Den 30. maj 2024 indgik regeringen og en række partier en aftale om national strategi for bæredygtighed i byggeri. Aftalen består af en række punkter:

- Skærpelse af de gældende grænseværdier for byggeriets klimabelastning.

- Ny grænseværdi for transport af materialer og klimabelastning fra byggeprocessen.

- Udvide omfanget af byggerier, der er underlagt grænseværdier.

- Revision af gældende bygningsreglement med fokus på regelforsimpling, lempeligere energikrav til omdannelse af eksisterende bygninger og for at imødekomme sammenstød, der vil opstå mellem eksisterende krav og nye klimakrav.

Aftalen er vedlagt i bilag 2. Administrationen har udarbejdet et notat, der beskriver aftalens betydning for Ishøj kommune, vedlagt i bilag 1. Kort fortalt skal kommunen bygge anderledes fremover. Bygningernes udtryk forandres og materialer og teknikker skal udskiftes:

- Der skal større fokus på biologiske byggematerialer (som f.eks. træ) samt på genbrug og genanvendelse af bygninger, bygningsdele og materialer.

- Hvis kommunen formår at omstille byggestilen, bliver selve byggeriet ikke nødvendigvis dyrere end i dag. Vedligeholdelsen må dog forventes at blive dyrere, da biologiske materialer kræver mere vedligeholdelse end klimaskadelige (metal, beton og olieprodukter f.eks.).

- Krav om at begrænse transport af materialer, som kan betyde længere leveringstider, da udbuddet af materialer begrænses geografisk.

- Nye biologiske materialer øger risiko for fugt- og skimmeludfordringer, men giver også potentiale for bedre indeklima.

Endelig er kommunen myndighed for de nye krav i kraft af byggesagsbehandlingen. Men da kravene hovedsageligt er stramninger, er sagsgangene og sagsbehandlingstiden den samme.

Administrationen vil vende tilbage med de konkrete tiltag, der skal implementeres i Ishøj, for at vi i kommunen kan håndtere de nye krav, når Bygningsreglementet kommer i ny udgave. Indtil da følges udviklingen, og CO2-udledningen fra egne projekter fremadrettet reduceres så vidt muligt.

Aftalen af 30 maj 2024 skal indarbejdes i Bygningsreglementet, BR18

Ingen

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Til orientering fremlægger administrationen et notat vedrørende betydningen af Folketingets tillægsaftale for klimakrav i byggerier. Generelt bliver grænseværdier for klimabelastningen af byggerier sænket, og flere byggerier bliver omfattet af de nye krav. Kommunen skal efterleve kravene som bygherre og håndhæve dem overfor private og virksomheder som en del af byggesagsbehandlingen.

Det blev på Teknik- og Bygningsudvalgsmødet den 14. maj 2024 besluttet at arbejde videre med Movias hovedforslag til trafikbestilling 2025 om at etablere en buslinje mellem Ishøj Station og Hedehusene Station, hvor landsbyerne Ishøj Landsby, Torslunde og Reerslev betjenes, og at linjen skulle evalueres efter 2 år. Buslinjen vil øge Ishøj Kommunes udgift til busdrift med 2,2 - 2,4 mio. kr. om året. Der kan yderligere tilkøbes natdrift (timedrift i weekenden) til buslinjen. Dette vil øge Ishøjs tilskud til busdrift med 0,2 - 0,4 mio. kr. om året. Natdrift er afhængig af, at Høje-Taastrup også tilslutter sig dette tilkøb.

Høje-Taastrup Kommune har 4. juni 2024 behandlet forslaget i Teknisk Udvalg. Forslaget om en tværkommunal buslinje blev positivt modtaget, men forslaget kan ikke endeligt vedtages endnu, da det blev afgjort, at forslaget skal indgå i Høje-Taastrup Kommunes budgetforhandlinger. Derfor er det uvist, hvornår den endelige beslutning er på plads. Vedtages Høje-Taastrup Kommunes budget først i oktober, og tilslutter Høje-Taastrup Kommunes sig (mod forventning) ikke den nye buslinje, skal der tages stilling til, hvorvidt Ishøj Kommune vil indgå aftale om Movias alternative løsning på busdrift ved Torslunde. Denne løsning indebærer, at Ishøj Kommune vælger at etablere en buslinje mellem Torslunde og Ishøj med den samme rute som hovedforslaget frem til Torslunde (se bilag 2 for rute til Torslunde). Linjen vil kunne sikre betjening af Torslunde, øge frekvensen i Ishøj Landsby og sikre mere betjening i aftentimerne, samt give mulighed for en forenkling af linje 127.

En sådan linje, samt en forenkling af linje 127, vil betyde, at Ishøj Kommunes tilskud til busdriften vil øges med 2,1-2,3 millioner kroner om året, og det samlede passagertal forventes at stige med 10.-15.000 passagerer om året. Der kan også tilkøbes natdrift i weekender for denne alternative busrute, og udgiften til dette vil øge Ishøjs tilskud til busdrift med 0,2 - 0,4 mio. kr. om året. Administrationen anbefaler, at man fravælger tilkøbet, da antallet af potentielle passagerer til natbus mellem Torslunde og Ishøj Station vurderes at være begrænset, men at natdrift tilvælges på buslinjen til Hedehusene i samarbejde med Høje-Taastrup.

Jf. beslutningen i Teknik- og Bygningsudvalget fra maj 2024 skal indsættelse af den nye buslinje evalueres efter 2 år. Oplæg til evalueringens metode og indhold vil blive forelagt nærværende udvalg, men vil blandt andet indeholde opfølgning på forventet stigning i antallet af passagerer i Ishøj.

Lov om trafikselskaber

Økonomien vil afhænge af, hvorvidt Høje-Taastrup Kommune ønsker at indgå samarbejde om en tværkommunal bus.

Ønsker Høje-Taastrup Kommune at indgå i et tværkommunalt samarbejde om en bus mellem Ishøj Station og Hedehusene Station, vil dette øge Ishøj Kommunes udgift til busdrift med 2,2-2,4 mio. kr. om året. Vælges tilkøb af natdrift vil dette koste 0,2-0,4 mio. kr. om året.

Ønsker Høje-Taastrup Kommune ikke at indgå i et tværkommunalt samarbejde om en buslinje mellem Ishøj Station og Hedehusene station, kan der oprettes en selvstændig alternativ betjening af Torslunde fra Ishøj Station. Denne buslinje vil betyde at udgiften til busdrift i Ishøj Kommune øges med 2,1-2,3 mio. kr. om året.

Begge løsningers økonomi er indeholdt i Aftale om budget for Ishøj Kommune 2024-27.

at det besluttes, at der etableres en buslinje til Torslunde i det tilfælde, at Høje-Taastrup Kommune ikke ønsker at tilslutte sig den tværkommunale buslinje,

at der arbejdes videre med natdrift af den nye alternative buslinje til Hedehusene, såfremt det besluttes i Høje-Taastrup,

at oplæg til evaluering af den nye buslinje forelægges Teknik- og Bygningsudvalget primo 2025.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget skal beslutte, hvilken trafikbestilling, som man ønsker at forpligte sig til i det tilfælde, at Høje-Taastrup Kommune ikke ønsker at indgå i et tværkommunalt samarbejde om en buslinje mellem Ishøj Station og Hedehusene Station.

Projektet ’’Delemobilitet til bus og letbane i forstæderne’’ er udviklet gennem en dialog mellem Region Hovedstaden, kommunerne i Ring 3-samarbejdet og trafikselskaber. Projektet vil levere det første tværkommunale delemobilitetstilbud i Danmark. Ved delemobilitet skal forstås transportmidler som for eksempel deleelcykler fra privat udlejer til og fra letbanestationen.

Udgangspunktet for delemobiliteten er geografien omkring Hovedstadens Letbane. Letbanen åbner i 2025. Delemobilitetsprojektet har til formål at sikre, at den kollektive transport fortsat er attraktiv, samt at sikre et ensartet udbud af delemobilitetsservices omkring Letbanen.

Projektets delemobilitetsdel har nu været i udbud, og virksomheden TIER vandt udbuddet. Der er i starten af juli 2024 blevet underskrevet en toårig kontrakt mellem TIER og Region Hovedstaden. TIER udbyder elcykler som delemobilitetsprodukt. Cyklernes batteri udskiftes løbende efter behov, hvorfor ladning ikke er nødvendigt. TIER vil fremsende forslag til endelig placering af såkaldte hubs (placering af TIERs stativer til cykler) den 11. august 2024, som skal godkendes af administrationen. Administrationen anbefaler indledningsvis, at TIERs hubs placeres ved stationerne, ved idrætscentret og i industriområderne.

Frem til den 1. september 2024 vil administrationen forhandle med TIER om de nærmere placeringer. Senest den 1. september skal der være en underskrevet aftale mellem Ishøj Kommune og TIER, og der vil, ifølge den nuværende tidsplan, senest den 1. september kunne anvendes delemobiliteten i Ishøj Kommune.

I kontraktperioden vil der blive gennemført prøveopstilling af delemobilitetsservices for at kortlægge brugernes behov. Antallet af hubs kan justeres løbende på baggrund af efterspørgsel.

Region Hovedstaden vil stå for kommunikationsarbejdet i forbindelse med den nye delemobilitetsløsning.

Vejloven § 80a-b og 81a-b

Projektet finansieres af regionale midler, hvor Region Hovedstaden har afsat ca. 3,5 mio. kr. til projektet. De deltagende kommuner, herunder Ishøj Kommune, bidrager med timer og ekspertise på de relevante områder. De timer, som Ishøj Kommuner bidrager med, finansieres indenfor de ressourcer, der allerede er til rådighed og medfører derfor ikke et øget udgiftsniveau for kommunen.

Det er muligt for Ishøj Kommune at foretage tilkøb af hubs og delemobilitetskapacitet, udover hvad udbyderen har vurderet nødvendigt i kontraktperiode.

Den nuværende aftale løber frem til udgangen af 2025. Herefter har Ishøj Kommune mulighed for at forlænge aftalen med ét år, men vil selv skulle afholde udgifterne forbundet med forlængelsen.

 at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om status på forsøg med delemobilitet ved letbanen.

Støjvoldsprojektet, der består af anlæg og beplantning af en 2,7 km lang og 12 meter høj vold langs Køge Bugt motorvejen, fordelt på en etape 1 og etape 2, har siden projektet blev tiltrådt november 2017 og frem til nu fået bevilliget en udgiftsbevilling på i alt 39,5 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 34,0 mio. kr. Der er givet to udgiftsbevillinger på hver 17 mio. kr. (bevilling til etape 1, april 2019 og til etape 2, september 2020) samt en udgiftsbevilling på 5,5 mio. kr. september 2018. Bevillingen på 5,5 mio. kr. blev givet til omlægning af vejkryds, omlægning af ledninger, og til etablering af midlertidig arbejdsplads. Disse arbejder var ikke taget med i det oprindelige projekt.

Støjvoldsprojektet og projektets økonomi er siden foråret 2024 blevet revideret af administrationen. Det er i den forbindelse blevet administrationen bekendt, at den oprindeligt estimerede projektøkonomi ikke rækker til færdiggørelse af arbejdet, og at der på nuværende tidspunkt er et merforbrug på ca. 5,2 mio. kr. i projektets økonomi. Der udestår desuden en række udgifter, før projektet er færdiggjort, bl.a. beplantningen af etape 2. Ubalancen i projektøkonomien skyldes særligt, at der ikke er opnået de forventede indtægter for jord samtidig med, at udgifter til anlæg af støjvolden er højere end oprindeligt estimeret. Ubalancen i projektøkonomien har den konsekvens, at der foruden de kendte budgetoverskridelser, ikke er tilstrækkelig bevilling til at dække udgifterne til beplantningsprojektet for etape 2.

I gennemgangen af projektets økonomi har det vist sig, at projektet har været påvirket af en række uforudsete faktorer, der samlet set har haft stor indvirkning på udgiftsniveauet for projektet. Organisatorisk har der været personaleudskiftninger på nøgleposter i projektet både i Ishøj Kommune og hos rådgiver. Der har været diverse uforudsete udgifter, som der ikke har været budget til, og projektet har været påvirket af den relativt set høje inflation i bygge- og anlægsbranchen over årene, dette uden at der er sket en tilsvarende inflationsregulering af bevillingen. At administrationen først er blevet bekendt med disse forhold dette forår tilskrives personaleudskiftninger og organisatorisk omstrukturering internt i Ishøj Kommune, i kombination med overgangen fra et økonomisystem til et andet.

Støjvoldsprojektets etape 1 og 2 har primært jordindtægter som finansieringskilde. Således baserer det samlede projekt, etape 1 og etape 2, sig på en indtægtsbevilling på i alt 34,0 mio. kr. Der er samlet set til og med juli 2024 bogført jordindtægter for ca. 31,0 mio. kr., hvilket pr. dags dato indebærer manglende indtægter på ca. 3,0 mio. kr. De estimerede resterende jordindtægter, som falder i 2024, forventes at beløbe sig til ca. 1,5 mio. kr., hvilket efterlader en samlet manglende indtægt i forhold til de oprindeligt estimerede 34,0 mio. kr., på ca. 1,5 mio. kr., svarende til ca. 4,4 %. Projektets størrelse og tidshorisont taget i betragtning er en afvigelse mellem de beregnede indtægter på 34 mio. kr. og de faktiske indtægter på ca. 32,5 mio. kr. forventelig.

Der er igennem projektets levetid opstået en række uforudsete udgifter, som der ikke var taget højde for i det oprindelige budget. Disse udgifter er bl.a. ca. 0,7 mio. kr. i forbindelse med tvist med grundejere, en sag som endnu ikke er afsluttet, og derfor kan koste kommunen yderligere midler. Der har været fund og bortskaffelse af forurenet jord for ca. 0,3 mio. kr. i forbindelse med omlægningen af regnvandsbassinet, og der har været en udgift på ca. 0,1 mio. kr. i tvist i forbindelse med beplantningsplan og rådgivertimer til dette, samt diverse øvrige mindre poster. Hertil kommer, at bevillingen til projektet ikke er blevet justeret i henhold til pris- og lønfremskrivningen, hvilket betyder, at den inflation, der generelt har været samfundet, og i særdeleshed i bygge- og anlægsbranchen fra 2018 til i dag, ikke er afspejlet i bevillingen, der har været konstant i takt med, at omkostningerne er steget. Ifølge Dansk Byggeris Index er stigningen for jordarbejder 28 % i perioden 2019 til 2024, og byggeomkostninger generelt er ifølge Danmarks Statistik steget 23 % i samme periode. Tilsvarende er kommunens indtægtspris pr. kubikmeter jord, jf. kontrakten med leverandøren, ikke steget i projektperioden, samtidig med, at der ikke er blevet modtaget det antal kubikmeter jord, som man først havde antaget. Den faste jordpris har, set i bakspejlet, ikke været gunstig for Ishøj Kommune. Da kontrakten blev indgået i 2019, blev fastprisvilkåret antageligvis benyttet som sikkerhed mod negativ jordprisudvikling. Baggrunden for, at der er blevet modtaget færre kubikmeter jord end først antaget er, at man nogle steder måtte tilpasse den mængde jord, som man lagde på volden, til hvad der var teknisk muligt under de faktiske forhold, indbygning af jord i volden fra udgravning af regnvandsbassinet, samt at den beregningsmodel, man har anvendt til at estimere mængden af jord, som andre regnemodeller, indeholder en mindre usikkerhed ift. nøjagtigheden.

Foruden udgifter til anlægsarbejder, beplantning og stier på etape 2 og diverse afsluttende arbejder, indeholder projektet også udgifter til pleje af beplantningen foretaget af entreprenøren af etape 1 til og med juni 2027, svarende til ca. 1,8 mio. kr. Beplantningsudbuddet af etape 1 omfattede selve beplantningen samt afledt drift i form af pleje de første 5 år. Dermed er de 1,8 mio. kr. allerede disponeret og skal finansieres af bevillingen til støjvoldsprojektet, som allerede er overskredet, jf. ovenfor. Beplantning af støjvolden blev overordnet vedtaget i november 2017, hvor hele projektet med etablering af etape 1 og 2, blev besluttet igangsat. Det blev politisk vedtaget at sende beplantning af etape 1 i udbud oktober 2019.

I forbindelse med udbuddet af beplantningsprojektet på etape 2 i vinter blev det tydeligt, at det i sin tid estimerede budget til beplantningen af etape 2 ikke længere dækker udgiftsbehovet. Der er arbejdet på at tilpasse udbuddet, så det stemte overens med det estimerede budget, dog uden at administrationen har opnået det ønskede resultat. Hertil kommer at den samlede økonomi i projektet er gransket, og gennemførslen af beplantningsudbuddet for etape 2 kræver således tilførsel af tillægsbevilling. Administrationen anbefaler, at udbuddet af beplantning af etape 2 genudbydes og udelukkende medtager afledt drift af entreprenøren i 2 år efter færdiggørelse, modsat de 5 års afledt drift, som var en del af det oprindelige udbudsmateriale. Dette indebærer, at den samlede drift af hele støjvoldens beplantning og stier, etape 1 og 2, overgår til kommunen i sommeren 2027. Den øgede drift af støjvolden er af administrationen estimeret til 1,05 mio. kr. pr. år. Udgiften er fratrukket drift af den tidligere lave vold på 0,45 mio. kr./år.

Administrationen anbefaler, at støjvoldsprojektet får tilført den ansøgte tillægsbevilling på nuværende tidspunkt for at sikre projektets færdiggørelse og dække det konstaterede merforbrug, herunder at beplantningsprojektet kan foretages dette efterår. Alternativt vil beplantningen ikke kunne gennemføres. Administrationen anbefaler også, at der tilføres 0,525 mio. kr. i 2027 og 1,05 mio. kr. årligt fra 2028 som teknisk budgetkorrektion til kommunens fremtidige drift af støjvolden.

Ingen.

Der ansøges om en tillægsbevilling til støjvoldsprojektet på 11,8 mio. kr., til afslutning af projektet, da dette ikke er muligt indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Bevillingen vil dække de reducerede indtægter for jord, projektets merudgifter til anlæg af støjvolden, udgifter til afledt drift af etape 1 til og med juni 2027, beplantningsprojektet på etape 2, inklusive den nødvendige eksterne drift af beplantningen til og med sommeren 2027 samt diverse afsluttende arbejder.

Den afledte nettoomkostning til drift og vedligehold af støjvolden fra sommeren 2027, er estimeret til ca. 1,05 mio. kr. pr. år (1,5 mio. kr. fratrukket 0,45 mio. kr. som det kostede at drifte den gamle lave vold). Denne udgift foreslås indarbejdet i kommunens budget som budgetkorrektion, med 0,525 mio. kr. i 2027 og 1,05 mio. kr. fra 2028 og fremefter. Midlerne er indenfor servicerammen.

at der gives en tillægsbevilling til støjvoldsprojektet på 11,8 mio. kr. for at sikre færdiggørelsen af projektet. Midlerne er anlægsmidler og tages af kassebeholdningen.

at den kommunale merudgift til drift af støjvolden på 0,525 mio. kr. i 2027 og 1,05 mio. kr. årligt fra 2028 og fremover indarbejdes som teknisk korrektion. Midlerne er indenfor servicerammen.

Tiltrådt.

Byrådet

Byrådet skal tage stilling til ansøgning om en tillægsbevilling til færdiggørelse af støjvolden og beplantningen af voldens etape 2 langs Køge Bugt Motorvejen.

Udvidelsen af biblioteket med et småbørnsområde blev ved indgåelsen af budget 2023 besluttet, og arbejdet skal nu udføres.
Der er et stort potentiale ved at udvide biblioteket med et dedikeret småbørnsområde i det ubrugte areal bag trappen ned til bibliotekstorvet. Der vil med etableringen blive skabt et område til stor daglig glæde for mange småbørnsfamilier. Det vil give stor merværdi ift. bibliotekets arbejde med tidlig læseindsats, der vil være tilgængelige pegebøger, småbørnslitteratur, magasiner og andet inspirerende læsestof og læringslegetøj til rådighed. Ligesom det vil give mulighed for at ikke biblioteksvante familier får et fortroligt møde med biblioteket og dermed en større sandsynlighed for, at de fortsat vil komme på biblioteket, når børnene bliver ældre.

Intern projektering er nu igangsat og selve byggearbejderne forventes udført i 4. kvartal i år. Der ansøges derfor om frigivelse af anlægsbevillingen.

Der anmodes om frigivelse af bevillingen, der fremgår af investeringsoversigten for budget 2024, på 920.000 kr.

at budgetmidlerne frigives,

og at der indhentes tilbud på udførelse af opgaven.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevillingen til Småbørnsbibliotek. Bevillingen på 920.000 kr. er afsat på anlægsbudgettet under Kultur- og Fritidsudvalget.

På Byrådsmøde den 6. juni 2023 blev forholdene vedrørende legepladsen på hjørnet af Vejlebrovej/Jægergården drøftet. Med baggrund i en række dokumenter fra 1984 var der opstået tvivl om, hvem der ejer arealet og legepladsen samt hvem, der er ansvarlig for den løbende pleje/vedligehold. Administrationen har undersøgt forholdene og er nået frem til, at den rette ejer er G/F Jægerbuen, som det også fremgår af Tingbogen. Arealet, der udgør 1.038 kvm. beliggende på hjørnet af Vejlebrovej/Jægerbuen, består af en legeplads og et grønt område og er omkranset af hæk mod offentlig vej.

I 1984 påtog kommunen sig forpligtelsen til at vedligeholde legepladsen og dens udstyr (legeredskaber m.v.). Byrådet besluttede med vedtagelsen af budgetaftalen for 2020 at opsige alle sådanne aftaler (jfr. bilag 2). På daværende tidspunkt eksisterede G/F Jægerbuen dog ikke, og kommunen valgte, som en midlertidig løsning, at bibeholde opgaven med at vedligeholde området og legeredskaberne.

Administrationen indstiller, at kommunen vedstår opsigelsen af aftalen om vedligeholdelse af areal og legeplads med henvisning til, at kommunen ikke vedligeholder privat ejede områder som konsekvens af budgetaftalen for 2020. Det anbefales, at kommunens drift og vedligehold ophører pr. 31. december 2024. Samtidig skal G/F Jægerbuen orienteres om, at hvis legepladsen skal være offentlig tilgængelig og/eller besøges af en større kreds af personer, er forholdene underlagt et tilsyn, og skal stedse overholde de gældende retningslinjer, herunder europæiske standarder iht DS/EN 1176 og DS/EN 1177 (faldunderlag, skiltning m.v.).

Kommunen vil fortsat fremover have forpligtelsen til pleje af den udvendige side hækbeplantningen.

Ophør af vedligehold af areal og legeplads giver en besparelse af kommunens driftsbudget på 6.600 kr. pr. år.

at administrationen bemyndiges til at effektuere opsigelse af aftale om vedligehold af areal og legeplads på hjørnet af Vejlebrovej/Jægerbuen til ophør pr. 31. december 2024.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget skal tage stilling til G/F Jægerbuens legeplads' fremtidige pleje.

Årshjul for Teknik- og Bygningsudvalget, se bilag 1.

Status på anlæg af letbane i Ishøj

Se status i vedhæftede notat (bilag 2).

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.