning og modernisering af redegørelsesafsnittene. Der er ikke foretaget ændringer i kommuneplanrammerne, så for de enkelte konkret byudviklingsudlæg vil der i den efterfølgende planproces skulle udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan.
Derudover er alle retningslinjekort gennemgået og opdateret, så de bliver lettere at gå til. Helt konkret er der alene foretaget enkelte mindre arealændringer:
- Der er foretaget enkelte specifikke arealudpegninger i forhold til grønt danmarkskort: ny potentiel natur ved Tranegilde og Ishøj Landsby samt overførsel af økologisk forbindelse til naturområde ved Ll. Vejleå.
- Der er indarbejdet to byudviklingsområder. Dels ved siden af Brohuset og dels den tidligere ALDI-butik, som fremgår af helhedsplanen for bykernen fra januar 2023.
- Der er indarbejdet to byudviklingsområder ved idrætsområdet, som fremgår af helhedsplan for idrætsområdet og den nye letbanestation fra oktober 2024.
Pga. lovgivningsmæssige krav er kommuneplanen endvidere suppleret med to analyser dels:
- en analyse af mulighederne for opstilling af VE-Anlæg i kommunen, hvor det konkluderes, at pga. de statslige restriktioner, afstandskrav mv. er mulighederne for etablering af større anlæg på terræn ikke til stede.
- en detailhandelsanalyse, der konkluderer, at der er tilstrækkeligt butiksareal i kommunen, så umiddelbart er der ikke behov for nogle nyudlæg.
Samlet er de foreslåede ændringer beskrevet i vedlagte notat (bilag 2).
Såfremt den kommende fingerplanrevision vil muliggøre yderligere udlæg til byudvikling kan der evt. efterfølgende udarbejdes en temavis revision af kommuneplanen med nye kommuneplanrammer mv.
Høring
Pga. de meget begrænsede nyanlæg og den store inddragelsesproces, der var i forbindelse med planstrategien, er der ikke blevet afholdt borgermøde om forslag til ny kommuneplan. Det foreslås, at forslag til kommuneplan sendes i høring i 10 uger indtil den 12. august 2025.
Digital Kommuneplan
Kommuneplanen er digital og kan læses via https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=35
Planen kan desuden læses i en PDF-udgave (bilag 1).
Lovgrundlag
Planloven Kapitel 4.
Økonomi
Forslag til kommuneplan er ikke forbundet med økonomiske konsekvenser for kommunen.
Indstilling
at forslag til Kommuneplan 2025-2037 vedtages og sendes i offentlig høring i 10 uger og indtil den 12. august 2025.
Beslutningskompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal træffe beslutning om at sende forslag til Kommuneplan 2025-2037 i høring i 10 uger.
Bilag
Sagsfremstilling
Det blev i november 2021 besluttet af byrådet at indgå et samarbejde med Parkeringskontrol Nord for at sikre en god parkeringskultur i Ishøj Kommune. Samarbejdet betyder overordnet set, at der udøves parkeringskontrol på offentlige vejarealer og parkeringspladser i Ishøj Kommune samt opkræves afgift for uretmæssig parkering.
Parkeringskontrol Nord varetager, jf. samarbejdskontrakten, alle administrative processer forbundet med udskrivelsen af parkeringsafgifter, herunder også klager, opkrævning og økonomien. Parkeringskontrol Nord samarbejder med Gældsstyrelsen om inddrivelse af ubetalte afgifter. Parkeringskontrol Nord fremsender løbende opgørelser over antallet af pålagte afgifter, type af forseelse, samt hvilke veje afgifterne er udskrevet på. Se bilag 1 for en samlet oversigt. Derudover fremsender Parkeringskontrol Nord en årlig opgørelse over det samlede antal afgifter og andre informationer, som Ishøj Kommune skal bruge i forbindelse med den årlige indberetning til Vejdirektoratet.
Parkeringskontrol Nord kontrollerer de kommunale arealer, alle ugens dage og på forskellige tider af døgnet. I visse tilfælde beder administrationen Parkeringskontrol Nord kontrollere mere intensivt i visse områder eller strækninger, hvor det er blevet oplyst eller kendt, at der er udfordringer ift. overholdelse af Færdselsloven og de skiltede regler. Dette for at sikre, at der parkeres i overensstemmelse med Ishøj Kommunes parkeringsbekendtgørelse, Færdselsloven og afmærkningen på stedet.
Når Parkeringskontrol Nord udskriver parkeringsafgift på kommunens veje og arealer, fordeles beløbet, som følger;
- Normal parkeringsafgift, 510 kr., heraf 255 kr. i afgift til staten, 240 kr. til Parkeringskontrol Nord, og 15 kr. i indtægt til Ishøj Kommune.
- Dobbelt parkeringsafgift (fx handicapparkeringspladser og blokering af indkørsler), 1.020 kr., heraf 510 kr. i afgift til staten, 400 kr. til Parkeringskontrol Nord, og 110 kr. i indtægt til Ishøj Kommune.
- Køretøjer over 3500 kg, 2.040 kr., heraf 1.020 kr. i afgift til staten, 400 kr. til Parkeringskontrol Nord, og 620 kr. i indtægt til Ishøj Kommune.
Der blev i 2024, som var det andet fulde kalenderår med parkeringskontrol af Parkeringskontrol Nord i Ishøj Kommune, udskrevet 1.288 parkeringsafgifter, hvoraf 7 blev eftergivet. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor der blev udskrevet 1079 afgifter, hvoraf 14 blev eftergivet.
Det blev i juni 2024 besluttet at forlænge samarbejdet med Parkeringskontrol Nord ét år ud over den 2-årige prøveperiode, som var fastsat i kontrakten. Teknik- og Bygningsudvalget skal nu tage stilling til, om Ishøj Kommune ønsker at forlænge kontrakten med Parkeringskontrol Nord igen. Aftalen fortsætter på de nuværende vilkår, hvis den ikke opsiges. Aftalen er fortløbende til den eventuelt genforhandles eller opsiges med 6. måneders varsel til en 1. januar.
Parkeringskontrol Nord varetager parkeringskontrollen for 24 kommuner i Danmark. Det anses ikke for realistisk at finde en anden samarbejdspartner end Parkering Nord, da andre kommuner, der har etableret egen parkeringskontrol, ikke ønsker at varetage opgaven udenfor egen kommune. Det er i følge Færdselsloven ikke lovligt at få et privat firma til at udføre parkeringskontrol på kommunalt ejede veje. Politiet har ikke ressourcer til at varetage indsatsen og prioriterer således ikke opgaven. Den sidste mulighed er at hjemtage opgaven, så den løses i Ishøj Kommune. Det vurderes at være forbundet med omfattende omkostninger, da hjemtagning kræver ressourcer dels til p-vagter, dels til administrationen af ordningen, herunder klagebehandlingen. Hertil kommer udgifter til indkøb og drift af IT-systemer, samt andre opstartsomkostninger.
Administrationen anbefaler, at samarbejdet med Parkeringskontrol Nord fortsættes, da dette sikrer en kontinuerlig indsats for at fremme en god parkeringskultur i et gnidningsfrit samarbejde.
Lovgrundlag
Færdselsloven
Lov om offentlige veje.
Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje.
Bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder.
Bekendtgørelse om kommunal Parkeringskontrol.
Bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven
Økonomi
Det forventes, at det fremtidige årlige resultat af parkeringskontrollen i Ishøj Kommune vil være et mindre overskud, som vil udgøre en indtægt for Ishøj Kommune, når det eksisterende underskud i samarbejdet er betalt.
Indstilling
1. at status for parkeringskontrollen i Ishøj Kommune i 2024 tages til efterretning,
2. at den nuværende aftale med Parkeringskontrol Nord fortsætter.
Beslutningskompetence
Teknik- og Bygningsudvalget
Beslutningstema
Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om status på parkeringskontrollen i Ishøj Kommune i 2024. Der skal derudover træffes beslutning om, hvorvidt samarbejdet med Parkeringskontrol Nord skal fortsætte.
Bilag
Sagsfremstilling
I 2021 blive det besluttet at iværksætte et arbejde med henblik på at etablere nye plejestandarder for kommunens grønne drift.
Plejestandarderne blev præsenteret for Teknik- og Bygningsudvalget i november 2023. I maj 2024 blev udvalget orienteret om, at samtlige arealer i Ishøj var kortlagt og inddelt i de 5 arealtyper, og en tidsplan for implementeringen af det nye værktøj blev godkendt på mødet i juni 2024.
Formålet med at etablere og implementere nye plejestandarder er at sikre ensartet pleje og styring af kommunens arealer samt at give et økonomisk overblik over ressourceforbruget på området. Plejestandarderne muliggør, at der kan sættes mål for de enkelte arealer, så plejen ensrettes nogle steder og differentieres, der hvor det ønskes. Plejestandarder giver samtidig en indikation af arealernes værdi med udgangspunkt i rekreative kvaliteter, biodiversitet og klima.
Siden sommeren 2024 har administrationen digitaliseret alle arealer i GIS og foretaget en skrivebordsscreening af dem. Herefter er arealerne gennemgået og scoret ved fysisk besigtigelse, samtidig har man søgt at justere måden, der scores på med henblik på at opnå en ensartethed. Arealernes værdiscore kan ses i bilag 2. Udover scoren for balance i driftsøkonomien, så er der arbejdet med at tydeliggøre det reelle ressourceforbrug for områderne. Ved at tage et gennemsnit for ressourceforbruget for de enkelte arealer og eller arealtyper for årene 2021, 2022 og 2023 og prisfremskrive disse tal, er der nu beregnet ressourceforbrug på alle arealtyper undtagen Rabatter, vejarealer og skråningsanlæg. Til sidst er der er beregnet en gennemsnitspris pr. kvadratmeter pr. arealtype. Tallene kan ses af bilag 1. Beregningerne er lavet på baggrund af mandetimer uden maskiner. Udgifter forbundet med drift af havnen, fodbold- og andre sportsbaner samt åer og vandløb er ikke med i beregningerne, da der udelukkende er fokuseret på den grønne drift af de 5 arealtyper fra Plejestandarderne. Priserne afspejler, at der er gode synergieffekter ved at have driften internt i kommunen, hvilket også giver en stor fleksibilitet i opgaveløsningen.
Plejestandarderne deler kommunens arealer ind i fem arealtyper; Skov, Have- og parkanlæg, Åbne naturarealer, Kommunale ejendomme og Rabatter, vejarealer og skråningsanlæg. Som nævnt kan administrationen med plejestandarderne ud over at vurdere arealerne i forhold til økonomi og ressourceforbrug, også vurdere arealets grønne værdi ud fra en række parametre. Plejestandarderne anviser en ny måde at beregne drifts- og brugsværdien af et areal, da man ser på arealet som et hele, fx have- og parkanlæg i stedet for at bryde det op i elementer, som fx. prydplæne, staudebed, busket etc.
Med udgangspunkt i kvadratmeterpriserne i bilag 1, og de scorer, som arealerne har opnået jf. bilag 2, kan det konkluderes, at der er nogle typer arealer, der giver en høj værdi og samtidig har et lavt ressourceforbrug. Dette gælder for eksempel for skove og afgræssede naturarealer. Kvadratmeterpriserne viser også arealer, som ikke har en høj rekreativ værdi, og som er tunge at drifte. Denne pointe er vigtig i forhold til det fremadrettede arbejde med plejestandarderne og målsætningerne for den fremadrettede drift af eksisterende arealer, men også når der laves nye anlægsprojekter til fremtidig drift. Gennemsnitspriserne viser derudover, at arealer med stort brug og slid, som f.eks. skolernes og dagtilbuddenes arealer, generelt er mere ressourcetunge at drifte.
Rabatter, vejarealer og skråningsanlæg indgår som en del af Slåningsplanen, der er lavet på baggrund af Handlingskataloget for Biodiversitetsstrategien og kan ses i bilag 5. Derfor er der ikke lavet score for disse arealer.
På baggrund af ovenstående vil der i administrationen løbende blive arbejdet med, hvor der kan justeres og forbedres. Standarden af driften af grønne arealer på tværs af kommunen kan sammenlignes, og der kan sættes mål for den. Værktøjet kan således bruges til at tilrettelægge driften og styre arbejdet med arealpleje. Derved kan man sikre en ensartet drift, hvor det ønskes, eller arbejde med en differentieret drift, der hvor det giver mening.
Administrationen arbejder videre med ovenstående og vil bl.a. undersøge mulighederne for mere bynær skov samt fokusere på forbedringer i institutioner og på skoler i samarbejde med brugerne.
Teknik- og Bygningsudvalget forelægges en status for arbejdet, inkl. opdateret økonomi i 4. kvartal 2027.
Økonomi
Der er et mindreforbrug på projektet på 150.000 kr. som ikke er søgt overført (serviceramme). Det fremadrettede arbejde forventes udført for eksisterende ressourcer.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutningskompetence
Teknik- og Bygningsudvalget
Beslutningstema
Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om status for arbejdet med implementering af nye plejestandarder for grøn drift i Ishøj Kommune.
Bilag
Sagsfremstilling
Baggrund
Hovedstadens Letbane åbner første strækning fra Ishøj til Rødovre Nord i efteråret 2025. Hovedstadens Letbane vil skabe nye forbindelser og forbedre den kollektive trafik i hovedstadsområdet samt styrke Ishøjs rolle som et regionalt transportknudepunkt. Ligesom etableringen af Ishøj S-togsstation i 1976 var afgørende for udviklingen af Ishøj som moderne forstad, vil letbanen gøre det lettere for både lokale og pendlere at komme til og fra området. Hovedstadens Letbane vil ikke kun forbedre forbindelserne i Københavns omegn og aflaste det eksisterende transportsystem, men vil også være en katalysator for byudviklingen, der vil optimere mulighederne for boliger og erhvervsliv tæt på Ishøj Station og Ishøj Strand ARKEN.
Fejring af åbning af Hovedstadens Letbane
Den nye infrastruktur, hvor man kan rejse mellem forstæderne uden at skulle igennem København centrum, er historisk, og åbningen af letbanen er derfor en oplagt mulighed for at tiltrække flere brugere af den kollektive trafik, ligesom den kan vise de mange kvaliteter, som Ishøj har at byde på. Derfor har Hovedstadens Letbane lagt op til, at åbningen bliver fejret i samme skala, som det skete i forbindelse med åbningen af S-togsstrækningen, hvor hele byen blev inddraget i en stor fejring. Her vil Hovedstadens Letbane stå for en række overordnede aktiviteter, deriblandt VIP-kørsel og fri rejse for alle, og der er sendt et opdrag til de involverede kommuner, der udstikker en overordnet ramme og koncept for dagen. Her lægges op til en åbningsdag på en lørdag eller søndag i perioden ultimo september til ultimo oktober 2025, hvor hver kommune afholder fællesskabsorienterede og kommercielle events i tidsrummet kl. 10.00 til 16.00 på alle stationer. Ishøj har to letbanestationer, hvor der i så fald skal være aktiviteter. Se overordnet ramme og koncept for dagen for åbning af etape 1 i vedhæftede bilag.
Aktiviteter på åbningsdagen
For at kunne afholde en åbningsdag med en betydelig volumen er der behov for, at der iværksættes et arbejde med at arrangere events på dagen og motivere foreninger, erhvervsliv, institutioner m.fl. til at deltage i et samarbejde, der fører til en række aktiviteter, som borgere og besøgende kan deltage i. Der vil kunne arbejdes med et scenarie, der ikke kræver nogen betydelig økonomi eller der vil kunne arbejdes med et scenarie, der kræver finansiering. Eksempler på, hvad scenarier kan indeholde, ses nedenfor:
Aktiviteter uden økonomisk bevilling | Aktiviteter med økonomisk bevilling |
ARKEN tilbyder gratis adgang for besøgende. | ARKEN tilbyder gratis adgang for besøgende, og der skabes en oplevelsesrute fra kunstværket BETWIXT på Ishøj Strand ARKEN ned til museet/stranden med guidede ture af kunstnere, kunstnerisk udsmykkede rickshaws til ældre og svagt gående, hoppeborg og oplevelser på det grønne område ved stationen med opsætning af telte og aktiviteter fra Naturcentret. |
Erhvervslivet i Ishøj Bycenter inviteres til at byde ind med aktiviteter. | Erhvervslivet faciliteres til at indgå i et samarbejdsprojekt, hvor der samskabes om en løsning, så de lokale og besøgende kan opleve smagsprøver, produkter og oplevelser, der viser det mangfoldige erhvervsliv Ishøj Kommune har. |
Ishøj Kulturskole inviterer lokale bands og musikudøvere til at deltage på dagen. | Scene på Stationsforpladsen med aktiviteter fra Ishøj Kulturskole, og hvor Kulturium arrangerer små koncerter med professionelle musikere med rødder i Ishøj og bands fra RÅ Festival. |
Kunstværket i tunnelen under Ishøj Bycenter indvies. | Kunstværket i tunnelen under Ishøj Bycenter indvies, og der arrangeres aktiviteter, hvor besøgende f.eks. kan være medskabende i et fælles værk med henblik på at forskønne det mørke område bag tunnellen eller deltage i en konkurrence, hvor præmien er en mulepose, hvorpå der er påtrykt dele af kunstværket og Ishøjs logo Kulturen i Ishøj. |
Foreninger inviteres til at deltage med deres aktiviteter. | Foreninger faciliteres og honoreres for at indgå i et samlet program, der indeholder aktiviteter, som det sås i forbindelse med Medborgerforums Kulturfestival. |
Ishøj Lokalhistorisk Arkiv inviteres til at tilbyde historiske gåture. | Der indgås et samarbejde med Ishøj Lokalhistorisk Arkiv om udvikling af plancher og effekter, der fortæller historien om fortidens Ishøj. |
Da Hovedstadens Letbane endnu ikke har udmeldt en dato for åbningen, eller oplyst hvilket program, der er for de overordnede aktiviteter, som det lokale program skal indgå i, vil den nærmere planlægning først kunne ske derefter.
Det estimeres, at de samlede udgifter til et større aktivitetsprogram for ishøjborgere og besøgende på åbningsdagen vil beløbe sig til 200.000 kr.
Der er ikke afsat budget til åbningsarrangement. Administrationen anbefaler, at der bevilliges penge til afholdelse af åbningsarrangement for letbanen i Ishøj. Administrationen anbefaler, at midlerne tages fra henholdsvist fra bevilling til kollektiv transport og fra kulturpuljen.
Lovgrundlag
Ikke relevant.
Økonomi
Udgifterne forventes at beløbe sig til omkring 200.000 kr.
Der resterer 106.780 kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets kulturpulje. Det foreslås at anvende 50.000 kr. fra kulturpuljen til projektet samt 150.000 kr. fra bevillingen til kollektiv transport. Der er midler i bevillingen til kollektiv transport, der ikke er disponeret over på nuværende tidspunkt grundet, at den nye buslinje til Torslunde først er i drift 2. halvår af 2025.
Indstilling
1. at der bevilges 200.000 kr. til afholdelse af aktiviteter ved åbningen af letbanens første etape
2. at 50.000 kr. finansieres gennem kulturpuljen
3. at de resterende 150.000 finansieres gennem bevillingen til kollektiv transport.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til anvendelse af midler i kulturpuljen.
Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til anvendelse af midler fra bevillingen til kollektiv transport.
Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte scenarie for åbningsarrangement i Ishøj samt finansiering af åbningsarrangementer ved åbningen af letbanens første etape.
Bilag
Sagsfremstilling
Drifts- og vedligehold af belysningsanlægget i Ishøj Kommune varetages af Andellumen på basis af en flerårig driftsaftale. Andellumen har i slutningen af 2024 valgt at lukke hele sin belysningsforretning og har derfor opsagt alle sine aftaler. Mange kommuner skal derfor finde en ny leverandør til den fremadrettede drift. 31. december 2024 opsagde Andellumen kontrakten med Ishøj Kommune med virkning fra 1. oktober 2025.
I slutningen af 2024 og de første måneder af 2025 har administrationen arbejdet på en mulig model for, hvordan drift- og vedligeholdet kunne sikres. Blandt andet afsøgte Andellumen selv mulighed for at overdrage eksisterende driftskontrakter til trediepart, hvilket ikke viste sig muligt. Den bedste løsning var således at opstarte arbejdet med at udbyde opgaven. I den forbindelse har administrationen rettet henvendelse til Vallensbæk Kommune med henblik på at gå sammen om et udbud, da kommunerne er naboer og belysningsanlæggene minder om hinanden, hvad angår størrelse og moderniseringsgrad. Begge dele er en fordel ved et udbud. En yderligere fordel er at Andellumens driftsaftale med Vallensbæk har andre vilkår end ishøj Kommunes aftale, hvilket blandt andet indebærer, at Andellumen er forpligtet til at drifte deres anlæg helt frem til 2027. Rent praktisk betyder det, at opstarten med en ny leverandør ikke fordeles ud på to kommuner, men at leverandøren kan fokusere på at få driften til at fungere i Ishøj først. Vallensbæk var positivt indstillet, og der er nu lagt op til et samlet udbud med én leverandør i forventning om, at dette muligvis kan gøre kontrakterne mere interessante for leverandørerne at byde på, skabe synergi for leverandøren og muligvis en økonomisk besparelse for kommunerne. Udgifterne til rådgivning er lavere for den enkelte kommune, end hvis man hver for sig skulle gennemføre udbuddet. Udbuddet vil munde ud i to kontrakter, så Vallensbæk og Ishøj ikke indgår én samlet kontrakt med vinderen af udbuddet.
Udbuddet vil omfatte drift af Ishøj kommunes i alt ca. 4.765 lyspunkter, hvoraf ca. 4.500 er moderniseret til LED. Hertil kommer at der er registreret 2 fordeler-elskabe hvor private kunder er elektrisk forbundet med kommunen. Disse skabe skal separeres, og anlægsudgifterne ligger i omegnen af 350.000 kr. Andellumen tager forbehold for fejlregistreringer, og der kan derfor være flere skabe, som kræver separation. Den rådgiver, der bistår kommunen, er orienteret om den særlige situation, der har været i Torslunde og Bredekærsvænge, og der er derfor indlagt særligt tid til vurdering af anlæggets tilstand.
Udbudsmaterialet er i gang med at blive udarbejdet og forventes offentliggjort i juli måned.
Formalia vedrørende Andellumens ophør
Dialog med Andellumen har vist, at det er Andellumen, der ejer belysningsanlægget i Ishøj. Det har historisk været den model, der blev valgt. Angiveligt er årsagen, at det rent forsikringsmæssigt kan være en fordel ikke at eje anlægget. Ifølge kontrakten med Andellumen er anlægget værdisat til 0 kr. Overdragelse af ejerskabet af anlægget vil ske via overdragelsesaftale.
I 2018 blev det besluttet at modernisere belysningsanlægget og gå over til ELD armaturer. Moderniseringen blev finansieret ved at optage et lån hos Andellumen. Lånet var på 22 mio. kr. I dag udgør restgælden ca. 11 mio. kr. Dette lån skal indfries i forbindelse med at kontrakten ophører og anlægget bliver overdraget. Der vil blive forelagt en sag til Byrådet angående overdragelse af anlæg og indfrielse af gælden.
Økonomi
Udgifter til at gennemføre udbuddet finansieres af den eksisterende serviceramme.
Budgettet til drift- og vedligehold af belysning udgør i alt ca. 4,7 mio. kr. Heraf udgør drifts- og vedligeholdelseskontrakten med Andellumen ca. 0,7 mio. kr.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutningskompetence
Teknik- og Bygningsudvalget
Beslutningstema
Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om status for drift- og vedligehold af belysning i Ishøj Kommune
Sagsfremstilling
Formålet med 1. budgetopfølgning er at vurdere, om de økonomiske forudsætninger fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, der har væsentlige økonomiske konsekvenser for dette budgetår. 1. budgetopfølgning 2025 viser et forventet udgiftspres på 11,0 mio. kr. indenfor servicerammen, som primært vedrører:
- Et forventet merforbrug på specialundervisningen på 4,2 mio. kr., hvilket skyldes en betydelig stigning i aktivitet. Det svarer til en stigning på 6 børn på specialundervisning. Udgifterne til kørsel er også betydeligt højere end budgetteret.
- Aflastning Ishøjgård har budget svarende til 89% belægning - svarende til gennemsnittet af 2022 og 2023 - der er dog reelt over 100% belægning. Denne fulde belægning forventes hele året, hvilket giver forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Administrationen følger og overholder KKR-rammeaftalen.
- På området for administration og centrale funktioner forventes et merforbrug på samlet 2,8 mio. kr., hvilket hovedsageligt handler om et forventet merforbrug til udbetaling af forsikringserstatninger svarende til regnskab 2024.
Det forventede merforbrug udenfor servicerammen, udgør 5,3 mio. kr. og vedrører primært:
- I 2025 forventes der en tilgang på ca. 100 borgere på førtidspension, hvilket svarer til et merforbrug på 4,3 mio. kr.
- Øgede udgifter til Tabt Arbejdsfortjeneste giver et forventet merforbrug på 1,0 mio. kr. Antallet af modtagere er stort set uændret, men borgerne modtager mere i kompensation end forudsat.
Lovgrundlag
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune
Indstilling
1. at 1. budgetopfølgning 2025 tages til efterretning
2. at budgetneutrale omplaceringer foretages, så budgetter både i 2025 og fremadrettet bliver retvisende jvf. bilag
3. at administrationen frem mod 2. budgetopfølgning udarbejder forslag til kompenserende tiltag, der vil sikre, at Ishøj Kommune overholder den med regeringen indgåede servicerammeaftale for 2025 samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Forventet regnskab ved 1. budgetopfølgning 2025 viser et merforbrug på 16,3 mio. kr., hvoraf 11,0 mio. kr. er indenfor servicerammen mens 5,3 mio. kr. er udenfor servicerammen.
Hertil kommer budgetneutrale omplaceringer, som administrationen indstiller udføres med henblik på at opnå et mere retvisende budget 2025.
Bilag
Sagsfremstilling
Den økonomiske status er stadigvæk ikke kendt, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt i juni måned. Det er dog administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog, der dels kan håndtere eventuelle budgetmæssige ubalancer, og dels kan håndtere eventuelle politiske ønsker til budget 2026. Det er vurderingen, at et rådighedskatalog vedr. servicerammeudgifterne på 10 mio. kr. vil kunne indgå i det politiske drøftelser som grundlag for at overholde servicerammen, jf. Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.
Administrationen fremlagde nedenstående fordeling på budgetseminaret og efterfølgende for Økonomi- og Planudvalget. Fordeling af fagudvalgenes bidrag til rådighedskataloget blev godkendt. Fordelingen tager afsæt i fagudvalgenes andel af servicerammen i budget 2025, korrigeret for enkelte ikke påvirkelige poster, som fx udgifter til tjenestemandspensioner.
|
Med den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i april og maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i april er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På dette udvalgsmøde konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Der arbejdes henimod, at der på udvalgsmøderne i maj træffes beslutning om, hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. I nogle fagudvalg kan det blive nødvendigt at inddrage mødet i juni.
Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2026:
- 16. juni - Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag med udfyldte skemaer til Økonomistyring og Analyse.
- 24. juni - Temamøde for Byrådet og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2025.
- 24. juni - Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog med henblik på udsendelse til høring medio august.
- 15. august - Budgetmaterialet sendes til høring i råd, nævn og MED-udvalg med høringsfrist den 4. september.
Indkomne høringssvar udsendes til byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.
Lovgrundlag
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune samt den vedtagne Budgetproces 2026 - 2029
Økonomi
Materialet vedr. Budget 2026 - 2029 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2025.
Indstilling
at udvalget beslutter i hvilken retning administrationen skal arbejde med konkretisering af forslag til rådighedskataloget.
Beslutningskompetence
Teknik- og Bygningsudvalget
Beslutningstema
Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 17. marts 2025 besluttet, at der i forbindelse med budget 2026 udarbejdes et rådighedskatalog på 10,0 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2026. Arbejdet blev igangsat på Økonomi- og Planudvalgets møde i april og fortsætter på udvalgsmøderne i maj og eventuelt juni. På udvalgsmøderne drøfter udvalgene budget 2026 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.
Sagsfremstilling
Årshjul for Teknik- og Bygningsudvalget, se bilag 1.
Vedrørende vejbump på Jægerbuen
Bumpene på Jægerbuen var hastighedschikaner monteret direkte i asfalten. Bumpene var gamle og slidte, og derfor i fare for at sprække og knække. De er fjernet og bliver erstattet med nye af samme slags.
Vedrørende cykel- og gangsti på Baldersbækvej
På byrådsmødet den 29. april 2025 blev muligheden for at etablere kombineret cykel- og gangsti på Baldersbækvej drøftet. Det planlagte projekt omfatter udskiftning af flisefortov til asfalteret fortov og nedlæggelse af fortov i den anden side, der erstattes med beplantning. Det planlagte projekt indeholder ikke parkeringslommer. Det nuværende fortov er 2 meter bredt, og ved en kombineret løsning med cykelsti anbefales det, at bredden som minimum er 2,5–3 meter i områder med lav til moderat trafik. Derudover vil en kombination af cykelsti og fortov være uhensigtsmæssig på strækningen, da de mange indkørsler medfører gentagne niveauskift, hvilket forringer komfort og trafiksikkerhed – særligt for cyklister og kan ikke afholdes indenfor det afsatte beløb. På denne baggrund vurderer administrationen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at fastholde det planlagte projekt.
Administrationen orienterer skriftligt samtlige interessenter og tager særskilt en dialog med Nørmark Privathospital om projektet.
Beplantning af støjvolden
Der har været aflevering af beplantningen af støjvolden i starten af maj måned. Opgaven er udført med det ønskede resultat og indenfor den økonomiske ramme på 2,98 mio. kr.. Til orientering er der bl.a. plantet 100.000 træer. Der er ved at blive sat bænke op langs stierne, og jf. udbuddet, er det leverandøren, der skal drifte og vedligeholde beplantningen indtil sommeren 2027, hvor opgaven overgår til kommunen. Nu udestår de sidste og afsluttende arbejder, der omfatter tilretning af krydset ved Ishøj Stationsvej og aflukning af tilkørslen fra Ishøj Stationsvej ned langs voldens sydlige side. Der er fundet en løsning med etablering af et mindre bassin og dræn, som forventes at afslutte igangværende sag med en grundejer.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutningskompetence
Teknik- og Bygningsudvalget.
Bilag
Sagsfremstilling
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Deltagere på mødet:
Henrik Olsen (A)
Thomas Hjort Rasmussen (A)
Murat Kütük (A)
Seyit Ahmet Özkan (L)
Ole Beckmann Skourup (V)
Indstilling
at referatet godkendes.
Beslutningskompetence
Teknik- og Bygningsudvalget.